Jeg undskylder lige på forhånd hvis det her bliver lidt langt .. Jeg har lige brug for at komme ud med det og få lidt gode råd ..
Sagen er den, at jeg har den her "veninde". Jeg vil ikke rigtig kalde hende en veninde som sådan. Vi har aldrig rigtig svinget, men eftersom at hun har klikket med et par stykker fra omgangskredsen har jeg ligesom været nødt til at tolerere hende.
Hun er så den her type person, som bare skal være bedste venner med alt og alle, og som sladrer og snakker meget. Hun kan godt lide at være inde på livet af folk og være populær og have masser af venner, hvor jeg er meget mere reserveret. Så derfor klikker vi ikke og har altså aldrig gjort. Men jeg har som sagt ligesom tolereret hende og vi har da fungeret helt fint sammen, men jeg har aldrig sladret eller noget eller puttet alle mine hemmelgiheder hos hende - selvom hun har gjort sit for at hive dem ud af mig.
Nå, men Nytårsaften i år havde vi en mindre heldig episode, hvor den her veninde bliver lidt sur over, at jeg har valgt hendes fast fra frem for en anden, og ikke kan forstå hvorfor jeg ikke vil fortælle hende alting og så videre. Det er temmelig sent om natten, og jeg er ædru og vil egentlig bare gerne hjem. Jeg er kun kommet derop for at hente en anden veninde som jeg skal have med hjem. Jeg prøver at tale udenom, være høflig og tale om hendes kjole og så videre, for ligesom at undgå katastrofen (som jeg godt kan mærke er på vej), men hun nægter at lade det ligge, og da vi går mod bilen går hun med og stiller sig i vejenfor bildøren og nægter at flytte sig.
Jeg fortæller hende så tingene som de, og siger at det også har noget at gøre med, at jeg ikke vil være en 3. prioritets-veninde hvis det endelig skal være. (Hun har en sjov tendens til, at man kun kan bruges hvis alle de andre venner ikke kan. For eksempel inviteres jeg kun til hendes fester hvis der kommer tilstrækkelig med afbud til at der er plads).
Det kunne hun så ikke lide at høre, og råber så op og kalder mig en masse grimme skældsord og beskylder mig for at være en dårlig veninde, fordi jeg ikke ved at hun har mistet to børn og at hendes bedstefar er død og mere i den dur. Derefter løber hun op til festen igen og overfalder min lillebror verbalt og siger til ham at han endelig skal huske at sige til hans søster, hvilken so hun er. (lillebror er 19, jeg er 23, og veninde er 23) Vi sætter os ind i bilen og kører, og jeg siger ingenting til hende.
Jeg har virkelig aldrig brudt mig om den her pige. Hun snakker så grimt om andre bag deres ryg, hun kalder alle sine bedste veninder, hun sladrer og hun kan virkelig ikke holde på folk hemmeligheder. Hun strør om sig med dem, som om de ikke betyder noget for hende, men indtil nu har jeg ligesom tolereret hende.
Men det her kan jeg simpelthen ikke arbejde med. Jeg blev SÅ vred! Jeg sagde jo som sagt ingenting til hende. Jeg vil egentlig bare gerne ende al kontakt til hende nu, for nu har jeg bare fået nok. Jeg ses ikke så meget med de piger i den gruppe mere, og jeg synes det er på tide at få luget ud. Jeg vil ikke finde mig i at få den slags smidt i hovedet.
Jeg har fået en undskyldning pr. sms, hvor hun skrev at hun var ked af det, men at hun mente det var kujonagtigt gjort af mig. Jeg ignorerede den. Derefter har hun sendt cirka 12-14 beskeder om alt muligt åndssvagt, for eksempel at hun har set en taske som lige var mig, om vi ikke skal slutte fred og så videre. Jeg har ignoreret alting, blokeret hende på facebook, men hun vil bare ikke lade mig være.
Jeg er jo godt klar over at jeg vel bliver nødt til at tale med hende, men det vil jeg faktisk gerne undgå. Jeg føler ikke jeg skylder hende noget som helst. Ud fra hvad jeg kan forstå, så kan hun absolut ikke lide mig, så jeg aner ikke hvad hendes obsession med mig kommer fra. Vi har aldrig talt ret meget med hinanden, og det har aldrig været mit indtryk hun kunne lide mig, så jeg ved slet ikke hvorfor hun går sådan op i det. Samtidig er hun simpelthen sådan en dramaqueen, så jeg er bange for, at hvis jeg begynder at gøre noget ud af at sige hun skal holde sig væk og at vores venskab ligesom er slut, at så begynder dramaet ligesom først at køre.
Jeg vil egentlig bare gerne have hun skal lade mig være i fred. Jeg har fået nok, og jeg er dødtræt af at få en besked fra hende hver uge. Samtidig vil jeg egentlig også gerne kunne se pigerne fra den gamle gruppe uden at skulle frygte for en scene hver gang.
Men hvordan håndterer jeg lige det her? Jeg er faktisk ret skræmt af den her pige, for hun er en diva og en dramaqueen, og hun står ikke tilbage for smide med drinks og råbe og skrige og lyve og den slags ting ..
Puha .. undskyld det blev så langt .. Jeg har spekuleret og spekuleret og kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal stille op med det her rod ..
Så ænder .. Heeelp! 