Hej Miller

Sikke noget rod. Jeg synes at jeg kan mindes et lignende indlæg fra dig tidligere?

Men jeg ved hvor meget sådan noget fylder!

Hvordan går det med hans vægt? Tager han på som han skal? Og vokser han i længden? Sover han meget? Udvikler han sig motorisk?

Du skriver at de får grød at spise. Jeg ved ikke om du allerede gør det, men ellers lav grøden på sødmælk og med lidt ekstra fedtstof i. Sørg for at han får så mange kalorier i de mundfulde han spiser som overhovedet muligt.

Giv ham sødmælk at drikke - evt. med en smule fløde i.

Har du brug for at snakke om det, må du meget gerne hive fat i mig. Vi har jo kæmpet med Lærke siden hun var 2 måneder og hun er 21 måneder nu.

Et af de guldkorn vi har fået af diætisten på børneafdelingen på Gentofte hospital er, at de endnu aldrig har oplevet et barn, der er død af sult. Den udtalelse husker jeg stadig mig selv på.

Knus Tina

Hej Miller.

Stakkels jer, kender turen for har selv samme problem. Vores datter spiser heller ikke noget. Så kan desværre ikke lige komme med nogen mirakel løsning.

Men hvordan har han det med at røre ved maden? Altså madlege? Ved godt det kan være temmelig ulækkert, men for nogen børn hjælper det. Igen er det vigtig at passe på man ikke presser dem, men giver dem tid.

Jeg kender en hjemmeside for børn med spiseproblemer, men det er i forhold til sonder og afvending. Men måske kan du få gode råd/ideer der. http://www.lebahn.dk/hvorfor.htm

Håber du snart får vendt kurven.

Du er også velkommen til at skrive, hvis du har nogen frustrationer du skal af med. Kender det jo alt for godt selv, desværre

Hilsen

katarina

hej rheia

Ja jeg har skrevet et indlæg omkring ham før, han er den af tvillingerne der så nemt skrænter nemt...

Hans bror Tino fejler sådan set ingenting, har gang i maven og spiser til den store fornøjelse...

Noah er tilbage i hans udvikling og skal her den 7. april på neorologisk afdeling og have undersøgt om han evt. har en "fejl" som de kære læger siger.. da han blev født havde tino lagt og presset ham i hovedet så hans kranie var blevet trykket 2,5 cm. i højre pandedel. (men det er rettet nu, med side leje i seng og barnevogn samt fys. og kran se kral(kan ikke huske hvordan det staves) det første leve år. Han har så haft en salmonella forgiftning da han var 2 mdr. gammel og han er vokset alt for hurtigt i både længde og vægt (vægt stigningen er der ingen af de kloge der forstår når han ikke rigtig spiser)

Da han blev født vejede han 2400 og var 47 cm. idag 9,5 måned senere vejer han 12,5 kg og måler 81 cm. hvorimod hans bror er 71 cm og vejer 8,9 kg.

håber snart det vender, for mor her er simpelhen ved at være bekymret og kan ikke forstå at han skal græde fordi der kommer mad på bordet... han har det simpelhen bedst med at få flydende kost (MME) men SP siger at det skal han vendes fra da han helst skal af med flasken i løbet af et par måneder...

Skal lige siges de begge levede med sonder og sonde mad de første 3 uger af deres liv.

Men puuuuhhh det er til at tude over når ens dreng går helt i baglås på grund af noget så simpelt som mad.. det har stået på i over en måned nu..

Og vi har skændtes og været ved at opgive det hele MANGE gange. Al fornuft siger jo at den mængde energi som et barn bruger ikke bliver dækket ind af et par mundfulde.

Modsat Noa har Lærke så ikke taget på. Hun er nu 21 måneder og er 82 lang og vejer kun 9 kg. I længden er hun dog fin, men vægten er alt for lav. Dette er årsagen til at de følger hende tæt på børneafdelingen.

Vores sundhedsplejersker (Som vi var så heldige at nå at have 4 af) slog problemet hen hele tiden, men vi var stadig bekymrede. Først nu fornemmer jeg at det går den rigtige vej og håber det holder i det længere løb.

Det lyder som om du allerede har kontakt til nogle børnelæger? Prøv evt. at spørge dem - eller prøv at få en henvisning til børneafdelingen af din egen læge. De har gerne også en diætist tilknyttet, som kan give gode råd.

Den energi-rige kost er nok ikke så smart, når han har taget så meget på.

Det har hjulpet mig utroligt meget at have kontakt med en anden, som har en datter - ja hende og Lærkes forløb er stort set ens - at snakke med. Bare det at vide at vi ikke er de eneste, der kæmper og sidder med alle disse bekymringer.

Endnu engang - så sig til. Jeg ligger gerne ører og skuldre til

Knus Tina

Tænker lige, at i og med han vokser SÅ godt, så får han jo altså mad nok....

Dernæst, så så jeg en aldeles god udsendelse om børn med madlede...

Der var nogle tankevækkende ting, bla - om det er ved alle som servere mad, at han har det sådan?

Eller kun ved dig?

