sker der noget. Uge 26 er "En verden af sammenhænge" og uge 7 er "Kategoriernes verden".. Jeg synes bare at min Tera har haft det svært i hele hendes 7 mdr. Meget pyldret, morsyg, gad ikke "lege" selv, men udviklede sig helt vildt. Kan nu stå op af ting og andre finurligheder..

... hele den mdr. hun var 7 mdr. Ikke 7 mdr. i træk - nææ nej, hun er nem og skøn min lille prinsesse *s*

hm - ville ellers have været rart med en "forvisning" om at det snart holder op! Billigt til salg bliver min skønne søn aldrig... men jeg må indrømme, at jeg har været pænt kvæstet ved sengetid de seneste par dage. Det er som om, han vil en hel masse, men han aner ikke, hvad det er - bare ikke det her!! Uanset hvad vi leger eller laver, så holder fornøjelsen kun ganske kort, så er han irritabel og har udviklet en evne til at sige en pive-lyd med hver udånding (hør dog, hvor dårligt jeg har det!!) som ville være ganske velegnet til at drive folk til vanvid... Hver aften når jeg putter ham, håber jeg - det bliver nok bedre i morgen!

.. det ikke også med at han prøver at udvikle kravle evner?

...efter hvad der står i en BOG... ??? De er da forskellige alle sammen... Nogen har ondt for tænder andre ikke, nogen har temperament andre ikke...

der er kommet en del mere mobilitet, da han har fundet ud af at turbo-trille ! men det er stadig noget, som kræver koncentration og anstrengelse-han bliver hurtigt frustreret. Han vil meget gerne op at gå... men det kræver jo at nogen vil gå og holde ham oprejst... og det trætter fysisk - inden hans oplevelseslyst er stillet. Så det er ikke let at være lille Søren i disse dage... Men jeg synes faktisk allerede i dag at det er blevet en smule bedre vi har været på besøg i hans vuggestue i dag og der så bare fint ud og pædagogen var meget rar og tillidsvækkende, så det var dejligt!

næh, det er de netop ikke, ifølge den empiri hollænderne fremfører. Neurologisk vokser børnene i nogle faser, som kan fastlægges med få ugers nøjagtighed og det påvirker børnenes trivsel og adfærd. Børn er forskellige, det er klart, men deres vækst er i fostertilstand og første leveår meget ens. Nogle børn reagerer voldsomt på vækst-perioderne, andre næsten ikke... prøv at læse bogen, inden du dømmer... det er ganske interessant

... og INTET ganske enkelt INTET, passer på Malin. Hun har på ingen tidspunkter passet ind i bogens forskellige udviklingsfaser og udviklingsspring. -Hun har gode dage og dårlige dage, fuldstændig som os andre... hun har dog aldrig været pivet eller sur i mere end en dag af gangen...og så er der heldigvis lang tid til den næste "sure" dag. I "Go´Morgen danmark" idag, var der en sundhedsplejer og en lille børnefamilie inde, for at blive interwievet. Sundhedsplejeren sagde, at i stedet for at man som forældre, læste en masse bøger om det at være forældre, og om børns trivsel, så skulle man hellere se sine børn som individer, og sætte sig med en kop te i hånden, og bruge sin sunde fornuft, i stedet for at springe på den nærmeste bog, hver gang barnet sagde "piv". Så jeg må nu nok tilslutte mig Else.

Hvis indstillingen er, at man ikke kan få viden om sine børns udvikling eller behov fra bøger skrevet af fagfolk efter års research - hvordan kan man så få det fra en SP, som har fået 3 minutters fame i "Go' morgen Danmark"? Er hun/han et større sandhedsvidne? Selvfølgelig kan man blive klogere af at læse bøger... synes det er underligt, at folk vil læse tykke bøger, når de skal købe hund, men at læse bøger om børns udvikling, trivsel og behov er ikke på sin plads? Det er da klart at alle børn er forskellige (ligesom vel også alle hunde?), men fra at erkende det og så til at konkludere, at så kan jeg ikke bruge andres viden - der er noget af et kvantespring synes jeg.

Godt indlæg, som flået ud af min mundhule!

... læste jeg bøger om hunde, og ligeledes da vi ventede Malin, læste jeg bøger om børn, nøjagtig som du. Det har ofte været til stor gavn, og jeg har ofte slået op i div. bøger, hvis jeg var i tvivl om noget. 60 fantastiske uger har jeg også læst. Den er spændende og god, men jeg kan ikke "placere" Malin nogle steder i den. Derfor konkludere jeg blot, ligesom Else, at børn langtfra er ens. -Ja, de gennemgår den samme udvikling, men reagere meget forskelligt. -Derfor synes jeg det var ret klogt sagt, at inden man kaster sig over bøger, skal man hellere kaste et blik på barnet (Hvilket jeg ikke er i tvivl om du har gjort)

At jeg vist ingen steder har skrevet, at jeg ikke vil gøre brug af andres viden... hvorfor skulle jeg ellers færdes i dette forum? Nå, nok om det, jeg håber Søren snart bliver i sit S igen.

... tilslutter mig 100% *s*

...til evt. interesseret i bogen er dens titel "60 vidunderlige uger" skrevet af Hetty Van De Rijt Ph.D. og Frans Plooij Ph.D. baseret på en forskning over 25 år. Udgivet af forlaget Human og har Isbn nr. 87-988722-1-4 *s*

kan være både godt og skidt - helt afhængig af hvad man bruger det til. I nærmeste omgangskreds har vi en kvinde, der siden hun blev gravid faktisk har læst bøger for at vide, hvordan hun skulle gøre alting. Det er efterhånden blevet sådan, at hun ikke gør noget som helst efter intuition, men efter hvad hun har læst - opdragelsen er sket efter diverse bøger, og resultatet er altså ikke kønt (knægten er nu 9, hun er alenemor og har stort set sønnen hele tiden) At man bruger bøger til at få forklaring og mulige løsninger, synes jeg er helt fint. Når man fx står med et skrigende barn, tænker man ikke altid konstruktivt, og hvis en bog så kan komme med en idé, der virker, er det da kun positivt - man skal bare ikke leve 100% efter bøgerne. Men det er heldigvis også de færreste, der gør dét.