ligesom man gør ved børn

Riv løgene helt fint (nærmest mos) Det gjorde min mor da vi var små og ikke ville have løgstykker i frikadellerne. Men de smager nu bedst med løg i Kan bruges til de fleste retter med løg.

Kog blandede grøntsager, feks squash som ikke smager af noget i meget lidt vand. Blend dem og hæld dem i kødsovsen til pasta/lasagne osv.

Og hav så lidt ekstra grøntsager ved siden af til dig selv.

Mvh Tina

hvis han skal være så barnlig kræsen, så snyd hans synes sans, har bruger vi så børneløg, den går nok ikke men riv dem, og jeg bruger meget linser, og meget fint snittet kål, de ligger meget sjældent mærke til det. På den måde for jeg det i dem de ikke mener de kan lide.

Men jeg mener at have læst at man skal smage på noget op til 16 gange for at man kan bestemme sig om man ikke kan lide smagen af det. der for beder jeg også mine unger ( ja jeg sammenligner ham lige med mine børn) om at i det mindste lige smage det de mener de ikke kan lide. Det plejer de at gøre, og nogle gange viser det sig de fint kan lide det, og andre gange kan de ikke ...

mine både mand og børn tror også de skal dø hvis der er grøntsager i maden, og kan bruge timer på at sortere fra

Men den nemme løsning er min geniale blender. ALt kan skjules deri, og kan de ikke se det så spiser de det, og kommenterer endda at maden smager dejligt haha

Kødsovs er en genial ret til grøntsager, blomkålsblanding, løg, peberfrugter alt kan blendes og kommes i. Peberfrugter smager dog meget tydeligt igennem, giver en fantastisk smag.

Kartoffelmos, kan du nemt skifte 1/4 ud med blomkål, man kan ikke smage det, men det gør mosen meget sundere. hvis man laver ½/½/ kartoffel og blomkål, så syntes jeg man kan smage det.

Frikadeller, blendes løg, og vil man gerne gemme lidt ekstra grøntsager deri, kan man sikkert også blande blomkål/lyse rodfrugter i, det er farveløst. Jeg blender også kogte gulerødder i mit fars nogen gange, men så bliver dellerne orange, det ikke så nemt at skjule haha.

Man kan generelt skjule farveløse grøntsager i rigtig mange retter, bare de bliver blendet så de ikke kan se dem

Nu ved jeg ikke, om han vil spise det, når det er krydderier i, men hvis han vil, skal du prøve at rive gulerødder fint for derefter at stege dem på panden med lidt olie og rosmarin/timian eller hvad du nu lige har lyst til. Det smager skønt, og man kan virkelig spise meget af det. På den måde kan jeg nemt spise 3 gulerødder på ingen tid.

Man kan også blande revet hvidkål og/eller bønnespirer i, hvis du vil lave en mere varieret portion til dig selv

Men ellers vil jeg også sige BLEND Blendet grøntsager kan puttes i rigtig meget mad. Kun fantasien sætter grænser.

Nå jeg laver frikadeller putter jeg altid revet squash samt revet løg i farsen - det kan ikke ses og smager super godt Det samme kan du gøre i lasangne og kødsovs.

Som kræsent menneske så vil jeg komme med et indput;

Lad være med at snyd.

Jeg kan sagtens se når der er løg i frikadeller også rør jeg dem ikke. Kødsovs spiser jeg heller ikke fordi jeg ikke kan li' det - så der kan jeg ikke snydes til ting. Og generelt så kan jeg på "lang afstand" se i en sammenkogt ret om jeg spiser den.

Her er det så mig der laver mad, til min kæreste der skal tabe sig ( så får han kun 1 tallerken, færdig ).

Så mit foreslag er at bede ham om selv at lave mad eller finde ud af hvad han kan lide, proppe det på en lang liste og arbejde ud derfra.

Kender godt dit problem.. kender selv nogle stykker der er mega kræsne!

Jeg vil bare lige advare dig mod at "snyde" for meget.. jeg betragter ikke mig selv som specielt kræsen, men jeg vil IKKE have champignons og squash.. og sådan er det bare! Jeg boede en overgang med en veninde, og en dag så jeg at hun stod og rev squash og hakkede champignon meget fint for så at komme det i vores mad.. Jeg blev SÅ gal

Jeg følte virkelig ikke at mine ønsker blev respekteret, og da hun så kom med kommentaren: "Jamen det er noget pjat, for jeg har gjort det mange gange før uden du har kommenteret på det" ja, så blev jeg bare endnu mere rasende.

Denne episode gjorde virkelig at jeg havde svært ved at stole på hende igen når hun skulle lave mad, og håber ikke du kommer til at stå i sådan en situation med din kæreste..

Hvorfor skal din kæreste rette ind efter dine ideer om madvaner, og ikke omvendt?

lidt som Pia.. Hvorfor skal han rette ind og ikke omvendt (jeg er udemærket klar over at det er noget med sundheden og at du gerne vil tabe dig)..

Men vil han ikke have din mad, hvorfor så tvinge manden.? Jeg syntes det er rigtig unfair at snyde folk og hvis du ikke vil lave mad til ham, så stå ved at han selv må lave sin egen mad..

Og så det spændene, du laver selvfølgelig særretter til ham, han kan leve med, men så skal han også lave mad du kan spise. så lad os se hvor længe han syntes hans kræsenhed er besværet værd.

Kræsenhed handler altså tit lidt om stædighed. Man har dårlige minder om nogle triste kogte gulerødder man engang har fået, og nu nægter man at spise dem lige gyldig hvordan de bliver serveret. Og det er altså noget pjat. For der er altså rigtig stor forskel på både smag og konsistens alt afhængig af om f.eks. gulerødderne er revede, hele eller i grove stykker, rå, kogte, stegt på panden eller ovnbagt, og hvilke krydderier og andre madvarer du tilbereder dem med.

Jeg bryder mig ikke selv om hele rå gulerødder. Men ligeså snart de er revet grovt og dryppet med lidt citronsaft er det bare guf!

Det handler meget om at prøve en masse forskelligt. Find en masse lækre grøntsagsopskrifter på nettet og prøv dem. Og lad ham gerne selv være med til at finde noget, der ser lækkert ud. Grøntsager fås jo i alverdens former og farver, og grøntsagsretter kan derfor godt se rigtig flotte og indbydende ud.

Jeg har tidligere selv været MEGET kræsen. Det hjalp meget på det, da jeg mødte min nuværende kæreste, der serverede en masse nye retter for mig, som jeg ikke var vant til. Og så det at jeg er begyndt at interessere mig meget for madlavning. Jeg følger også med på en del madblogs, så jeg falder ofte over nye opskrifter, der ser super lækre ud, selvom der er et eller andet i, som jeg ikke bryder mig om. Men de lækre billeder giver mig lyst til at prøve det alligevel.

Og så har jeg altså besluttet mig for ikke at være så kræsen. Jeg synes nemlig selv, at det er super irriterende at være kræsen. Især når man er på besøg hos andre eller ude at spise. Så vil jeg gerne kunne nyde al den lækre mad jeg får serveret, uden at skulle pille halvdelen fra.

Så jeg smager på stort set alt, også selvom jeg ikke kunne lide det sidst jeg smagte. For vores smagsløg ændrer sig jo også hele tiden, og nogle af de ting, som vi engang ikke kunne lide, er måske ikke så slemme længere. Og det er bestemt ikke fordi jeg kan lide alt. Men jeg forsøger.

Selvfølgelig kommer man ikke til at elske alle typer mad, bare fordi man spiser det igen og igen - men man kan altså godt lære at spise det meste, hvis man prøver.

Så skal du bare lige ha overbevist ham kæresten om det

...hvorfor jeg synes han bør spise sundere?

Det giver da lidt sig selv....manden bør tabe sig 10 - 15 kg selv og kunne, hvis han selv bestemte, leve af slik, cola og hvidt brød...

Nu vil jeg jo gerne at han bliver mere end 50 år gammel.

Desuden døjer han med dårlig/tør hud og ikke så gode tænder....er ret sikker på at det kan rettes en smule på med den rigtige kost, i hvert fald hans hud.

Desuden er han ikke den bedste til at huske at børste tænder...hvilket jeg direkte har bedt ham om at blive bedre til...

Og ja stædighed....han er stædig, mere end mig hehe.

Han gider jo ikke lave mad, og gør han det endelig så er det igen...usundt. Og så spiser jeg alligevel noget andet....for det meste.

Synes det er træls at spise noget forskelligt, tit bliver det bare til en skive brød, for gider ikke lave mad af den grund....

Nogle gange forbarmer jeg mig og laver lasagne eller pasta bolognese eller flødekartofler som han er meget glad for (uden løg), men jeg putter altså løg i alligevel, så må han sgu selv sortere dem fra, der er jeg godt nok ligeglad.

Gider ikke lave om i mine madvaner bare fordi han er kræsen, det gør man da heller ikke ved børn. Vil de ikke spise hvad der kommer på bordet må de sgu gå sultne i seng... (og det kommer fra mig, hvis mor lavede spaghetti og røde pølser når der var noget jeg ikke kunne lide )

Siden vi er flyttet sammen har jeg taget 6 kg på igen pga dårlige madvaner....havde ellers tabt mig 30 kg....mangler stadig at komme fra 92 kg ned på ca 75 - 78 kg.

Vejede 86 kg i efteråret....

Jeg synes bare det er noget pjat at være så kræsen....når man er voksen.

Ja der er da ting jeg heller ikke bryder mig om som fisk, lever og andre småting som kapers og oliven, men er ellers rimelig altædende.

ikke herske nogen tvivl om at jeg syntes det er noget pjat at være så kræsen.. At der er et par ting man ikke kan lide, er fint.. Men at man vælger alt frugt og grønt fra f.eks. er pjat..

Kender en der ikke spiser grønt, fordi det er synd for kaninerne.? Jeg syntes så tilgengæld det er mere synd for ham selv at han ikke vil indse at han burde tabe sig og at man altså ikke taber sig af at spise hvidt brød, chips og drikke cocio og cola..

Men det er ikke min opgave at bestemme over en voksen mand, på samme måde som jeg ikke syntes det er din opgave at bestemme hvad din kæreste må spise og ikke må spise..

Sig til ham at du laver mad til dig selv og at han meget gerne må smage og at du kan undlade visse ting han ikke bryder sig om.. Men at snyde manden, det tror jeg helt ærlig ikke du får noget udad..

Min første indskydelse var, at det er da hans problem om han er kræsen eller ej, ikke dit. Altså - han er VOKSEN!

Men så skriver du jo noget mere, tør/dårlig hud, problemer med tænderne osv. Dit sidste indlæg læser jeg som meget anderledes end dit første.

- DU vil gerne tabe dig og DU bestemmer, at din mand SKAL følge med dig i vægt tabet. Det kan være starten på en langvarig konflikt fordi manden ikke er motiveret til at følge dig (af den ene eller anden grund)

- DU vil gerne tabe dig, du inviterer manden med, han siger nej, så DU tager konsekvensen og laver en slags mad til dig og en anden slags mad til manden, eller han laver selv sin mad. Tja - det vil måske fungere fint og det vil måske også starte en langvarig konflikt, det kommer nok an på om I begge vil acceptere at det er den ordning I lever med.

- DU er bekymret for din mands helbred. Du vil godt nok også gerne selv tabe dig, men det er vigtigere for dig at beholde dig mand i mange år (hvad jeg sagtens kan forstå).

I stedet for at du pakker dit budkab ind i 'jeg vil tabe mig og du SKAL følge mig' (= diktat) så forklarer du ham åbent, at du er bekymret for om hans helbred holder, at du har valgt ham fordi du holder af ham osv. Og FORDI du godt kan lide ham vil du meget gerne ændre jeres fælles livsstil. Og når du har 'serveret' det for ham, så lad ham få en tænkepause (kan sagtens være flere dage).

Du skal nok ikke presse ham til et svar, men det kunne jo også være en åben invitaion fra dig side, hvor I i fællesskab aftaler nye madvaner, aftaler at gå en fast aftentur, gå i svømmehallen hver søndag eller hvad I nu kan have lyst til

Jeg håber I finder en fælles løsning, og husk at gamle vaner kan tage meget lang tid at bryde. Man skal virkelig være motiveret og så hjælper det, når man får god opbakning og støtte f.eks. fra sin kone

ærgerligt du har set dig sur på kartoflerne fordi du vil slankes, det er en misforståelse at de feder - det er nok mere sovsen nogle putter på dem.

100 gram kartofler = 80 kcal god proteinkilde på lige fod med feks bønner.

100 gram pasta = 368 kcal

100 gram fuldkornspasta = 356 kcal

100 gram ris = 364 kcal

100 gram brune ris = 368 kcal

samvirke.dk/mad/artikler/spis-bare- kartofler-tyk.html

så igang med noget moussaka, kartoffeltærte, kartoffelpizza, kartoffelsalater - lang bue uden om flødekartofflerne og pomfritterne.

Held og lykke med projekt ny livsstil for jer begge.

Mvh Birgitte

Sanne har udtrykt det rigtig rigtig fint. - Og det er bestemt også hendes 'model' jeg vil anbefale.

Det er også ret svært at argumentere for, at man skal spise grøntsager mv. for at blive sund, hvis de så er 'sneget' i den mad manden pt. spiser og klarer sig glimrende på

Husk ham lige på at mænd, ikke altid dør af blodpropper, hovedeparten nøjes med at blive impotent i en tidlig alder.

men husk, ingen tvinger dig til at spise usundt, de gør det bare svære at spise sundt

Det problem har jeg heldigvis ikke da min kæreste er en skraldespand når det kommer til mad!

Men jeg synes mange af forslagene der er kommet lyder gode. Så skulle manden her en dag blive kræsen, så ved jeg da hvor jeg skal lede efter råd

Måske skulle du tage en snak med ham om hvordan han selv har det med sin kræsenhed?

Umiddelbart er kræsenhed jo lidt at sidestille med et socialt handicap, eller man kan ihvertfald ende med ikke at mene at sociale ting der involverer mad er særlig spændende, når man i en alder af 35 må levne på tallerkenen eller forklare folk at man ikke kan lide helt almindelige ting...

Nogle er selvfølgelig ligeglade og har hele livet været vant til at deres omgivelser rettede ind efter deres sarte smagsløg. Det er vel som regel typisk startet med en lidt for velmenede mor, der har disket op med forskellige valgmuligheder til sønnike og aldrig vovet at udfordre lillemanden for at undgå at forstyre husfreden .

Jeg vil håbe at din kæreste selv kan se at det er ham der har et problem, ikke dig, og gerne firvilligt vil indvilige i at forsøge at udfordre smagsløgene lidt. Jeg syntes kræsenhed er dybt ucharmerende og jeg tror at vi alle kan vænnes til at kunne spise det meste. Det er et spørgsmål om at være villig til at tage udfordringen og få manden overbesvist om at han ikke falder død om af at prøve noget nyt. Jeg ser det ganske enkelt som dårlig og misforstået opdragelse...

Ingen arme, ingen småkager!!

Sådan er det bare.

Hvis han ikke kan lide dit sunde mad, så må han selv igang ved gryderne.

- og vælger han junk, så er det vel hans hovedpine? Han er jo en voksen mand.

Hvis nu han ser alt det gode du får ud af en livsstils ændring, så kunne det jo måske motivere ham?

Altså.. Nu har jeg selv boet med en der var "kræsen" og vil sætte "" for det var kun når det kom over ham.

Han ville gerne spise ovenbagte rodfrugter, men troede han skulle dø i starten hvis jeg kogte kartofler og gulerødder sammen, men jeg blev ved, og sagde det var valgfrit at spise det.

Lavede også ofte en llille grydefuld kogte grøntsager til, og efter en lille måned begyndte han selv at spise af grøntsagerne, for de kom jo på bordet faktisk hver dag.

Hans grøntsags kræsenhed kom sig af, at hans FAR havde sagt at grøntsager ikk hørte til i gryderetter eller som tilbehør..

Heldigvis blev han meget bedre, dog kom han på også at ville tabe sig, hvor han fra dag til dag ikke ville spise kartofler, ris og pasta, men ville gerne spise sovs Også mente han at 1 dåse kippers i olie om dagen var sundt ? Hmm.... Og godt med mayo på rugbrødsmadder, for det var jo hvis han brugte smør det ville fede ?

Så mit råd er, server det, og en dag spiser han det!

skift ham ud

kh Malene

Kære Plethesten.

Lad ham lave maden

Jeg vil tilslutte mig flertallet - Enten spiser man, hvad der bliver serveret, eller også må man lave sin egen mad.

Andet er simpelthen både barnligt og forkælet!

Nu er jeg selv ret kræsen, og der er meget mad, jeg ikke kan lide. Men det er faktisk de færreste, der er klar over dette.

Jeg synes nemlig selv, det er respektløst overfor folk, der bruger tid og energi på at lave mad til mig, hvis jeg rynker på næsen og begynder at sortere i maden. Jeg er udemærket godt klar over, at min kræsenhed er mit eget problem og egentlig ikke bunder i andet end at min mor nok har været lidt for sød til at lave mad, jeg kunne lide mens jeg voksede op. Jeg har bare aldrig vænnet mig til særlig meget forskelligt. Men det skal andre mennesker (eller min sundhed for den sags skyld) da ikke lide under!

Jeg skelner så også mellem ting, jeg ikke kan lide og ting, jeg VIRKELIG ikke kan lide. Eksempelvis så kan jeg VIRKELIG ikke lide champignon, så sådan nogen spiser jeg ikke. Min modvilje mod champignon er noget helt andet end bare "det kan jeg ikke lide." Jeg får det virkelig dårligt af både smag og konsistens!

Der er så til gengæld en lang liste af ting, jeg bare ikke kan lide:

Kartofler, kogte grøntsager og salat er f.eks. på denne liste, men det spiser jeg altså alligevel, hvis andre serverer det for mig! Jeg kan sagtens få det ned, og det er sundt, så jeg har også selv fundet måder at indkorporere den slags madvarer i min kost, så jeg får spist sundt og varieret. Hvis jeg kun skulle spise ting, jeg godt kan lide, ville jeg leve af kød og pasta, og det er altså en dårlig ide. Og det sjove er, at jo mere jeg spiser de ting, jeg ikke rigtig kan lide, jo mindre bliver min modvilje mod disse madvarer også. Man kan vænne sine smagsløg til meget, hvis man lige gider give det en chance!

Det jeg prøver at sige er, at kræsenhed så absolut er et "state of mind" i min verden - Jeg kunne sagtens sige nej tak til alle de ting, jeg ikke kan lide, men så var jeg sgu nok død af fejlernæring eller skørbug for længe siden

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man som et voksent menneske kan mene, at det er ok at kræve af andre, at de tager særligt hensyn til ens kræsenhed. Selvfølgelig kan der være ting, man virkelig ikke kan få ned, og det skal da også respekteres - Er der til gengæld tale om en altoverskyggende, stædig kræsenhed, må man i min verden bare se at få pakket teenagenykkerne væk og spise det, der bliver serveret! Både af hensyn til egen sundhed, men også af respekt for dem, der lægger tid og energi i at lave mad til een, hvis man ikke selv gider lette måsen og gøre det.

Jeg havde aldrig så meget som overvejet at lave specialretter til en kræsen kæreste!

Plethest - har du fået nogetbrugbart eller er din tråd kørt af sporet?....