Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Islandshest

 Gode råd søges!
Forfatter: 
Dato:  25-02-2007 02:03

På mit arbejde har vi en 9-årig hoppe der giver mig lidt grå hår på hovedet for tiden:

Hun er det man betegner "naturlig tölter", dvs hun foretrækker altid tølten i stedet for trav... som regel. men de sidste 2 måneder er hun begyndt at sænke hals og hoved og springer kun an i tølt hvis man beder hende om det. Når man rider på hende føles hun tung, og man konkluderer det samme når man står på sidelinjen og ser andre ride hende. I tølt skulle hun jo rejse halsen og bære ind under sig men hun bliver lige som ved med at "smide ryggen" og bare daske afsted. Min kollega, som i sin tid var med til at opkøbe hestene, fortæller at hun har haft det samme problem med hende men oplever at hoppen kun rider sådan i perioder. Når jeg rider hende starter hun de første 20 min med at lægge sig på biddet og daske. Men når jeg så har "redet hende varm" er det som om hun slapper af og har nemmere ved at løfte hals og bære under sig.

Vi har fået tjekket ryggen.. dyrlægen mener den er helt fin! Jeg spekulerer på om det simpelthen er et mere intensivt træningsprogram der skal til. Det skal lige siges at hun er en MEGET bestemt dame der som regel skal have meget klar besked. Men hun virker glad og tilpas.

Spekulerer også på om det kan være seletøj, for når hun løber ridebanen rundt uden rytter løfter hun flot halsen, men gør det som sagt kun efter et godt stykke med rytter.


Nogen ideer til hvad der går af damen? Kan den slags virkelig godt forekomme i perioder kun? Eller er det dovenskab fra hendes side?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor meget?
Forfatter: 
Dato:  25-02-2007 10:33

Hvor meget er tjekket?


Sadel af sadelmager? Tænder? Måske en massør ud for at mærke efter om hun skulle have nogle muskelspændinger?


Ellers ville en kiropraktor være en god idé. Efter de par gange jeg har haft kiro ud til Høffe har jeg kunne mærke tydeligt forskel på ham. Senest sidste søndag havde han et par hvirvler der skulle rettes ind. Ikke noget alvorligt. Men nu har jeg en hest der har fået den blødeste trav. Før det gik han og stivede sig og i galoppenen løb han afsted. Nu galoperer vi stille og roligt.


Men han har så en gammel skade i ryggen fra en dårligt tilpasset sadel som gør at han ikke vil bruge ryg og bagpart optimalt og stiver i tølten. Og den skade kan kun afhjælpes ved at få ryggen op under træning og fokusere på at ride ham lang og smidig.


Min pointe er at det måske ikke er nok bare at få dyrlægen ud. Han ved alt andet lige ikke alt om heste og der findes folk der er specialuddannet inden for hver deres felt.


Hvor I landet bor du? Måske jeg kan anbefale en god kiropraktor...




Tina - Nu med Høffedyret!
----------
Don´t mind the dog-
Beware of the owner!


0
0
Svar på denne tråd
 
 rides varm
Forfatter: 
Dato:  25-02-2007 14:39
Når du siger hun bliver fin igen efter 20 min opvarmning, kunne det godt lyde som om hun er lidt stiv i musklerne og simpelthen først bruger sig selv rigtigt, når musklerne er varme.

ChristinaPrati_ismule


Prati från Sjöstugan e. Askur från Håkansgården

Vinder af T.8 til Krogagres træningsstævne, samt finaleplads i firgang! Vores første stævne sammen!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Trøller sez
Forfatter: 
Dato:  25-02-2007 15:28
Det kan godt passe det som CP siger.. Det er jo trods alt vinter, og derfor skal man jo bruge lidt længere tid på opvarmningen end om sommeren ;) Og hesten har vel egentligt også letter ved at "løfte sig" uden rytter.. Ellers prøv med noget undervisning ;)

:-* Born to be wild :-*

Aldrig Voxen B-)


Trøller

0
0
Svar på denne tråd
 
 øvelser
Forfatter: 
Dato:  25-02-2007 15:53

Hvad med løsgørende øvelser? Versader, volter og schenkelvigninger osv. - hjælper på hestens holdning og form..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lidt svar herfra
Forfatter: 
Dato:  25-02-2007 17:24

Til TinaU: Vi har ikke fået tjekket sadlen hos en sadelmager. Men jeg har længe haft en mistanke om det kunne skyldes den. Den er meget smal i sadelkammeret, måske for smal til at give hende tilstrækkelig frihed. Hun er en af de slankeste og mest vævre af vores heste. Men jeg har prøvet at lægge en anden saddel og gjord på hende et par gange.. syntes faktisk det hjælper lidt, men er ikke helt sikker. Hendes tænder blev tjekket for ca en måned siden.. de var fine. Vi har også overvejet en kiroprakter, har hørt om en på Mors der skulle være god. dyrlægen sagde selv at han/hende måske kunne finde svaret. På et tidspunkt før jul kom dyrlægen nemlig og lavede bøjeprøve på hende fordi vi syntes hun trak på det ene forben og virkede stiv i skulder. Han kunne ikke finde noget og hun gik fint igennem bøjeprøve. men han mente der muligvis kunne være være en øm sene et sted og at en kiropraktor ville kunne finde den. men så holdt hun op med at trække og gik fint.. bortset fra at hun stadig sænkede hoved og hals.

lisbygd: Jeg har lavet en del øvelser med hende. Hun er helt klart stærkest i venstre side.. præcis som os mennesker kan være. jeg har gjort en del i halve parader for at prøve at afbalancere hende. Jeg laver også volter men ikke så mange versader. Har også trænet en del med bomme hun skulle skridte og trave henover.. man siger det er godt for rygmuskulaturen og hjælper hesten til at løfte benene og bære ind under sig. det klarer hun rigtig fint. hun er en meget følsom dame som reagerer fint på øvelserne. et andet problem er at hun løber meget hurtigt. jeg har ikke problemer med at holde hende, men det har de børn/unge der ind i mellem rider på hende. Det virker som om hun selv tager styringen og bliver ukoncentreret og bare stormer afsted når en lidt "svagere" rytter kommer til.

Jeg tror jeg vil fokusere lidt mere på arbejde fra jorden, simpelthen for at få bedre overblik og måske bedre fokusering på de steder hvor hun sænker sig.

Men tak for jeres råd! det er altid rart at få andres syn på det. Det har givet mig en masse stof til eftertanke

Skriv hvis I kommer i tanke om mere!

0
0
Svar på denne tråd
 
 kiropraktor
Forfatter: 
Dato:  25-02-2007 17:49
Hej TinaU. Hvad koster det ca at få en kiropraktor ud? Og hvem kan du anbefale. Jeg har en lille mistanke om at det måske kunne være godt for min hest at blive tjekket.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Fjosa...
Forfatter: 
Dato:  25-02-2007 19:38

Det afhænger af hvem du får ud af kiropraktor.


Jeg bruger Rikke Andersen og giver 550 kr eksl kørsel for et besøg. Andre kiro´er koster mellem 600-1000 kr.


Rikke kører så vidt vides på det meste af sjælland men ptkun i weekenderne da hun resten af ugen er i Jylland.




Tina - Nu med Høffedyret!
----------
Don´t mind the dog-
Beware of the owner!


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak tak
Forfatter: 
Dato:  26-02-2007 11:10
Tak skal du have TinaU.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider