Hej alle sammen!
Dette bliver langt og sikkert også lidt forvirrende!
Vi har kendt hinanden i snart et år - Jeg har altid vist fra dag 1 af, at han skulle være manden i mit liv. Alt startede godt og det jeg følte og tænkte var gjensidigt.
Før mig havde han en kæreste igennem ½ år. Hans far blev en dag alvorligt syg, døde i ambulancen og blev livet op igen.
Denne kæreste dengang var der 110½ for ham på en sådan måde, at han aldrig har glemt det. Nå, Nu er hendes far kræft ramt og meget syg og han føler vel, at han må gøre gengæld. Uden for mange detaljer, har han altid skrevet meget med denne x, eller dvs periodevis. Når han ikke snakkede med hende, så var alt fint mellem ham og jeg, men når han snakkede og sås med hende, så var det forandret imellem os, det føltes nærmest, som om han lukkede mig ude af sit hoved og så var der en følelse af kold og ligegyldig luft fra ham af. (Jeg brød mig om overhovedet ikke om at de sås og han har også set hende, hvor han ikke har været ærlig om det, men hvor jeg har fundet ud af det, efterfølgende - Jeg var en anelse rasende)
En dag fortæller han mig, at han har været ærlig over for x'en, at han har fundet en anden, som han vil prøve, at blive seriøs med, hun blev vist først lidt sur, men respekterede det.
Han foreslår, at vi prøver, at jeg flytter ind hos ham. (Vi har der kendt hinanden i et godt ½ år). Alt virker godt og tingene fungere, men han virker dog stadig, som om han mangler noget. jeg prøver, at gøre mit bedste og jeg føler jo det er mig, som ikke er god nok.. Det dræner en for energi, for sådan havde jeg jo altid følt det lidt på trods af han valgte x'en fra. Han er bare ikke i stand til, at vise de samme følelser for mig, som jeg har for ham og det piner mig, for jeg vil virkelig denne mand!
Det forløb sig sådan igennem 2 måneder ca og en dag lukkede han helt i igen og blev kold overfor mig og ja han var startet med, at tale med sin x igen og nu ville han se hende, hun skulle komme hjem til ham og de ville lave noget hyggeligt (Tage ud at spise, se film, rødvin) og så skulle hun da have lov til, at overnatte på sofaen. AF HVA? - Det var min reaktion. Jeg skulle selvfølgelig finde et andet sted, at være denne dag. Dagen inden hun kom, gjorde jeg det meget klart, at dette var noget jeg ikke kunne acceptere. At de bare tog ud, at spise ja det kunne jeg overleve, men det andet var simpelthen for intim hygge især, når de har en fortid.. Han har forståelse og vi aftaler, at snakke dagen efter de havde ses, for han ville lige tænke over om det var så vigtig, at se denne x i forhold til, at beholde mig.
Dagen efter snakker vi og han er lidt ligeglad, og han regnede egentligt bare med, at jeg bare accepterede det?? - Nej tak sagde jeg. Stor diskussion, men han endte med, at have forståelse. Pakkede mine ting og tog væk. (Jeg havde beholdt mit lejede værelse). En uge efter mødes vi over brunch, for lige at tale det igennem igen og være sikre på det var det rette valg. Han var total kold og spydig denne dag og jeg kørte derfra ret indebrændt. - Et par dage efter ringer han og han har pludselig fortrudt. Han vil have jeg kommer og som denne naive pige jeg er kommer jeg jo springende!! - Vi får snakket og han vil mig så gerne og viser sig fra en næsten ukendt side af. Han ville få afsluttet det hele med x'en inden længe og så kunne vi starte igen. Jeg har dog mine tvivl for hvorfor skulle denne gang være anderledes end de andre, men han forsikrer mig, at denne gang mener han det. Han vil gerne have jeg skal komme i weekenden så han virkelig kunne forkæle og hygge om os. Ja dumme mig kommer - Fredag var fin og rigtig hyggeligt. Lørdag hjalp vi hans nevø med noget byggeri og vi havde det sjovt. Han fik et opkald og gik ud. Da han kom ind, fortalte han mig, at det var hans x, hendes far var blevet så syg, at han måske ville tage sin afsked. Han var nødt til, at tage ind på hospitalet. - Jeg bryder sammen.. Det var ikke så meget det, at han skulle derind, men mere at han efterlod mig med uvisheden om hvad der så skulle ske. Han var dybt ked af det og vi måtte tage en snak når han ville komme hjem igen fra hospitalet.
Han er der i et døgn og da vi tales ved, så er han afklaret med, at ham og jeg er slut. Han kunne ikke være det bekendt og han følte bare, at nu var hans x vigtigere og han bad mig om, at give slip og komme videre. Jeg var knust, for anden gang!
Der går noget tid hvor kommunikation imellem os er lav, vi aftaler 2-3 uger efter, at ses og lave en ridse i min bil. Denne aften forløber sig fint og vi aftaler, at ses igen en lørdag for, at lave den færdig. Denne dag bliver lidt mere intenst, for følelserne er der stadig, men det forløb sig okay. Et par uger efter vil han gerne ses igen, han har lige fået en motorcykel, som skal laves om hele vinteren og han elsker, at have mig med i disse projekter for jeg kan godt lide det og vi hygger os altid. Jeg kommer og denne det ender i kagemand. Vi hygger (for meget) S'x, putter, kysser osv og alle følelser er vendt tilbage. Jeg gør det klart, at han må tage et valg nu enten mig eller hans x og han er selv opsat på, at han må tage dette valg. Han får talt med sin x og de aftaler, at han har en uge til, at finde ud af det.
