Efter længe at have kigget langt efter de skønne små heste, og prøvet lidt hist og her er jeg nu KLAR!

Min dejlige araber er lige blevet solgt, og når jeg har født i januar engang er der intet der hindrer mig fra at kaste mig hovedkulds udi hestesporten igen... på islænder.

Det er enormt trist at have sagt farvel til min elskede ridehest gennem 5½ år, men på den anden side - det er bedre for hesten at blive brugt og elsket af en der kan give hvad hun fortjener, og derved også bedre for mig og min samvittighed at vide at jeg har gjort mit bedste for hende.

Det sidste lange stykke tid har jeg gentagne gange været kørt helt træt i det der forventedes af mig i fht at skulle ud og ride, have så og så meget undervisning, træne træne og træne den dressur som man syntes var påkrævet - til sidst fik jeg ondt i maven bare jeg nærmede mig stalden, og endnu mere når jeg så der var nogen i stalden. Jeg kunne ikke længere tage ud og nyde min hest, ride lange gode ture og træne det i hallen/på ridebanen som jeg følte for.

Da jeg kom igang med islænder, var det bare op og afsted med en gruppe som bor og rider i en plantage tæt på hvor jeg bor. De første gange var det mærkeligt og noget helt andet end jeg var vant til, men jeg kunne pludselig mærke noget jeg ikke havde mærket længe - glæden ved at ride!!!

Og med den kom igen ønsket om mere mere mere - ikke bare tur men også baneridning og udfordring trækker igen. Ih det er skønt!

Så jeg kan ikke vente til jeg "punkterer" til januar, og igen kan få lidt vind i håret

I første omgang satser jeg på halvpart, men håber da at den dag jeg igen står med egen hest for enden af træktovet ikke ligger lysår væk

Tak fordi I læste med - der var vist ikke rigtig nogen debat eller noget i dette, men bare et lille glædes-udbrud