Ej hvor jeg føler med jer alle sammen!
Det er en forbandet "sygdom" når man har problemer med ryggen!!
Jeg har også siden jeg fik den her arbejdsskade i 2011, gået til fysioterpeuter, kiropraktorer, massørere, og har trænet i motions center siden.
Jeg er taknemmlig for at min nuværende læge lyttede og sendte mig i røntgen igen, MEN det skete altså først da jeg fortalte ham at jeg måtte sige mit job op her i apil, pga smerter, først dér tog han mig "alvorligt".
Men ikke nok, til at han mener det er vigtigt og sende mig videre i scanning :/
Måske skal jeg prøve og få en tid ved en anden læge i lægehuset?
Kan jo bruge den undskyldning pt. at han jo har sommerferie?
Jeg frygter jo også, at mit jobcenter ikke ser alvoren i det, fordi på mit røntgen billede, står der ikke andet end, "billederne er blevet taget, og at der ikke er funet nogle alvorlige forandringer, men at der er en lille udposning på de nederste ryghvivrler, og at bækkenet er lidt skævt, men ikke noget der er unormalt i forhold til patiens alder".
Jeg skal til kiropraktor i næste uge torsdag, hun har modtaget røntgen billederne og studeret dem, og vil prøve og hjælpe mig mht. mit bækken da hun godt kan se at det er en anelse skævt.
Men frygter jo helt vildt, for at kiropraktik gør det værre. Mit problem er også samtidig blevet en psykisk angst, for at det igen går galt? Hvis i forstår?
At jeg sætter begrænsninger for mig selv, hvis jeg mærke at min ryg/lænd en dag føles en smule ustabilt, så "tør" jeg ikke, og f.eks løfte tunge ting m.m fordi jeg er SÅ bange for at den smerte kommer igen som jeg fik der i 2011.
Det der skete den dag var at jeg arbejdede i et supermarked, vi havde haft travlt, og jeg skulle skynde mig, da jeg ville få fri så snart jeg havde gjort mit arbejde færdig, da jeg skulle til læsø til Guldbryllup.
Jeg skulle lige have nogle kasser med æbler, over på en kvart palle, og idet jeg gør det, strækker jeg mig og lige smider den her kasse over og SLAM, så får jeg sygest smæk i min lænd.
Min krop blev totalt stig, jeg kunne ikke bevæge min ben i 2 minutter, jeg stod bare HELT stiv og stille, jeg så stjerner, og jeg stod sådan foroverbøjet i de 2 minutter, så kommer en kollega og siger: Gud, hvad er der med dig? Du er helt HVID i hovedet!
Hun støtter mig, og vi går lidt rundt, og jeg kommer til mig selv, men jeg kan bare mærke, at min lænd/ryg og mine ben overhovedet ikke arbejder sammen! Jeg bliver svimmel, og eftersom tidspunktet er morgenmads tid, går mig og min kollega op i voress frokost stue, vores frokost stue ligger på 1 sal, og vi har ingen elavator, det gjorde SÅ ondt at gå op af de trapper, mine ben sov nærmest, og hvert skridt jeg tog op af den her trappe, gav det bare et stød i min lænd (ligesom et albue stød). Jeg kommer op og sætter mig ned, har det så dårlige, kvalme og svimmel, og kan slet ikke finde ro!
Jeg kommer ned igen, men kan bare mærke at jeg ikke skal løfte mere, mine 2 chefer fatter ingenting, men jeg må simpelthen bede om og få hjælp af en af vores ungarbejdere, jeg bliver bedt om og gøre mit arbejde færdig INDEN jeg tager hjem!
Jeg går rundt i en time, hvor jeg så igen går op, og ringer til min daværende kæreste, som jeg får til at komme sammen med hans far, så jeg kan få min bil hjem..
Samtidig kontakter jeg min læge, men de har først en tid kl. 14, på trods af jeg sagde at det VIRKELIG gjorde ondt!
Jeg bliver hentet, en tur på 55 km, @!#$ den længste tur i mit liv!!
Jeg ligger mig ned indtil kl. bliver 13 og min mor kommer og henter mig, og vi tager til lægen, jeg kommer ind, og bliver bedt om og gøre forskellige øvelser, jeg er SÅ dum til sådanne øvelser, JO jeg kan godt udføre dem, og jeg gør det også, men det gør SKIDE ondt, hvilket jeg fortæller lægen,
han siger til mig, at han er i tvivl om det kan være en evt. diskuprolaps, men han er i tvivl eftersom jeg jo kan udfører de her øvelser, han ser dog helst at jeg IKKE tager til Guldbryllup, da det vil være svært og få hjælp på Læsø, hvis jeg skulle få problemer med at mærke mine ben eller lign i løbet af weekenden, mig og min mor bankede i bordet for at få foretaget en scanning allerede denne dag, men lægen sagde, at man ville ALDRIG kunne se sådan noget på en scanning eller lign.
