Hej
Jeg har virkelig brug for kvalificeret sparring her. Trods 40 års hesteerfaring, er jeg alligevel en novice ang. islændere.
Jeg har netop indkøbt to rolige Islænderdamer til mit arbejde. Her arbejder jeg med psykisk skrøbelige børn og unge fra 12 til 30. Det har holdt hårdt at få lov til at købe et par islændere, da der på stedet var to Fjordheste som var indkøbt for en slik. Den ene viste sig at være kronisk halt og er nu slagtet og den anden er en god hest, blot er den for aktiv og for egensindig til lige præcis de unge som er her. De er blevet lidt bange for ham. Han er sat til salg for billige penge.
Jeg har nu indkøbt to islænderdamer som passer perfekt til det de skal bruges til. De skal nemlig bruges til let ridning og rideterapi samt skovture i ny og næ.
De har så også kostet en del mere, end stedet er vant til, at heste koster.
Men dilemmaet er, at de sadler vi har, dels en bomløs og en alm. kombineret, jo er indkøbt til fjordhestene. Den bomløse er egentlig ok, men jeg vil synes den er for lang i det, men mangler erfaring i sadler til islændere. Den anden almindelige sadel er helt og aldeles håbløs.
Mit dilemma er, at jeg skal have overbevist min chef om nødvendigheden af ny(e) sadler og jeg ved allerede han er ved at dåne over et priseksempel på 5000 kr på en ny Wintec islændersadel.
Jeg er så godt klar over vi er ovre i brugt afdelingen og med små midler. Men hvad gør en klog her - hvad skal jeg se efter og findes der overhovedet en mulighed?
At skulle overbevise min chef med argumenter om hestenes sundhed, vil ikke give nogen effekt. Jeg er nødt til at argumentere på det praktiske og løsningsorienterede plan.
Så hvilken sadel vil være en god ide at se efter?
Kan jeg bruge den bomløse, selvom den synes lang?
Hvad vil en ok (brugt)sadel til en kort og relativ lille islænder (135 cm) koste?
Tak for hjælpen