Nu har jeg læst dit indlæg 2 gange...Og det synes jeg også du skulle tage at gøre! Herregud. Din svigermor er da bare super glad for sit barnebarn! Der er ikke noget at sige til at hun kaster sig over ham, hvis i kun ses en gang om ugen eller hver 14. dag? For de fleste mødre er det da det vildeste at blive bedstemor Og at hun kalder ham farmors lille dreng - jøsses, det er da kun hyggeligt (hvis du altså spørger mig) Det her, det bunder vist i at du i bund og grund måske ikke synes at farmor er så "tjekket", og ærligt talt, så burde du nok kunne se ud over din egen næse tip, og lade hende nyde sit barnebarn når hun endelig ser ham. Prøv at se om du ikke kan glæde dig over det istedet? Så ja, som du selv skriver sidst i dit indlæg, så ville jeg lade som ingenting.

min søns farmor, siger da også at han er hendes lille dreng og hendes elskning. Det er da dejligt at de elsker de små, selv om vi andre måske syntes de er over kullerede. Men ungerne elsker jo deres bedsteforældre. De vil jo gøre alt for de unger. Bare min mening.

i verden undvære min dejlige svigermor, hun er der altid og ungerne elsker farmor... Ja og uden hende havde jeg jo ikke fået en så dejlig mand og skønne unger. Der er da ikke noget bedre end e dejlig bedste Jo flere der elsker dit barn, jo mere kærligt bliver det...

Jeg tror også jeg ville se om jeg kunne falde lidt ned. Jeg kender godt det der med at blive så skide arrig så man netop kunne finde på at gribe stegepanden(godtnok ikke lige i forbindelse med min egen svigermor ), men du er nok nødt til at tage nogle dybe vejrtrækninger i stedet. Hvis det er så ækelt at se den måde hun er sammen med din søn, så lad dem være alene et stykke tid. Han har lige så meget behov for sin farmor som hun har for ham! Hvordan var det med din egen farmor da du var lille? Jeg har altid været super glad for min farmor, og ALDRIG følt noget negativt overfor hende. Jeg kan lige se hvordan det ville have været hvis min mor havde givet udtryk for at hun ikke kunne lide hende. Det havde altså ikke været særlig rart. Og nok ikke noget der havde givet min egen mor "ekstra point". Så for din søns skyld(og din egen i længden), så bid det i dig, og lad ham aldrig få indtryk af at du ikke kan lide hende! Venligst Lone

møgfald af min tidligere sviger. da jeg blev gravid da vi ville gå glip af alverden, vi ville aldrig få bil og jeg havde ødelagt hendes lilledrengs liv. Heh ja det sagde hun. Men nu har jeg det fint og hun elsker min datter jeg havde selv en periode hvor hun var for meget hun var der altid , men jeg tror du skal være glad for at hun gider ham og hun er så vild med ham, svigermødre kan være uunværlige, jeg er stadig superglad for hende og hun er ikke min sviger mere. Min nye er da glad for børn, men overhovedet ikke på samme måde, der er ikke den opsøgende farmor i hende som der var i min tidligere. og det er jeg faktisk lidt ked af, men det skal jeg jo ikek bestemme om hun vil eller ikke. jannie

med hende, sig at du er glad for at hun elsker din søn, men at det har såret dig så meget at hun sagde du burde få en abort. Måske har hun også fortrudt sine ord, nu hun har set hvilket skønt vidunder der er kommet ud af det... Prøv, hvis du kan !! Mette

overveje, hvilket forhold du selv har til dine egne bedsteforældre. Det er jo det samme som det forhold, som dit barn har til dine svigerforældre. Jeg synes også, at du skal slappe lidt af. Hun elsker da bare sit barnebarn. Det gør du nok også den dag du evt. får et. Jeg glæder mig til den dag, jeg giver mine forældre et barnebarn. De skal få lov til at nyde det så meget de vil.

