Jeg kender ikke din forhistorie, hvorfor du har været indlagt osv...

Men jeg tror at det kan være farligt at sidde og "lege" med diagnoser på et forum - det er det lægerne er til for. Man kan hurtigt tro at man fejler det ene eller det andet og blive skræmt fra sans og samling.

Jeg synes bestemt at du skal holde dig til lægen/hospitalet og lade dem om at finde ud af om du fejler noget, og i så fald hvad.

Held og lykke

//Dorte

Når lægen spørger til hvad du selv tror at du fejler er det ikke fordi han vil have dig til at lede efter en diagnose. Det er egentlig noget helt andet han er ude efter. Lægen vil gerne vide hvad du tænker, dvs patienter har tit en ide om hvad de fejler, ret ofte er de bange for at være alvorligt syge fx kræft, uden at det lægefagligt er mistanke om det.

For at undgå at patienter går rundt og bekymrer sig unødigt er det vigtigt for lægen at sikre sig at patienten ikke tænker en masse alvorlige sygdomme.

Øv, det misforstod I. Så kan jeg bedre forstå, der kun er to svar.

Jeg er absolut ikke bange, tværtimod. Det var derfor, jeg havde brug for at blive vækket. Jeg har netop ikke taget mig selv seriøst. Har totalt slået hen, når læger har sagt, "du skal ikke være bange, når jeg siger det kunne passe på det". Og regnet med, jeg blev rask om to dage, som de sagde.

Må jeg provokere - har I læst indlægget?

Jeg er meget faktuel, og tror jo netop ikke, jeg fejler alt muligt, da der jo ikke er noget, der passer på det. - Min familie er ren sygeplejersker, og er selv inden for sundheds-faget, så jeg er opvokset med en meget logisk tilgang. Og kan jo hurtigt afvise sygdomme, da jeg kan se, det ikke passer ind.

Jeg har aldrig haft ondt af mig selv, og det er det, der er godt, at jeg blev rystet, så jeg nu kan tage mig selv lidt mere seriøst. Altså - forsvars-mekanismer, som vi allesammen har, som det skulle handle om.

Lone

tror lige, jeg pinder det helt ud, så ingen er i tvivl.

Når du står over for sygdom, eller alt muligt andet i livet, kan man reagere ved accept, benægtelse, overvældelse, ydmygelse. Eller vrede, ked. Flugt, stagnation.

jeg har vist hørt for meget efter i psykologi. hehe.

Ofte reagerer du på samme måde hver gang, og nogle gange er det godt ikke at køre i samme rille. Man udvikler sig ikke.

Jeg er vant til at være stærk og køre på uanset, så det var meget godt at få et hak i tuden. Jeg plejer at undgå læger, men bliver nødt til at spille med dem, denne gang.

Jeg er ved at lære, jeg ikke altid skal være stærk, jeg kan også være SYG. Sådan ser jeg slet ikke mig selv, men jeg bliver nødt til at acceptere det- .

Folk spurgte, hvorfor kravler du og går sidelæns, og tager så på arbejde? Hvorfor skal du være så stærk? Nogen mener, det er et typisk kvinde-gen, men synes at kunne høre på svarene, at det ikke er?

Samfundet kan jo være glad, at have folk, der benægter sygdom, men nogle gange skal man være knap så meget KRIGER og kunne være svag

Lone

Har lidt svært ved at følge dig.

Er det sådan at du trodser smerter og andet, fordi du ikke vil være syg??

Går på arbejde, selv om du burde tage hensyn til dig selv og blive hjemme.

At du ikke går til læge, men tænker det går nok væk ??.

Så må jeg sige nej, sådan har jeg det just ikke.

Man skal jo ikke male fanden på væggen og tro at alt er noget alvorligt.

Men er man ude i nnoget som bare ikke går væk igen. så går jeg til læge.

Og har da gået på arbejde trods sygdom, men det var fordi lægerne sagde jeg ikke fejlede noget.

Jeg går til lægen, når jeg gentagende gange, her fejlet noget.

Eller har syntomer som kunne være alt fra hjertet til mavesyre.

Heldigvis viser de ekg, jeg har fået taget ikke på det er hjertet. Dog fandt man samtidigt noget som kunne behandles med medicin og skal kontrolleres en 4 gange om året.

Så jeg prøver at bruge fornuften, se tingene an og så besøge lægen hvis det ikke går væk eller bliver værre.

Og ja min læge siger altid, hvad tror du selv du fejler.

Dette gør han bla. for at tjekke om man går med tanker om alvorlige sygdomme og andet. som kan påvirker ens psyke og det påvirker jo også heldbredet..

jeg forstår..

Emnet sagt på en anden måde: Hvilke undvigemanøvre laver du, når du ikke gider at vaske op/gøre rent/købe julegaver osv.. eller hvilke tanker gør man sig, når man ikke har overskud på kontoen og alligevel får sig selv overbevist, man er NØD til at have de støvler i vinduet!!

Jeg er rigtig godt til at finde på undskyldninger for IKKE at gøre rent og kunne lave fantastiske krumspring, når der skulle laves lektier i skoletiden.

Jeg kan heller ikke blive syg...jeg har små børn, så er der ikke tid til den slags!

Jeg tror man bliver grebet af "troen flytter bjerge"... og i nogle tilfælde har det en gavnlig effekt!