takker man ja til en indbydelse skal man ha en ordentlig og god grund til ikk at dukke op!

Melder fra i god tid- eller har en god grund. (Det er biografen ikke).

Så inviterer man bare ikke de folk en anden gang.

Dét er dét.

Jeg havde en veninde, der kronisk kom meget for sent til aftaler, så blev hun inviteret 1 time før alle andre. (Min bror er også sådan. )

En anden gang gik jeg! (Hvor blv du af?!)

Jeg venter ikke uendeligt på folk.

Det er en kunst at kunne sige fra. Men det skylder man sig selv og andre.

Det er da altid rart at høre, at det ikke kun er mig som finder det forkert.

Forstår ikke hvorfor folk kan finde på det og derefter ikke kan se, hvorfor man bliver skuffet/sur/såret over det!!

Men tak for jeres svar!

Håber da du havde en god dag trods alt. Tillykke herfra skal det i hvert fald lyde.

Jeg synes selv det er fejt hvis folk ikke dukker op når de nu er inviteret. og så er det lige meget hvad det er der holdes.

Man invitere jo netop folk for at fejre noget med dem.

Jeg har desværre gjort det til vane, IKKE at invitere folk til ex. mine egne fødselsdage, for jeg vil ikke skuffes på den dag, hvor jeg burde være glad.

Så vil jeg faktisk hellere nyde vejret (har fødselsdag om sommeren). Gå en dejlig tur og få noget godt at spise, enten sammen med kæresten eller ja alene.

Men nu har jeg også en familie der tit "lige" har glemt at fejre mig da jeg var yngre, så jeg er sådan lidt vant til ikke at blive husket på den dag.

Men kan da godt forstå du blev ked af det og såret.. men som jeg skrev øverst, håber jeg du ikke lod dem ødelægge din dag alt for meget, og du fik en god dag ud af det trods alt.

nytter jo ikke ligefrem noget at blive sur på dem.... Men jeg ville godt nok heller ikke invitere dem en anden gang....

Nu har jeg det selv sådan, at når folk indbyder mig til deres fester, så går jeg ud fra, at det er fordi de gerne vil se mig, og derfor takker jeg ja, hvis det er muligt for mig at komme.

Men indrømmet: Jeg læser til pædagog og modtager ofte sådan nogle kollektive invitationer, hvor ALLE er inviteret, og der tror jeg ikke, at det er fordi den der inviterer virkelig gerne vil se mig, hvis det ikke er en jeg ellers har noget med at gøre, men at jeg der bliver inviteret efter princippet om at man enten inviterer alle, eller "ingen".... Så der takker jeg ofte nej... Men jeg sørger jo for at melde afbud indenfor tidsrammen for SU.

Så nej, jeg synes ikke at der er noget galt med dig, når du føler dig skuffet over deres dårlige undskyldninger og manglende deltagelse, hvis det er mennesker du føler der står dig nært....

Holdt fødselsdagen med 3 andre, så det var ikke på selve dagen.. Desuden kom der selvfølgelig andre og vi hyggede os meget. Men dagen derpå, følte man sig da lidt ***rendt. Især fordi nogle ikke engang kunne skrive "undskyld jeg ikke kom".

Hvis jeg havde inviteret til noget ala åbent hus, så havde det været iorden at man alligevel ikke dukkede op, men de havde hver især fået en invitation med su på.

Det er ikke ok at takke jo og så ikke komme alligevel. Sygdom er ok, et bedre tilbud er ikke ok, det er at skide på andre mennesker og det skal man lade være med.

Jeg synes bestemt du har grund og ret til at være skuffet.

Jeg synes det er helt i orden, at man ikke kan komme og endda også at man ikke gider/har lyst til at komme, men så ringer man pænt og siger "tak for invitationen, men jeg kan desværre ikke komme".

Varianten med at sige ja tak, og så ringe på dagen og sige jeg kommer ikke alligevel fordi vi skal i biografen !!! Det er simpelthen topmålet af dårlig opdragelse og manglende respekt for den der inviterer.

Birgitte

Jeg kan virkelig godt forstå at du blev såret over det. Hvis jeg var dig så ville jeg nok lade være med at invitere dem mere og hvis du føler hævnlyst, så kunne du jo give af samme skuffe, hvis de en dag skulle invitere dig. Bare for at de kan prøve følelsen.

Jeg ville nok forsøge at finde nye venner også.

Et forsinket tillykkke med de 25 år herfra

Lene

Jeg ville så sandelig også være blevet skuffet - og egentlig også vred, selvom vede kan være sværere at udtrykke end skuffelse. Man takker ikke ja tak for så bare at blive væk eller brænde af i sidste sekund. Især den med biografturen synes jeg er total mangel på respekt for dig som menneske! Filmen går også andre dage samt vil kunne lejes på video senere, mens din fest kun er den ene dag. Næste år er det jo ikke 25 år, du fejrer. Og tillykke med det, når nu vi er ved det ;o)

Jeg tror, du skal sætte dig ned og tænke lidt over det. Gøre op med dig selv, hvor meget du er værd og så ellers få sorteret lidt ud i vennekredsen. Tænk over, hvad du giver i et venneforhold og hold ved dem, der giver dig noget tilsvarende tilbage. Resten kan du betragte som "lidt ligegyldige" bekendte og til en anden gang glæde dig over, hvis de dukker op for at fejre dig og hvis ikke, så bare vær ligeglad. Læg dine kræfter et sted, hvor de for alvor bliver værdsat og du får noget igen. Kan være enormt hårdt at skulle erkende, at du måske ikke betyder så meget for en, som vedkommende betyder for dig. Men se realiteterne i øjnene, lev med det og glæd dig over de personer/rigtige venner i dit liv, som du kan stole på.

Håber du kan bruge mine tanker omkring det til noget.

Mvh

Hej!

Desværre viser min erfaring, at de samme mennesker sikkert vil gøre det igen og igen.

For et par år siden ryddede jeg virkelig op i mit liv og har besluttet mig for, at jeg ikke gider mennesker som giver mig en dårlig følelse i maven.

Jeg gør det, at jeg én gang fortæller dem, at disse handlinger eller mangel på samme, virkelig gør mig ked af det.

Gør de det så én gang til, så er det ud af mit liv. Det er simpelthen mangel på respekt og meget ofte fordi man er for flink, så de tænker at "den går sgu' nok".

Ved ikke hvad der er med nogle folk.

De samme mennesker kunne ikke drømme om at behandle andre "skrappere" typer sådan, for de ved udemærket godt, at så slutter det venskab nok.

Desværre kan man godt være for flink og det bliver åbenbart betragtet som om at man samtidig er dum og kan bydes hvad som helst.

Hvis de betyder noget for dig, så tag en rolig snak med dem og hør' hvad de har at sige.

Håber du havde en god fødselsdag.

Trådstarter, få sagt fra.. Du skal ikke omgive dig med mennesker som brænder dig af. De er ikke dine venner...

Et eksempel fra mit liv.

Ja, jeg kan heller ikke med mennesker som ikke overholder aftaler... Problemet for mig, er at den person som gør det i mit liv, kan jeg ikke sortere fra, som man kan med venner. Det er nemlig min stedsøster... Hun har virkelig ikke styr på en skid! Hendes liv er et rod, hvilket går ud over hendes børn.

Jeg inviterede hende til min fødselsdag - hun svarede aldrig og dukkede jo heller ikke op. Hun skrev heller ikke tillykke og gaven fik jeg i november, jeg har fødselsdag i feb.

- og sådan har det været i mange år!!

Hun er og har været et meget stort træls moment for hele familien, for alt skulle tilpasses efter hende.

En dag fik jeg nok! Hun inviterede min kæreste og jeg til hendes datters fødselsdag d. 1 jan til kl 10, 3 dage før. Jeg takker nej, og fortæller iøvrigt, at hun kan ikke regne med at vi kan komme med 3 dages varsel (uanset årstid) og jeg altså skal vide det generelt 14 dage, 3 uger før - og i december, januar, maj og juni skal jeg vide det minimum en måned før pga. eksamener. Desuden ville jeg sætte pris på at hun huskede min fødselsdag, samt min kærestes og at hun som det mindste kunne melde tilbage på en invitation. Hun bliver meget sur. Hun beder derfor min stedfar om at tale med mig. Hun er 35 år...! Her fortæller jeg ham pænt, at jeg synes at han skal blande sig udenom og at hvis hun har noget at sige, kan hun sige det til mig - personligt!! For jeg er meget træt af at hun forventer at alle passer sig ind i hendes liv, når hun vil have det.. Og det har jeg ikke tænkt mig at gøre (længere).

Jeg fik det så meget bedre efter.. Og det gjorde resten af vores familie også. Nu inviterer hun i god tid og spørger om besøg i god tid (før i tiden, spurgte hun dagen før om hun måtte komme. Og hvis man sagde nej, fik man smøren om at hun var uønsket og bla bla bla.. ). Og hun respekterer andres planer og hverdage. Hun forventer ikke længere, at familien danser efter hendes vink. Hun tlpasser sig det sted hun besøger.. At hun er gæsten i hjemmet og ikke kongen på besøg..

Og det eneste det tog, var en til at sige fra overfor hende.

Så trådstarter - få sagt fra!!

Har skam også sagt fra overfor 2 af dem, og har ikke svaret tilbage, når de har kontaktet mig.

Har altid levet efter det princip, at jeg hellere vil have 1 god ven end 10 halvgode venner - Så der er skam smuttet at et par engang imellem, men så sidder man lige pludselig og tænker om man bare er lidt sart!!

Det er for dårligt, og du har god grund til at være skuffet!

Jeg prøvede det samme da jeg holdte 25års fødselsdag, et par jeg betraktede sommer skulle hjælpe mig med forberedelserne til dne store dag. De valgte så at tage til stævne i stædenfor, fordi de ligepluselig ikke kunne få ders børn passet, der var lige den lille ting at datoen var sat så vi var sikre på de kunne hjælpe!

De meldte fra med meget kort varsel, heldigvis havde jeg andre venner som trådte til i sidste øjeblik, og det blev en super fest.

I dag er det mange år siden, men jeg betrager dem ikke som venner mere, den dag røg min tillid til dem, de er en del af min omgangskreds, men det er mere igennem andre.

helt anderledes har jeg det med et par af mine veninder, vi har altid lang snor hos hinanden, og kan melde afbud med kort varsel, men vi giver altid besked! Og det er ikke fordi vi ligepluselig får et bedre tilbud, men pga andre personlige årsager. hovedsagen er dog at vi alt har en meget god grund.

Jeg har det også som dig sand, heller en god ven end 10 halve.

Mvh Anja