Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 desperat! gode hunderåd
Forfatter: 
Dato:  06-01-2010 11:30

Hej Ænder.


Jeg ved der er så mange herinde med hundeforstand, så derfor håber jeg desperat på noget god feedback.


Sagen omhandler en voksen hund på 8 år, der som jeg ser det har voldsomt mange problemer, og man kan vel sige at jeg er løbet tør for løsninger


Hunden er en hanhund der er neutraliseret, den har allergi, men bliver prednisolon behandlet så den klør sig ikke, overhovedet.


Det har været noget familie's hund, som jeg har overtaget da vedkommende er på plejehjem.


Hunden er meget hyper aktiv, nærmest damp, i starten hjalp det at jeg gik nogle lange ture i skoven med den så den kunne bruge sin næse og hjerne lidt, jeg har udviget langsomt med forskellige øvelser, så som godbidder i kopper som den så skal snuse sig fren til osv, den er utrolig lærenem og som jeg ser det, en ufattelig klog hund, MEN!!!

Den piver og piver og piver og piver og piver, den holder mig vågen 3 af 7 nætter, og det er sådan en utidig piven, utålmodig vel egentlig, den har været vant til at denne piven ustandseligt, har gjort at den har opnået det den ville med sin piven, altså opmærksomhed.

Jeg har forsøgt at ignorere den når den piver, men den kan blive ved i dage desværre


Den har ingen ro i sjælen og kan ikke bare lægge sig, uanset hvor træt den er, så er det som at se et barn kæmpe mod søvn, øjnene er ved at klappe i og hver gang den lige når at falde hen, tvinger den nærmest øjnene op og hyler endnu højere, og det er uanset hvor langt den har gået og hvor meget jeg har trænet med den


Det skal dertil siges som info, hunden lider i den grad af seperations angst og er i det hele taget lidt sky overfor fremmede indtil den kender dem, jeg har haft den i snart 6 mdr.



men fra at kravle langs væggene når der var fremmede, er den nu så scocialiseret at den uden problemer er med i stalden hvor der kommer mange mennesker, og den er meget imødekommende og løber glad hen for at snakke selvom den ikke kender vedkommende, den gør heller ikke af fremmede mere, som den gjorde i stor stil førhen. (sorry det var et sidespring men synes i skal have så meget baggrundsviden for at hjælpe mig bedst muligt)


I starten da jeg fik den turde den ikke gå ned at trappen fra soveværelset, ikke fordi den ikke kunne for når jeg gik med kunne den sagtens, men hvis jeg lå oppe i soveværelset turde den ikke gå ned alene, vel af frygt for at jeg er væk når den kommer tilbage.


Jeg har forsøgt at træne den til at ligge længere og længere væk fra mig, dvs fra at den nærmest skulle sidde på skødet af mig, til at den kunne ligge nede ved mine fødder til at den kunne ligge en meter væk osv, og det er egentlig gået fint, og nu går den også selv op og ned af trappen selvom jeg ikke er med, så det er jo et fremskridt.


MEN!!! jeg er ved at gå til af alt det piveri, der er lyd på konstant, og jeg aner ikke mine levende råd for hvordan jeg løser det og jeg er på randen af at blive sindssyg af lyden af DR's pauseskærm KONSTANT!!


For god ordens skyld skal det lige siges at den selvfølgelig er tjekket af dyrlægen i hoved og R.. og de mener det sidder mellem ørene på den, grundet stress pga flytning osv, men det er 6 mdr siden og jeg synes det punkt bliver værre og værre og værre. hvor den ellers har udviklet sig hurtigt mht seperations angst og fremmede.


hva gør jeg forkert?? jeg er fuldstændig tom for ideer, og et eller andet skal der altså ske.


indput modtages med kyshånd


katja


Gad vide om et skilt i døren med bloddoner også holder den slags væk???

0
0
Svar på denne tråd
 
 bla bla bla....
Forfatter: 
Dato:  06-01-2010 13:05

Jeg kan forstå at du har en øvre etage, og ikke kun et værelse.