Jeg tog hjem, med noget smertestillende, og her lå jeg så indtil lørdag (det skete torsdag), først lørdag følte jeg for at jeg kunne gå lidt, jeg gik ligesom en gammel kone, med foroverbøjet ryg, alt andet gjorde simpelthen for ondt, jeg måtte en tur til vagtlægen lørdag aften pga det gjorde simpelthen for ondt, men blev sendt hjem med den besked at jeg skulle ligge mig i ro.
Mandag igen til lægen, men her fik jeg bare afvide, at fordi jeg havde "overlevet" weekenden, var det i hvert fald ikke en diskoprolaps.
Efter nogle dage vænnede jeg mig jo til smerten, og jeg er meget stædig, så fik lidt den der: Det her skal ikke ødelægge mig!!
og jeg begyndte bare og gå og strække mig mere og mere op, og selvom det gjorde ondt, så fejlede jeg jo ikke noget, det havde lægen jo HELE tiden sagt.
Jeg kom til fysioterapeut i 2 mdr, men han opgav mig efter de 2 mdr, da der ikke var bedring.
Så stod jeg her, og anede ikke mine levende råd, oveni det var jeg begyndt og få anfald af at have ondt i skulderen og nakken, fik hovedpine og kastede op, dette kunne stå på i 12 timer, det var et helvede, og jeg følte mig virkelig som en grøntsag.
Da der var gået ca 3 mdr, startede jeg op på mit job igen, stille og rolig, og det var egentlig rart og komme hjemmefra, og ud blandt folk igen, samtidig begyndte jeg stille og rolig i et træningscenter, og de første 2 mdr i det her trænings center, var et rent helvede, det gjorde SÅ ondt, og jeg fik ofte de her hovedpine anfald, men jeg kæmpede, og til sidst gav det pote.
Smerterne kom aldrig helt væk, og de er der også den dag idag, MEN de kom ned på et niveau hvor jeg uden problemer kunne passe mit job, kunne være kæreste for min daværende kæreste, og jeg kunne igen deltage i familie tam tam.
Nu her 2 år, snart 3 år efter denne skade, er mine problemer at jeg ikke kan gå i længere tid, jeg kan ikke sidde ned i alt for lang tid af gangen, hvis jeg skal løfte ting nede fra og op, gør det ret ondt, hvis jeg laver samme belastning flere gange om dagen, jeg får smerter i mit bækken som går ud i mine hofter, og ned i mine låre, og ned i mine knæ, en snurrende fornemmelse..
Det kommer ca. 5 ud af 7 dage, og det begynder virkelig og påvirke mig meget, mine hovedpine anfald er også kommet igen, hvor jeg bare ligger i 12 timer og kaster op..
Jeg er begyndt og blive meget træt, har ingen energi, og er meget frustreret, jeg har en vilje af stål, og har stadig den holdning, at det her IKKE skal ødelægge mit liv, men det var et nederlag for mig da jeg måtte opgive et job i april, pga. dette!
Glemte helt og fortælle at jeg skiftede læge et ½ år efter min skade, og det var først her jeg fik taget røntgen ved den nye læge der i 2012, men de billeder viste ikke noget.
Så fik jeg jo taget de nye billeder her i år.
Jeg fik den besked af min nuværende læge at eftersom billederne ikke viste noget, kunne jeg få en henvisning til en fysioterapeut, og der har jeg nu gået 4 gange de sidste 3 uger, og undskyld, men de gange jeg har gået til en fysioterapeut, har jeg ikke fået en disse for mine penge..!
Jeg kommer ind, han kigger på mig, så får jeg lidt massage de steder det gør ondt, også kan jeg gå igen..
Jeg har endnu ikke set en fysioterapeut hjælpe mig med mine smerter.. og jeg ringer også idag, og fortæller at jeg gerne vil stoppe med øjeblikkelig virkning.. Jeg synes det er penge lige ud af lommen :-/
Må snakke med min kiroptraktor hvad jeg så gør!
Tænker at det massage jeg får ved denne fysioterapeut, vil jeg hellere få ved min egen massør!
Det blev lidt langt, men så fik i alle detaljerne med 
OBS: Jeg tilgiver ALDRIG mig selv at jeg ikke fik mine kollegaer til at ringe efter en ambulance den dag i 2011!! Det var det jeg bare skulle have gjort, men igen: Jeg var jo ikke ved at dø vel? Er altid blevet opdraget til at man kun ringer hvis det er liv eller død... Men hold op jeg fortryder jeg ikke bare ringede den dag!! :/
