Det er helt rigtigt, at et tyndere bid er det gode valg. Man må endelig ikke tro, at ungheste skal tilrides med tykke bid. Det er de færreste islændere, der overhovedet har plads til et tykt bid i deres små munde, og det kommer derfor til at gøre mere skade end gavn.
Til den umiddelbare tilridning (ryttertilvænning, stop, frem, dreje) er et bid med parérstænger anbefalelsesværdigt. Parérstængerne har en god pædagogisk effekt på drejeindlæringen og sørger for, at man ikke trækker biddet gennem munden. Selv ønsker jeg mig det, som Herman Sprenger har lavet, men det har vist lange udsigter. Det er noget pebret i prisen.
Hvor jeg dog synes, at et tredelt HS KK ultra med D ringe er alle pengene værd. Det er et virkeligt godt bid, til både tilridning og til ridning af den uddannede hest.