Vi har jo fulgtes gennem nummer et og har det på mange måder som dig. Nyder min datter i fulde drag og at hun kan så mange ting selv.

Jeg er dog klar og manden også. Har altid ønsket at der skulle være ca 3 år mellem mine børn. Så vil Sarah være rimelig selvhjulpen og bedre kunne forstå at der kommer en lille. Så om en uge er vi på den igen... Sjovt om vi kunne følges igen...

Kan godt huske at din fødsel vist var lidt voldsom og selvfølgelig fylder det meget. Men mon ikke den vil gøre det uanset hvornår det bliver? Derfor er det vigtigt med en god snak med læge eller jordemoder. Selv har jeg nok besluttet at det bliver en hjemmefødsel denne gang, hvis alt er ok. Kildens beskrivelse har i den grad overbevist mig om, at det må være det rigtige for mig.

hvor er dine tanker bare bekendt!

Vores Silje er nu 2 år og snart 3 mdr. og vi har vendt og drejet ideen og nr. 2 længe. Jeg vil sige at da manden bragte det på banen for ½ år siden, der var jeg absolut ikke klar - tænkte præcis som dig, at hun jo stadig er lille og vil der gå noget fra hende hvis der kommer en lille ny.

Men børn udvikler sig i en hastighed vi slet ikke kan forstå, og lige pludselig kan hun jo snakke og forståes. Så jeg er ved at være klar, og er faktisk begyndt at blive skruk...

Nu har vi så lige haft 14 dages sommerferie, og de har trukket tænder ud, Silje har været på tværs og haft mindst 20 hysteriske anfald om dagen, og jeg føler ikke jeg har lavet andet end skælde ud. - så kan jeg da godt overveje om der er overskud til en lille ny, men håber og tror på at når den engang kommer, så er hun ovre den fase - og til den tid kan hun forhåbentlig forklares mere.

Jeg ser da også fordelen når nr. 2 er et par år, så er der en legekamerat, og mor og far skal ikke underholde og aktivere hele tiden.

Nå, det blev en længere smøre... Men ville altså bare sige at vi er de samme tanker igennem, men mener også at det er en gave at få søskende. Og en veninde der har tvillinger grinte af mig da jeg fortalte hende at jeg frygtede om der gik noget kærlighed fra Silje ved at få nr. 2... For kærlighed kommer der bare mere af...

Sjovt nok synes jeg faktisk beslutningen om nr. 2 er svære at tage end beslutningen om at vi skulle have den første - men nu ved vi jo også hvad det indebærer på godt og ondt at have et barn.

Held og lykke med beslutningen - jeg tror at lige pludselig er man bare klar!

Jeg var klar til, at få nr. 2 allerede 4mdr. efter jeg havde født Mikkel.

Men vi blev enige om, at vores hus først skulle være færdigt og vi også skulle giftes.

Vi var også enige om, at de 2 skulle ligge rimelig tæt på hinanden...

Her køre det super med nr.2. der er 2 år og 3 mdr mellem dem.

Lige nu har de jo ikke så meget glæde af hinanden, men det får de da med tiden. Lillebror er nu også meget nem og storebror synes det er hyggeligt, at hjælpe til med lillebror. Så for os, kunne tidspunktet ikke være mere perfekt...

20 mmåneder imellem og jeg må sige jeg er overrasket over hvor "nemt" det indtil nu har været, men vi er også gået ind i det med åbne øjne. Prioriteret at sådan ville vi ha' det . Selvfølgelig er der mere arbejde, men kærlighed er der i overflod af . Nogen gange går tingene da også op i en spids, men det vil ske uanset hvor længe der er mellem ungerne, eller om der kun er en .

Man er klar når man er det, vi lad bare naturen gå sin gang efter knægtens ankomst, at der så gik knapt et år inden der var gevinst efter fødslen var godt, for knægten kunne da gå selv, så skulle man da ikke slæbe på to børn .

Her bliver der længe imellem... også lidt for længe måske.

Malin er 4 år og 3 mdr, og stadig enebarn. -Og eftersom jeg ikke er gravid med nr. to endnu, så når hun jo at blive 5 år inden lillesøster eller lillebror kommer.

Det er faktisk først her for 3-4 mdr siden, at jeg rigtig fik lyst til at få nummer to. Med "rigtig" lyst mener jeg, at jeg først nu brænder efter at holde min egen lille baby i armene, kigger langt efter barnevogne og gravide maver, og falder i dåne over tøj i str. 56 .

