Arrrh sidder lige og har lidt ondt af mig selv.Jeg mistede min mor d.12-12 -2o12 tidligt om morgenen,havde siddet hos hende hele natten på intensiv,og holdt hende også i hånden da hun gav op.Det var hårdt,men også en fredfyldt oplevelse,hvis man da kan sige sådan noget.Min mor var en god mor,og jeg blev især i de sidste år meget fortrolig med hende,hvad vi ikke helt ellers havde været.Mor var næsten blind,og kom efter blodprop i kørestol,hvor jeg og min mand kæmpede en brav kamp ,for at give mor mere førlighed tilbage,bla med hjælp fra en fantastisk fysioterapeut.I perioder var vi dagligt ovre at træne med min mor,og det var rigtig hårdt,da mor forståelig nok gik helt ned med flaget.Men hun kom tilbage og jeg kunne mærke at vi havde et helt anden fortrolighed og forståelse for hinanden,og det var så dejligt.Mor var så livsglad da hun pludselig fik lungebetændelse,nyrene satte ud,ja kroppen lukkede helt ned,og d.12 måtte hun give op efter 2 døgns inlæggelse på intensiv.
Nu er det bare sådan at jeg kan mærke jeg ikke orker mine søskende lige nu,kun den ene søster,som også var tæt på mor,og gjorde rigtig meget for at gøre mors liv så godt som muligt,hvor i mod mine 3 sidste søskene ikke gjorde alverden.
Mine søskene vil at vi skal mødes i morgen og spille pakkelej,som vi altig gjorde hos mor 2.juledag.Jeg orker bare ikke,kan ikke holde ud at sidde høre på hvor meget de 3 syntes de kendte mor,og var der for hende,for det gjorde de ikke,det kan godt være at de har brug for at bilde dem selv det ind,men jeg får næsten kvalme af det,og kan mærke jeg faktisk bliver rigtig vred.
Jeg skal nok komme over min mors død,hun var jo en ældre dame,det er en proces at komme gennem sorgen,og savnet,det ved jeg (mistede min far da jeg var 15 år)men det tager jo tid,og ja,jeg kan bare mærke at jeg ikke lige nu har brug for mine søskene udover måske min ene søster.Jeg har sagt jeg ikke kommer i morgen,og det ser ikke ud til at falde i god jord,de syntes vist jeg er barnlig,sær ikke kan være det bekendt osv.Det er jeg da måske også,men er jeg det ?kan jeg ikke være det bekendt ?Hvad siger i ?
Skal man virkelig have det dårligt over den måde man bedst føler man kan håndtere sorgen over et menneske som man holdt af.
Dorte.