Dernæst, så er det noget med humøret ved måltidet, han kan mærke din psyke, han kan mærke, hvis du stresser, INDEN i sætter jeg for at spise....

Der var gode råd i udsendelsen, bla at starte med at give ham det han vil have, helt og fuldt. Når der så er kommet ro på måltidet, altså at han ikke "forventer" bøvl, skrig og ballade, så sørg for at give ham nogle tilbud, ingen tvang, men tilbud, han selv kan tage med fingerne, og arbejd derud fra.

Det var helt utrolig godt det virkede på de børn......

Du skal kigge på hvordan dit barn trives. Hvis banet falder i staver, er sløvt, sover hele tiden og generelt meget passiv så skal du være obs på indtagelsen af maden for alvor. Men hvis der ellers er normal gang i den, en normal søvrytme (og du sammenligner selvfølgligt ikke 100% med tvillingen, men med børn generelt), så kan du være mere afslappet.

Generelt spiser børn meget forskelligt. Og flere gange har jeg været ved at hive håret af mig selv for synes ikke mine børn har fået noget hele dagen, og sådan kan de have det i flere dage i streg. Og så ligepludselig vender kurven, og så vold ædder de i et par dage.

Det vigtigste er at man ikke tvinger dem til at spise men tilbyder. Evt tilbyder andre steder end ved bordet. Måske et stykke brød når man triller i klapvognen, eller lidt håndmadder når man sidder og leger på gulvet. Det kan også bruges når de bliver ældre. Ved en dagplejer gjorde det ved min datter på et tidspunkt hvor hun næsten ikke ville spise noget. Der fik hun lidt håndmadder mens hun legede, eller frugt mens hun sad i sandkassen.

En anden ting kan være at lade barnet spise selv, det kan være lidt grimt at se på, og et frygteligt svineri.

Og så kan man lave maden mere sød, give lidt mere sødt at drikke for at opretholde væskeballancen (her kan gives saftevand fx).

Niclas har lige været megen sygdom igennem, og kunne næsten ikke få ham til at spise, men fandt ud af at yoghurt røg indenbords som var det slik. Det endte med han næsten levede af yoghurt i 2 uger. I overgangs perioden mellem 100 yoghurt og andet mad "gemte" vi andet mad under yoghurten. Nu er han retur med normal appetit. Måske du kan finde et ynglings produkt, og måske du så også kan gemme andet mad under ynglings maden.

Vil så også sige at dit barn kun er 9,5 mdr gammel. Niclas var 10 mdr inden han overhovedet ville synke en skefuld skemad.

Held og lykke her fra

hejsa

det er "desvære" ikke kun ved mig, men ved alle, selv ved vores dagpleje mor, bedste forældrene, min mand veninde... ja ALLE han nægter mad ved...

Har prøvet alt han plejer og kan lide, selv frugt mos osv, men intet falder herren tilpas...

her til aften ville han ikke engang have MME eller vand.. det er som om han strjker fuldstændig på det punkt.... og synes jeg bliver urolig for ham..... måske jeg bare pylrer... ????

jeg prøvet at lege det ind, lege helikopter, kilde under foden, "snyde" det ind, tvinge det ind (efter SP sagde det), prøvet at sulte ham(andet råd fra SP) men intet virker.. det har bare ALDRIG været sådan med ham...

lidt info om hva han får tilbudt..

Yoghurt

hirsegrød med pære banan

kartoffelmos med grønt. mos

kartoffelmos sødet med sukker

kartoffelmos

havregrød m/u sukker

MME

Vælling

rugbrød

skorper

Frugt

Frugt mos

vand

kamille the

sødmælk

han får lov at prøve det mad vi spiser til aften.. men det bliver smagt på og så smidt igen..

Det er lidt øv, at det ikke kun er ved dig, for så var der jo noget at komme efter, og endda lidt let....

Dernæst, så kan jeg godt forstå du er bekymret, det er en mors lod i livet...

Men - med den størrelse han har, så må han jo få noget.... det er godt han ikke en en tynd fyr, for så blev det lidt mere påkrævet at gøre noget NU....

Den med at lege det ind, den advarer alle mod, jeg skal ikke stille mig klog, for jeg forstår udemærket din usikkerhed og angst, men det siges, at mad let bliver magt.

Det ved jeg godt han er for lille til, men når man leger mad ind, bliver mad let magt, og inden du er færdig, så skal far sidde på komoden i gangen og sige som en helikopter, før han vil spise...

Jeg ved godt det lyder skørt, men sådan ser disse kloge mennesker det tit sker, for forældre lader sig styre, fordi de er virkelig bange for at deres barn sulter.

Men igen, jeg forstår dig til fulde, at have et sygt barn fylder ganske vanvittigt i livet og sindet, det tærer på kræfter og fylder i hjernen...

Håber virkelig for jer, at han snart får lidt lyst til mad.... men husk at se på hans størrelse, det syntes jeg er vigtigt....

Måske han har halsbetændelse??? Eller måske bare lidt hævet og det gør ondt at synke???

