Jeg har netop lånt bogen "60 vidunderlige uger" (samt "sov igennem uden gråd") på biblioteket og det var noget af en lettelse at finde ud af, at min ellers så søde og glade lille drengs pjevsede og omklamrende opførsel de sidste par uger er helt normal 
Ikke at han ikke har kunne græde/være utilfreds ellers, men de sidste 8-9 dage har han bare været så meget på tværs. Han skal underholdes konstant, vil ikke ligge alene på gulvet og lege, skal helst kunne se mig hele tiden og skal nok sørge for at vi finder ud af, når der er noget der ikke passer ham.
Han er decideret anstrengende til tider, særligt når vi nærmer os sengetid og han er træt, men nægter at overgiver sig til søvnen. Han har altid været en af dem der ikke sov så meget, men det var ellers blevet meget bedre og han sov endda 7 timer i træk, to nætter i træk forrige uge
Men nu er det tilbage til 2-3 timer ad gangen og så vågner han endda også op med mareridt og er meget ulykkelig den lille mand.
Han vil ikke længere sidde stille i barnevognen og lege med lidt legetøj, så nu er klapvognen og selen taget i brug. Det går lidt bedre, men lige så snart jeg stopper op, vil han ud af den...
Han er fra 15. december og 31 uger, men er født 19 dage for tidligt, hvorfor han (ifølge bogen) er lidt bagud med sine tigerspring, da det han er igang med ligger omkring 26. uge.
Han er godt nok ved at drive mig til vanvid af og til, særligt når min mand har aftenarbejde (som denne uge) og der derfor kun er mig til at underholde ham de sidste timer inden sovetid. Når vi foretager os noget (er i svømmehallen, går tur med hunden, gynger ude på legepladsen og lign.) er han den samme glade dreng som ellers og han elsker når folk taler til ham. Men ellers er det vist hans mission pt. at prøve at få mor til at gå ud af sit gode skind. Andre der "kæmper" med deres små trolde i øjeblikket?