Ja, han valgte så mig, men havde da glemt, at gøre det klart, at det ikke var afsluttet helt mellem ham og hende. Jeg havde ellers gjort det klart, at der skulle først ske noget mellem os når de var helt slut og ham og jeg kunne starte på en helt ny. Han kan ikke give en tidshorizont på hvor længe det vil tage og begynder lidt, at trække i land og vil ikke rigtig noget med mig alligevel. Åh, det ender i en diskussion og vi slutter det af, men denne gang bliver det afsluttet på en god måde hvor vi slutter af med en god dialog. Det skal siges at hver gang vi har været igennem dette fortæller han mig, at det aldrig bliver til noget og han ikke gider mig, som kæreste. Jeg er knust for tredje gang!
Et par uger efter dette får jeg et opkald fra ham (Søndag for en uge siden). Snakken går frem og tilbage. Jeg er stadig knust og jeg kan ærligt ikke forstå det spil han kører. Jeg fortæller ham der, at jeg overvejer, at vi skal stoppe helt med al kommunkation indtil jeg en dag bliver klar eller dvs hvis jeg bliver klar til det. Det er han ikke glad for, at høre. Han vil jo gerne beholde mig og fortæller mig, at det jo er mig han vil have hvis han skulle have nogen. Han savner mig og bla bla bla..
Jeg kan mærke, at jeg er lidt trykket af denne samtale og jeg tænker meget på ham og savner ham mere end før. Dette skriver jeg til ham og han har det på samme måde. Jeg beder om en ny samtale og den fik vi så i onsdags. Der kom nogle sandheder frem. Grunden til, at han snakker med denne x er til dels pga hendes far, men også som en form for undskyldning, for ikke at give slip på sine følelser for mig (Hun er vist meget speciel og han kan til tider virke facineret af hende, men han har altid vist, at han ikke skulle have og bruge denne type kvinde, som sin fremtidige partner) - Og set i bakspejlet så ja, hver gang de har snakket har interessen for mig været mindre.. Han har før mig og omtalte x haft en, som han var sammen med igennem 6-7 år og hun har dengang virkelig svigtet og såret ham og det gør, at han idag simpelthen ikke kan give slip og turde tage chancen med en anden. Nuværende x, er en person, der på ingen måde har travlt (Ikke at jeg har det heller, er kun 21). - Men han føler, at med hende kan han give slip osv fordi hende vil han jo alligevel intet seriøst med.(Lidt tarveligt egentligt, for jeg ved jo fra sidste gang vi skulle prøve, at hun jo gerne vil noget seriøst på længere sigt, men for hende betyder det ikke det store hvis hun skal vente et par år, hun er en meget travl, selvstændig og uafængig kvinde) Det giver mening når jeg tænker tilbage, at hver gang tingene begynder, at blive en kende for seriøse mellem os, så er han i fuld kontakt med x'en, så han ikke giver sig hen til mig.
Nå vi snakker videre og denne gang, der er han klar, han vil finde en god måde, at fortælle sin x, at nu er det helt slut, slette hende osv. For han ved bare det er mig han vil have.. Vi aftaler, at ses lørdag (igår) og tage snakken videre. Fredag har han så set sin x, som kom på besøg med sin søster og i går da vi talte sammen, så vupti så var han helt modsat igen. Vi kunne aldrig finde sammen og jeg skulle bare komme videre og alt i den dur.. Det endte lidt i rødvin så måtte sove der.
Dialogen forsatte lidt idag og jeg måtte simpelthen sige til ham er nu kan nok være nok. Jeg har sagt til ham, at vi stopper kontakten og jeg skal nok give lyd når jeg vil tale. Han har lovet, at han vil respektere det, for jeg kan ærligt ikke kan flere af hans hjerneblødninger! - Så vil han og så vil han ikke. Det vil jo fortsætte, for nu får vi en pause igen og om et par uger så vil han jo det hele igen. Hvis man da følger forrige mønster..
Åh, jeg ved det er godt, at droppe kontakten for en stund, men han er bare den mand jeg vil have om jeg så må vente på det Og jeg er omvendt også den han vil have, men kan bare ikke give slip på fortidens pinsler og smerte og så er det jo meget nemmere, at hygge med en x, som bare kan styre det og bare tage alt som det kommer, men kommer nok også af hun har så meget andet i hendes liv.
Det er så dumt og naivt, at jeg faktisk overvejer bare, at ses med ham stadig, hygge osv og så bare se hvad fremtiden bringer. For en eller anden dag så giver han vel slip? - Eller bør jeg bar give slip og koncentrere mig om, at komme videre og være klar til den mand, som virklig gider mig? - Jeg er i tankespind og er knust nu for fjerde gang!
Kom gerne med råd, jeres holdninger, meninger og erfaringer.
Til dem af jer der nåede til enden i skal have stor tak!
Håber ikke det har været alt forvirrende, for der er jo en masse ting man ikke får med.
Vh en knust Helena
du fortjener så meget bedre.
) - et velmenende råd.
Det' sku helt sørgeligt.
- Ej spøg til side) - Men kraftigt overvejet er det.
overfor ham, så kan du græde bagefter når han ikke ser det.
opfører sig.