Hvis jeg var dig, ville jeg prøve hver gang den begyndte at pive, stå op og ligge den længere væk. Altså dæk og bliv.

Kommer den så tilbage og begynder igen, så gå ind i et andet rum og lig den der.
(selvfølgelig samme sted).


jeg tænker bare lidt, den vil rigtig gerne være tæt på dig. Og ved at den piver, og bliver "rettet" og lagt længere væk, så burde den forstå at piveri = længere væk fra floklederen.

Når den så tier stille så ros.

Og så fortsætte, det er jo en langsom process, men kan høre at du er lidt vandt til det (:


Det var nok noget af det jeg ville prøve.


Hilsen 007.DK
Team Tude Kiks, udleverer gratis tudekiks til alle, fåes nu også med chokolade smag.
Til dig som fortjener det! ;)
Kleenex medfølger, til de ekstra trængende.
RIP-Gillir <3
Rip Baldur <3



0
0
Svar på denne tråd
 
 agent 007
Forfatter: 
Dato:  06-01-2010 13:57

tusind tak for dit svar, problemet er at jo længere væk jeg rykker den jo mere piver den, det er for at være ærlig som om at den ind imellem kortslutter fuldstændig og hvis den ikke nærmest kan hænge på min arm så piver den og den piver højt


Jeg har forsøgt mig med at rose den, hvis den feks ligger på det spot jeg har bedt den ligge på, også snart den bare holder mund for at trække vejret til et nyt piv så roser jeg den, problemet er at så snart jeg skaber en kontakt ved at rose, så piver den endnu mere og intensivt bagefter for at få kontakten igen, og roser jeg den ved at kæle den, så piver den så snart jeg stopper igen så det er som om at jo mere kontakt jo mere selvforstærkende er det.


Jeg synes jeg forsøger og forsøger med positiv forstærkning, men det bliver bare værre og værre, måske som du siger at fjerne den fra mig når den skaber sig og så snart den holder op så invitere den hen igen, men er bekymret for hva det gør ved dens seperationsangst hvis jeg feks beder den ligge i et andet rum end det jeg opholder mig i??


nogen bud???


mvh


Katja


Gad vide om et skilt i døren med bloddoner også holder den slags væk???

0
0
Svar på denne tråd
 
 Små bitte skridt...
Forfatter: 
Dato:  06-01-2010 20:10

Du må tage små bitte skridt. Hvis hunden aldrig har været vant til at være alene før, så er det virkelig en katastrofe for den at blive forladt!


Måske skal du starte med at den ligger en halv meter fra dig

bare, og så ros den ligeså snart den gør det rigtigt i bare et kvart sekund. Og hvis den piver, så skal du ignorere den fuldstændig indtil den holder op. Uønsket adfærd = ingen kontakt. Det tager lang tid, men hvis ikke du er konsekvent, så bliver hunden snot-forvirret og så er alt dit arbejde spildt.


Og så sørg for at skabe nogle situationer hvor hunden har de bedste betingelser for at gøre det rigtigt. Hvad gør den f.eks. hvis du går på toilet? Hvis den ikke piver der, så er det fordi at den ved at du er på wc, og at du snart kommer tilbage igen. Så tag et blad med ud og vær der 2 min. ekstra, så du øger hundens alene-tid.

Hvis det er så slemt for den om natten, så placer den tættere på hvor du er så den ikke piver, og så ryk den langsommere længere og længere væk. F.eks.:

Dag 1: ved siden af sengen i sin kurv

Dag 2: 20 cm. fra sengen i sin kurv

Dag 3: 50 cm. fra sengen i sin kurv osv. osv. osv.

Det skal gå så langsomt at man synes det er til grin - men hvis det er 8 års vane man skal lave om på, så er det vel fair nok at det tager tid.

Det vigtigste er bare at du ALDRIG!!! kontakter hunden når den piver! Den har jo helt klart lært at den får kontakt ved at pive - at det kun er et spørgsmål om hvor længe den bliver ved, så får den sin vilje til sidst. Den skal lære at reglerne er anderledes hos dig. Det tager tid, men den skal nok forstå det når den har prøvet til tilpas mange gange.

Du kan også prøve at give den noget beskæftigelse, f.eks. et lækkert tyggeben, og så går ud ind i et andet rum, bare ind og luk døren og gå tilbage igen, imens den tygger. Ud af rummet, luk døren, tæl til 2, ind igen. Ud af rummet, tæl til 5, ind igen osv. osv.. Så finder den ud af at der ikke sker noget ved at du er væk, og den hygger sig rent faktisk med sit ben imens.


Det var da lidt forslag, håber det kan bruges :)

Mvh. Randi

Jeg

0
0
Svar på denne tråd
 
 Måske klikker
Forfatter: 
Dato:  06-01-2010 22:34

Måske er klikkertræning noget for jer? Med en klikker kan du rose meget præcist uden du behøve at direkte tage kontakt til hunden.

Jeg kender ikke til klikkertræning i praksis, men teorien lyder som noget for jer!

Ex. Det tager lang tid at sige "dygtiig" fremfor *klik* og hunden ved den gør det rigtige.

Man skal selvfølgelig have lært hunden klikkeren først, men med en så inteligent hund skulle det gå hurtigt.


Jeg synes det er flot, du tager dig af hunden!


Hilsen WinnieK

0
0
Svar på denne tråd
 
 klikker...
Forfatter: 
Dato:  07-01-2010 09:09

Hvorfor har jeg ikke tænkt på det for det er jo netop det kvarte sekund jeg roser kræet, at den så higer efter mere kontakt, så hver gang jeg roser den med stemmen som dyyyygtiiig eller klapper den, så piver og skaber den sig endnu mere så snart jeg fjerner fokus fra den.


Et eksempel, jeg sidder i sofaen, hunden ligger på puffen ca 2 meter fra mig, han ligger pænt og tygger i et ben, så jeg roser ham ved at fortælle ham hvor dygtig en hund han er, herfra glemmer han alt om tyggebenet og så snart jeg lader blikket glide tilbage på tv'et så begynder han og pive for den kontakt der lige var vil han gerne genskabe, hvis jeg ignorere det så piver han blot endnu højrer for til sidst faktisk at gø af mig, og tro mig han kan blive ved i timer hvis jeg bare ignorere den


Hans kurv står ved siden af sengen, og jeg ved at han ikke er vant til at være i senge heller ikke hjemmefra. Jeg er 200 % sikker på at det her problem omhandler opmærksomhed, mere end seperationsangsten, for jeg kan faktisk gå ned i stalden uden ham nu en halv times tid uden det generer den, så angsten bliver bedre, men opmærksomheds problemet større og større


snakkede med dyrlægen om det igår, som synes jeg skal give den nogle dråber som dæmper den, også skal jeg opsøge en adfærdsterapeut, hun mener ikke jeg kan træne den ud af det uden den først bliver dæmpet ned, da den gearer så meget op at den dårlig kan finde ud af sit eget navn.


Nogen der kender en god terapeut nær køge området??


mvh


Katja


og ps tusind tak for jeres indput, begynder at forstå hvordan forældre til kolik børn indimellem må have det


Gad vide om et skilt i døren med bloddoner også holder den slags væk???

0
0
Svar på denne tråd
 
 går det helt
Forfatter: 
Dato:  07-01-2010 09:48

... galt må du købe et par ørepropper :-D


0
0
Svar på denne tråd
 
 umiddelbart
Forfatter: 
Dato:  08-01-2010 12:24

lyder det som om du gør rigtig mange gode ting med hunden. Stor ros til dig.

En ting, du skal være opmærksom på er, at når du forsøger at ændre hundens negative adfærd, vil den faktisk i en periode ge frekvensen af den dårlige adfærd for til sidst at stoppe med det.

