min opfattelse at islandshesteryttere faktisk har mere fokus på om sadlen kan passe korrekt end mange "storheste"ryttere, fordi at vors heste typisk er det kortere og ofte er bygget mere mere eller mindre svaj i ryggen, hvilket gør det til noget af en jungle at finde en sadel.
For med en ishest er chancen for at man ender ude hvor ribbene ikke længere har deres bæreflade ret stor, hvis man udelukkende gik efter rytterens bagdel.
Personligt har jeg selv måtte gå ned i en "16,5" på trods af jeg normalt ville ha valgt en "17" som jeg f.eks gjorde, da jeg havde dressurhestene på 170+.
Mht at nybegyndere køber isheste fordi de er nemme, ja, men så er tempoet nok også mere roligt, ergo er belastningen sikkert ikke så voldsom:) Som oftes ender nybegyndere med kraftigt byggede rolige isheste-som altså ser rundere ud i tilfældet altid er.
Og det er trods alt en massiv fejl når uvidende kalder alle isheste for begynder heste-så engang i tv tina lund kalde dem for begynderheste, jeg var nær røget ned af sofaen
.
De fåes både med vilje under middel og vilje som en normal rytter ik kan håndtere-incl Tina
.
Den store klassiske fejl mange ishesteryttere laver, er at bruge hesten som en knallert de kan tage frem en gang om ugen og ræse rundt på, for så at den står stille en uge igen, fordi den ik blir varm i hovedet af stilstand-at dens fysik på ingen måde har godt af det er noget andet.
Det ser man ikke så ofte med store heste, da de står under andre forhold ofte, og det er mere normen de går dressur/spring hvilket kræver mere vedligehold, hvor der jo findes en del skovtursheste i den islandske race.