Derfor er vi nu også gået i gang med produktionen af nummer to, men det tager tilsyneladende noget længere tid end med Malin .

Fordelen ved at have ventet så længe, er selvfølgelig at jeg/vi har haft så utrolig meget tid til Malin. Hun har jo været centrum i vores liv, uden overhovedet at være "truet" fra anden siden.

Der ud over er hun jo fuldstændig selvhjulpen ("Grunduddannet" om man vil), hvilket for mig betyder meget i forhold til nummer to.

-Jeg er helt bevidst om, at jeg ikke er typen, der ville nyde to blebørn samtidig, og to "kaste rundt med mad" børn ved bordet.

Men nu må der gerne snart ske noget i den retning. Vi alle ser frem til det, og selv Malin ønsker sig brændende en lillesøster/bror.

Da Kathrine var godt 1½ begyndte jeg at blive småskruk - fra den ene dag til den anden. Det tog over to år at lave hende, så vi blev enige om, at vi nok hellere måtte gå i gang. Der var så gevinst stort set med det samme, og Frederik blev født, da Kathrine var 2½.

Det var hårdt for hende i starten, og vi fik en del ekstra konflikter på dén konto, men nu er hun bare så glad for lillebror og kysser og krammer ham hele tiden.

Jeg blev overrasket over hvor "nemt" det er at have to børn. Det er slet ikke så stor en omvæltning, som når nr. 1 kommer. Nu har man jo allerede vænnet sig til, at alting skal planlægges lidt mere end før man fik børn.

Frederik er så også et helt ekstremt nemt og roligt barn, og det hjælper selvfølgelig en del.

Så jeg tror bare, at man skal lytte til sig selv og så springe ud i det, når man føler sig klar. Der vil jo altid være ting, der taler imod at få et barn "lige her og nu" - så vil man gerne skifte job, så vil man gerne ditten og datten, men når barnet så kommer, så finder man ud af det hele stille og roligt hen ad vejen.

Der bliver 1 år og 5 måneder mellem vores to, når nr. 2 er kommet til november. Det bliver super hårdt, men dejligt. Vi ville gerne have kort tid imellem dem, så de rigtig kan nyde hinanden.

Hverken min mand eller jeg har søskende, så vores børn får ingen fætre eller kusiner - de får kun hinanden. Og den dag min mand og jeg er væk, så står vores to børn også helt alene tilbage. Derfor har vi prioriteret som vi gør...

Og nej, vi skal ikke have en nr 3. To kejsersnit er rigeligt til mig og jeg ønsker ikke mere at blive skåret i når nr. 2 er ankommet.

Mvh Maj

I hele min familie har vi haft stort set 4,5 år mellem alle søskende... hvilket i min verden ikke kan være bedre...

Jeg havde godt 4,5 år (faktisk knap 5 år) mellem og kan overhovedet ikke forestille mig, at have 2 børn, hvor der er kortere tid mellem.

Når der er den alder mellem, så kan nummer 1 forstå alt, kan bruge sproget, kan være en del af det hele, kan alt selv - ja det er kanon herligt, for man har ligesom 3 om at få en lillesøster (hvis der altså ikke kommer en dreng )

Jeg har været dagpleje, hvor der var en del børn, hvor søskende kom med 1-1½-2-2½ års mellemrum.

Her syntes jeg forældre gjorde kæmpe fejl, altså i min verden. De 2 søskende blev nærmest ens i alder, de skulle det samme, de skulle i seng på samme tid, de skulle dit og dat på samme tid, så der ikke var en som var stor, og en som var lille, men 2 blev nærmest til 1.

Nogle anskaffede endda tvillingevogn, hvilket jeg overhovedet slet ikke fatter, for da er den store stor nok til at kunne gå, men fordi man havde en lille også, så var alt nemmere med en vogn hvor begge kunne sidde.

Den store beholdt sutten alt alt for længe, for når den lille skulle have, så var det svært at tage fra den store, bleen smed den store ikke, for når den lille skulle have ble på, ville den store også, sagar var der flere, som begyndte at amme den store også - og ja - jeg kunne fortsætte...

Alle disse ting, dem er man totalt ude over, ved at have længere i mellem, og man får 2 i alder selvstændige børn, med hver sin aldersgruppe venner, hver sin alder til sovetider og alt.

Men - det er jo så også afh af, om man ønsker 2 børn, som begge tvinges til en alder de faktisk ikke har, jeg har set utallige tilfælde af det..

Slutteligt, så er det meget meget få søskende, som trods forholdsvis tæt alder, har særlig meget leg sammen, i den alder de er hjemme hos far og mor, er der virkelig meget stor forskel trods 2-3 år i alder. De er på helt forskellige planeter, det er noget helt andet, når de er 16 og 18 eller 18 og 20, så er 2 år ikke meget, men det er det altså, hvis man er 2 og 4 år....

Det var blot min erfaring....

Sikke nogen dejlige in put der er kommet Gerne flere erfaringer, råd, ideer, andet...

Odessa hehe ja, vi fulgtes meget godt sidste gang kunne være rigtig sjovt om det skete igen. Meeeen ved nu ikke helt

Jeg kan se både fordele og ulemper.

Jeg har læst et sted at børn har svært ved at skulle dele mor, når de er under 3 år gamle?

Nogen der har oplevet det?

Hvis vi siger jeg blev gravid nu, ville Emma jo så være 2 år og ja 9-10mdr. Dvs. knap 3 år og så er det børnehavetid - er det mon også et træls tidspunkt?

Både stor omvæltning med børnehave men så også en lille ny...

Ja, mange tanker

Vi har her i huset været enige om at vi ville have børnene tæt op ad hinanden, så de fik mest mulig glæde af hinanden.

Tror ikke jeg vil bruge ordet klar. Havde selv en rigtig slem første fødsel. Fødte på "normal" vis, men flere faktore spillede ind, og gjorde det til en meget dårlig oplevelse. Så klar bliver jeg aldrig, men overstås skal det.

Vi har valgt en hjemmefødsel denne gang.(1 1/2 mdr. til termin) Og er sikker på det er den rette løsning her.

Tror ikke man nogensinde bliver klar. Men når først man er gravid, er det bare en stor glæde.

Og husk du er ikke herre over hvor længe der går før graviditeten er en realitet. Så mit råd er: Se at komme i gang.

Her bliver der 16 mdr - 17 hvis jeg går over tid.

Vores nr. 2 kom ind i maven næsten af sig selv, og jeg opdagede det først da jeg var 9 uger henne

Det er lidt før vi havde tænkt os, men det var ikke grund nok til overhovedet at overveje andre løsninger, blot for at gøre som mange kloge hoveder anbefaler, nemlig at der skal være min. 2½-3-4 år imellem fordi den store så har frigjort sig fra mor af osv.

I starten (vil nogle herinde også kunne huske) var jeg meget bekymret over hvordan det mon skulle gå, hvordan Astrid ville reagere osv. Men rigtig mange har så kort tid (nogle endda kortere) imellem, og det jeg hører derfra, er at de får enormt meget glæde af hinanden, at de hurtigt kan lege sammen, at man undgår/mindsker søskendejalousi osv. og ikke som Vibs1 beskriver, at man kører dem som tvillinger, der skal kunne det samme.

Jeg er klogere om en måneds tid - helt sikkert - men jeg er langtfra afskrækket mere!

Astrid er en sød og nem pige, der absolut er klar over den opmærksomhed hun får - så vi ser fordelen i, at hun ikke skal være enebarn længere - simpelthen fordi hun så ikke midt i 2½-3 års alderen skal forholde sig til en lille ny.

Og vi er også på udkig efter tvillingeklapvogn, for selvom Astrid kan gå, og er god til det, kniber det med meget lange distancer, fx ned til naboen osv. uden et lille hvil..

Så her bestemte naturen. Det blir hårdt, men jeg glæder mig helt enormt meget og er sikker på alt nok skal gå fint - selvom det ikke er som bøgerne anbefaler....

Her har vi også en tvillingevogn, når vi tager ungerne med i byen skal de begge have et sted at snuppe en middagslur, og det er nemmere med en vogn i en lille mikrobil som vi har . Lange traveture bliver man altså også træt af som 2 års, og så er det fint med en hvil i vognen istedet for hængene på mor og far. Jeg kan ikke slæbe 15 kilo ret lang og trætheden skal anerkendes .

Kan ikke lige selv forholde mig til tvillingeproblematikken, den står jeg ikke i med mine PT og jeg forholder mig individuelt til begge børn (lige nu er der jo også kæmpe forskel i deres udviklingstrin) og de er forskelligt køn, hvilket betyder at tøsen nok med tiden overhaler storebror i nogen henseender.

Generelt er de så tæt aldersmæssigt at mange ting jo vil være ens op gennem årene... Tvillinger bliver jo heller ikke ringere børn eller mindre elsket. I hvert fald dem jeg kender .

