Hej,

Ja jeg har altså brug for at høre, om det er mig den er gal med.

Situationen er den, at jeg har slået op med min kæreste gennem 3 år. Vi blev kærester i gymnasiet og da vi havde været sammen i et år, flyttede han ind på et kollegie i kbh. for at studere, mens jeg blev boende i næstved hvor jeg har min lejlighed og min uddannelse.

Sagen er den, at vores forhold har skræntet lidt siden han flyttede, han har mange lektier for, og vi ses derfor kun hver 14. dag når han har tid til at komme hjem. Han er somregl hjemme fredag aften og tager afsted igen søndag eftermiddag. Den lange distance og de korte besøg hver 14. dag har så gjort, at vores forhold har mistet noget af gnisten. Men her til jul gik det helt galt..

Jeg finder ud af, at min (eks)kæreste er begyndt at smse med en pige fra hans køkken, først lægger jeg ikke noget i det, for selvfølgelig må han da gerne have pigeveninder, jeg har dog ikke selv noget behov for nogen særlig kontakt til mine drengevenner, sålænge jeg har ham. Men her mellem jul og nytår opdager jeg, hvad det er de skriver om og det er her jeg blir sur. Hun skriver ting såsom "Jeg håber ikke de andre på køkkenet opdager noget" og "X bor her jo også, jeg kan ikke overskue det, når han er her". X er en af hendes gode venner, åbenbart. Min (eks)kæreste skriver tilbage noget lign. "Vi finder ud af det søde, de andre kan jo være ligegladd med om du kommer ind og besøger mig" Jeg er jo hverken dum eller naiv, men vil gerne have en forklaring fra min (eks)kæreste om hvad fanden der foregår, og hvad det er de andre "ikke må opdage".

Jeg synes bare slet ikke, at hans forklaring giver nogen mening. Han siger de bare er venner og at han ikke ser hende som andet, end en god ven. Han mener at det må være hende der har misforstået noget, hvis hun tror at der er mere i det. Men der skal jo trods alt to til en tango ikke? Hvis hun har misforstået noget, må det jo være fordi han ikke har gjort nok ud af at fortælle at han allerede var i et forhold. Han fortæller at han aldrig kunne finde på at lave noget med hende, for det ville blive akavet, når de nu sås så tit. Hvorfor har han overhoved sådan nogle tanker?

Jeg er bare såret og skuffet, jeg kan slet ikke forstå hvorfor han har sådan et stort behov for at være sammen med hende. De bor sammen, de spiser sammen, de laver lektier sammen og de smser guddødeme også sammen, når de altså ikke lige ses. Hvor tit er det lige jeg ser ham? Hvorfor bruger han ikke tiden på at ringe til mig?

Håber det gav mening, alle mine veninder siger at det var godt at jeg kom væk og at alle mine alarmklokker har fungeret som de skulle..

Men er det mig den er gal med, eller har jeg grund til at være sur og skuffet? Har jeres mænd/kærester pigeveninder som de snakker/ses mere med end jer?