Nu er han så ikke så gammel, men børn plejer omkring 1 års alderen at ændre deres indtagelse af mad drastisk. De skal ikke tage så mange kilo på fra 1 år til 2 år gammel som de har skullet hidtil. Og læste at en længere oppe skrev at dit barn vejer en hel del. Så måske han bare ændre sine spisevaner tidligere end andre børn. Min datter ændrede spisevaner omkring 10½ mdr alderen. Hun gik fra at små æde til at spise stort set ingen ting. Og det varede i nogle måneder.

var ved lægen igår hvor han blev tjekket.. men ingen halsbetændelse..

ja du har måske ret i at det nok er derfor.... håber jeg...

idag skal vi til scanning med noah, på neorologisk afd. håber det er som det skal være iog at han bare generelt er en langsom dreng

Hej

Jeg vil da blot fortælle at min datter da hun var ca. 10 måneder vejede 9,2 og målte 69 cm. Der har aldrig været grund til bekymring, kun fra vores egen læge, som mente hun var for tyk. Nå men det jeg vil sige er at din "lille" dreng da ikke er unormal i højden/vægt, men at din "store" dreng faktisk er ret stor!! Du skal måske lade være med at sammenligne dine to drenge. (Ellers prøv at få lov at se kurver over dem hos lægen, det kan være ret sundt)

Min veninde har en datter som da hun var på alder med dine drenge, over lang tid faktisk intet spiste, og min veninde var selvfølgelig ved at gå ud af sit gode skind, men SP-eren bad hende lade være med at tænke på det, for det var ikke unormalt at de gik fra maden i en periode. Og så skulle hun iøvrigt lade hendes barn selv snaske i maden, og det hjalp!! Tøsen ville skisme selv være med!!

Håber I har godt nyt med hjem fra sygehuset idag.

Hilsen

Jette

fra sygehuset.....

lægen mente ikke der var noget med hjernen, men han sagde noahs udvikling svarede til at han skulle være 5-6 mdr. gammel, hans højde og vægt passede godt sammen.... Men men men han kunne se at han havde tabt sig 800 gr. på 2 uger.. og måtte jo lige fortælle at jeg ikke kunne få ham til at spise....

han fik taget blodprøver og en prøve fra en muskel, for som han sagde han var noget slap i betrækket.. og nej hvor han græd som pisket..

så vi skal nu vente svar på prøverne og bliver tilknyttet vores fys. i endnu et år.. og måske det skulle på tale hun skulle komme hjemme ved os, da det ville lette det hele for mig, med hensyn til Tino...

Jette, lige for at pointere (ikke surt) så bliver vores børn aldrig sammenlignet, da de er så forskelligt, men det er svært at se bort fra at ens ene dreng udvikler sig fint og i takt med hans jævnaldrene og den anden ikke kan følge med i udviklingen...

men nu må vi se hva det videre forløb bliver

Godt, at det så ud til at hovedet ikke fejlede noget, det er altså en god ting....

800 g syntes jeg er meget, når man er så lille, rigtig øv, for det giver jo ekstra bekymring.

Mit bedste råd er at prøve sig frem, og passe ufattelig godt på, at i ikke kommer til at strese ham. Jeg ved godt, at det er utrolig let for mig at sidde og sige, men mit bedste råd, og så forsøge at lade ham finde melodien igen...

Fattigt råd - ja, men i kan jo ikke proppe det i ham, og en dårlig spisesituation er skidt, for det trækker streger længe frem...

Puha, hvor har jeg ondt af jer, for det er altså hårdt, at man er fyldt af bekymring, uden ligesom at have noget fornuftigt sted, at sende de bekymringer til..

Jeg håber, at der var et formål med den muskelprøve, syntes jeg oplever ind i mellem, at læger vil undersøge alt muligt, men uden nogen form for behandlingsmulighed, så er det jo ligesom ligegyldigt at udsætte en lille fyr, som døjer nok, med ekstra grumme sager....

Håber i kan holde humøret oppe, og se de gode stunder...

vil jeg smutte ind og købe tall. med sugekop under, så han kan fedte i maden og se om det kommer ind.... Ja jeg synes også 800 gr. er meget, og overvejer at spørge SP om hun vil komme og veje ham igen om 2 uger (hun skulle nemlig først komme igen når de er 1,5 år gamle) bare så jeg lige kan følge med i hva han vejer...

Ja jeg skal være ærlig at jeg ikke rigtig fik fat i hva den prøve skulle gøre godt for... Men bliver nødt til bare at stole på at den er nyttig....

så nu er der ikke andet at gøre end at vente og vente og vente til der kommer svar til os....

Men uanset ja så er han jo mors ene øjesten eller som farmand siger,,.... fars rullepølse..... (for han triller for at komme frem)

Hej

Jeg sad lige og læste dit indlæg igen, og jeg har egentlig ikke tænkt så meget på at det var udviklingen som han var bagud med, men mere på det med at hans spiste og derfor mit "du må ikke sammenligne"

Glæder os til at høre nyt fra Jer.

Hilsen

Jette

jeg kunne jo også bare tage og formulere mig ordentlig, men nogen gange går det jo bare lige lidt hurtigt