Jeg fik også overordentligt ondt i halebenet efter fødslen. Nu fik jeg aldrig en diagnose på det, da der skete ting og sager efter fødslen, som gjorde vi have vores fokus et helt andet sted.

Jeg havde store problemer med at sidde, ondt når jeg rejste mig mm i temmelig lang tid efter fødslen. Vi taler også om måneder for mit vedkommende.

Jeg synes faktisk ikke jeg er så god til at sidde ned i laaaang tid mere - uden det dog gør egentlig ondt. Det er mere en ømhed.

Hej du

Yes yes, jeg forstuvede også røven. Ja rent ud sagt. Det døjede jeg med i mere end 9 måneder. Det tager tid, og jeg fik også at vide at det var "helt normalt". Jeg sad på en tyk pude nogen har glæde af at sidde på en badering.

Sådan er det gået ved alle 3 fødsler, men den første var den værste. De andre gange gik det noget hurtigere med at få rumpen god igen.

Jeg syntes du skal tale med din læge omkring det at fødslen fylder meget i dit hoved. Det gjorde jeg ikke selv, det endte i en efter-fødselsreaktion. Måske har du "bare" behov for at få snakket fødslen igennem, eller måske stikker der mere under.

Hilsen

Jette

sprængt jomfruhinde. det lyder underlig. Regner ikke med at du er jomfru maria men at barmet er undfanget på normlvis???

Jeg har her 7 mdr efter problemer med mit haleben når jeg sidder over længere tid på hårde sole, taburetter mm.

Ellers stort tillykke med dit lille vidunder.

forklare hvordan hinden kunne springe? Altså jeg ved at der kan sidde rester af hinden, rundt i kanten, eller hvad man skal kalde det. De kan vel godt springe?

Det med det haleben - det er sgu da tarveligt. Havde aldrig hørt om at man kunne få så ondt i halebenet efter at have født, men de sagde at det kunne rykke sig helt op til 10 cm.

Det er ret meget altså!!

Sprængt jomfruhinde - aner ikke hvad hun mener. Jordemoderen sagde også det sikkert lød mærkeligt i mine ører for jeg er jo ikke jomfru eftersom jeg har været gravid og i gang med at føde et barn, men det var det hun sagde.

Det var simpelthen et ordenligt smæld der lød - selv min kæreste der stod oppe ved mit hoved kunne høre det.

Jordemoderen sagde at det var fordi han drejede sig lige præcis som han skulle for at kunne komme ud.

Jette: Tror jeg vil kontakte lægen for jeg vil ikke risikere at få det skidt på et tidspunkt. Jeg har talt med mange om fødslen, men det er folk som ikke selv har født eller har fået kejsersnit eller har haft en fantastisk fødsel så de kan ikke helt sætte sig ind i det.

... forsvinder jo ikke nødvendigvis helt, så der har jo nok været noget tilbage.

For de nysgerrige, der vil læse mere er der tekst og tegninger på wikipedia.

ikke med hinden, men jeg brækkede halebenet ved 1. fødsel og hold da fast det gør ondt. det er nu 7 år siden og det gør ondt endnu hvis jeg sidder for meget ned eller cykler. Jeg kunne ikke bruge musklerne i bagpartiet i flere måneder pga smerten fra halebenet og det gik et års tid inden jeg kunne sidde normalt på en stol. Ting som at rejse sig fra sofa eller vende sig i sengen kunne få mig til at skrige af smerte og der var ikke en pind at gøre ved det.

heldigvis skete det ikke ved de to næste fødsler, der var det bare en ømhed som hurtigt tog af.

Du kan også bede om en samtale med den jordemoder du fødte med eller gik til konsultation ved, det gjorde jeg erfter min første fødsel, det var rigtig godt.

Nanna.

Åh, jo jeg glemmer aldrig den tur jeg fik med hensyn til mit haleben .

Da jeg var yngre trak jeg en kælk med en kammerat på - det var glat og jeg gik på rumpen - i lang tid bagefter havde jeg ondt, men tænkte så ikke mere over det.

Da vi skulle have vores første barn kunne jeg mærke en underlig trykken/smerte i den sidste del af graviditeten. Under selve fødslen blev den trykken/smerte jeg havde værre hver gang der kom en vé. Da barnets hoved passerede halebenet lød et knæk. Bagefter kunne jeg overhovedet ikke sidde, vende mig selv, komme ud af sengen, kunne næsten ikke komme på toilettet - ja jeg kunne næsten ingenting uden store smerter. Jeg måtte ligge ned at amme, fik en hejseseng - personalet prøvede ellers med specielle puder osv. for at få mig ud af sengen og hen i en stol at amme - jeg kunne bare ikke. Da vi kom hjem lå jeg ned og ammede og min mand måtte vende den lille for mig hver gang hun skulle have på det andet bryst - jeg kunne knap vende mig selv. Det var et helvede rent ud sagt og det varede i måneder - der gik meget lang tid inden jeg kunne sidde ned på en stol igen.

