Kender du ikke nogen af hans kollegaer, hvor du kan spørge om de evt. skal til noget om aften?

For hvis de har noget "mødepligt" vedr. kurset, er det ikke så smart.

Men dog har i natten sammen

Ellers ville jeg da gøre det. I stor stil. Men jeg elsker også al romantik

Heidi

sende en mail til hans chef, om det kan lade sig gøre eller hvordan? hvilke planer som der er om aftnen?

Jeg synes, du skal droppe ideen helt og aldeles og vente med at fejre/overraske, til manden kommer hjem igen.

Hvis det var min kæreste, der pludselig dukkede op for at overraske mig på et arbejdsrelateret kursus, ville jeg godt nok blive irriteret.

I bedste fald vil din mand blive glad, men hans kolleger vil nok tænke, at du 'tjekker' ham og hans færden (og af samme grund: spørg for guds skyld ikke kollegerne/chefen forinden). I værste fald føler din mand selv, at han bliver tjekket og overvåget. Også selvom det måske (?) ikke var hensigten fra din side.

Der er masser af andre måder at overraske på end netop denne.

- det var så bare min mening om det.

Jeg vil også synes det er lidt upassende at møde op på mandens kursus.

Personligt skiller jeg arbejde og privatliv fuldstændig ad og sådan skal det gerne blive ved at være.

Jeg ville være bange for at mine kollegaers syn på mig ændrede sig, hvis min kæreste pludselig dukkede op i en arbejdssituation. På arbejdet og blandt kollegaer ønsker jeg at være professionel. Det ligger jeg først fra mig, når skjorten er skiftet ud med en t-shirt.

Da min mand og jeg havde kobberbryllup, var han også på kursus langt væk. Det var jeg selvfølgelig ærgelig over, men sådan var det jo bare.

Dagen før ringede hans chef mig op og sagde; Du tager færgen i morgen kl. xx, kører til hotel XX og så spiser I en god middag på min regning!

Manden havde nævnt at vi havde kobberbryllup og at det var lidt øv med det kursus og det havde chefen så ikke bare glemt.

Min mand blev sindssyg glad for at se mig (han vidste ikke at jeg kom) og er stadig ansat i samme firma

altså jeg har jo så fortalt min mand om mine romantiske planer som jeg så har droppet inden jeg snakkede med ham, jeg har taget fejl af hans kurser, så det han skal på den dag vil han være helt færdig, så vores 10 års dag, ja den er bare aflyst i år... pænt ærgeligt men jeg må jo bare fejre den alene, eller alene og alene vi har jo også vores søn, men jeg må ærligt indrømme at det var ikke lige sådan at jeg havde planlagt at vi skulle fejre vores 10 års dag. Men sådan blev det... eller sådan bliver det, og han kommer jo hjem dagen efter, men det er jo ikke vores 10 års dag...

jeg er faktisk skide ærgelig over at vi ikke kan fejre den, men det må jo bare være sådan...

men tilgengæld blev han faktisk rigtig glad for min intention, og min omtanke og jeg havde helt sikkert været velkommen.

har smidt den, kommer jeg lige med en kommentar knyttet til, bare for debattens skyld:

Jeg ville blive RET frustreret, hvis det var mig der var på kursus og min mand kom. Jeg ville syntes tanken er overdrevet fed, men i situationen, ville jeg ikke nyde det, da der for mig er stor forskel på arbejde og fritid.

Et eksempel er, at jeg var på noget messe halløj og en kammerat var tilfældigvis i samme by og valgte og booke sig ind på samme hotel som mig, så vi kunne underholde hinanden.

God ide på papiret, men jeg havde en klar planlægning af hvad min tid skulle bruges på, og det var ikke og sidde i baren og fortælle røver historier.

Min kammerat, blev lidt skuffet da jeg sagde jeg max havde tid til en enkelt tår sent om aftenen, men helt ærligt, jeg var der for at arbejde. Intet andet.

Mht årsdag, så har jeg det lidt stramt når folk går meget op i det kun er rigtigt på DEN dag.

Vores årsdage ligger altid lige op til mandens fødselsdag og årets byfest. Dvs det er sjældent muligt at holde den på dagen. I år havde vi 10 års dag. Det faldt en onsdag. Men vi fejrede det først om lørdagen. For mig var der ingen forskel.

Fordi at for mig er selve dagen ikke vigtig, det er fejringen af kærligheden til hinanden, der bør være værd og fejre hver dag.

Nu hvor det ikke er muligt at fejre det sammen, så kan du vel stadig være romantisk. Send en lækker æske chokolade til ham på hotellet og skriv et sødt brev, hvor du fortæller hvad du har planlagt I skal lave lørdagen efter.

Jeg er så en af dem der ikke kan forstå at månede/årsdage er såvigtige .. Det vigtigste er vel at i er sammen og har det godt, så skulle datoen da ikke være så vigtig.

( med minder man ikke har andet vigtigt til fældes )

Jeg kan da ikke huske hvilke dag min kærste og jeg mødes, og hvilke dato vi blev kærster !! Og det er jeg ikke ked af.

Jeg er sikker på at vores forhold er lige så godt uden en dato.

Men jeg kan da datoerne for frugten af vores forhold, vores børn, selv her 19 og 15 år sener

Og nej, vi er ikke gift, så heller ikke en bryllupsdato har jeg at hæfte på mit forhold....

Men jeg får stadig kriller i maven og et smil på læberne når jeg tænker på ham, dejligt at være forelsket

Kærligheden er vigtig, ikke datoen...... for mig..