Nu er jeg flere gange stødt på at folk bare har sagt til andre, at det da ikke kan være så svært at finde barnepiger og nogle gange er der nogle der melder sig frivilligt.
Er det kun mig, der er sart med hvem der passer mit barn? Min søn skal da ikke passes af nogen han ikke kender. Han har været ude og bliver passet siden han var 6 uger gammel (mener jeg det var) og der har aldrig været problemer.
Men det er stadig kun min mor, hans farmor, min søster, hans faster og et par enkelte veninder, samt hans lillesøsters mor, der har passet ham. Selvfølgelig foruden hans far. Det synes jeg jo alligevel er en del.
Ville du takke ja til at en fremmed passede dit barn? Hvad hvis det var eneste mulighed for at du kunne komme til en fest fx.?
Hvad med en ung skolepige, der gerne vil tjene lidt lommepenge?
Jeg ved da selv at min søn kan være streng. Han er 4 år og rigtig i trodsalderen, så han kan være svær at tumle, selvom han er vant til en opdragelse, hvor han ikke bare får lov at te sig. Men jeg vil da hellere blive hjemme, end at overlade ham til fremmede.
Hvordan har I det med det?