Jeg vil mene, at du skal lade hunden være, når den har fundet ro. Jeg forstår godt, at du vil rose den, når den så tier stille, jeg havde nok gjort det samme.

Den lyder faktisk lidt som vores gamle schæfer og han er blevet en rigtig dejlig hund med de rette forhold.

Jeg tænkte faktisk på det samme som din dyrlæge, at give den et mildt beroligende middel for en periode. Jeg tror ikke du behøver at gå til en adfærdsterapeut lige nu, fordi du allerede har så stor succes med hunden.

Giv den noget mildt beroligende i en periode og gør som Louise forslog brug øepropper og evt. en klikker. Klikkeren er et rigtig godt redskab og det kan være han reagere mere afslappet på den end på din stemme.

En ting, jeg lærte med vores gamle schæfer, var at han var mest rolig, når han ikke havde for frie tøjler og han fik lov til at brænde noget krudt af.


Pøj pøj med det.



Hilsen,

Anja


Nu Tankefelterapeut, hjælp til sundere livsstil, angst/fobier, afhængighed (sukker, smøger mm) og et bedre liv.

www.taldigslank.dk

www.taldigglad.dk


0
0
Svar på denne tråd
 
 det her middel
Forfatter: 
Dato:  08-01-2010 16:56

har jeg gode erfaringer med som suplement til andre ændringer www.zylkene.dk godt nok kommer mine erfaringer fra katte ;-) men min dyrlæge anbefaler det meget -


Mvh. Dorthe


www.vindelhuset.dk


Opdræt af Norske Skovkatte


Smukt mussegråt islænder hingsteføl sælges

0
0
Svar på denne tråd
 
 hundeterapeut
Forfatter: 
Dato:  09-01-2010 20:53

prøv at kontakte hundegittemor (kæledyrs kompagniet), hun og Henriette derfra er rigtig søde og dygtige. De har udgangspunkt ved Viby sjælland.



Stine


Galopmenneske

- med forkærlighed

for military og pinto


Kender du en smed, der mangler en lærling?


http://www.stopvarmespild.nu

- hvis du heller ikke vil fyre for gråspurvene.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Adfærd,,,,,,,
Forfatter: 
Dato:  10-01-2010 02:21

Undskyld jeg blander mig - men jeg overhovedet ikke sikker på, at det er hundens adfærd/opdragelse/eller mangel på samme, der er humlen i dit problem !!!


Er du overhovedet klar over, hvad et præparat som Prednisolon gør ved det dyr/menneske, som får det ????


Jeg har selv fået prednisolon i en længere periode. Min mor fik EKSTREM høj dosis, da hun fik konstateret lungekræft med spredning til hjernen. Min mors veninde har en MEGET sjælden sygdom i bindevævet, som kun en håndfuld herhjemme fejler. Hun har on and of været i høj-dosis behandling igennem over 10 år.


Vi har alle ændret adfærd. Blevet hyperaktive, ja, nærmest fuldstændig KUK-KUK i rødbeden. Derfor tror jeg næppe, at dine forsøg med at ændre hundens adfærd giver voldsomme resultater før, I evt. finder en alternativ behandlingsform !!!


Jeg synes bestemt, du har mere en overgået enhver jeg kender, når man tænker på, hvad du prøver at gøre, for at hjælpe denne hund. Desværre, tror jeg, dine anstrengelser viser sig at være forgæves, hvis ikke, du vælger at kigge på den behandling, som hunden får !!!


Kemisk fremstillet medicin kan være udmærket i en periode, men nogle af midlerne giver ekstreme bivirkninger, som bestemt ikke altid forsvinder, selvom man holder op med at bruge dem !!!


Min mors veninde har på 10-15 år ædt så meget medicin, at man nærmest har kunnet redde et halvt land fra alverdens sygdomme. Hun har først fået det bedre/nogenlunde godt, efter hun har lagt ALLE de forskellige piller på hylden, og bare lever

rimeligt sundt og normalt. Ja, som hun selv siger, så har hun fået livet tilbage. Hun har virkelig haft det frygteligt. Både pga. hendes sygdom, men da endnu mere pga. alle de piller de har proppet hende med !!!


Bare, et lille pip, fra mig. Jeg synes, du gør en fantastisk indsats for den hund, men hvis den ikke kan behandles med andet, så mener jeg bestemt, det ville være mere humant at aflive den. Den lider frygteligt, den kan bare ikke fortælle dig det.


Mvh. Sabina Gregersen


Til Salg:
Meget udstyr. Kig venligst mine annoncer.

Bytter meget gerne



0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  11-01-2010 20:45

Jeg tænker på OCD (obssesive compulsive disorder). Min tidl. hund opførte sig meget som du beskriver - dog peb han ikke, men han rendte rundt om sig selv og kunne blive ved i timevis. Han jagtede skygger og vi var ved at blive fuldstændig sindssyge.


Vi prøvede en million forskellige ting, men intet hjalp. Havde flere adfærdsfolk og dyrlæger på ham og alle var enige om diagnosen. Det endte med at vi fik ham aflivet, han var simpelthen så stresset og det var synd.Han havde bare aldrig ro, sov måske max 1 time ad gangen, så startede han forfra. At vi andre så var ved at gå op i limningen var hvad det var, men det var godt nok trist at se ham være så frustreret uden at kunne hjælpe ham.


Ked af at fortælle en trist historie, men måske var det noget du kunne have i tankerne hvis du snakker med dyrlæge eller adfærdsbehandler ...


Held og lykke


//Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hyperaktiv hund
Forfatter: 
Dato:  11-01-2010 21:07

Hej KAtja!

Jeg tilslutter mig en af de tidligere skrivere om ivirkninger ved Prednisolon, måske skal du undersøge dem.


Dernæst ved jeg at på AAlborg Dyrehospital er der en dyrlæge som arbejder meget med hudsygdomme og han har samarbejde med en anden specialist i hudsygdomme/allergi. Mit forslag går ud på at tale med ham og evt. via din egen dyrlæge få en blodprøve analyseret så I finder ud af hvad hunden er allergisk overfor. Finder man først ud af det er der mulighed for at hyposensibilisere hunden over en periode. Den kan jo også have ubehag siden den piber. Dyrlægen i Aalborg hedder Michael Butler og telefonnummeret er : 98 18 19 11.


En anden måde at aktivere ham på er at give ham hans mad (hvis han får tørfoder) i en tom colaflaske eller køb en foderkugle så han skal arbejde for hans mad.


Helle

0
0
Svar på denne tråd
 
 allergi...
Forfatter: 
Dato:  11-01-2010 22:01

Hvad er den allergisk ovenfor? Kan du måske undgå at den bliver udsat for det, den er allergisk for? Så kan du forsøge uden Prednisolon, og se om det hjælper på at den ikke piver så meget, og bliver roligere. Måske er det bedre om den kløer sig lidt en periode end at den er hyperaktiv? (Men jeg ved jo selvfølgelig ingenting om hvor slem allergien er...)

Og klikkertræning er en god ide, og det med at tage det med meget små steg. Ellers er det kommet mange gode råd i tråden. Og skulle ingenting fungere, så må du jo vurdere om det er værdt det, både for han og dig....men jeg håber virkelig det går bedre!

Held og lykke med hunden! Jeg krydser fingre!

:-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 vores hund
Forfatter: 
Dato:  21-01-2010 00:37

har også en form for hudallergi, men efter at have skiftet til et allergivenligt foder sammen med konstant forebyggende behandling mod lopper er hun helt holdt op med klø sig, så mit råd må være at prøve om ikk det enten er foder eller loppe allergi, sådan at du kan slippe for at give prednisolon.


Mvh Naja




Sne sne gå din vej

Jeg er meget træt af dig:-)



0
0
Svar på denne tråd
 
 piveriet
Forfatter: 
Dato:  23-01-2010 17:56

Prøv at give den Kodimagnyl
Dosering: 15 mg/kg legemsvægt, en gang og se om den så er mere rolig. Det kan være smerter (hofteledsdysplasi eller spondylose) Mine forældres gamle hund pev hele tiden, så prøvede jeg efter aftale med dyrlægen at give han en halv kodimagnyl, han sov 4 timer ud i et (jeg troede næsten han var død)og han var så rolig uden at pive indtil den ikke virkede mere. Min gamle Dobbermann blev pludselig hyperaktiv og hørte ikke efter,og blev meget asocial omkring andre hunde, det viste sig at være spondylose der var årsagen, hun havde ondt.Så at grundigt tjek hos dyrlægen og derefter en adfærdspsykolog så kommer du nok hurtigere frem.

Det kan sagtens være et psykiskisk problem du står overfor.


MVH NajaM



A bad day of RIDING- beats a good day at work!


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Allesammen
Forfatter: 
Dato:  27-01-2010 10:50

Undskyld mit sene svar, men jeg har været inde og få en ny hofte, så jeg har ikke været ved nettet.


Hunden havde som sagt ikke de her problemer tilnærmelsesvis, da den boede hos min familie, derfor mener dyrlægen at det er en stressbetonet adfærd, dvs at den reagerer med angst, og selvfølgelig er bange for at jeg også skal forlade den.


der er ingen tvivl om at hunden altid har haft øhhhmm skal vi sige knuder i hovedet, forstået på den måde at den altid har været lidt vims.


Den fik også Prednisolon med mellemrum hos forrige ejer uden samme udslag så derfor er jeg ret sikker på at den ikke reagerer på det, hvilket dyrlægen også mente. Iøvrigt har den ikke fået prednisolon de sidste 2 uger og han klør sig ikke, så vi krydser fingre for at hans stress var en af årsagerne til at hans allergi blussede op for fuld styrke


Den får allergi foder som jeg køber hos dyrlægen og den får loppekur hver måned året rundt da loppeallergi er en af de ting den fejler.


Jeg har siden jeg skrev sidst forsøgt mig med timeout som en skrev længere oppe og det virker fantastisk.


Han er som skrevet meget opmærksomhedskrævende dvs higer så det er forfærdeligt efter opmærksomhed og blot man kigger på den på de rigtige dage kan få den til at pive uhæmmet og hvert skridt man tager er man ved at skvatte over ham


Så en dag hvor den slog fuldstændig knuder, tænkte jeg at jeg måtte kunne bryde mønstret. Så jeg tog hans kurv og gik ind i et andet rum, og bad ham ligge sig i sin kurv derinde (det var et rum hvor han ikke kunne se mig men stadig høre mig) der gik ikke engang 2 minutter så holdt han op med at pive, og efter 10 til 12 min gik jeg ind til ham og sagde meget roligt at han var dygtig lod en kiks falde ud af hånden og sagde kom.


Så tog jeg kurven med ud i stuen igen og han lå lige så fredeligt resten af aftenen OM jeg fatter hvordan det lige gik til?????


men jeg har benyttet det siden hen og med fantastisk effekt, det er som om at han når han kører op ikke selv kan finde ud af at bryde mønstret, og eneste forklaring jeg har på det er at når jeg flytter ham væk, så bryder man på den måde mønstret??


Hva mener i, er det en hensigtsmæssig måde at træne det på eller risikerer jeg andre problemer ud af det, har jo efterhånden fundet ud af at han er skrøbelig så jeg vil jo gerne gøre det rigtige.


Det skal så siges at jeg synes han slapper meget meget bedre af og jeg kan se små fremskridt og færre tilbagefald for hver dag, men jeg ville jo gerne kunne rose ham noget mere og give ham selvtillid på den måde, men kan ikke rigtig finde ud af hvornår jeg kan give lidt mere kontakt, uden at det hele vælter.


tusind tak for jeres råd, jeg begynder altså at kunne se lys for denne her dejlige vovse



mvh


Katja


Gad vide om et skilt i døren med bloddoner også holder den slags væk???