Men det er jo som man vil selv, dem der får børn med stort mellemrum ser fordelene i det (jeg synes PT det er trist at min ene storebror er 11 år ældre end mig og den anden 7 år ældre, for de er nærmest som ekstra forældre for mig). Mine unger kan lege sammen og jo de får rigtig meget glæde af hinanden med tiden, hvis de ellers går som de familier jeg har erfaring fra .

Jeg føler mig også lidt stødt over dit indlæg Vibs1. Men det er jo ikke første gang nogle bliver stødt over dine indlæg. Er der virkelig ikke nogen overhovedet i din omgangskreds som har børn, hvor der er mindre end 2½ år mellem, hvor det er gået godt?

Der er 2 år mellem mine børn og de bliver da ikke opdraget over en kam. De er 2 individuelle væsner som er forskellige og bliver opdraget forskelligt.

Den store smed sutten da han var 2½ og lillesøster var ½ år, for der var HAN klar til det. OG hun kommer af med den når HUN er klar.

Han smed bleen da han var knap 3 for der var han klar til det, mens lillesøster altså stadig bruger ble. Og hun kommer af med den, når hun er klar.

Min store dreng må og kan også en hel masse som den lille ikke må, fx. må han gerne gå hen til naboerne og lege, det må hun altså ikke. Og jeg kan blive ved med at nævne forskelle.

Der er 4 år mellem mig og min bror og der er først nu hvor vi er blevet voksne at vi får noget ud af hinanden, da vi var små var aldersforskellen for stor. Der har også været en del jalousi mellem os, måske fordi der blev gjort så stor forskel på den STORE og den LILLE.

Nu til TS's spørgsmål:

Jeg har altid gerne villet have 3 børn.

Jeg var ikke i tvivl om hvornår jeg ville have nr 2, jeg var skruk næsten lige efter vi havde fået nr. 1, men her med nr. 3, der erj eg godt nok i tvivl. For de kan bare så meget selv nu, jeg nyder min og mandens frihed og jeg "orker" næsten ikke at skulle have en lille baby igen, men på den anden side, så tror jeg bare at jeg vil fortryde det hvis ikke jeg får nr 3.

Så jeg forstår dine tanker, blot er mine omkring nr. 3 og dine omkring nr. 2.

Med hensyn til kærlighed og opmærksomhed, så kommer der bare mere kærlighed, og du skal absolut ikke have det tænke på på om nr. 1 nu får opmærksomhed nok.

De store har også godt af at lære at det ikke altid er dem der er i centrum og at de skal vente lidt, det vil være så hårdt for dem at komme i BH eller skole og så opdage at pædagogen/læreren altså lige er ved at lave noget andet og ikke har tid til barnet.

- Komet

Har du overvejet tanken, at du ønsker at blive stødt over mine indlæg?

Jeg slutter sådan:

Det var blot min erfaring....

Helt ærligt, at blive stødt over andres erfaring, så har man da vist et noget stort problem

Ingen problem her... Nej, her er det far der ikke bliver delt.

Mikkel er FARS dreng (og mors guldklump), men det gør jo heldigvis ikke så meget, når jeg ammer...

Her gør vi altså heller ikke børnene over en kam.

Mikkel bliver ikke puttet når Milas skal sove.

Mikkel smider bleen når han er klar til det og får ikke ble på fordi Milas gør og slutteligt, så kunne jeg ALDRIG finde på at prøve på at amme Mikkel igen. Det er sq noget forskuet i min verden, at man kan finde på det.

sad vi med for 1 år siden godt og vel.

Jeg havde længe talt om at jeg ihvertfald ville have 1 mere, udover Mikkel fra April 2006. Jeg var stort set klar fra fødslen var overstået - men mente Mikkel skulle være omkring 3 år, så han var mere selvhjulpen, og bedre kunne forstå alt det nye med baby m.v.

I samme åndedrag vi besluttede os for at det var NU - jamen så testede jeg positiv 1 mdr efter - og 2 mdr efter Mikkels 3 års fødselsdag kom Freja til verden.

Mikkel ELSKER sin lillesøster hudløst. Hun bliver kysset, krammet, nusset, snakket med, aet og jeg kunne blive ved. Det bedste han ved om morgenen, er at få lov at sidde med hende i vores seng, og synge godmorgensang - de er så skønne sammen.

Lige nu kunne det ikke være mere rigtigt, og de bliver bestemt ikke opdraget som tvillinger, hverken nu - hvor Freja jo ingen opdragelse får - eller senere.

Da vi kørte til fødegangen var Mikkel hjemme med farmor, og hele dagen øvede han sig på sin Build a bear til at skulle hjælpe med Lillesøster - og da vi kom hjem med hende samme aften - kravlede han næsten hele ned i autostolen for at kysse hende. han havde sat flag udenfor og sang fødselsdagssang for hende - og var SÅ stolt!

Jeg mener vores 3 år og en sjat er en perfekt aldersforskel, men var hun kommet tilverden før, var det jo også gået.

Vi kan hvad vi vil!

Så herfra synøs jeg bare i skal sætte igang, vi kender ikke morgendagen, og helt ærligt - sagde manden ikke nej(!!!) - så var jeg klar på nr. 3 straks! Sagde jeg det?!?

/Eva - der vist aldrig får nok af babyer

AmigoCJN - Pas på der ikke bliver ballade hvis Emma skal dele sit lækre legehus en dag

heldigvis er vi alle forskellige og det skal der være plads til.. alle sys jo at deres valg oftest er det bedste - de har jo ikke prøvet andet.. ligesom vi med knap 2 år imellem ikke kommer til at prøve at have 4.5 år imellem...

Vores er der knap 21 mdr imellem og det fungerer fint i vores univers.. det da klart at den store skal lære begrebet tålmodighed noget før de forstår det, men det tager de ikke skade af.. når jeg ammer er jeg også udelukket for vild leg men så finder hun oftest på noget selv eller en bog.. det blir accepteret at sådan er det og det kan jo også kun være sundt at lære sig barn det..

Self er det hårdt at have 2 små, men jeg orkede ikke at starte fofra når den ældste var f,eks 4.5 år.. 2 ble børn og søvnløse nætter men det vidste vi jo og tror at vi ser effekten på at have fået dem så tæt om et års tid eller to..

Der er 3 ,5 år mellem mig og min bror og det fungerede da også fint.. så har jeg 2 mindre søskende hvor der er 7 og 9 år og der har vi først fået noget ud af hinanden som voksne..

pøj pøj med projektet!

Vi fik Nicoline da Victoria var 2 år og 9 måneder, det er gået fint. Det har dog ramlet lidt ind i den alm. trodsalder og har da hevet lidt tænder ud og gør det stadig engang imellem Men Victoria er rigtig glad for sin lillesøster, hun får kys og kram hele tiden. Hun vil gerne være med til at skifte hende og det får hun lov til i det omfang hun gider...

Vi ventede lidt med at sende hende i børnehave pga. at hun blev storesøster og også fordi hun ville have godt af at være den store lidt. Hun skal starte i børnehave her d. 31. august, det var i samråd med pædagogerne at vi ventede. Hun glæder sig meget til at skulle i børnehave, der er alle vennerne jo

Victoria glæder sig til at skulle lære Nicoline at kravle og gå

Jeg er også fuldstændig klar til at lægge næste bebs i "ovnen". Nu har vi fået en rigtig dejlig og nem datter, hun er nu 4 mdr.

-Nu har jeg jo lige lidt heste, den ene skal tilrides næste år og det vil jeg gerne igang med, så duer det ikke jeg er gravid.

Så her bliver næste projekt baby, nok først sat igang sidst i 2010.

det kan jo lige nå at ramle sammen med børnehavestart... Hvordan tackler man dette? Vi drømmer om nr 2 men hvis det sker nu rammer vi lige i juniors 3 års måned...

Det er noget i taler om i samråd med vuggestue/dagpleje... Om jeres barn er klar til at komme i børnehave samtidig med at blive storesøster/bror.

Vi valgte at vente lidt og Victoria skal starte her d. 31.

Eva Luchäu - ja det er lige præcis DER det konkrete problem ligger, tænk hvis vi nu også skulle bygge en piratborg til lillebror!!!

SKØNT med alle de gode råd, oplevelser osv

Det beroliger en del.

Dog er jeg stadig lidt mht. børnehaveskift som 3 års og så hvis der kom en lille "samme tid" - det er to ret store omvæltninger.

Men omvendt ville vi også ELSKE om vi kunne "genbruge" Emmas dagplejeplads da vores dagplejer er intet mindre end SUPER.

Men den tid er jo overskredet nu *S* æv.

*tænke tænke*

Jeg tror ikke man skal tænke så meget, men gøre hvad man føler for når nu rammerne er iorden . Der vil altid være grunde til at gøre ting og udsætte ting .

da magnus var 6mdr fandt jeg ud af jeg var gravid igen.. tænkte det ville blive hårdt men nej... det er det bedste der er sket.. fra start har magnus været med og ELSKER sin lillesøster... de sidder og leger sammen og hygger.. hvis hun bliver ked så kommer han løbene med, flaske, sut eller får(bamse)... mig og min storebror er der 4½år imellem og det har min mor fortrudt og jeg er ked over det.. vi har kun glæde af hinanden pga vores børn... vi har aldrig haft den store glæde af hinanden trods min mor har gjort sit bedste... min to mindre søskende(18 og 19år) er der 13mdr (som mine) imellem og de nyder hinanden... men er stadig to vidt forskellige personer...

indlæg.

Her kører vi også individuelt med de to drenge vi har med knap 2 års forskel. Er MEGET glad for der ikke bliver 4-5 år som vores svoger og svigerinde får når de får lavet nr. 2.

Men ja... det er jo individuelt hvadman synes er bedst. Men uanset hvad, så kan man under normale omstændigheder klarer de børn der kommer uanset om de kommer med 9 mdr eller 5 års mellemrum... og om der bliver 2 eller 3 børn i en søskende flok...

Super skrevet...

Jeg vil helst heller ikke have 4-5 år ml. mine børn.

Med min alder, må vi nok snart få lagt en ny spunk i "ovnen", hi hi..

Men der er jo lige mit hesteproblem, kan jo ikke ride og tilride min unghest samtidig med en graviditet.

Lad være med at tænke så meget, og ikke mindst planlægge, for det kan man alligevel ikke! Jeg ville skynde mig at komme igang hvis du er sikker på du vil have en mere....

Vi får 6 år mellem Jeppe og den næste som forhåbentlig kigger ud meget snart, planlagt at der skulle gå så lang tid...? Nej bestemt ikke, men Jeppe blev syg, og hans behandling (kemo) satte så voldsomme begrænsninger for hvad jeg måtte foretage mig sammen med ham under evt. graviditet, at vi ikke ønskede graviditet under hans behandlingsperiode. Da han som knap 4 års var ude af behandling, ville naturen der skulle gå 1½ år inden jeg blev gravid. Der er rigtig mange skønne ting ved at han er så stor, men bestemt også mange triste ting, men vi har valgt at fokusere på de gode ting, og så har livet i øvrigt lært os at slippe kontrollen og planlægningen, og altid finde det bedste frem i den værst tænkelige situation.

Så smid kontrolfreaken af pommern til, og se at producere en unge mindst ligeså skøn som Emma!

God arbejdslyst

Nanna.

Jeg har bestemt mig for ikke sætte livet efter hestene mens børnene er små, så jeg har altså solgt min unghest da jeg ved med sikkerhed, at tiden ikke er der til at træne en unghest uanset hvor sød og rar hun er.

Jeg vil ikke gå og tænke på den dag hesten bliver solgt- aflivet- skadet, whatever at mellemrummet mellem børnene blev styret af en hest der skal tilrides...

Der findes jo også mange der kan tilride heste for dig.

Men jeg kan se den KÆMPE fornøjelse mine drenge har det med hinanden med de knap 2 års mellemrum. Og er glad for at nr. 2 kom lidt uventet så vi ikke skulle planlægge.

Så tag du og nyd lille pigen og følg dit hjerte.. Det er ok at sige hestene er en 2. prioritet frem for familien....

Hold og lykke med baby-planerne....

Laust

Får du så ikke redet Laust og Lurifax (er det ikk det frederiksborgen hedder) nu?

Jeg vil ikke sælge nogle af mine heste, kun ponyhingste føllet. Men det er så pga. han er hingst.

Sidste halvdel af min graviditet har jeg slet ikke redet, da jeg 2. juledag 2008 næsten ikke kunne komme ned af hesten og efterfølgende ikke passe mine ridebukser..

Så nu savner jeg virkelig at komme ud og ride igen. Den jeg red på 2. juledag, er kommet hjem til sin ejer, da jeg ikke har plads til vinter. Har 2 føl fra i år, der skal være plads til.

Nå, det var et sidespring....

Jeg nyder skam også min dejlige datter, men vil altså tjekke om min hoppe (som går m/føl) vil lade sig ride igen, når hendes føl er fravendt.

Nogle siger der skal gå et år før man må føde/blive gravid igen, efter et KS. Jeg fik akut kejsersnit, så det er jo nok meget godt at vente. Der kommer nok max til at være 2 år imellem mine børn.