Hej

Uha hvor jeg kan huske det, og desværre er det jo ret normalt ikke at få ret meget søvn. Hvor har jeg siddet mange timer på heste-nettet om natten fordi jeg har ligget og gloet når jeg ventede mine børn, og man er fuldstændig banket næste dag. Jeg fandt aldrig ud af hvad man kunne gøre ved det, så ingen guldkorn herfra, desværre. En sygemelding, det ved jeg ikke om du kan få, du er jo som sådan ikke syg, men det afhænger nok af din læge om han vil give sådan en.

Sov godt.

Hilsen

Jette

Hej Jette

Jamen hvad gjorde du for at få hverdagen til at fungere?

For jeg er helt enig i, at jeg jo som sådan ikke er syg - selvom jeg må indrømme, at jeg nok ikke altid er egnet til at føre motoriseret køretøj til/fra arbejde pga. træthed...

Jeg tror heller ikke der er noget at gøre ved selve manglen på søvn - det er konsekvenserne af det, jeg mangler nogen forslag til...

//Chickflick (Som idag har delvist sygemeldt sig...)

- mener du i ramme alvor, at en arbejdsgiver skal betale for, at din søn skal ha' en sut i munden om natten ?

Har det barn ikke en far ???

Masser af forældre sover IKKE de første 2-3 år, så vend dig til det...

at jeg også tænkte "hvor er faderen og hvorfor tager han ikke sønnen om natten?"

Jamen sådan er det jo indimellem, når man har børn...

Herhjemme er det også altid mig, der har nattetjansen, og ja, man går rundt som en zombie nogen dage, men altså så er det da heller ikke værre.... 4 timers søvn er da slet ikk så ringe...

Mht. løsninger, så synes jeg at en syemelding virker temmelig overdrevet.

- Masser af kaffe

- Hvis du allerede har fri kl 3, kan du jo sove en time, inden du henter knægten de dage det er ekstra slemt.

- Få sovet ud i weekenden

Ja, det er meget hårdt at have små børn - isør når man er gravid samtidig. Men du kan jo trøste dig med, at du ikke er den eneste, og du har trods alt et arbejde, hvor du har muligheden for at lave noget hjemmefra og flexe lidt. Så priveligeret var jeg da ihvertfald ikke, da jeg var gravid med nr. 2

jeg har en datter på over 2 år og jeg må tilstå at jeg savner at sove om natten.. hun er dog begyndt mere og mere at tage enkelte nætter hvor hun sover igennem.. desværre drømmer hun meget og piver om natten = jeg vågner og er inde og kigge til hende..

Jeg lever på kaffe de dage hvor jeg er ekstra træt.. samt jeg går tidligt i seng.. gemalen snorker og har et meget godt sovehjerte.. så jeg har opgivet at vække ham om natten for selv at få noget søvn..

men nej manglende søvn er ikke til en sygemeldig.. så tag da en fridag istedet.. sov og få farmand til at tage sig af den bette..

Hvor er det dog surt!!!! Men ved du hvad, du er ikke den eneste forældre, der er træt.

Men vores den første sov faderen og jeg på skift, vi fik en nat hver! Og vores søn sov igennem første gang, da han var 3½ år.

Hvad er det folk regner med, når de får børn??? At det er candyfloss hele tiden???

At blive sygemeldt fordi man er træt!!! Gå dog tidligere i seng også, så får du sovet sammen med barnet.

Eller tage barnet med i sengen, så skal du kun putte sutten i munden på ham - og ikke ud af din egen seng.

... løsninger.

For det første skal farmand på banen.

Og dernæst - er du sikker på at knægten ikke bare lige vender sig i sengen, og derfor larmer lidt? Altså er det virkeligt nødvendigt for dig at stå op?

Sover han på sit eget værelse? for ellers ville jeg nok flytte ham.

Kom lige til at tænke på at løsningen på problemet med at din søn mangler sutten, kan være 5-10 sutter i sengen, så har han lettere ved at finde en. Det har vi selv benyttet os af.

Undre mig lidt, for med et barn på den alder, så burde han kunne finde sutten selv...

Dernæst, hvor er far, i kan jo tage hveranden nat.... Er der ingen andre i nærheden, som kan tage en nat i ny og næ....

Hvis det er så slemt med den første, at få til at sove, under jeg mig lidt over, at du starter på nr 2, det troede jeg man gjorde, når man havde overskudet til det, men vi er jo alle forskellige - og nej, lad være at blive sur, for det var ikke surt ment, men blot en tanke..

Slutteligt, så er det ikke altid, det er særlig fornuftigt at sove om eftermiddagen. Havde jeg fået 4 timer om natten, og så snuppede 1 om eftermiddagen, ville jeg med 100 % sikkerhed ikke kunne sove om natten...

Aller slutteligt, hvad drikker/spiser/foretager du dig efter kl. 18?

Ikke at du skal stå til regneskab for mig/andre, men du kan have stor skyld selv i, at du ikke kan sove igen. Selvfølgelig ikke, hvis du render efter knægten, men at kunne falde i søvn igen, kan man have stor del i selv....

Som altid med HN er der kommet mange holdninger, og enkelte konkrete forslag - tak for det.

For at tage spørgsmålene fra en ende af:

"- mener du i ramme alvor, at en arbejdsgiver skal betale for, at din søn skal ha' en sut i munden om natten ?"

- Havde jeg ment det var jeg gået direkte til min læge og havde ikke spurgt om andres mening.

"Har det barn ikke en far ???"

SAMT: "er du sikker på at knægten ikke bare lige vender sig i sengen, og derfor larmer lidt? Altså er det virkeligt nødvendigt for dig at stå op?"

- Heldigvis har drengen da en far! Men når jeg først ER vågnet ved at junior brokker sig kan jeg ikke falde i søvn igen, uanset HVEM der går ind til ham. Så er der ingen grund til at vække faderen også

"- Masser af kaffe " - Giver mig akut kvalme, og er skadeligt for fosteret

- Hvis du allerede har fri kl 3, kan du jo sove en time, inden du henter knægten de dage det er ekstra slemt. - Desværre ikke, pga. lang transporttid

- Få sovet ud i weekenden - Der kommer faderen så på banen - vi sover på skift i weekenden

"At blive sygemeldt fordi man er træt!!! Gå dog tidligere i seng også, så får du sovet sammen med barnet."

- Går i seng kl. 21 - men det giver stadig kun 4-5 timers søvn inden jeg vågner.

"løsningen på problemet med at din søn mangler sutten, kan være 5-10 sutter i sengen, så har han lettere ved at finde en. "

- Han sover typisk med 3-5 sutter i sengen.

"Hvis det er så slemt med den første, at få til at sove, under jeg mig lidt over, at du starter på nr 2, det troede jeg man gjorde, når man havde overskudet til det"

- Det er jo noget siden vi startede på nr. 2 - da sov junior anderledes og jeg kunne GODT falde i søvn igen når først jeg var vågnet. Men har da selv tænkt tanken mange gange...

"Slutteligt, så er det ikke altid, det er særlig fornuftigt at sove om eftermiddagen. "

- Enig - men når jeg har kvalme af søvnmangel sover jeg hellere en time om eftermiddagen end udsætter min familie for ualmindeligt kort-luntet mor - og mine medtrafikanter for søvnig bilist...

"Aller slutteligt, hvad drikker/spiser/foretager du dig efter kl. 18?"

- Aftensmad - frugt - te - dyrker sport 1 gang om ugen. Ellers alm. opydning/rengøring/praktiske gøremål.

//Chickflick

En familie jeg kender, de delte sig op, så den ene IKKE kunne høre børn om natten, det var måske en ide, hvis du ikke kan falde i søvn igen.

Om det så skulle være et telt i haven, men så du ikke kan høre barnet.....

Eller ørepropper - altså til dig og ikke knægten

ind i sengen til far og sov selv i et andet værelse

Nr. 2 så vil du nemlig opdage hvor meget søvn du får nu....

Jeps - så forsvinder den sidste lille rest af frihed

det er skidesynd for dig og kan kun krydse fingre for at din bobber snart sover ordentligt - så kan du lige krydse for at min osse snart sover igennem

Glæd dig over at du ikke også ammer mens du er drægtig - og tænk på, at om nogle år er alting bedre!!!!!!!!

Selvom vi selv vælger at yngle synes jeg sgu det er ok at pive lidt ind i mellem!!

men ligefrem at ville sygemelde sig

Hvad så når de kommer i den alder, vor de konstant søger at flytte grænser..............den fase er rigtig hård, skal man så have gratis psykologhjælp?

Det ville nu jeg tænker over det, være en super ide - for der er man næsmest til at lukke op og sk*de i

men en 4-5 timer lyder ikke som lidt for mig, når man har med små børn at gøre. Min søn er 4.5 og han sover stadig ikke igennem, så jeg er også for det meste vågen en gang eller to-tre stadig. og jeg er alene om det.

man må bide det i sig til de finder et ordenligt sovemønster.

Føler med dig bestemt ..

Men tror også faderen må på banen og du må ligge dig så du IKKE kan høre din søn om natten

Jannie

Pige i huset...betal dig fra det...

Ak ja, nu har jeg selv manglet søvnen i omkring 8 1/2 måned og fik de klassiske symptomre på dicideret søvnmangel, manglende koncentration, manglende overblik, ingen korttidshukommelse og kortere lunte imens jeg følte mig lykkelige og boblende glad for min familie, havde jeg samtidig en slør henover mig. Vupti en nat sov min datter igennem og væk var røgsløret, tilbage var korttidshukommelsen, lunten lang og glæden dobbelt så stor. Det er nemt at underkende hvad lang tids manglende søvn kan gøre ved en.

Du vågner fordi din søn har brug for sutten? Falder han i søvn igen?

Prøv med flere sutter. Nogle gange kan en sut trukket på en stofble hjælpe de mindste, måske kan den også hjælpe ham.

Jeg tænker også, i nat når han vågner, så støt ham til selv at finde en af sutterne.

-Hvis han græder som pisket vil han nok være vågen og bevidst nok til det.

-Hvis han kun klynker så prøv at vente og se om han ikke kan selv. Er der ingen sutter inden for rækkevidde så flere, flere, flere.

Den primære opgave i de kommende nætter vil ikke være, at få ham til at sove hurtigst muligt igen (for mor er alligevel vågen resten af natten), men at lære ham at sove igennem igen. Godt nok er han måske mere træt i de dage, men det er en god invistering.

Hvor vågen er din dreng i disse stunder. Kan det tænkes at han selv kunne sove vidre hvis du ikke forstyrre?

Hvad angår din egen søvnløshed må du se, om det ligger noget psykologisk bag. Hvis du kravler i seng igen, hvad ligger du så og tænker på? Har du noget uafklaret som du istedet for at flygte fra (på HN skal have tænkt igennem, taget en beslutning omkring, evt en konflikt og få renset luften?

-Skyldes det graviditeten? Ville en pude mellem benene give bedre sovestilling?

Banlys HN om natten. HN er en tidsrøver, om end du forhåbenlig kan få noget til senere brug.

Og jeg ved godt, at det kræver overskud at følge mine råd, overskud du ikke har, men prøv alligevel. Far kan også hjælpe til, selvom du er vågen, så kan det stadig være en ide at han måske lærer jeres søn at finde sutten selv. Far har jo nok overskuddet.

Facts er at Chickflick 1 har brug for råd og hjælp til at finde en løsning på sit dilemma.

Jeg tror ikke hun får noget ud af at høre hvor godt hun har det i forhold til mange andre og at hun skal lære at leve med det osv.

Hvorfor ikke anerkende hende sine følelser og dem som har nogle interassante forslag kan give hende det.

Jeg synes det er okay at fortælle om sine egne erfaringer og historier tilsvarende, men ligefrem at belære, provokere og nedgøre synes jeg ikke høre til. Vær dog mennesker og prøv at sætte sig i hinanden sted. Hvis Chickflick ikke har prøvet andet, ved hun jo ikke hvordan man ellers kan have det...HUN synes det er slemt, så prøv og hjælp i stedet for og ellers lad dog vær at kommentere. Nævner ingen navne...I ved nok bedst selv hvem jeg taler om...

Bare lige nogle tanker herfra mens jeg læste indlæget igennem, da jeg synes at der indimellem er en ret dårlig tone...Ville blive ked af det hvis det var mit indlæg der blev kommenteret på, på den måde.

Hendes følelser, jamen det kan jo være klynke følelser, vi kan ikke vide om hun er en klynker eller ej.

Men mødre og andre kan forsikre hende om at det er SÅDAN det er at have børn....

Hun er ikke noget særlig alene fordi hun er træt...

Jeg har givet forslag og det har andre også...

Hvis man kun vil have de gode svar så skriv IKKE på et åbent forum, hvor det ligge alle frit at mene lige hvad de vil, også om trætte mødre, der kan finde på at spørge om de kan/skal sygemeldes for den slags...

Og så er hun gravid, igen inden der er overskud og styr på nr. et..

der ikke selv har prøvet det samme... Det er nemt at udtale sig, når man ikke har børn og ikke har prøvet at ligne et vrag pga. søvn.

Men... en sygemelding er ikke vejen frem.

Her i huset sov vores den store (2 år) også rigtig godt om natten og var nem at putte osv. Men efter at lillebror er kommet til (16 dage) så gider storebror ikke at putte eller sove.

Så nu er farmand rykket ind på storebrors værelse med en madras på gulvet og nu får vi alle den søvn vi skal have.

Det var måske en løsning?

der ikke selv har prøvet det samme... Det er nemt at udtale sig, når man ikke har børn og ikke har prøvet at ligne et vrag pga. søvn.

Du har da vist ikke læst indlæggende ordentligt.

Flere der har skrevet i denne tråd, har da børn og HAR prøvet det samme - ovenikøbet i meget længere perioder!!!!

Og så må jeg lige sige, at kvinder uden børn ofte har flere og anderledes ideer til, vordan man kan prøve at finde en bedre løsning - netop fordi de ikke har en forudindtaget indstilling til tingene

Nogen af de bedste børneråd jeg gennem tiderne har fået, dem har jeg fået fra de af mine veninder, der netop ikke har børn.

Og Illum, skulle jeg en dag finde mig selv, klynkende og pivende uden overskud til at finde en udvej selv, så håber jeg sq at jeg må kontakte dig

For jeg har vist sagt det før, men jeg siger det gerne igen............du er altså en nørd hvad angår livet!

My groupe

Og tak...

råd, idet jeg ikke har prøvet det, eller kan forestille mig, udover ørene, hvad det dog kan være.

Tilgengæld har jeg da et alment surt opstød til nogle af de sætninger der er ytret, imellem de gode råd.

Jeg kan faktisk godt forestille mig hvordan man må have det, når man er så træt at man dårligt kan se hvordan en hverdag kan hænge sammen?

Pt er jeg netop kommet over min fantastiske bræk periode, hvor jeg ikke har holdt særlig meget føde i mig, det krævede at jeg har været væk fra mit skrivebord flere gange i løbet af dagen, fordi jeg lige skulle snakke med "ulrik", dertil kom, at min blære er gået helt bananas pga den øget blodgennemstrømning, at jeg er oppe ca 4 gange om natten for at tisse, også pga varmen skal jeg lige have et lille zip vand oveni. -Dvs jeg er helt vågen flere gange.

Dertil kommer der den fantastiske almene graviditets træthed.

Alt dette har også gjort at der har været dage, hvor jeg har haft lyst til at vise det hvide flag og give fortabt. Især de dage, hvor jeg har været vold dehydreret og den ene gang hvor jeg måtte via hospitalet og lige få en "påfyldning" af væske.

Man bliver da frustreret, og er man så træt som trådstarter er, som umiddelbart da også har forsøgt nogle ting, ja så kan jeg da godt forstå man hurtigere møder muren.

Man kan ikke altid vide hvad der sker imorgen, hverken med børn eller en selv. Så at dømme med at trådstarter allerede er gravid igen, syntes jeg er latterligt. Såvidt jeg forstod var barnet i en god rytme da undfangelsen skete.

Jeg har en bekendt der nåede at komme retur til arbejdet i 1½ dag, så fik barnet kolik. -Der var der også en masse miner, men hvordan pokker skulle hun beregne det?

Kom med gode råd, men jeg syntes det er mærkeligt man har behov for at "dømme" andre.

Slet ikke, men hvorfor er kvinder/folk så overrasket over at det ikke er som i romanerne ????

Vel er søvn problemer ikke det raeste, det kan mange sgu komme ud for, også selv om de ikke har børn...

Manglende søvn er bare hårdt, man mister virkelig alt overskud, og det er forskellelig hvor meget eller lidt vi kan eksistere med. Jeg synes ikke helt du har fortjent den hårde medfart du får....

Sygemelding virker noget overdrevet, men far må tage hver nat mens du har så svært ved at sove, ryk rundt på sovepladserne i huset, så du kan sove uforstyret. Du har flextid kan jeg læse, og kan arbejde hjemmefra, så det må handle om du går i seng samtidig med knægten, og så skærer alt udover familie og arbejde fra i en periode.

Held og lykke.

Nanna.

med nanna.

derudover kan jeg fortælle, at jeg har det ligesom dig, jeg vågner som den første bare frederik siger den mindste lille lyd. vi har gjort det at vi har soveværelse længst væk fra ham, ellers vil vågne konstant.

det har hjulpet.

og for at være helt ærlig har du overvejet om du pga graviditet ikke ville være lige så træt alligevel.

da jeg ventede frederik sov jeg nogle dage ca 19 timer i døgnet, det kunne jeg selvfølgelig gøre fordi jeg inden ham ikke havde nogle andre børn og desuden læste på et studie hvor jeg selv kunne tilrettelægge det meste.

jeg sov dog mest i starten hvilket du ikke længere er. har du overvejet at kontakte lægen alligevel? det kunne vel være noget med jern mangel eller andet pga graviditeten????

blot en tanke

Hot emne, kan jeg se på antallet af indlæg.

Overskriften er selvfølgelig også provokerende - og det var meningen! Jeg havde ikke regnet med at se Illum på banen - men forslaget om en pige i huset er ikke dårligt, hvis vi altså havde pladsen til det. Og mht. "rådet" om at glæde mig til nr. 2 så jeg får at se hvor meget jeg så kan sove nu mindes jeg svagt fra min sidste barsel, at det er nemmere at håndtere søvnmangel når der er mulighed for at få en lur ind imellem, dvs. sammen med barnet (Hvor jeg jo nu er på arbejde når ungen sover til middag - heraf det oprindelige dilemma). Mht. hvilke romaner, jeg læser kan jeg kun konstatere, at det i hvert fald ikke er de samme som dig. Men smag og behag er jo forskellig.

Har lige læst mit oprindelige indlæg igennem og vil gerne trække mit egentlige spørgsmål frem:

"Jeg har selv overvejet en deltidssygemelding, som er "variabel" - for at slippe for at flexe konstant og dermed sidde om aftenen for at få timerne til at gå op (Hvorefter jeg ikke kan komme tidligt i seng og få sovet pga. af alle de andre ting, der liiige skal gøres...) Men vil en læge gå med til det? Nogen, der har erfaringer - også gerne med andre løsningsmodeller?"

Rådene omkring ørepropper vil jeg prøve - huset er så lydt, at jeg vågner uanset hvor jeg placerer mig ifht. børneværelset. Og selvom han kun "småklynker" vågner jeg stadig. Han sover typisk trygt videre.

Det er graviditetsbetinget - og kan læse, både her og andre steder, at det er typisk "bivirkning" som der ikke er meget at gøre ved.

Heldigvis, ja, jeg har flextid. Og flexede da også fra 3-5 i nat. Men som jeg også skrev tidligere "Var det kun en gang imellem, men det er i hvert fald 3-4 gange om ugen og har stået på en måneds tid nu. hidtil har det været ferieperiode, men nu begynder (arbejds)presset igen efter ferien - og dermed nok også et behov for at få struktur på tingene...".

Tak for alle rådene og de søde kommentarer.

//Chickflick

Var sarkasme, som jo er nedkogt alt det du ikke forstår

Jeg lever i den virkelige verden hvor mødre er dødtrætte, ikke får sovet og har en mand der hjælper...

Ikke plads, jamen så flyt til ngoet større...nemt ikke...

"Jeg lever i den virkelige verden hvor mødre er dødtrætte, ikke får sovet og har en mand der hjælper..."

Jamen så lever vi jo i den samme verden - ud over at min mand ikke "hjælper" men at vi derimod deler ansvaret om barnet/børnene. At han ikke sover så let som mig laster jeg ham ikke for.

der er det egentlige problem er din graviditet som du selv skriver. Gravide har generelt en tendens til at have svært ved at sove og falde i søvn igen, når først man er vågnet. Jeg har ikke sovet en nat i træk siden jeg blev gravid

Så illum, den med ikke at have styr på barn nummer 1, må du længere ud på landet med. Problemet er jo egentlig ikke at sønnen vågner, men at efter hun er blevet gravid med nummer 2 ikke kan falde i søvn igen. Så som du skriver til mange andre mennesker herinde på HN- læs hvad folk skriver og ikke hvad du tror de skriver.

Og jo hvis man er så træt af søvnmangel pga. graviditeten mener jeg godt at man kan tale med sin læge om problemet og se hvad han/hun har at sige.

Jeg kan kun anbefale varm the eller mælk, en god bog og en behagelig stilling. Og så ellers bare en masse tålmodighed- hvis man ligger og hidser sig op over ikke at kunne sove, kan man det i hvertfald ikke!

Held og lykke med det!

Her i huset har vi også haft vores natteroderi, og anden graviditet var bestemt ikke lige så rosenrød som den første. Man er bare mere hængt op, og får ikke hvilet i samme grad. Desværre bliver det jo ikke mindre når nr. to er kommet til verden.

Men alle er forskellige når det gælder søvnmønster og søvnbehov. Jeg er selv en "supersover" dvs. at når jeg lægger mig på puden, falder jeg straks i søvn, og vågner ikke før næste morgen. Min mand derimod, har arvet hans mors dårlige sovegener, hvilket betyder at han sover utroligt dårligt, og ved det mindste uro er han lysvågen, og kan ikke fald i søvn igen.

Samtidigt er jeg typen der kan tåle at være træt, uden at gå helt i sort, mens min mand bare er helt umulig....det er helt tydeligt at vi rammes forskelligt af mangel på søvn.

Derfor vil jeg også sige til jer, der er lidt ude med riven, at underskud af søvn faktisk kan opleves meget forskelligt.

Erfaringen her i huset er følgende:

Faste sovetider HVER dag - uanset hvor træt man er, så gå i seng og stå op på på det samme tidspunkt hver dag.

Powernaps (max 20 min) - ingen lange eftermiddagslure, det ødelægger alt indenfor soverytme.

Ingen krævende hjemmearbejde om aftenen (altså det der sætter gang i hjernen, så den begynder at snurre )

Jeg tænker at du måske kan bruge noget fra disse generelle søvnråd, til at komme ind i en fornuftig rytme, under hensyntagen til at du er gravid selvfølgelig, og dermed behøver mere hvile(måske er et hvil eller powernap faktisk nok, fremfor en lang formiddagslur?).

Umiddelbart tror jeg at du forskyder din soverytme hvis du går for tidligt i seng, idet du så ikke kan sove når du vågner. Prøv at tage et par hårde dage, hvor du går lidt senere i seng. Du bliver træt, men måske så træt at du rent faktisk kan sove videre efter at du har puttet din søn igen.

Jeg forestiller mig at tingene er kørt lidt i hårdknude, sådan at forstå at du næsten vågner fordi du forventer at din søn gør det, og på samme vis ikke kan falde i søvn fordi du forventer ikke at kunne det??

Man kan ogå blive så overtræt at man af den grund ikke kan sove.

Jeg kan ikke rigtigt finde ud af hvor seriøst I har forsøgt mht. at få din mand på banen....har du 100 % givet ham ansvaret, eller er der en moderfølelse indeni, der siger at du lige skal være sikker på at alt nu også er OK?

Ja, jeg ved det jo ikke, men jeg tilslutter mig rådet med at din mand tager sønnike, mens du sover i det fjerneste rum iført ørepropper (de bedste er dem af formbar silikone - siger min mand der er ekspert i den slags, efter at have haft en stor-snorkende gravid hval ved sin side )

Derudover kunne du måske også aflastes på de praktiske opgaver, så du får lidt ro til at slappe af om aftenen ?

Alternativt til sygemelding....hvad så med noget mere planlagt hjemmearbejde, fx hele arbejdsdage derhjemme et par gange om ugen, og en evt. omlægning af de mest krævende af arbejdsopgaverne (nogen skal jo overtage på et tidspunkt alligevel)?

En god idé kunne også være at du indlægger en powernap i løbet af dagen - der kan vel findes et fredeligt lokale i firmaet? Det lyder som om at din chef er til at tale med.

Jeg håber at du finder en løsning på problemet - og pøj pøj med familieforøgelsen

Hilsen

Bluebell

at jeg var sindssyg træt i min anden graviditet ! Jola, det var det værste i de første 20 uger, bare sååå træt som et helt alderdomshjem.

Men er så skideheldig at jeg ikke kan høre og sover fra alt ! ! ! Mindst en bombe skal lande i min seng før jeg hører den.

MEN jeg kender godt til problemet. Når jeg er alene hjemme med ungerne (nu 5 år og den anden er 20 måneder gammel) har jeg mine ørekrykker på. Der sover jeg meget let og vågner ved den mindste klynk og har meget svært ved at falde i søvn igen. Er helt smadret efter en nat, ungerne har ikke brug for mig. Men jeg vågner ved den mindste lyd, den yngste har lidt det med at lave lyde mens hun sover.

Men alligevel går jeg på arbejde og holder den kørende. Snupper en powernap i depotrummet, 15 minutter gør virkelig underværker.

Men en anden ting, har drengen lys i sit værelse ? Hvis der ikke er lys kan han jo ikke finde sutterne. En af mine veninder er så luddoven at stå op om natten at hendes knægt sover med 25 sutter i sengen ! Jeg har en kraftig vågelampe med sparepære i som gør ungerne lige kan finde sutten (den yngste, den store skal finde sin ørn).

Vi kan ikke vurdere om du skal have en sygemelding. Det er din læge eller jordemoder der alene skal træffe den beslutning ! SÅ derfor vil jeg ikke gå ind og kommentere det. Kun at give dig medhold i at man er sk*detræt når man er med rogn og evt. løsninger.

1) kom afsted til lægen og snak om sygemelding

2) snak med chefen om du må powernappe på jobbet

Stort knus,

Beagle.

... folk deres søvn er et kendt torturmiddel, så jo det er forfærdeligt at lide af søvnmangel.

Jeg har skam også selv været der og man er helt ved siden af sig selv.

Jeg skrev lidt ovenover, som så ikke er så relevant. Men ellers vil jeg sige:

- Undgå at tænde for meget lys, når du er oppe. Lys stimulerer det hormon, som får os til at vågne.

- Drik et glas varm mælk med honning, når du er oppe. Der er nogle stoffer i varm mælk som får os til at slappe af.

Bliver det helt slemt, må du få lægen til at udskrive et eller andet, som du kan sove på.

bidt i det sure æble og flyttet barnet ind i min egen seng, ved siden af mig. Ofte sover børn en del bedre mnår de har tæt kontakt med en forælder, og det er lettere for dig at give sutten, uden at skulle ud af sengen. (du ka have en ekstra stak på natbordet).

Jeg ved gdt det giver lidt bøvl senere med at få ham tilbage i egen seng, men det må man så tage som det kommer, evt planlægge det i en ferie.

Håber du finder en løsning.

Hej.

Har ikke en skid forstand på dit arbejde. Men hvis muligheden for at arbejde hjemmefra foreligger, kunne du så ikke nappe et par timer foran skærmen om natten, nu du alligevel er oppe?

Dernæst så ved ALLE VI der har børn og som har ERFARING på området, at det med ikke at ville sove igennem om natten kun er noget de små poder generer os forældre med for en periode. Håber at dette kan trøste dig lidt.

Om du kan læne dig op ad en sygemelding pga manglende søvn er nok lidt tvivlende. Men tænk også på mini-frynsen i maven og dit ve og vel, hvis du overanstrenger dig - og i værste fald ender i noget kedeligt når du kører på arbejde.

Jeg havde spurgt lægen....

Pøj med det hele..

Lisbet

Herhjemme har vi gjort det at vi tager en nat hver. Jeg sover også meget let, og når jeg først vågner falder jeg ikke i søvn igen. Derfor smutter jeg op på første sal, hvor jeg ikke kan høre hende, mens min mand ligger på værelset vedsiden af. Det har været en rigtig god løsning for os begge, da vi får hvilet ud. Har du ikke samme mulighed så forsøg med ørepropper som der også er blevet anbefalet;-)

verden virkelig defineres af en eneste person her på HN?!? Det må jeg sige - sikke et orakel...

Måske du bare hører din søn ekstra meget, ganske simpelt fordi du er gravid?? Da jeg var gravid - især i den sidste halvdel af graviditeten vågnede jeg af ingenting. Det resulterede i at jeg måtte sove i stuen, for jeg kunne ikke holde min mands vejrtrækning ud, og jeg kunne pludselig heller ikke holde vores seng ud...

Jeg håber du finder en løsning på dit søvnproblem - det er superhårdt at være zombie i så lang tid...

Lige en lille ting; dit barn kan altså mærke at du er "bange" på forhånd...og dét kan kører jer begge ud over kanten...prøv at komme lidt ned på "jorden" igen...Alt nyt,så som at begynde på job igen er jo "nyt"så naturligvis kan i begge mærke det...og hvordan kommer det til at gå??? allerede der kan det gå galt...Men bare rolig osse det bliver til hverdag...og så er lige et med et Ro....Men så kommer der som reglen noget andet som køre en ned...At være mor er en jojo-tur:D

Tillykke med den næste..

K.H

Anne;-)

Jeg syntes jo så (også) at farmand bør komme på banen.

Hvis du er så udmattet og kvæstet at du ikke kan overskue arbejde eller sågar fritid - så må han sgu igang!

Måske han ikke hører når barnet klynker - men det gør du, og så er det altså igang med at vække farmand og bede ham sørge for sønnike.

Og så skal du lære at vende dig om på den anden side og sove videre og ikke mindst stole på at farmand altså også godt kan finde ud af at finde/give sutten igen

Min kæreste sover også fra ALT om natten (selv brandalarmen!).

Jeg selv hører næsten alt især hvis det kommer fra min datters værelse!

Men eftersom det jo netop var mig som hørte hende om natten, så blev det også mig som stod op.

Men det holder som du har fundet ud af ikke i længden - man bliver træt.

Så til sidst begyndte jeg at prikke til Michael og så blev det ham som vraltede ind og fandt sutten eller hvad det nu var og så mig selv som vendte mig om og sov videre

Sådan var det selvfølgelig ikke hver eneste nat, vi skiftes.

Og hvis hun så vågner 10x samme nat, så er det ikke kun mig der render - Michael bliver også sendt afsted.

Så se at få indviet farmand i døgnets opgaver.

Det er absolut kun det mest retfærdige - hvorfor er det kun dig som det skal "gå ud over"?????

det er lidt overdrevet at sygemelde sig pga. søvnmangel, men ja det er da hårdt ikke at få noget søvn, men sådan er det jo bare at have børn....

Håber faren kommer mer epå banen

Vi har været "igennem" to børn der sov meget dårligt om natten. Alt blev prøvet, og læge, sundhedsplejerske og zoneterapi virkede da lidt hvis der var deciderede problemer (typisk ører, sygdom, tigerspring osv.). Under barslen var det ikke så stort et problem, men da vi begge skulle arbejde fuldtids måtte der gøres noget. Så vi delte simpelthen natten imellem os, fra 22 til 02 og så fra 02 til 06. Så havde vi et "vagtværelse" som vi kaldte det, nemlig gæsteværelset lige op af barnets soveværelse. Den anden der havde fri sov i soveværelset længst væk fra børnene, og var simpelthen fredet - med mindre der selvfølgelig skete noget spændende som f.eks. opkastninger eller andet. Bare det at vide at man ikke skulle lytte efter noget i de 4 timer man var fredet gjorde underværker, man sov bare SÅ dybt! Og nogle gange kunne man jo også være heldig at få mere end de 4 timer, selvom man havde "vagten".

Nu venter jeg så nummer 3 - bliver man da aldrig klogere