det er, hvad min islænder er. Han nem sød, god rar i sin bedste alder 10 år. Alle kan håndtere ham fra jorden af. Mht. ridning. indlæring og træning er han også super sød og er SLET ikke dum. Lærte ret hurtigt at løfte benene, da jeg fik ideen med spanske skridt.
Er begyndt at ride ham mere i form i tølten og til trods for få måneder med dette, så yder han virkeligt for mig. Traven har han lidt svært ved, men vi træner og den kommer også stille og roligt og er LÆKKER. Galoppen er fin, tølten den fortrukne gangart, og den ene gang jeg på en eller anden mystiskvis fik ham i pas, så var der også knald på denne gangart.
Han er NEM at læsse i trailer, 210 % trafiksikker,100% styrbare på ridetur i flok, går gerne af sted alene som med andre på tur og har været til et stævne og skulle man tro, at han aldrig havde bestilt andet hele sit liv osv. osv. osv.
Hvorfor er det så, at man sidder her og drømmer om noget andet, da han er min drømmehest? Gerne en med en smule mere krudt, men stadigvæk styrbar i alle situationer. Det eneste vi mangler er lidt mere vilje under rytter? Alle siger jeg er DUM, men nu lufter jeg lige mine små syge tanker her...