Da jeg gik i gymnasiet, blev jeg kærester med Kelvin, som jeg var sammen med i 5 år og også nåede at bo sammen med. da vi havde kendt hinanden i kort tid udbrød hans mor ud af det blå -"ja, hvis du skulle blive gravid nu, så skulle du jo have en abort!" Jeg blev så arrig, at jeg lige da og der bestemte mig til, at hvis jeg nogensinde skulle få børn med hendes søn, så skulle hun ihvertfald ALDRIG i nærheden af dem! Den lede børnemorder! Nu gik det jo så heldigvis sådan, at det er dejlige Anders, der skal være far til mine børn og ikke Kelvin. Men var det gået anderledes er jeg sikker på at jeg ville have haft nogle af de samme følelser som dig Mo, for jeg kan levende forstille mig eks-svigermor sidde og sige "gu gu gu gu ga" til barnet. Og jeg ville nok ha syntes, at det var for meget, og jeg ville have svært ved at glemme, at hvis barnet var kommet nogle år før, så ville hun have haft det myrdet. Men... Jeg ville sætte mig ud over de følelser! Jeg ville nyde at mit barn havde en farmor, der bare elskede det og ville det bedste for barnet. Når først barnet er der, vil farmor jo aldrig skænke sit abortforslag en tanke. Jeg synes ligesom Mette, at du skal rense luften med hende. Jeg tror at det er det nag du bærer, der gør at du synes, at hun er for meget. Hende der skal være farmor til det barn jeg venter om 22 uger, er simpelthen det dejligste menneske jeg kender. Lige meget hvor meget gu gu hun siger, eller hvor meget hun tager barnet ud af mine hænder eller kalder ham/hende farmors dreng/pige. Så vil jeg bare synes at det er for fedt og det vil aldrig blive for meget. For jeg elsker hende over alt på jorden. Mange hilsner Mette

altså lige. Der er så mange der beklager sig over at deres forældre/svigerforældre ikke har tid til deres børnebørn. Og nu har du et eksemplar der bare er lykkelig for det lille pus. Lad hende dog. Og når hun kun ser ham så sjældent. Mine svigerforældre er da også pylret, både omkring mig og joachim, og et par gange har de været forbi, men ville ikke ind og have kaffe, for bebsen sov jo alligevel. Ja, jeg blev lidt øv, for de kunne vel besøge mig så. Men jeg køre da tit forbi dem når jeg skal handle. Og der er da ikke noget bedre at se, end farmor og farfar blive 20 år yngre, og fjoller rundt med ham, og så skal ham og farfar da lige i værkstedet og finde en sodavand. Så selv om man ikke er vild med sin svigermor, så synes jeg at du bare at du skal lade som ingen ting.

Jeg kan nu altså godt lidt forstå reaktionen. Tror at vi har forskellige grænser. Min kære svigermor kalder også mine børns for farmors "basser" osv, og det kan altså også godt irretere mig. Hun gør det enda også med min hund! Og nej, det er min hund/mine børn, og ikke hendes. For mig overskrider hun nogle af mine grænser - og på det punkt er nogle bare mere tolerante end andre. Min svigermor kan desuden også sagtens finde på at tage tøj af/på mine børn hvis hun syntes at der er for varmt/koldt. Og det kan jeg altså heller ikke have. Hvis hun nu spørger først ville det nok være anderledes - men nej, hun gør det bare. Eller gjorde det - for jeg har udtalt mig pænt om at jeg ikke bryder mig om det og det er mine børn og mit ansvar. Nu er det sådan, at min kæreste har 2 søstre som også har børn. Og det er klart at min svigermor er vant til at "blande" sig lidt mere overfor deres børn - for det er jo deres mor og de ser anderledes på det. Men hun er ikke min mor og det er nok derfor at jeg nogle gange stejler lidt. Selvfølgelig bider jeg noget i mig - men ellers er jeg blevet god til at sige til hende at jeg ikke bryder mig om det hun gør. Og nu vi er ved emnet - vi får jævnligt besøg af svigerforældrene med de banker ALDRIG på. De vader bare ind og det kan jeg altså heller ikke have. De kommer uanmeldt så det mindste de kan gøre er at banke på. Tænk, den ene gang stod hun pludselig i badeværelset imens vi var i bad . Men sådan gør de i deres familie - så det må snart bringes op! Christine