0
0
Svar på denne tråd
 
 Træningen
Forfatter: 
Dato:  27-01-2010 16:03

med ham, skal i hvert fald foregå i et meget stille og roligt tempo, ikke noget som kan få ham til at køre op i en spids.


Dejligt at høre, at du har fundet en rigtig god måde til at få ham til at falde ned igen.



Hilsen,

Anja


Nu Tankefelterapeut, hjælp til sundere livsstil, angst/fobier, afhængighed (sukker, smøger mm) og et bedre liv.

www.taldigslank.dk

www.taldigglad.dk


0
0
Svar på denne tråd
 
 Godt for noget
Forfatter: 
Dato:  15-02-2010 22:20

Prednisolon er som et tveægget sværd, hjælper for mange ting, men med mange bivirkninger!! ( de andre indlæg har ret), jeg har selv en hunderace er lider meget af allergi, meget ofte kan de ikke tåle oksekød! det hjælper ikke at købe tørfoder med for eksemple lam for er er ofte animalske biprodukter i= oksekød, jeg har i en del år brugt Henne Pet food samt deres lakseolie, jeg har 2 Bull terriere der er hvide og de har ingen allergi, bliver rost at dyrlægen for der er ingen allergi tegn som de ofte ser på Bull terriere.

Ris og kalkun eller fisk er også allergivenligt, men det er noget nemmere med tørfoder.

Prøv om du ikke kan slippe af med Prednisolonen, det kan meget nemt være årsagen til adfærdsproblemerne, men vær opmærksom på hvordan du trapper ned, det kan dyrlægen hjælpe med, du må ikke bare holde op.


Bent


Welsh Cob avler

http://www.welshcob.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 vedr prednisolon
Forfatter: 
Dato:  16-02-2010 09:40

Tak for jeres svar, men problemet er ikke prednisolon.


Bent hvis du læser mit sidste indlæg så står der også at hunden ikke har fået prednisolon i 2 uger og han har stadig ikke fået dem og kløen er da ikke vendt tilbage, så jeg vil tro at min dyrlæge havde ret da hun sagde at kløen godt kunne være stress relateret pga flytningen osv, allergihunde kan åbenbart godt reagerer med at slå ud på stress også


Jeg kender godt til de skadelige virkninger prednisolon har, bla drikker han som sindssyg i de perioder han har fået dem, systemet er jo på overarbejde.


Da han kløede sig allermest havde jeg ham på en kur bestående af kartofler med enten kylling eller lam, men det gjorde ingen forskel så derfor tror jeg ikke hans foder er problemet, hvilket det jo ellers tit er for allergihunde.


dog vil jeg lige fortælle jer at jeg er begyndt at give ham Zylkene som er et stof der udvindes af modermælken hos tæverne, og det giver en beroligende effekt og en tryghedsfølelse.

Han har fået dem 14 dage nu og de sidste 3 dage har været skønne, det er en helt anden hund rolig og meget mere glad, så det er fantastisk, nu skal jeg bare have kombineret det med en god adfærdsterapeut, tror også han er mere trænings modtagelig nu


så alt i alt gode nyheder herfra.


mvh


Katja


Gad vide om et skilt i døren med bloddoner også holder den slags væk???

0
0
Svar på denne tråd
 
 måske et
Forfatter: 
Dato:  16-02-2010 11:04

stort saftingt ben fra slagteren kan give dig nattero???


Fjordhest er bedst.


Mor til Naia født d 4-1-06





0
0
Svar på denne tråd
 
 ingen..
Forfatter: 
Dato:  18-02-2010 10:51

gode råd herfra :D .. kun et skulderklap til dig :D ..

dejligt at han begynder at falde til ro.. smider en masse tålmodighed og tyggeben jeres vej :D



" jeg er ikke overvægtig, jeg er bare underhøj! "

citat Garfield

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider