Egentlig ville jeg gerne bytte situation med dig. Jeg står i den modsatte ende af uddannelsesvalget, færdiguddannet i 2. job, og i tvivl om om jeg overhovedet har valgt rigtigt. Så du kan hilse din mor at sige, at det heller ikke er smart at slide sig igennem en uddannelse, for så bagefter at have brugt størstedelen af sin SU og have valgt forkert.

Ang. din manglende kreativitet, så vil jeg sige, at jeg er mega kreativ og det har aldrig gavnet mig. Jeg har altid grebet opgaver for kreativt an, og dermed brugt for meget tid på at tænke ud af boksen, for så at få kritik for at have skudt HELT ved siden af. Det er langt bedre i vores samfund at kunne gøre som der bliver sagt, og løse sin opgave efter de angivne regler. Mangler man kreativitet kan man google sig til andres kreative løsninger. Dem er der masser af.

Der var et eller andet klogt menneske, der fortalte, at skal man finde sit drømmejob, skal man sætte sig kantinen og se om man svinger med menneskene. Hver arbejdsplads har sin humor. Du kan, som ufaglært få ufaglærte jobs som bringer dig rundt på forskellige arbejdspladser evt. som rengøringsassistent eller bud (lige de eneste idéer jeg kunne få, hvor man kan komme lidt omkring) og mærke efter hvor man passer ind.

Du kan også få et job i den handelsverden du allerede er uddannet til, og arbejde dig op ad en vej, du faktisk er dygtig til, i stedet for at studere og så havne et eller andet tilfældigt sted.

Det er heller ikke altid godt at brænde for noget. Man risikerer at brænde ud. Når man brænder for noget bliver man perfektionistisk og kritisk, og det kan suge rigtig meget af arbejdsglæden ud af en.

Når du er så introvert, som du beskriver, er det også noget du skal tage hensyn til. Skal du overhovedet have et arbejde hvor du skal servicere mange mennesker, eller er det ok, så længe du bare har butikken og frokostpauserne for dig selv? Er du altid introvert, eller har du måske bare ikke studeret sammen med flinke mennesker? Jeg har det også med at starte ud med at føle mig sær og uden for, men har altid endt med at finde en lille gruppe mennesker som var endnu mere sære, og har dannet venskaber der gik langt ud over studietiden/ansættelsesperioden.

Jeg er selv introvert og har overvejet at få et mere tilbagetrukket arbejde som noget for forskelligartet som bibliotikar eller laborant. Læs evt. om arbejdet på ug.dk.

Du kan google "hvad skal jeg abejde med" og så finder du forskellige test du kan tage, som åbner lidt flere muligheder end du måske allerede kendte.

Opsummering:

1 Arbejd dig op i stedet for at studere

a prøv ufaglærte jobs forskellige steder

b bliv ansat i en af de kæder hvor man kan arbejde sig op fra ufaglært (barresso, supermarkedkæder)

2 Google dig til tests > søg uddannelse

3 Sidst men ikke mindst: Vær glad for at du ikke er kreativt eller brænder for noget. Så kan du lettere få dig et helt almindeligt arbejde, som der trods alt er flest af, og holde til det uden at brænde ud.

Pøj pøj med at træffe det valg der er rigtig for DIG

... har bimlet rundt i alle 20'erne og udført alle de job, der sluttede med hjælper. Da de ikke var flere af dem tilbage, tog jeg ud og rejse, og da jeg kom hjem igen, kom jeg i aktivering i noget, der lige var mig, så den vej valgt jeg at uddanne mig.

Jeg var ret glad for at have prøvet at arbejde med det, for jeg havde en hård tid på uddannelsen og er ret sikker på, at jeg ikke ville have gennemført, hvis jeg ikke vidste, at jeg godt kunne lide arbejdet, når jeg var færdig. 1½ års praktik (læs: pause fra skolen) hjalp mig også godt igennem.

Jeg nåede i øvrigt at snuppe 1½ år på ingeniøruddannelse efter gymnasiet - det var slet ikke mig!

mvh. tina

Trille - "Heldigvis" så og sige, så bruger man ikke SU når man er i lære så vidt jeg har forstået. Min mor er dog ikke helt med på tanken om at det duer uden. Hun mener det er bedst at have en uddannelse, fordi så kan man få højere løn - men da kun hvis man arbejder inden for hvad man er uddannet for.

Min "introverthed" har intet imod at arbejde med kunder hvor jeg sidder ved kassen, eller som et arbejde i en blomsterbutik. Det kommer nok mest til udtryk i, at jeg ikke gider 117 arrangmenter efter skole. Ligesom jeg tager kontakt til mennesker en gang - viser de ikke interesse eller virker som nogen der har noget og byde på, så gider jeg ikke bruge mere tid på dem.

De jeg har gået i klasse med både på HG og gymnasiet har nok været et andet sted end mig modenhedsmæssigt. Men samtidig så har de nok også syntes jeg var lidt af en særlig fordi jeg gerne tog en ret højlydt diskussion med læreren med i timen, hvis jeg følte det var unfair eller ikke i orden det der blev gjort.

Hvor de andre muligt syntes at det heller ikke var i orden, men ikke kunne finde på at sige det højt og hvis de gjorde, så ikke stå ved det.

Har en gang fået af vide af en lærer at jeg skulle dæmpe med kloghed, fordi så kunne jeg jo komme til at føle mig uden for og at der også skulle være plads til de andre. Var simpelthen for klog og dygtig, for velformeret og for diskussionslysten.
Behøves vel ikke at sige at min respekt for den lærer kan være på et meget lille sted.

Men jo, jeg er altid introvert - jeg gider sjældent sociale arrangmenter, især ikke i længere tid af gangen. En familiefest er fint, men to timer efter så vil jeg egentligt bare gerne have min computer og være alene.

Jeg hader også ligegyldig snak. HADER når man til en familiefest sidder og de af høflighed spørger " hvordan går det med arbejdet/skolen/osv. osv. ? " selvom de dybest set er ret ligeglade.

Denne her tegning fx er lige mig.
http://lolsnaps.com/news/46916/0/

De fleste uddannelser kræver en STX - og jeg ser alt andet end klar til at sidde nede og glo i en bog og læse, sidde ned flere timer om dagen, kedelig undervisning mm. Hvilket var derfor jeg hoppede fra STX og over på HG, som kan gøre man kan komme i lære.
Nu har jeg så bare heller ikke rigtigt nogen idé om hvad jeg har lyst til at komme i lære som.

Min "fejl" er måske også at jeg er lidt for afslappet og " lalala" ind imellem. Er tingene for svære giver jeg let op, er tingene for lette gider jeg heller ikke.

Min mor sagde en gang meget passende " Du kan skrælle en banan i lommen uden går i stykker ". Fordi det som regl går det hele, selvom det ikke lige ser sådan ud.

Men herligt at hører fra en der har været lidt rundt over det hele også, det giver lidt mod på det hele . For lige pt. render jeg nok rundt i en meget forvirret bobbel uden noget "yay" humør.

Tania - Tror aldrig nogensinde jeg kommer til at tage en universitets uddannelse. En HF ville være en pinsel for mig, så det at skulle læse videre ville være endnu værre.

Gad SÅ godt ud og rejse! Har bare ikke rigtigt penge til det, har for lidt timer til at kunne spare noget op og har ikke nogen opsparing længere e.l

Har i det hele taget en masse tanker, om en masse ting der måske kunne være spændende. Og en masse tanker om alt muligt andet end uddannelse pt.

Det hele i mit liv er nok ret rodet pt. - det hjælper nok ikke i den positive retning

at jeg har det "lidt" svært med folk, som siger, at de er for kloge til at tage en uddannelse - og så lidt længere nede siger "når det bliver for svært, så gider jeg ikke."

Jeg vil foreslå, at du tager dig sammen. Ja, det er nok ikke det, du vil høre, men en 2-årig ungdomsuddannelse som HF er forsvindende kort tid i dit liv. Det er en grundlæggende uddannelse, og den har en ende - du er ikke bundet til noget specielt, når du er færdig, men har muligheder for en masse. Bid tænderne sammen, og få den ungdomsuddannelse. Du bruger ikke SU undervejs (ungdomdsuddannelser tæller ikke i de 6 års SU som man har til en videregående uddannelse), og tag det så som en udfordring i stedet for "øøøv, det er bare noget, jeg SKAL". Stræb efter de gode karakterer, optræn rygrad nok til at sidde med bøgerne, få uddannelsen til at betyde noget i dit liv. Folkeskolen er slut - der er ikke længere noget, man SKAL - du har selv valgt, hvad end du gør. Tag ansvar, og tænk fremad - og ikke kun til næste år.

Jeg er sikker på, at du kan klare en HF (og sikkert mere til), men det kræver, at du ændrer din indstilling til tingene.

Jeg kan afsløre, at jeg først rigtigt følte mig "hjemme" socialt, da jeg kom på universitetet. Der var SÅ mange andre som mig, når det kom til stykket. Desuden tog jeg en bachelorgrad uden at vide, hvad jeg ville med den. Heller ikke den dag, hvor jeg havde haft min sidste eksamen. Nogen af os er ikke velsignede med en plan fra starten af - vi ikke har kunnet se os selv i et bestemt job, siden vi var 14. Det kan man sidde og pille i længe, eller man kan opbygge et fundament og derefter gå efter sine interesser og se, om ikke noget dukker op efterhånden

For mig lyder det som om, at det at rejse netop får dig til at tænke "yay!". Det kan godt være, at du ikke har råd nu, men er det ikke en mulighed at spare op?

Derefter kan du jo se på, hvad du vil. Hvis du vil have noget gymnasielt, ville mit forslag være at tage HF over 3 år. Jeg taler ikke af personlig erfaring, men jeg tror ikke der er det samme sociale som i en alm. klasse, og så er det færre fag af gangen = mindre hårdt.

Jeg håber du finder ud af hvad du vil!

Jeg synes, at Sine (Aslan) har mange gode pointer, som jeg er enig i. Men jeg tænker, at et skridt på vejen måske kunne være en tur på højskole?

Jeg tænker, at du forsøger at finde noget mere arbejde, så du kan spare op. Jeg ved godt, at det sikkert ville være sjovere at spare op til en lang rejse, men tænk på, at du sparer op til din egen personlige rejse

Og ja, så mener jeg, at du skal søge mere målrettet og finde en uddannelse, du har lyst til at gennemføre. Jeg har selv gennemført et par uddannelser - og jeg tør godt love, at det er en skøn følelse at blive færdig. At kunne klappe sig selv på skulderen og vide, at man klarede det.

Det er trist med sandt - din mor har ret. Du får nemmere ved at klare dig, hvis du har en uddannelse. Selv om du måske senere vælger at arbejde med noget andet, så kigger arbejdsgivere på, om du har gennemført noget. Hvis dit CV (oversigt over uddannelse og arbejde) viser, at du skifter ofte, så bliver du meget uattraktiv på arbejdsmarkedet...

Man må godt lade livet tage nogle sving, det har mit også gjort, men det er SÅ fantastisk at finde den rette hylde - pøj pøj med det

Lihniol - Desværre ikke nej, jeg har ingen penge jeg kan ligge til side. Havde jeg så lagde jeg dem til side til dyrlæge regninger, men lige nu har jeg heller ikke til det. Da jeg tjener så lidt pr. måned.

Jeg vil netop ikke læse på universitetet, kan ikke se mig selv bruge 3-4-5 år af mit liv på at læse.

Sine - Problemet med det, som jeg godt kan se det fornuftige i. Er at jeg ikke kan se nogen grund til at tage en HF, når jeg ikke har nogen intentioner overhovedet, om at tage på univsersitetet. Det er muligt jeg lyder stædig, men jeg er IKKE skole typen. Elsker at være ude og i gang, arbejde mm. og kan derfor ikke se mig selv bruge 3-4-5 år på skolen, hvilket er hvorfor jeg ser en HF som spild af tid fordi den giver adgang til videregående uddannelser som jeg ikke har intentioner om at tage og aldrig har haft.

Selvom jeg godt ved, at det er hvad folketinget og det mest af Danmark vil have man gør; tager en gymnasial uddannelse og videre på universitet.

Britthn - Som skrevet tidligere har jeg ikke penge til det, overhovedet og for at spare op tager det en del tid - nok et par år. Jeg kigger og kigger på uddannelser, men finder ikke noget der fanger mig.

Du lyder nøjagtig som mig i den alder - Jeg er 28 nu og i gang med en naturvidenskablig uddannelse på uni.

Det er ikke alle, der ved, hvad de vil, når de er 20 år, og jeg tror, de fleste bliver overraskede over, hvor meget man egentlig udvikler sig mentalt og personlighedsmæssigt i den første del af 20'erne - Meget kan nå at ændre sig over de næste par år, herunder også ambitioner og prioriteter i forhold til, hvad man vil med sit liv. Derfor er det altså en god idé at tænke lidt fremad og sørge for, man ikke træffer nogle beslutninger, der kan komme og bide éen i måsen senere i livet.

For mig lyder det ikke som om, du har en uddannelse i tankerne, der bare er lige dig. Og så er der i min verden ingen grund til at starte på en specifik uddannelse, som med al sandsynlighed bliver droppet igen. Det lyder for mig som om, du stadig skal bruge et par år på at finde ud af, hvor du vil hen med dit liv, og det er du bestemt ikke den første, der skal! Så se det som en mulighed for at få prøvet nogle ting af, forskellige jobs, se verden eller lignende. Det kan hjælpe dig til at vælge den rigtige uddannelse senere.

Hvis der ikke er jobs at få, mens du finder ud af, hvilken uddannelse, der er lige dig, så vil jeg anbefale (og nu bliver du sikkert træf af mig ) at tage en HF. Dette ene og alene af den grund, at man på den måde er sikker på ikke at lukke nogen døre for fremtidige uddannelser (det ville da være SURT at stå som 25-årig og finde ud af, at den uddannelse, der på det tidspunkt er lige dig, kræver en STX/HF) og samtidig er virkelig godt parkeret i to år på SU, mens man finder ud af, hvad man vil, hvem man er, hvordan man fungerer bedst socialt/ikke socialt osv. Det er svært at undgå at gå i skole, uanset hvilken retning, du vælger at gå i - Og så har du så to år på HF til at øve dig på det.

Held og lykke med det hele - Mon ikke du finder ud af det

Vil lige indskyde, at det ikke kun er hvis man vil på uni, at man skal bruge en gymnasial uddannelse. Det gælder også professionsbachelorer bl.a.

Hej

Mange bruger altså ikke den uddannelse som de oprindelig har, men er endt et helt andet sted end de oprindeligt forestillede sig, og sådan tror jeg faktisk dagens og fremtidens arbejdsmarked bare er blevet.

For 50-60 år siden blev man uddannet et eller andet, fik et job indenfor faget og blev stort set i samme stilling til man blev pensioneret

Jeg tror desværre ikke at en HG åbner ret mange døre til de gode lærepladser hvis det er det du er interesseret i, mit firma kræver så vidt jeg ved HTX til kontoreleverne

Så hvis du pt står i stampe og ikke kan få nogen læreplads så er den langsigtede løsning nok at du fortsætter på en eller anden ungdomsuddannelse.

Har du evt kigget på den nye EUX? en læreplads/håndværker uddannelse kombineret med fag på studentereksamenens niveau?

Hilsen Anne

Problemet er at der er mange! veluddannede unge nu, som også er jobdesperate. Og hvilken arbejdsplads vil så nøjes med en ufaglært? Medmindre du vil gøre rent eller arbejde på fabrik resten af dit liv.

Sommetider bliver man nødt til at gøre ting, selvom man ikke kan se en dybere mening med det, og i dit tilfælde her, er det at tage en uddannelse.

Hvad med at tage HF enkeltfag? Evt på fjernstudie. Så slipper du for klassekammerater og for at være for meget kloge-åge over for læren (det er fedt når man tør stå op og sige hvad man mener. Men det er også fedt når man ved hvornår man bare skal klappe kaje selvom man er uenig...). Samtidig kan du få en stabil indkomst i et par år, så din hverdag kan blive mere stabil. Det giver ro når der er orden i økonomien

Og nu er der jo ikke kun videregående uddannelser på uni. Jeg selv går på Copenhagen Business Academy, hvor man kan tage forskellige to årige academy uddannelser. Jeg læser logistikøkonom som er normeret til 20 timer om ugen, men tror nu maks vi er der 15-16 timer om ugen. Det kræver ikke det store engagement at følge med. Mine bøger er ikke åbnet meget herhjemme Men jeg er da bestået indtil videre og trives rigtig godt derinde.

Til gengæld gik jeg på CBS sidste år, på HA almen, og det gik slet slet ikke. Undervisningsformen var slet ikke mig, menneskerne var ikke mig og eksamnerne var bestemt ikke mig. Det var et virkelig stort nederlag at dumpe alt jeg gik op i, og til sidst måtte jeg droppe ud hvis jeg ikke skulle mig selv helt ud.

Min CBS tur kom sig af, at jeg for nogle år siden fik job i Mærsk gennem et vikarbureau. Jeg var sindssyg glad for at være derinde og lærte en kæmpe bunke ting, men til sidst var der ikke flere muligheder for mig fordi jeg kun havde min STX. Alle de andre derinde gik, eller havde gået på CBS, så det skulle jeg da også. Jeg havde kæmpe forventninger til mig selv, og nøj hvor blev jeg pillet ned da jeg både måtte forlade skolen og arbejdet (af andre årsager).

Nu har jeg sat mine forventninger gevaldigt ned og affundet mig med at jeg ikke bliver Cand.Merc og CEO lige med det samme. Til gengæld får jeg mig en uddannelse hvor jeg kan følge med, og som giver masser af muligheder for at arbejde sig op efterfølgende. For arbejde er nemlig også det jeg gør bedst. Men jeg har også fundet ud af hvor FEDT det er at lære noget i skolen og tage det med på arbejde dagen efter hvor tingene så bare giver endnu mere mening

Hvis du virkelig ikke vil i skole, kan jeg anbefale dig at tilmelde dig forskellige vikarbureauer og der igennem komme ud i nogle forskellige jobs. Lige pludselig finder du noget som bare er det du skal, og det kan så give motivationen til at uddanne sig så mulighederne bliver endnu større senere hen. Som det ser ud i dagens Danmark lige nu, er der bare ikke mange muligheder som ufaglært desværre.

Jeg synes det er lidt skræmmende at læse, at flere som påpeger at man ikke kan komme nogle steder med en HG. Og dét synes jeg er lidt forkert, og derfor skriver jeg nu min mening.

Jeg har (troet) jeg har vidst hvad jeg ville hele mit liv. Eller jeg havde to ting jeg vill. Enten butik eller noget med it.

Jeg havde læreplads før jeg startede på HG, skulle jeg til at sige. Lærepladsen var på plads.

jeg tog denne HG fordi, det der gymnasie ikke sagde mig noget. Jeg tog så en salgsassisgent uddannelse, var i branchen(samme kæde) i 7 år. Blev færdig udlært, blev gravid. I barslen fik jeg en øjenåbner, synes det butik blev for kedeligt, og tænkte at jeg var mere tændt på en IT supporter uddannelse. Startede på den (ungdomsuddannelse), og det er lige mig, jeg kan se udfordringerne, der er maaaange ting at lære, it udvikler sig = jeg udvikler mig.

Nu er jeg her, har 1 1/2 år tilbage af uddannelse, måske mulighed for fuldtid inden.

Jeg er 23 år har barn to vovser og en mand

min salgsassistent passede perfekt, dengang man ikke tænkte på barn og familie. Men da jeg fik barn kunne jeg slet ikke se mig selv som butiksansat mere.

Livet ændre sig hele tiden. Det man troede var sagen var ikke, det der var så nemt at hoppe ud i, passede i de år de nu passede i.

Dem der vælger at tage en 3-4-5-6 årig uddannelse og ikke har fået job færdiguddannede, er meget sjællent interesseret i at få et job i den "lavere ende".

Jeg har været super glad for min skole/erhverspraktik ordning. For jeg er ikke glad ved at sidde ved bøger. (Min motivation daler helt). Jeg vil langt hellere arbejde. Og det er jeg stadigvæk mest glad for!

Det jeg siger til de veninder/venner jeg har som har studeret i flere år.

Hvor meget tæller papir vs. Erfaring i dagens Danmark?

(Selvfølge er der nok variation fra arbejde til arbejde)

De 5-6 arbejdsgivere jeg har arbejdet for har sagt/siger erfaring.

Flere af mine kollegaer på mine arbejdspladser har ikke været uddannet trods leder stillinger.

Kontorelevstillinger på min arbejdsplads tager gerne HG elever ind.

Jeg ser to muligheder:

Endten studere du dig op til en høj løn

Ellers arbejder du dig op til en bedre løn

Så nej jeg kan ikke se noget galt i, at lave erfaring og så studere det man gerne vil efter. Om det så er en candidat eller HG. Så længe du er glad og selv har motivationen for at derhen du gerne vil.

PS. Jeg var ikke glad for skole, mobning, gruppearbejde mm. Men ved at jeg havde mit fritidsarbejde, som jeg nørdede i, fik jeg luft og kom igennem HG men fine karaktere. Men der var også kun fordi jeg kunne se lyset på den anden side, og tænkte det ville været godt med bare et eller andet. Men det var KUN min egen motivation, der fik mig igennem!

Held og lykke med dit liv- og god fornøjelse med hva end du vælger!

Jeg har kigget på en EUX, men der er ikke rigtigt nogen af tingene man kan tage sammen med der siger mig noget - og det er sådan cirka problemet, at jeg ikke kan finde en uddannelse jeg tænker " yay! " om.

Salgsassistent uddannelsen kun jeg tage, har overvejet det - men det er det med at hele det skole noget skræmmer mig. Da jeg tog de to år på HG var jeg meget fraværende, selvom der kun var 2 måneder tilbage var det ikke motivation nok for mig til at dukke op hver dag.

Kom hjem ofte og græd eller græd om morgenen når jeg skulle afsted fordi jeg ikke havde lyst overhovedet - i de to år.

Lige netop på punktet med motivation, så har jeg ret svært ved at finde den ofte. Ligesom jeg har meget svært ved at glæde mig til ting, det gør jeg sjældent sådan oprigtigt - det skal virkelig være noget kæmpe stort og tit så er det ting der ikke burde gøre mig så glad, som gør mig det.

Så lige nu kan man vel godt kalde mig uden motivation for... særligt meget? Jeg har en del ting i hovedet for tiden, der tager en del "tænkeplads" som heller ikke rigtigt hjælper.

Høj løn er iøvrigt ikke noget jeg stræber efter, at få 110 kr i timen det er sådan set fint for mig - bare jeg har et job jeg er glad for.

Da jeg gik ledig var jeg tilmeldt vikar steder, men det gav ikke noget, fik ingen henvendelser - selvom jeg godt har hørt at en del får noget ud af det.

Mine egne erfaringer.

Jeg er fra naturen side ikke velsignet med et talent for alting. Jeg kommer ikke sovende til noget, men skal altid arbejde hård for at lære alting.

Men når det er sagt, har jeg selv har altid stræbet efter at være den bedste. Ikke på bekostning af kollegaerne, men da jeg var i butik, ville jeg være den som vidste mest om butikkens vare, hende som sørgede for at der var pænt og rent alle vegne, hende som kunderne vidste de kunne spørge om alt mellem himmel og jord.

Jeg har altid arbejdet. Men da jeg gik ud af 9. klasse var det for at uddanne mig som beslagsmed. Da jeg ikke kunne finde en læreplads, stod jeg ligesom dig i en situation hvor jeg ikke vidste hvad jeg ville. Jeg arbejde i butik, men det sagde mig ikke noget.

Mine forældre pressede på for at jeg skulle have en uddannelse, og da min far var murer, syntes han at en uddannnelse indenfor håndværk ville være det bedste bla bla bla.

Til sidst med sur mine og mangel på bedre forslag begyndte jeg på malerskolen. (Tak far)

Jeg troede man som maler gik med sådan en lille malerbakke og en lille rulle, ja jeg vidste slet ikke hvad jeg gik ind til.

Men jeg fik en læreplads og har idag været maler i 14 år. Jeg brænder ikke for, som sådan, at være maler.

Men jeg har elsket mit fag pga jeg trives godt i en mandeverden. Der er et hårdt men kærligt sprog over for os tøser som er i brancen. Jeg elsker den gode løn som følger med jobbet. Jeg elsker den frihed som der er ved at jeg har min egen firmabil som jeg køre direkte til pladsen i. Ingen boss i nakken. De steder bossen er med er han selv med til arbejdet, altså bliver han pludselig min makker. Jeg nyder at folk bliver så glade over det arbejde jeg har lavet. Osv osv.

Altså er det ikke arbejdet som siger mig noget, men omgivelserne som dette arbejde giver mig.

Nu har en sygdom gjort at jeg ikke kan male mere, endnu engang har jeg måtte ligge hovedet i blød og finde på noget jeg gider lave resten af mit liv.

Jeg kaster mig atter engang ud på dybt vand og læser til bygningskonstruktør. En uddannelse jeg ikke ved en skid om. Jeg har valgt det, fordi det lugter lidt af håndværkere og bygninger, fordi jeg kender et par fyre som har taget uddannelsen, eller er igang med det, fordi en af mine tidligere malerarbejdspladser har tilbudt mig arbejde hos dem, hvis de stadig eksistere om 4 år, når jeg er færdig uddannet osv osv.

Altså igen er det omgivelserne og ikke selve arbejdet som har fået mig til at vælge som jeg vælger.

Måske du selv skulle kigge lidt på det. Du siger du ikke passer ind i skole omgivelserne. Måske du så heller ikke passer ind på kontor eller lign. Måske passer du ind i computerverden, måske dyreverden eller som håndværker.

Hvor har du det godt i din fritid, hvilken type mennesker er de folk som du godt kan lide at omgive dig med. Vil du suverænt helst være alene? Er du til gruppe arbejde eller ej. Kollegaer eller ej. Osv osv.

Vigtigst af alt er, at du gider at arbejde. At du ikke er en af dem som kun venter på fyraften når du møder på jobbet, at du er en af dem som heller vil have for travlt på arbejdet end ingenting at lave.

Min instilling er at hvis man virkelig vil arbejde, er der også arbejde til en. Du skriver et sted at du hellere vil have få timer i Netto end smides rundt af kommunen. Hvorfor?

Her da jeg blev syg, var det netop gennem jobcenteret ( dog havde jeg selv fået tilbudt arbejde i firmaet inden, så det var mig som forslog firmaet), at jeg kom i prøve, først for at se om jeg kunne klare at være maler igen, da dette ikke var en mulighed sørgede de for at jeg kom på kontoret. Det er netop i dette firma jeg er blevet tilbudt arbejde når jeg er uddannet. Ja faktisk har de også lovet mig pratikplads hos dem når jeg skal det under uddannelsen.

Så når nu du ved Netto ikke er din fremtid, hvorfor prøver du så ikke noget nyt via kommunen og ser om ikke heldet er med dig. Kommunen er tunge at danse med (jeg har selv været hele møllen igennem), men er man seriøs, åben og arbejdsom, så kan man faktisk få noget ud af det.

Så hold øjnene og alle døre åbne.

Håber det kunne give en anden vinkel på sagen.

Hilsen Ane

Jeg ved ikke om jeg er kommet til at give indtrykket at jeg ikke vil arbejde - men det er sådan set det jeg helst vil. Om det er rengøringsdame eller i Netto.

Det er igennem kommunnen og aktivering i firmaet jeg har fået job i Netto, irriterende nok så havde jeg mange timer ( ind imellem nærmest 40 ) da jeg var i aktiering, nu er jeg nede på 6-10 pr. uge.

Fordi jeg er under 25 og uden uddannelse, så vil jeg få et uddannelse pålæg hvis jeg bliver ledig. Dvs. jeg SKAL ud i uddannelse efter den nye reform og det er det jeg syntes er spild af penge og tid fra kommunen, at mase mig ud i en uddannelse jeg ikke reelt ved om jeg bruger mere end to måneder på.

Ville ingen problemer have med at blive i Netto de næste 10 år - HVIS jeg havde nok timer, det har jeg bare ikke til at få en løn jeg kan bruge til noget. Kan jo ikke bygge et liv på 2-3000 kr pr. måned, det er ikke lige det beløb man har lejlighed, hest mm. for.

Det er immervæk lettere at leve for en SU i din alder, end om 10 år hvor du måske har mand, hus og børn.

Man skal altså tænke lidt længere - måske passer det en fint at gøre rent eller sidde i netto når man er i 20erne, men hvad med når du bliver (meget) ældre?? Kroppen bliver slidt ned. Og til dén tid kan du for alvor sige, at du ikke aner hvad du skal gøre - for du har ikke råd til at komme på SU.

Selv læser jeg på universitetet, men det er dæleme ikke min holdning at alle skal det bare fordi jeg gør det. Men at have en eller anden form for uddannelse, som man har tænkt lidt længere i, er altså den bedste investering du kan gøre i dit liv.

Jeg har selv haft det meget svært socialt i mit liv, og har da også dage hvor jeg har svært ved at finde motivationen, men jeg vil gerne sikre min fremtid.

Først og fremmest vil jeg sige at det ligeså godt kunne være mig der havde skrevet dit indlæg! Ihvertfald mig for et år eller to siden.

Da jeg var 15 år var jeg i praktik som hundefrisør og siden ville jeg så gerne uddannes til det. Efter folkeskolen gik jeg i 10. klasse for så at starte i gymnasiet.

Jeg er altid blevet "hjernevasket" til at det var en god ide at tage en ungdomsuddannelse i det mindste.

Jeg har altid været meget stille i timerne og var egentlig også ret skoletræt, så gymnasiet var bare slet ikke mig.

Jeg gik der i et år, men droppede så ud og arbejdede et års tid i butik.

Inden jeg droppede ud havde jeg besluttet at starte på HF i stedet, hvilket jeg også gjorde. Jeg var ikke specielt engageret i det og gjorde heller ikke meget ved det sociale. Men startede også sammen med en veninde. Jeg havde pænt meget fravær og fik ofte ikke lavet lektier. Men gennemførte med rimelig gode karakterer. Og hvor er jeg glad for det! Jeg har endnu ikke haft brug for min HF til noget, men det er rart at have den i baghånden.

Nå men hundefrisør ideen glemte jeg igen og brugte den kun som undskyldning når mine forældre/andre sprugte hvad jeg ville efter skolen. For egentlig vidste jeg godt at det overhovedet ikke var noget jeg brændte for. Især efter at have stået i butik i nogle år efterhånden, så ved jeg at jeg ikke gider være selvstændig. Man har jo aldrig fri!

Så back to square one. Hvad vil jeg være? Er nu 25 og har stået i butik de sidste 4-5 år. Ja i starten var det super at være færdig med skolen for bare at arbejde.

Men Gud hvor er jeg bare træt at det nu! Dårlig løn, dårlige arbejdstider osv. Jeg er ligesom dig meget introvert og har egentlig altid sagt at jeg ikke havde noget imod at stå alene i butikken (er en lille butik med få ansatte), men kan godt mærke nu at jeg savner at have nogle kolleger.

Så nu skulle der bare ske noget nyt. Jeg har hele tiden vidst at uni ikke var mig, har simpelthen ikke den selvdiciplin der skal til, men det er utrolig svært at vælge en uddannelse når man ikke tænker yay om nogen af dem. Det har du ret i.

Men nu er jeg bare nået til det punkt hvor alt stort er bedre end at spilde et år mere i butikken, så her til februar starter jeg på grundforløbet til mekaniker. Det kan sagtens være at jeg vil synes at det er røvsygt og spilder et år på en forkert uddannelse. Derfor jeg valgte en mere praktisk uddannelse, så er det da ikke helt spildt. Så lærer jeg i det mindste at skifte hjul:)

Jeg ved ihvertfald at jeg ikke kommer nærmere ind på hvad jeg vil af bare at blive hvor jeg er, så nu vil jeg bare kaste mig ud i det. Hvis ikke andet kan det jo være jeg bliver inspireret til noget andet. Hvem ved.

Så min anbefaling er helt klart: tag en HF eller lignende. Det er altså en god ide, ligemeget hvor irriterende det er at ens forældre punker en med det.

jeg synes rent ud sagt, at du virker lidt kræsen og forkælet.

Lad os se på the facts:

• du føler dig udenfor pga. dit intellekt, men vil ikke have en boglig udannelse
• Du keder dig let, og har svært ved at blive motiveret.
• du bekymrer dig om at være ufaglært, men kan heller ikke se dig leve af en SU i en periode.
• Du har det egentlig fint med at arbejde i NETTO, men har ikke lyst til at tage en merkantil udannelse

OK, men så er det sa.... ikke let at hjælpe eller rådgive dig! Det der med at noget skal sige "wauu" lige med det samme, sådan er det altså ikke for nogen. for sjovt nok er det sådan, at man først kan sige "Wauu, det er fedt" når man har opnået en vis forståelse og indsigt. Man laver jo ikke en flot stol eller den perfekte tapsamling, første dag på lærepladsen vel?

Du vil gerne ud og arbejde, men jeg kan hilse og sige, at det bliver noget lettere at få et fuldtidsjob man kan leve, når man har en uddannelse. Hvis du synes det er sjov at arbejde i Netto, så bliv da elev der. Det er en god og solid ting at starte med.

Du vil gerne have en uddannelse som kan ruske op i dig og motivere dig. Men det er ikke lærerne eller andres opgave at gøre livet spændende for dig. You get what you give, sådan er det.

Hvis det er blive god til noget, få større indsigt og være med til at sikre din fremtid ikke kan motivere dig, så er der ingen uddannelse her på jord som kan.

som Leonidas skriver, at rådgive dig.

Du vil ikke bruge 3-4 år på at læse?

Har du tænkt på at de 3-4 år måske kunne løft dine næste 50 år fra ufaglært mindsteløn og svindende jobmarked til en profession og en højere løn og muligvis et mere interessant arbejde?

Som faglært kan du altid vælge et ufaglært job hvis du har lyst. Det er meget svært den anden vej.

Du kunne jo efter HF tage et år hvor du arbejder som "uerfaren" i ufaglærte jobs og ser hvor sjovt det er. Det er rigtigt godt for motivationen.

Det er nu du grundlægger de næste mange mange år af dit liv. Du bliver også 30. 50 og 65 år engang og dit liv til den tid afhænger af hvad du gør nu. 2 år er for evigt for en 20-årig men det kan vise sig at være en rigtig god investering i dig selv.

Mvh Tina

Som tillæg til mine tidligere indlæg vil jeg blot indskyde, at det virker som om at det er meget sort/hvidt - at enten er man ufaglært, eller også tager man en universitetsuddannelse. Der er SÅ meget derimellem - et hav af erhvervsuddannelser, professionsbachelorer mm. Disse er ikke bare "røv-til-bænk"-læring, men blandet med praktik osv.

Måske skulle du tage at bruge noget tid på at surfe rundt på ug.dk - med et åbent sind.

Jeg vil absolut råde dig, trådstarter, til at tænke dig grundigt om vedr. din fremtid.

Vi lever i en tiltagende globaliseret verden og tilmed i et land og med en regering der har stort fokus på at ALLE skal have en uddannelse. Det er bestemt ikke uden grund at denne anbefaling kommer flere steder fra.

Danmark finacieres i tiltagende grad af de kognitive kompetencer og innovative kræfter som kan inspirere resten af kloden. Det er jo ikke uden grund at stadigt flere virksomheder flytter deres produktioner til udlandet. Ufaglært arbejdskræft er simpelthen for dyrt i lille DK.

Jeg har selv været ansat i adskillige fuldtids som deltids stillinger som ikke krævede en uddannelse og kan jo se i bakspejlet af jeg R.V kedede mig. Gad ikke tage på arbejde, det var meningsløst, uinteressant, kedeligt osv.

Nu er jeg så uddannet lærer og igang med min kandidat som overbygning og må indrømme at mine studie-jobs giver MEGET beddre mening for mig nu OG LØN, da områderne som den ene eller anden form for underviser interesserer mig og derigennem fortsat motiverer mig.

Da jeg startede læreruddannelsen i sin tid var jeg først inde omkring KVL og kan se i bakspejlet at jeg bare på ingen måde var moden til at læse et så tungt studie som det var.

Jeg modnedes frem mod lærerseminariet og fortsat igennem min tid på det studie, hvilket gav mig heftigt blod på tanden til at udfordre mig selv og stræbe efter 12-tallerne fordi jeg fandt ud af at jeg sagtens kunne.

Nu befinder jeg mig så på en kandidat uddannelse hvor niveauet er endnu højere. Havde du spurgt mig da jeg droppede ud af KVL om jeg skulle på universitetet igen havde svaret været et klart NEJ.

Men jeg oplevede igennem min seminarie tid en motivation og tro på at jeg sagtens kunne som har givet mig blod på tanden til kadidaten og endda en PHD.

Ikke dermed sagt at du skal det samme, men det at studere holder jeg på har meget med kognitiv modenhed at gøre, hvorfor der jo intet er til hinder for at du kan tage et år hvor du modnes og prøver eks. lærervikar jobbet af og andre boldgader for at se om det er dig. Og aktiv søger hvilken vej netop DU skal tage og på den måde sætter dig en deadline og et mål om hvad du vil stræbe efter.

Det kan være at du er opgivende overfor uddannelse nu. Men må erklære mig enig i det faktum nogle af de andre pointerer at der er SÅ mange mellemveje imellem det at være enten ufaglært eller PHD som lige præcis du kan rumme og blive glad for.

Pøj pøj med det

Vikarjobs kommer ikke bare flyvende ned fra himlen Man skal søge alt hvad de lægger op af stillinger, så de hele tiden bliver mindet om at du er der og kan huske dig når de sidder og mangler en.

og lige en indskudt sætning omkring de to årige uddannelser, på 4. Semester er man i praktik, så der er kun tale om halvandet år reel skolegang. Ligeledes kan man tage 3. Semester abroad, det giver også lidt pause og rejse

Jeg har svaret dig på pb (o: Nynne »love«

Er du blevet klogere på fremtiden TS ?

Nej ikke rigtigt. Andet end jeg helt bestemt skal have et andet job, pga. en dårlig oplevelse forleden der bare understregede at jeg skal væk der fra og alt for lidt timer til jeg kan leve af det.

Jeg ved stadig godt at uddannelse er det bedste og har det i baghovedet. Lige nu er jeg bare ikke mentalt "klar" på det.

Hvis jeg starter på en nu, vil det være med fravær og lave karaktere også er det ligemeget. Min kæreste er selv ærgerlig over at have lallet igennem hans STX med dårlige karaktere til følge og et gennemsnit på 4, det kan han ikke bruge til særligt meget. Den fejl vil jeg ikke begå. Skal jeg have en gymniasial uddannelse, så skal den kunne bruges til noget.

Som beskrevet har jeg også nogle ting og bøvle med personligt, som jeg har på fornemmelsen lidt at det tager en del af min energi. Humøret svinger og jeg er ikke altid ved godt mod. Og at det derfor heller ikke ville hjælpe noget og begynde på en uddannelse hvor man i forvejen er lidt " op og ned ".

Lige nu har jeg set min veninde tage en uddannelse til hestemassør, som jeg syntes lyder super spændende - jeg har bare ikke lige de 11.000 det koster. Og ja, jeg ved godt det ikke er SU støttet og jeg ved godt at mange ikke betragter det som nogen reel uddannelse.

Men derfor syntes jeg stadig det er spændende med hestens anatomi og hvordan hvad på virker hvad.