Mht. barn nr. to var jeg hundeangst for at jeg skulle sådan en tur igennem igen, men sådan gik det slet ikke - under fødslen var der intet brok med halebenet og ret efter fødslen og i dagene efter kunne jeg gå ned på hug at samle ting op fra gulvet uden problemer hvis det skulle være - det var komplet umuligt første gang.

Stadig mærker jeg lidt til mit haleben - det slipper jeg nok aldrig for - det er ikke deciderede smerter (jeg kan ikke rigtig forklare det), men det er fint til at leve med

Ud fra det du har skrevet kunne det godt "lyde" til at du kunne have brug for at få fødslen ordentligt snakket igennem/bearbejdet. Jeg blev selv ringet op af den jordemoder som jeg fødte med og fik tilbudt en samtale om fødslen.

Vh. AnjaR

Ja, nu er jeg jo ikke jordemoder og jeg skal da heller ikke kunne sige, om jomfruhinden ikke har været helt væk og resten af den kan sprænge under en fødsel..

Synes nu det lyder mere sandsynligt, at det smæld du hørte under fødslen kom fra dit haleben - ja, jeg var ikke selv i tvivl da jeg hørte et ordentligt knæk, men jeg havde så også haft smerter i halebenet i forvejen og under fødslen på grund af barnets hoved pressede på det.

Vh. AnjaR

AnjaR:

Nu du skriver det med dit haleben tænker jeg også om det måske var det jeg hørte.

For MANGE år siden faldt jeg på rulleskøjter - lige ned på halebenet - og kunne ikke sidde og ligge i en uges tid.

Jeg havde det præcis som dig efter fødslen. Jeg skreg af smerte hver gang jeg skulle op ad sengen eller vende mig.

Jeg kunne ingenting. Ikke engang bukke mig ned efter håndklædet på gulvet når jeg havde været i bad.

Jeg lærte også at amme liggende (og vi er så først nu ved at lære at sidde op) og jeg følte simpelthen at jeg gik glip af så meget fordi jeg ikke kunne være der 100% for min lille nye søn.

Men jordemoderen sagde det var jomfruhinden der sprang derfor er jeg lidt forvirret.

Tobias stod også meget dybt i mig og gjorde det lige fra vi var til kontrol torsdag aften og jeg fødte først fredag eftermiddag.

Presseveerne var ret voldsomme bagtil så der er ingen tvivl om at mit haleben har været under voldsomt pres under hele processen.

Jeg vil ringe op til jordemodersekretariatet og bede om samtale med jordemoderen. Fødslen er ved at komme på afstand men i går talte jeg med en som arbejder oppe på fødegangen og jeg kunne mærke tårerne presse sig på så der er et eller andet der gør at jeg ikke kan komme mig over den fødsel som jo forløb fuldstændig normalt.

Hej,

Jeg håber virkelig du får bearbejdet hvad det så end er der tricker dig .

Jeg må indrømme, at jeg på ingen måde kunne udholde veerne og den smerte der fulgte med hver gang oveni fra halebenet - jeg var ved at gå i panik kan jeg huske . Fik en epidural - den tog veerne, men jeg kunne stadig mærke smerten fra halebenet under hver ve - det var dog ikke mere end jeg kunne holde ud. Jeg havde det så godt under hele forløbet, at jeg kunne ligge at nynne med på musikken fra radioen, hvile mig lidt og fik også spist imens jeg lå der med epidural og diverse slanger og ledninger. Ud på morgenstunden var jeg ved at være klar til at nu skulle det være - jordemoderen kom og skruede gradvist ned for epiduralen. Den sidste del af fødslen kunne bestemt godt mærkes, for der var jeg knap så bedøvet længere, men hold op hvor jeg faktisk havde en god fødsel.

Held og lykke med det hele!

Vh. AnjaR

... har det været halebenet du kunne høre knække, men det har jordemoderens jo næppe kunnet vide lige i situationen, så hun er sprunget til en mere simpel forklaring = jomfruhinden.

Det udløser nok også mindre panik at sige jomfruhinde end "det var dit haleben, der knak".

God vind med at få bearbejdet fødslen. Jeg kender godt fornemmelsen af ikke rigtigt at være der til at starte med. Jeg måtte nemlig heller ikke sidde op den første uge efter fødslen. Og kunne ikke særligt godt senere heller. Jeg blev aldrig særligt gode til at amme siddende.