... godt nok græmme mig!

Og undre mig, da de begge ser/så tatoveringer, piercinger o.l. som skamfering af kroppen. (i en grad så jeg ikke engang fik lov at få huller i ørerne da jeg var barn - har stadig ikke fået det - nu trænger jeg ikke mere )

Jeg er også sikker på at det - som du siger - blot er gjort i kærlighed. Men finder det alligevel lidt mærkeligt og nok noget jeg ikke ville bryde mig om selv hvis mine forældre nu HAVDE haft tatoveringer (af andre typer).

Jeg kan til dels forstå det hvis man f.eks. har mistet et barn, at man vil have navnet eller et andet symbol på sin krop, som en slags minde. Men ellers - nej tak!

detskulle være flovt.. men jo nok også farvet af at jeg har min datters navn på min arm.. så jeg er jo åbenbart pinlig og besidderisk nej pjat jeg har den altså ikke for at "eje" min datter, men fordi hun er det absolut vigtigste i mit liv og altid vil være det..

Og jeg ville ikke synes det var pinligt hvis mine forældre havde mit navn..

Min svigerinde har netop fået sine 4 børns navne tatoveret, de er alle teenagere og ingen af dem er flove, de synes deres mor er sej at hun har fået en tatovering..

hvis mine foældre havde en tattovering med mit navn, det skulle på ingen måde gøre mig flov, men jeg ville nok ikke tænke vitterlig over det. Men jeg var allerede som barn meget facineret af tattoveringer, min familie bestod af sømænd og fiskere, folk med mange tatoveringer.

Men nu begge min forældre, har ingen tattoveringe eller piercinger, min mor har ikke en gang i øret.

Jeg har så selv mine unger skrevet, og sønnike er så stolt over "hans" tatovering, fordi han har selv lavet den, og jeg er utrolig glad for den. Søster har hun så ikke selv lavet, men har altid fortalt vidt og bredt til hendes venner at jeg har den tattovering med hendes navn.

Og hun er så 12 nu

Jeg har så kun fornavn, som det eneste, da efter navn er så flygtig, og ja vil ikke sætte deres fødselddag på, da min egen fødselsdag er ret privat.

Min mand har også hans unger, og de virker bestemt heller som om det er noget de tænker meget over.

Men børn og forældre og ja alle mennesker er forskellig, nogle ville blive flove andre ikke, jeg kan ikke huske at jeg har været flov på min mors vejne nogen sinde, min far har jeg været en gang. Han drak sig alt for fuld og fik en hel resturant til at sidde og glo på han sad og åd med fingerne, men manden var en alkoholiker, og han havde hans demoner at kæmpe med, han ville nok have gjort mange andre flove, i flere situationer, men ja det er jo ikke mig eller mit ansvar hvad han gør, så det kom jeg hurtig over. Det måtte stå for hans egen regning.

Vi er forskellige heldigvi

Jeg ville da ikke være flov over det.. Altså nu kender jeg jo mine forældre og tatoveringer ligger MEGET langt fra dem og de er også over 60 begge to og dermed i nok i en kategori hvor det ville være besynderligt hvis de fik en og hvor det overhovedet ikke var brugt da de havde en alder hvor det ville være knap så påfaldende..

Min bedste veninde har fået lavet en RIGTIG fed tatovering på håndleddet.. Der står SNOW og der er to snefung omkring bogstaverne.. Det er forbogstaverne for hendes to søstre Sophie og Nana og for hendes to drenge Oscar og William.. Hvis man kan finde på noget lignende, der passer så skulle jeg hilse at sige at det ser SUPER flot ud..

Jeg har fået tattoveret mellemnavnet på mit mistet barns far (spontan abort) med en svale over- det er smukt og meget privat for mig.

Min far har tatoveret mit og mine søskendes navne og stjernetegn på armen sammen med et symbol for hans ironman. Jeg synes den er pæn, men tænker ikke som sådan over den. Min far ved godt at han ikke bestemmer over mig og det har han ikke gjort i mange år

Selv har jeg mit og mine søskendes forbogstaver på ribbenene. Der hører lidt historie med til den, men jeg tror bestemt ikke at mine søskende føler jeg har taget ejerskab over dem ved at få den lavet

Jeg ville være stolt hvis mine forældre fik mit navn tattoveret på sig, oss da jeg var 13-15 år

Jeg tror faktisk du har ret

Sad og talte med min 13 årige datter og hendes veninde i weekenden - og var meget forbavset over, hvor flovt det rent faktisk er, at have forældre, når man har den alder

Jeg kan godt huske det - i brudstykker - men ikke følelsen af det.

Tror vi lykkeligt har glemt det, fordi det er en fase, som ikke stikker dybere end som så.

Det er jo kun ganske få år, det er sådan HELDIGVIS

Min mand har min datters og mit navn diskret stående i sin tatovering. Han er ikke biologisk far til hende - så i det her tilfælde, tror jeg faktisk det giver hende en følelse af samhørighed! Hun er i hvert fald ikke flov over den - men hvis jeg fik det lavet, tror jeg hun ville syntes det var "så meget yesterday og nederen"

Nu er jeg 18 år, og min far har et kæmpe "C" (for mit navn Cecilie) og "94" (for mit fødselsår) nedenunder C'et tatoveret tatoveret på sin underarm. Det synes jeg på ingen måde er pinligt eller skammeligt, jeg synes det er helt fint

Jeg er 18 nu, han har nok haft den i omkring 5-6 år, så jeg har været 12 da han fik den, og det har aldrig generet mig, tværtimod føler jeg mig beæret over, at han har det stående, særligt fordi at vi ikke altid har haft det bedste forhold, synes jeg, tatoveringen symboliserer, at jeg betyder noget særligt.

jeg kan godt følge dig når man vender den lidt om til hvad man selv ville føle kontra frigørelse osv, men jeg har selv en lille en på hånden, som pigerne selv ønskede at jeg fik da vi talte om det, men den er lavet kun med initialer og som en monogram så der bare står HC for helena og christina, med skråskrift og lidt forskudt/viklet sammen i enderne som et monogram nu er, og med et lille hjerte under. Den sidder i 3kanten mellem tommel og pegepinger og er egentlig ret sød... men det springer så heller ikke i øjnene på hverken pigerne selv eller andre, at det er mine børn den symboliserer Jeg ville aldrig selv få en stor tattoo med deres navne og dato osv... Jeg har store tusser, men det er noget helt andet

Hilsen Lone

jeg ved heller ikke helt, hvad det er som går det flovt - jeg har bare tydelige erindringer om, at hvad mine forældre synes var fedt/toppen/cool, var i mine øjne som teenager, noget af det lammeste...

Og at skulle blive associeret med det, iform af at mit navn kunne ses med fede kapitaler på dem - eller værre mit babyportræt!- Århhh, det tror jeg faktisk jeg den dag i dag ville have det lidt sært med.

Især fordi det er sådan en zeitgeist ting, ligesom at have en stor led "amagernummerplade" henover lænden, eller for dem som er lidt ældre som jeg, en tribal-ring omkring overarmen.

for mig har det faktisk noget med ejerskab at gøre, jeg ville blive tosset, hvis min mand havde mit navn stående ( tror også at Caroline flemming og Niklas fortryder for vildt, tanken om at have "den udvalgtes" navn stående er da sød, med mindre ens liv er en svingdør af "udvalgte).

Tilhørelsesforhold kan jeg godt følge, men mine børn er ikke "mine" ej heller min fortjeneste, men selvstændige personer, som en dag vil leve deres eget liv, uden at skulle mindes om konstant, hvis kønslige omgang der er deres oprindelse.

jeg føler nu ikke jeg ejer mine børn bare fordi jeg har deres navne på min krop, det er min måde at vise jeg er stolt over at have givet liv til de to individer.

Og nej baby fotoer er jeg heller ikke til, men jeg er generelt ikke til de der fotos på kroppen af nogen.

Hvis mine børn kom en dag med en tattovering hvor der stod MOAR ville jeg da heller ikke føle de gjorde det fordi de følte et ejerskab over mig.

Nok nærmere et bånd, som der forhåbenlig aldrig vil blive brudt.

Ej jeg kan på ingen måde se hvordan det skulle være flovt?... Og hvorfor skulle barnet have så meget kontrol over forældrenes ønske om kropsudsmykning, bare fordi barnet som teenager er flovt og ønsker at dette var forældreløst?

Jeg har ingen tatoveringer af mine børns navne og får det heller ikke - men det er fordi jeg har andre planer med dem Og nej, jeg føler ikke at jeg ejer dem. Jeg er derimod vanvittig stolt af dem og det vil jeg gerne flashe til evig tid!

Jeg har også min datters håndaftryk, navn og fødselsdato tattoveret omme på lænden. Den er jo så sjovt nok kun synlig når jeg er i bikini eller undertøj - eller in the nude

Jeg fik den som et tegn på at hun har gjort mig til den person jeg er i dag - og at jeg altid vil have hende ved mig <3 Hendes kommende lillesøster vil få præcis samme ære

Og havde mine forældre mit navn eller andet som symboliserede mig tattoveret, ville jeg se det som en ære og ikke en skam

kan ikke se hvordan en "tegning" har noget med ejerskab at gøre

jeg skal snart have lavet en med min søn (fødseldag i et mønster, svært at forklare) og det skal jeg have fordi jeg elsker ham og er stolt af ham og fordi det minder os om alt det vi allerede har været igennem, ikke fordi jeg vil bestemme over ham (jo det vil jeg også de første år ihvertfald) eller være dum og dikatator agtig

og om han så senere bliver flov over den når han er teenager det overlever jeg nok, jeg kan på forhånd garantere det ikke bliver den eneste ting for jeg er uber pinlig teenager mor

Min far har en tatovering med navnene på sine 3 børn og jeg har aldrig været flov. Han fik dem lavet, da vi var helt små og for mig viser det bare, hvor meget vi betyder for ham. Selv kunne jeg godt finde på, at få en tatovering, der på en eller anden måde symboliserer mine børn, fordi jeg elsker dem og på denne måde altid bærer dem med mig.

Da min lillebror døde, fik jeg lavet en lille tatovering, som minder mig om ham og som jeg altid vil bære på mig. Den betyder meget for mig og jeg vil aldrig fortryde den.

Jeg tror jeg ville have oplevet det ala - latterligt at ens forældre havde "noget på" som var moderne for lang tid siden og som de ikke kunne tage af.

Som når folk langt oppe i alderen, stadig går i teenagetøj, som var moderne da de selv var unge - eller endnu værre, gik i det samme tøj som deres unge børn går i.

Ikke pinligt men lidt latterligt - med mindre respekt.

På den anden side kan jeg så godt forstå, (hvis man kan lide tatoos) at man har lyst til som forælder, at få et mide om den dag man fødte sit barn.

Men det kan man jo få på så mange måder - og der kommer jo mange højdepunkter i ens børns liv. Tænk hvis man skulle have en tatoo for hver stor begivenhed - så kunne man ende som reklamesøjle for ens børns liv. Nej tak.

pony-mor

nu overdriver du vist lidt

Helt ærligt, synes teenagere ikke bare generelt, at deres forældre er pinlige?

Det er vist ligemeget om de har tatoveringer, er korthårede, går i jeans eller hører Frank Zappa. Forældre er piiiiinlige når man er teenager.

Jeg har ikke selv tatoveringer af mit barn eller hendes navn, men har overvejet at få hendes forbogstav tatoveret i forbindelse med en anden tatovering jeg har.

Det har INTET med ejerskab at gøre, hun er helt sin egen.

Jeg synes da ens forældre selv skal bestemme hvad de vil med deres krop. Synes nærmere det er meget egoistisk og repektløst af børnene (uanset alder), at bestemme hvordan forældrene vil udsmykke sig selv. Det rager da ikke mig om min mor (på 65), får lyst til at få piercing i navlen eller tatoveret alle børnebørnenes navne henover ryggen. Det er min mors krop!!!

Jeg ville være stolt hvis min far eller mor tatoverede mit navn eller lign. Hvis man gør sådan noget er det oftets af kærlighed og stolthed. Der er alt for mange forældre der ikke tør stå frem og vise deres stolthed og kærlighed for deres børn - hurra for dem der gør det!!!

Jeg har mine børn forbogstav tattoveret på brystkassen, ventre side ved hjertet.

Jeg har dog 3 andre tusser foruden den føromtalte.

Mine børn var 12 og 15 da jeg fik den lavet og de trak bare på skulderen.

Mine sidder dog så man ikke kan se dem når jeg har almindeligt tøj på...

Mine børn vil nok sige der er andre ting jeg kan og gør der gør dem flove over deres tossede mor

Men.. hvad nu hvis jeres barn ønsker at skifte navn en dag?? eller bliver transvestit

Nielsen

ja hva så?`så har jeg stadig mit barns døbe navn skrevet

om min søn tager dame tøj på når han bliver voksen ændrer da ikke på hvad han hedder?

..det gør det da højest sandsyneligt?

Jeg kender ikke mange "ny-mandlige" transvestitter, der syntes det er fedt at hedde "Camilla"..

Og jo, navne skift ændre også barnets navn, det er det navne skift, som ordet sjovt nok indikere, betyder..

Eller hvad nu hvis, jeg beslutter mig for at blive mand, fordi at det føler jeg at jeg er (det er jeg så ikke! men hvis nu) så har jeg ikke brug for en kostandt riminder om "fortiden"

Syntes bare den der med navne er lidt "farlig".. så hellere skriv en fødselsdato eller sådan noget..

nielsen

det er alligvel ret usandsynligt og uanset hvad ændrer det stadig ikke på det navn jeg har givet mit barn?

der kan aldrig være noget risikabelt ved at få skrevet sit barns navn, hvis man gør det op på den måde, kan man jo slet ingen tattoveringer få, for hvad nu hvis?

aarh, Det syntes jeg nu er lidt large.

Navne er lidt noget andet end f.ex. det lille hjerte jeg har på et ribben, eller et barns fødselsdato, datoen kan barnet jo ikke ændre no matter (ok, lidt uheldigt hvis man har tattoveret "9/11" på armen, men alligevel)

Og usansyneligt syntes jeg heller ikke det er, nu er der jo en del del ender med at hade det navn, nogle har påtvunget dem og derfor skifter navn.. Men ok, jeg forstår bare ikke den der navne dille og hvis jeg pludselig fandt ud af at jeg hellere ville hedder Tangerine (??!) Så ville jeg nok være lidt træt af at min mor havde mit gamle navn printet ind i sin hud..

Men sådan er vi jo så forskellige..

Da så jeg det lige for mig "Øhhh mor, den der tatovering, kan den ændres til "amalie-sofie-miranda?"

hvis min søn skifter navn (hvilket jeg ville være enormt ked af ) så må han altså leve med der står hans navn på mig for det er hans døbenavn og en del af hans liv, man kan ikke forvente alle ændrer alt fordi man har skiftet navn.

og når det så er sagt, så medmindre navnet står et meget tydeligt sted såsom håndled, ansigt, finger eller lign så er det begrænset hvor ofte min søn ser det

hvis man skulle gå i så ekstreme detaljer som du gør det til, kan man jo slet ikke få lavet nogle tattos:)

og om du skifter navn osv kan jeg af gode grunde ikke give mit besyv på, den må du tage med dine forældre.

og jo det hører stadig til sjældenhederne at folk får kønskifte operationer osv, og gør min søn det må jeg jo tage den derfra, men det ændrer stadig ikke på det navn jeg gave ham da han blev født

og jeg ville under ingen omstændigheder få den tattoveret over eller ændret, det er trods alt min krop og så meget skal min søn nu heller ikke se på min krop når han bliver voksen

Jeg synes ikke det er særlig pænt med navne tatoveret på kroppen, slet ikke hvis der er gotiske bogstaver. Måske hvis det var barnets egen håndskrift.

Jeg går egentlig og venter lidt på at min søn begynder at tegne de der sjove begynder-mennesker, vil rigtig gerne have en børnetegning på min underarm.

Golda sådan en fik jeg mig,

OG både han og jeg er super glade for den han er mega stolt over den

Han har tegnet sig selv og skrevet under

Og i andre behøver ikke fortælle hvor grim den er, ved godt enten hader man den ellers så synes man den er fed.

jeg så en fyr, som havde sit eget navn tattoveret - er der en god forklaring på det?

enten er der tale om den mand i verden, med den korteste korttidshukommelse ever, ellers har han så korte og heftige forhold, at han er nødt til at have sit navn ståene på brystet, så pige ved hvad hun skal stønne....

Andres navne begynder jeg at kunne forstå, men sit eget?

Netop, det er personligt og skønt

leonadis

ej hahah det aner jeg ikke hvorfor, men er det ikke det samme som når folk for skrevet deres intialer mon

det er en total fed tattoo.

Dét er lige præcis hvad en personlig tattoo er og handler om.

.......godt tænkt og super flot

tak tak LowRider ... vi er også ganske tilfreds med resultatet ..