Jeg har heller ikke længere det varmeste forhold til mine svigerforældre (det har jeg haft, men for at gøre en lang historie kort, så handler det om, at vi har fået et hus, som de vist tror er deres, fordi svigerfar har hjulpet os med en del af det håndværksmæssige...) Jeg har heldigvis ikke oplevet, at de pludselig har stået i badeværelset, mens vi var i bad, men da vi lige havde fået huset, havde de været forbi med nogle, der ikke havde set det. Vi var ikke hjemme, men de vidste jo, hvor reservenøglen var, så de viste da bare huset frem alligevel! Det er fandme frækt! Min datter hedder Cecilie og bliver kaldt Cille, og jeg bryder mig egentlig ikke om, at min svigermor så pludselig synes hun skal kaldes Tulle... Hun kommer helst en gang om ugen, fordi hun siger, hun ikke kan undvære hende længere, og det kan også godt irritere mig lidt, fordi hun bliver i laang tid - jeg har ikke ret meget at snakke med hende om, og så synes jeg det er lidt en belastning. Jeg kan heller ikke lide, at hun kysser Cille - ydrk. Det er altså kun for lillemor her og farmand... Yderligere, er "svigermekanikken" heller ikke gode til at melde deres ankomst i forvejen, men det er blevet bedre - det kan jo faktisk siges på en pæn måde, uden nogen føler sig trådt på af den grund. Nå, det jeg ville frem til var, at jeg måske tror, at jeg bliver mere irriteret over nogle ting, fordi jeg har et anstrengt forhold til mine svigerforældre. Hvis mit forhold til dem var lige så godt, som det var engang, tror jeg, at netop disse ting havde gjort mig glad. Bl.a. burde jeg da glæde mig over, at svigermor er så glad for Cille, at hun bare MÅ se hende en gang om ugen. Derfor kan jeg nok slet ikke tillade mig at blive irriteret over disse ting - og det kan du sikkert heller ikke. Jeg forstår dig godt, men jeg tror, at du tager fejl - præcis ligesom jeg gør

Tak for svarene, grunden til at jeg nok har haft et lidt stramt forhold til min svigermor...selvom hun er kanon so far er nok fordi i staret havde mig og hendes søn nogle kæmpe diskutioner og han har kaldt mig nogle skrækkelige ting..over i købet truet mig med at tage min søn fra ham pga han har et hidsigt temperament...nu hvor tingene er blevet bedre ...endnu, så kan jeg stadig ikke glemme de der ting han har gjordt og sagt og derfor går det ud over hans mor aka min svigermor, da hun engang sagde at hendes datter gav hun til hendes far og det synes hun var en god ide...hved ikke om det var et hint, men konen må være raplende gal...ville da aldrig give min søn væk... Så i kan måske godt forstå det nu

Helt ærlig hvad ER det I har imod svigermødre? Iøvrigt har min svigermor skiftet titel - hun hedder nu officielt farmor!!! Skulle vi ikke lige kalde dem bedsteforældre i stedet, vores mødre/fædre er vel med i puljen her - eller er det KUN farmor der ikke må noget. Hvorfor har bedsteforældre ikke lov til at kalde deres børnebørn hvad de nu har lyst til af kælenavne? Hvorfor må de ikke pille trøjen af junior hvis han er ved at nedsmelte? Eller skifte bleen? De har trods alt (og formentlig med succes) opfostret og opdraget Jeres kæreste! Hvorfor kan vi ikke bare stole på at de sikkert stadig kan finde ud af det? Og når ungerne bliver en lille hak større så bliver bedsteforældre de BEDSTE babysittere Stil Jer selv følgende spørgsmål - om 20 år når Jeres søn kommer hjem med sin førstfødte søn, kan I så lade være med at kalde ham "farmors lille dreng" eller "putte" eller lign? Mvh Charlotte

bedste i verden, sådan er det ihvertfald her. Min kærestes forældre er jordens dejligste mennesker. Og de har altid tid, overskud og energi til at samle hele familien om en gang hyggelig mad søndag aften. Min sviger mor minder mig meget om min egen bedste mor som desværre gik bort alt alt for tidligt. Hun rummede varme, og havde i sit hjerte plads til alle. Nu venter vi jo vores 1 barn sammen, og svigermor er helt elektrisk, som mine egne forældre også er. Mine svigerforældre bor tæt på os, og svigermor kigger mere på baby udstyr end vi gør Det glæder mig at mine svigerforældre hat taget tanken om vores kommende barn til sig og jeg deler gerne. Trods alt.. uden dem var min kommende barn jo ikke på vej til verden Jeg syntes personligt at du skal tage en snak med din svigermor, måske kan jeres lille uoverensstemmelse let rydes af vejen, og også du kan se glæden ved svigermors besøg.

For mit vedkommende ved jeg jo, at jeg overreagerer, men derfor generer disse ting mig alligevel. Jeg har nu engang de følelser, jeg har - uanset, om nogen så siger, at jeg må have dem eller ej! Mon ikke vores modstand mod svigermødrenes måde at gøre tingene på hænger sammen med, at hun gør det på en anden måde, end den vi selv kender fra vores egen opvækst? (Plus, at der hos os gik totalt "kage i den" og et rigtig godt forhold blev ødelagt - vi prøvede at undgå det og få snakket om problemet, men der blev ikke lyttet.) Det er mit barn og mit ansvar, så derfor er det almindelig pli, at man ikke bare gør som det passer én, men i det mindste spørger forældrene først, uanset hvem man er. Sådan er det i min verden! Jeg kan blive mindst lige så irriteret på min mor som på min svigermor - min mor kan bare godt tåle at få det at vide og får det prompte, svigermor bliver ked af det, og så får jeg det ikke altid sagt til hende. Bedsteforældrene her i familien bestemmer selv, hvad de hedder. Når jeg engang bliver bedstemor, har jeg selvfølgelig intention om ikke at gøre alt det, jeg selv irriteres over hos såvel min mor som min svigermor. Men derfor kommer jeg sikkert til det alligevel - og så kan jeg godt tåle at blive sat på plads.

hej igen, Altså nu vil jeg ikke lyde som en total idiot pga at i andre elsker jeres ste-mødre. Jeg Hader ikke min!!!...jeg synes bare at hun godt kan være irreterende mht til det der farmorsdreng og han ligner altså den og dit og dat... Men mest fordi hun aldrig spørg om hun må holde ham eller låne ham, hun ka finde på at tage ham ud af mine arme, hvilket jeg synes er yderst ubehagligt, da jeg tager sku ikke bare ting som ikke tilhører mig...siger det jer noget? Desuden skal hun altid se hans numse og kalde alle mennesker hen for at se den...fandt et billede hun havde taget kun af hans numse og man ku også se hans tissmand...det syntes jeg var lige lovligt for meget af den kære svigermor... altså jeg er lykkelig for gaverne og at hun elsker ham, men når hun også siger at hvis vi ikke gider ham kan han bo der og dit og dat...hello slap af. det var bare det... mo

som alle lader til at ignorere det faktum at du virkelig er kørt ud på et sidespor med din svigermor og synes du skal glemme fortiden og hvad der er sagt. Nej, det skal du ikke, men du skal omvendt heller ikke bære nag. Få renset luften, fortæl hende hvordan du har det og hvad der irriterer dig og hvordan det sårede dig at du foreslog abort dengang, men gør det på en pæn måde. Hvis der virkeligt er noget der går en på, så skal man skisme gøre noget ved det og hverken du eller din familie (mand, barn, svigermor og resten der skal omgåes Jer) er tjent med at du har det skidt med nogle ting, der ikke er sagt/ryddet af vejen.

kunne nok havde fundet på at sige til min sviger, hvis hun havde sagt sådan.. ja, han er skøn ik, det var godt, jeg ikke fik den abort, du rådede mig til i sin tid !