Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Islandshest

 for stor?
Forfatter: 
Dato:  04-03-2004 19:40
Hej
Jeg har fået at vide at islænderen saktens kan bære en voksen mand, men jeg ville gerne vide om man kan blive for høj til dem. Jeg er 180cm og ved ikke om det hemmer dem for meget eller jeg stadig kan ride islænder.Jeg har redet islender i nogle år, men det er noget tid siden.
0
0
Svar på denne tråd
 
 hej med dig
Forfatter: 
Dato:  04-03-2004 21:27
Hej!

Jeg er selv 178-179 og det går skam godt nok!

rider selv med en som er omkring 185 og det går også oki


Ismuler er da d bedste :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Vi er her...
Forfatter: 
Dato:  04-03-2004 21:48
Både min mand og jeg er 180 cm høje og vi har hver vores islænder. Vi mærker ingen problemer med vores højde på hestene.

hilsen

Annette
0
0
Svar på denne tråd
 
 Du skal selvfølgelig...
Forfatter: 
Dato:  04-03-2004 21:50
...bare vælge at ride de større islændertyper - altså dem på over 1.40.

Nok er islænderen stærk, men den har heller ikke overnaturlige kræfter.

Jeg ville i hvert fald ikke med din højde ride en islænder på 1.30-1.32 stykker alt for længe ad gangen.

-Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 
 størrelse
Forfatter: 
Dato:  04-03-2004 22:26
har ikke noget med "bæreevne" at gøre - det har kun noget med synsindtrykket at gøre, og nej du er ikke for stor til at ride islænder.

Naturligvis har en islænder ikke overnaturlige evner, men man regner med at en islænder har en "lasteevne" på 120 kg 8 timer om dagen - det har jeg fra en islandsk bog, jeg skal se om ikke lige jeg kan finde titlen...

Men på det grundlag er der vist ingen danske isheste der lider overlast ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 misforstået??
Forfatter: 
Dato:  05-03-2004 08:21
Tanja C:
Du skriver at islændere er stærke men at de ikke har overnaturlige kræfter....

Jeg har da det indtryk at man sagtens kan være 1.55 høj og veje dobbelt så meget som en på 1.85. Det har da ikke noget med højden at gøre efter min mening.

Det eneste der er.. som en anden også skrive.. er synsindtrykket.

Fidofidus: Du er ikke for stor til at ride på islændere... så bare gå igang :-)

:-D Én gang Ismulle....altid Ismulle!! :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Mimiz...
Forfatter: 
Dato:  06-03-2004 11:42
Jeg forstår ikke helt din første linje...mener du da, at islænderen har overnaturlige kræfter?


Ang. højde og vægt har du ret i, at det ikke har noget med hinanden at gøre; men en normalt bygget mand på ca. 1.85 vejer vel omkring 80 kg. plus-minus. Nu taler jeg ikke lige præcis om fidofidus (Som jo ligesågodt kunne være en kvinde...)men generelt om ridning på små islændere når man er et højt, normaltbygget menneske.

Jeg er af den holdning at det naturligvis ikke er optimalt at man pisker rundt på en islænder på 1.30 cm. hvis man er meget høj og tung. En enkelt tur i ny og næ dør den næppe af, men jeg synes generelt vi byder vores små heste alt for meget når de bliver sat på langture med kæmpe ryttere. En større hest kan naturligvis bære mere. Bare fordi den lille hest ikke knækker sammen midt på, betyder det ikke, at det er helt iorden at belaste den med en så stor rytter, der lige så godt kunne vælge en større hest. Synsindtrykket er jeg helt ligeglad med.

Jeg kender én der arbejde på et turistridecenter hvor der af og til kom meget tunge ryttere i sadlerne på islænderne. Det var der flere heste der reagerede på, og når jeg siger tunge mener jeg ikke engang så tunge som 120 kg. En tyk dame insiterede på at VILLE med ud at ride, og når man står der som guide siger man ikke "Nej, du er for fed!". Så de gav hende den største og stærkeste af hestene, og selv den vaklede da rytteren blev hejst i sadlen. Denne dame vejede vel omrkring de 120. Jeg synes derfor det er helt uacceptabelt at lade en lille islænder gå 8 timer om dagen med en rytter i denne vægtklasse blot fordi en eller anden har skrevet det i en bog - om så forfatteren er islænding eller hvad!

Så igen: Vores heste er stærke og kan sagtens bære høje og tunge ryttere, men man må naturligvis alligevel bruge sin sunde fornuft; en islænder har ikike overnaturlige kræfter og man bør derfor sørge for at man ikke udfordrer den lille type hests styrke i alt for høj grad.

-Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 
 Min lille
Forfatter: 
Dato:  06-03-2004 11:52
islænder på godt 1.32, synes nu ikke at have svært ved at bære mig rundt, jeg er 1.75 og vejer godt 68 kg. Hun er ikke det mindste træt efter en ridetur. Så jeg mener da ikke, at jeg f.eks burde købe mig en højere hest. Når nu min overhovedet ikke viser tegn på besvær.

