Den er svær, du skriver intet om hvad du søger hjælp til osv.

Men i nød lære man sine venner at kende, og det er så sandt så sandt.

Hold dig forløbigt til den ene gode veninde du har og lær at elske dig selv, så skal du se,

Er man trist og ikke har så meget selv respekt man holder sig selv og sit hjem iorden, smitter det af på det indtryk andre får på en.

Så gør rent, vask op, gør dig lækker for din egen skyld, find alle de små glæder i livet og det hele skal nok vende for dig..

Smil til verden og verden smiler til dig, det er ikke uden grund sådanne små ordsprog findes, det er virkeligt sandt..

Det lyder måske hårdt, men du bliver nødt til selv at tage ansvaret for dit liv og hjælpe dig selv. Der er ikke andre, der kan leve det for dig og du kan ikke leve det gennem andre mennesker....

Jeg er selv single og bryder mig heller ikke om netdating, men selvom jeg ikke har en kæreste kan jeg da godt have et godt og spændende liv - det vælger jeg jo selv!

Men for at få et spændende liv, så bliver man nødt til selv at tage noget initiativ og foreslå folk at man laver noget sammen. Du skal selv være aktiv istedet for at tage hjem og smide dig på sofaen.

Der er mange måder at lære nye mennesker at kende på. Du kan melde dig til nogle af aktiviteterne for singler på bl.a. netdating eller i andre singleklubber. Men du skal ikke tage med for at møde en kæreste, men i stedet tage med for at have en sjov dag/aften. Jeg har på et tidspunkt selv været med i en singleklub, hvor der var søndagsskovture, skøjteture, hyggelige middage hjemme hos folk osv. Man vælger jo selv hvad man vil med til. Det er måske lidt grænseoverskridende at tage alene afsted den første gang, men så er det heller ikke værre. Men igen du vælger jo selv hvilken vej dit liv skal tage....

Du kunne også melde dig til et spændende aftenkursus, melde dig ind i en kajakklub eller noget helt tredje, som du finder interessant.

Den eneste måde du kan lære nye mennesker at kende, er ved selv at komme dem i møde. De kommer ikke automatisk hjem til dig.

Hej Sana

Jamen, jeg tænker lidt - hvorfor skulle du ikke kunne tage i biffen, på cafe eller lignende med nogle af dem du kender fra stalden?

Og de veninder du har, som ikke kontakter dig, er måske ikke værd at samle på. Altså, det fører da kun til skuffelse at blive ved med at betragte dem som veninder. Så hellere finde nogle nye.

Og så støtter jeg iøvrigt de andre i deres forslag

Hvis du bor i KBH-området, så siger du bare til. Jeg er altid frisk på en tur i biffen eller på cafe

de har veninder af dine, men jeg har været ude i noget af det samme.

Jeg havde en periode af mit liv hvor jeg ikke orkede noget, og jeg bad aldrig om hjælp, fordi jeg ville ikke være i vejen. Det endste med jeg aldrig så mine veinder fordi jeg altid sagde nej og tilsidst spurgte de ikke om noget, og jeg gad ikke være den der holdte sammen på det hele, det følte jeg at jeg gjorde til sidst.

Nå men der skete nogle ting i mit liv der gjorde at der skete store ændringer.

Nå men fik snakket ud med min bedste veninde, som var en af dem jeg følte der svigtede. Men hun stod med følelsen af at jeg ikke gad dem mere, fordi jeg altid sagde nej. og til sidst havde hun bare ikke lyst til at Spørge mig om jeg ville noget, fordi det var altid nej. Og hun og andre følte at jeg havde nok i mig selv altid, fordi jeg aldrig spurgte om hjælp, lige som de gjorde når de manglede. Noget jeg ALDRIG havde troede de ville tro om mig , lille mig der er så usikker på mig selv, men jow min nuværende kæreste siger også ofte til mig,( når han er sur ) at jeg heller aldrig har brug for nogen, fordi jeg kan det hele selv, og det er fordi det skuffer ham lidt at jeg aldrig beder om hjælp.

Men er blevet bedre til det, og har indset at folk vil så gerne hjælpe og de siger ikke ja hvis det er noget de virkelig ikke gider.

Så mit råd er lidt tag dig sammen, OPSØG folk de kommer ikke til dig, start til noget, eller brug nettet .. det kan bruges til andet end finde dates på, jeg har fået mange rigtigt gode venner over nettet.

Held med det

enig i at livet desværre ikke leves af sig selv, det skal leves aktivt i den retning du har behov for det, hvis du skal være tilfreds

Hvis jeg var dig, og hvis jeg følte mig ensom, så ville jeg gøre mig selv glad først. Udfordre mig selv på nye områder, opleve noget nyt og anderledes på EGEN hånd.. Bevis overfor dig selv, at du er mindst lige så spændende, som dem du mener har et mere spændende/bedre liv.. Vi er jo alle sammen bare mennesker - forskellen er hvor lidt eller hvor meget vi begrænser os selv i at leve fuldt ud..

Vær glad for dig selv først - det smitter!

Held og lykke..

jeg syntes du skal tale med din læge, da det lyder som om du har en depression... jeg har selv en depression nu og kan genkende det med ligegyldigheden osv. men får medicin der hjælper...og så kommer alt det andet nok når du får det bedre kæreeste, venner m.m... men det er altså VIGTIGT du søger læge! det går ikke altid bare over af sig selv.. så spark dig selv bagi og knib ballerne samme- og husk at LÆGEN syntes altså ikke det er flovt!

undskyld min ligefremhed

Profilen Sana ?Pink? er desværre blevet lukket af HN.

Men ja, det er altså mig som har skrevet indlægget - Ville bare gerne være lidt anonym i den, da mange kender mig herinde. Og derved høre, hvad i havde at "sige" til indlægget. Men det måtte jeg desværre ikke for HN.

Jeg kan se, at der er kommet en pb, men jeg kan ikke læse den. Sorry.

Men nu står jeg så frem, så må det briste eller bære...

furius: Søger som sådan ikke hjælp til noget konkret. Mere gode råd til, at leve mit liv...hvis man kan sige det sådan.

Lisbeth ?Figorina?: Jeg forsøger også at yde selvhjælp. Har betalt for samtaler med en psykolog og fået rimelig styr på en ubehagelig oplevelse med min ex-kæreste. Det tog mig 5 år at sætte ord på det der skete, men ja...bedre sent end aldrig. Nu føler jeg at jeg ser mere positivt på tingene, men det gør de veninder åbenbart ikke. De har vel nok sig selv eller noget...

Tdrejer: Som skrevet i første indlæg er jeg bare ikke god til, at gøre nye ting alene - men jeg arbejder på det

Bor desværre i midt-vestjylland...ellers havde jeg taget imod dit tilbud

jannie (victor): Det er skam mig som er den opsøgende her...mig der tager initiativ til...ja, alt muligt. Mig som sender mails, sms, ringer og spørger hvordan de har det, hvad de render og laver osv. Men det er bare hårdt altid, at være den person...uden der kommer noget retur. Hvilket din veninde nok vil give mig ret i.

evaisabellas: Jeg forsøger skam...men det er bare rart med gode venner også....

mikelzen: Jeg har en depression, men er i klart bedring (se svar til Lisbeth ?Figorina?). Oven i det røg jeg ned med stress i januar, hvor jeg brød sammen på jobbet. Har derefter været sygemeldt og haft en masse samtaler med lægen, min familie og de veninder som var interesseret i at høre om det. Brød igen sammen i juni - også på jobbet - det var ligeså pinligt som første gang. Men nu er der kollegaer som "samler" mig op. "Synderen" til begge "sammenbrud" er fundet og der er gjort en masse på mit job for min skyld og jeg er glad for at være der igen.

Det har taget hårdt på mig og min psyke, at ryge ned med stress og oveni købet 2 gange (dobbelt op på stress!) og så har jeg altså brug for veninderne, men....ja! I hvilken automat trækker man sådan nogle?

Humoren fejler intet og det har den aldrig gjort

SÅDAN Jane - du har intet at tabe og ALT at vinde bl.a ved at stå frem og super du tager fat i problemet, hvorend det så er du søger råd/ vejledning / inputs - al begyndelse er svær, men det afgørende er at man tager fat og ser det i øjnene og handler og det er det du gør til dig for det!

Håber det giver positive afkast.