Hilsen Kenny
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ligesom
Forfatter: 
Dato:  06-03-2004 12:32
hos mennesker er der jo også forskel på heste - størrelse har altså ikke noget med styrke at gøre.

Tanja - uanset om du kan lide det eller ej så er vores heste altså avlet til at være "arbejdskraft", det er ikke små skrøbelige glas ting selvom der er nogle der behandler dem sådan -

Og ja, selvfølgelig skal en islænder behandles ordentligt ligesom alle andre hesteracer, så det behøver du ikke komme med en lang udredning om ;-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kenny og Svala
Forfatter: 
Dato:  06-03-2004 19:16
Kenny: 68 kg. er slet ikke meget - det kan hvilken som helst islænder sagtens holde til. Det er ikke lige den vægtklasse jeg beskriver i mit indlæg...

Svala: Hvis du kendte mig ville du vide, at jeg bestemt ikke er af den holdning af heste er små, skrøbelige glasting - må indrømme at du irriterer mig meget ved at dømme mig helt ude i den blå luft. Eller også er du bare ude på at provokere - tillykke, det opnåede du i hvert fald fint!

"Ligesom hos mennesker er der jo også forskel på heste - størrelse har altså ikke noget med styrke at gøre."

-Her modsiger du dig selv totalt. Jeg er 1.60 cm. høj og skulle jeg tovtrække med en pige på 1.80 cm. med samme fysik som jeg selv, ville jeg tabe stort. Selvfølgelig har størrelse noget med styrke at gøre. Naturligvis findes der hos islænderne små kraftkarle og store, spinkle typer hvor førstnævnte nok er mere udholdende; men da jeg går ud fra at diskussionen går på udelukkende på højden, antager jeg lige at vi snakker om to, ensbyggede heste men på henholdsvis 1.30 cm. og 1.40 cm. i højden.

Den islandske hest er som regel meget tolerant, så bare fordi den går fremad skal man ikke tro man kan tillade sig at byde den at bære på hvad som helst.

At selv den mindste islænder kan bære ALLE slags mennesker uanset højde og drøjde, synes jeg er en gammeldags "fordom" på lige fod med, at den er så nøjsom at den ikke behøver andet end end flad muddermark og en smule halm i ny og næ - eller at den bare er den mest perfekte og stabile familiehest...

Hvor mange heste har ikke lidt under disse forestillinger.

-Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 
 debatten går på
Forfatter: 
Dato:  07-03-2004 08:41
om man kan ride en islænder hvis man er høj -

Tanja skriver:
Du skal selvfølgelig bare vælge at ride de større islændertyper - altså dem på over 1.40.

Nok er islænderen stærk, men den har heller ikke overnaturlige kræfter.

Jeg ville i hvert fald ikke med din højde ride en islænder på 1.30-1.32 stykker alt for længe ad gangen.

Det læser jeg stadig som en bedømmelse af styrke = højde

Jeg svarer:
Ligesom hos mennesker er der jo også forskel på heste - størrelse har altså ikke noget med styrke at gøre.

På dette punkt forlyder der altså ikke noget om andre kriterier - og jeg står altså fast - styrke har ikke udelukkende noget med højde at gøre, det har noget med bygning at gøre
- er hesten muskuløs
- er den velpropotioneret
- er den velrejst
- er den sund og rask
- fortsæt selv....

Altsammen ting der afgør enhver hests styrke.

Nu får jeg så skyld for at modsige mig selv:

-Her modsiger du dig selv totalt. Jeg er 1.60 cm. høj og skulle jeg tovtrække med en pige på 1.80 cm. med samme fysik som jeg selv, ville jeg tabe stort.

Heri er jeg heller ikke enig - hvis i har samme fysik må det være teknikken der afgør sagen.
På samme måde med hesten, den der har den bedste teknik = evnen til at bære sig selv mest muligt på bagpaten er stærkest

Du fortsætter:
-Selvfølgelig har størrelse noget med styrke at gøre. Naturligvis findes der hos islænderne små kraftkarle og store, spinkle typer hvor førstnævnte nok er mere udholdende; men da jeg går ud fra at diskussionen går på udelukkende på højden, antager jeg lige at vi snakker om to, ensbyggede heste men på henholdsvis 1.30 cm. og 1.40 cm. i højden.

Ja - i nogle tilfælde vil det være som du skriver, men i andre vil det ikke, heller ikke selvom du har udvidet kravene til hestene der nu skal være ens byggede.

Den eneste fordel den store hest har er at den i mange tilfælde er mere salgbar end den mindre, da mange ryttere føler sig for store når de pludselig begynder at ride på en "pony" istedet for deres store hest.

Der er en fantastisk forskel på hvor store heste føles at være når man sidder på dem - igen er det bygningen der er afgørende, bred, smal, velrejst osv., og ikke kun højden.

Tanja jeg beklager meget hvis du mener jeg har fejlbedømt dig med hensyn til "små skrøbelige glasting", det var ikke specielt møntet på dig.

Jeg syntes det er en skam at så mange debatter skal ende op i ævl og kævl, ingen er alvidende - dem der spørger har et ønske om et svar, men der er jo ingen endegyldige svar på alting.

Nogle gange kan glæden over et islænderforum hvor vi kan "mødes" næsten drukne i ærgelse over at vi lyder som junior-nettet på en dårlig dag ;-D

Vi roser os af at islænderverdenen er for alle - ikke noget med storheste snobberi her, men virkeligheden er noget anderledes når man læser indlæg her....

Til dem der ikke har tænkt over det - rigtig mange brugere kigger på folks præsentationer inden de besvarer indlæg, dels for at lære vedkommende at "kende" og dels for at vide lidt om personen i al almindelighed, fx. alder, egne heste, avler, ol.
Det kan ofte være en hjælp til at forstå baggrunden for mange indlæg, og det kan være en god hjælp til at besvare disse.

Der er vel ingen grund til at gøre andre kede af det, eller er der?

Så Tanja, du er utrolig velformuleret, og skriver gode indlæg, men desværre kan jeg se at du ofte møder stor modstand - måske skulle du overveje en mere positiv tone?

Jeg kan "se" du kender Susan - hvis du læser hendes indlæg kan du se hvad jeg mener, hun er god til at forholde sig positivt til problemerne og stadig komme med saglige besvarelser, og når man er det bliver folk ikke så kede af at man ikke lige kan lide deres hest, eller at man syntes den er for dyr osv.

Lad os alle hjælpe hinanden til at gøre dette til et positivt sted hvor "alm. heste" ryttere kan snuse til en god stemning, og ikke kun mudderkast og stædighed
;-)

Pyh... det blev en længere smøre -

Med hensyn til præsentationer, jeg ved godt min egen halter, men jeg er snart færdig med at tænke ;-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 undskyld -
Forfatter: 
Dato:  07-03-2004 09:03
lige en rettelse -
Jeg mener stadig at Tanja skriver velformuleret, men jeg skrev at hun ofte mødte stor modstand i det skrevne
- det var ikke lige Tanja jeg havde i tankerne der, så det beklager jeg naturligvis
- jeg skal nok læse bedre på lektien næste gang ;-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Nå, okay...
Forfatter: 
Dato:  07-03-2004 18:32
Jeg skulle også lige til at blive lidt fortørnet med det med stor modstand...(Jeg opsøger i hvert fald tit modstanden da jeg ofte svarer på de indlæg hor jeg er uenig med mange af de andre deltagere..)

Svala, jeg giver dig ret i mange af dine synspunkter og synes ligeså at du er velformuleret. Men på visse punkter i denne højde-debat er vi altså uenige, og det er der ikke noget at gøre ved. Jeg vil dog gøre klart at vi fra start i hvert fald fra min side diskuterede hestens højde udelukkende, og ikke dens yderligere fysik. Men stadig mener jeg at det ikke er ideelt for en høj og tung rytter at anskaffe sig en islænder på 1.30 og deromkring.

For at kommentere dit indlæg herover med mudderkast, vil jeg dog henvise til din egen sætning:

"Tanja - uanset om du kan lide det eller ej så er vores heste altså avlet til at være "arbejdskraft", det er ikke små skrøbelige glas ting selvom der er nogle der behandler dem sådan"

-eftersom mit navn stod først, følte jeg naturligvis at det var en stikpille til mig og min holdning, og derfor følte jeg at du der selv startede "mudderkastningen", bevidst eller ej. Indtil dit indlæg var debatten da ganske rolig og sober...

Jeg må krybe til korset og tilstå at jeg elsker en god diskussion på dette forum - det bedste og mest lærerige er da netop, når man har forskellige meninger. Og ja, man må da indrømme at man måske er en anelse mere frimodig i sit sprog når man sidder "anonym" her på internettet - sådan tror jeg bestemt ikke jeg er den eneste der har det. Men alt i alt synes jeg ikke vi er ret slemme her på islænderforummet. Jo, vi kan være lidt frække, men der er da bare noget fedt ved at fuldstændigt bræmfrit at kunne sige sin mening.

--Hende Susan du henviser til...- jeg ved altså ikke hvem det er? Blander du mig evt. igen sammen med en anden som jeg forstod du gjorde med det at jeg altid møder modstand?

-Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 
 Min hoppe
Forfatter: 
Dato:  08-03-2004 08:46
er kun 132 cm i stg og har tidligere været ejet og blevet redet af en voksen dame på 182 cm, og det var der ingen problemer i...

Eneste problem hun nogensinde har haft var under et hubertusløb, hvor rytteren rev selv de små forhindringer ned med benene; men hesten kom fint nok over...

Så rid du bare islænder :-)

MVH Tanja
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider