Hej alle
For nogle uger siden jeg jeg herinde om at jeg havde opdaget min kæreste så på nøgne piger på nettet, og hvor chockeret jeg blev osv.
Jeg troede jeg nok skulle komme ovenpå igen, men fik det værre og værre og min selvtillid gik helt i bund, og jeg føler jeg slet ikke fortjener ham osv. Jeg kunne slet ikke tænke realistisk på det plan, bare tanken om han var alene hjemme og om han så sad og kiggede ??
Jeg kunne godt se jeg var kommet ud på et skråplan og jeg skal have hjælp, da det slet ikke er mig at være sådan. Der er sket rigtig mange nederlag for mig det sidste halve år, og det med min kæreste, var bare dråben til det hele krakelerede 
og jeg kan ikke selv arbejde mig op igen, jeg har prøvet og prøvet, og valgte så at tage til lægen i sidste uge, og udfra hans spørgsmål osv kunne han konstateret jeg har en moderat depression 
havde også en depression for et par år siden, så kendte godt til symptomerne og jeg har slet ikke kunnet sove osv.
Jeg har haft nogle rigtig gode snakke med kæresten og han er ked af jeg har det så skidt, og han har sagt at når jeg har det så dårligt med han kiggede, så vil han lade være, for det kunne han altså sagtens undvære, for det var jo kun en sjælden gang af nysgerrighed han havde kigget, og forstod mig godt.
Men stadig er jeg fuldstændig urealistisk mht mænds tankegang omkring at kigge piger. Vi var på landsskuet og jeg så han kiggede på en rigtig flot pige, og det gav bare sådan et stik i hjertet, og hver gang der gik en flot slank pige forbi, følte jeg bare jeg kunne krybe i et musehul, følte mig total malplaceret, grim, fed og uduelig og ville egentlig bare hjem. Da vi kørte hjemad brød jeg sammen i bilen og sagde jeg så han havde kigget og om han ikke kunne se hvad det gjorde ved mig og hvorfor han gjorde det osv. Han kunne ikke rigtig svare på det, kun at man jo ikke kan undgå at se dem. Og han blev ret såret og sagde om han da skal blive hjemme fremover... Sagde nej men at han bare er nødt til at tænke lidt over ikke at gøre det så åbenlyst.
På trods af den snak blev det ved at køre rundt i mit hoved, og søndag fik jeg ligefrem sagt noget så ledt som om han ikke synes det er noget underligt at se på piger der er 20 år yngre end ham selv. Kunne se han blev irriteret og sagde man kan jo ikke undgå at se dem! Jeg undskyldte og begyndte at græde og gik ud for mig selv. Jeg sagde at jeg godt viste den var under bæltestedet, og mandag tog jeg en snak med ham. Sagde jeg jo godt ved det er en naturlig ting at mænd kigger, og jeg jo ikke forventer han går med skyklapper fordi jeg går ved siden af, men fik ligefrem sagt du kan kigge så meget du vil og den kommentar skulle jeg nok ikke have sagt, det lyder jo dumt. Jeg har det da stadig mega dårligt indeni ved tanken om han ser på andre, tænker hele tiden vil han hellere have hende ? tænker han hun er lækker? tænker han at bare jeg kunne komme i seng med hende?
Jeg kan godt selv se jeg har et problem! Og starter ved psykolog idag, jeg vil ikke det skal gå udover ham. Men er jeg for krævende når jeg blot gerne vil have han ligenu tager hensyn til mig, og prøver at være mere diskret hvis han kigger? Jeg vil ikke tage snakken op igen, den har vi nok kørt nok i, men har det så dårligt indeni, fordi jeg ikke kan acceptere det jo min fornuft siger sådan er mænd jo, mens noget andet siger det er fordi du er så grim og fed, og han derfor har brug for at se på andre. Men han siger han elsker mig, det gør han rigtig tit for tiden, og er utrolig kærlig og opmærksomhedsfuld overfor mig. Han prøver jo virkelig selvom han har svært ved at forstå mig.
Åh ja hvad vil jeg egentlig med det her? Jeg vil bare gerne have luft, høre om jeg virkelig er for langt ude jeg har jo erkendt jeg har et problem jeg ikke selv kan håndtere, og det er vel også en styrke jeg har indset det og nu får hjælp til at håndtere det. Det er jo mit dårlige selvværd der er skyld i det og depressionen Jeg er utrolig ked af det, bebrejder mig selv hele tiden, og tænker rigtig trælse tanker som jeg bare ikke kan slippe. Det kører bare i en ond cirkel. Jeg elsker min kæreste overalt på jorden, og har hele tiden troet han ikke kiggede eller noget. nu bilder jeg mig ind han glor på alle og tænker hun er lækker osv. bare hun er slank og har lange ben osv
Jeg har mistet appetitten, men er også startet på at tabe mig, jeg gider ikke se sådan ud mere, og være så flov over mig selv. Har aldrig vist mig direkte nøgen overfor min kæreste, jeg er vel bange for han vil væmmes men han har jo valgt mig på trods af min overvægt. Og det er jeg jo nødt til at tænke på. Det ødelægger bare forholdet jeg har det sådan og vil for intet i verden miste ham så det er nu jeg skal have hjælp. Han ved jo godt jeg normalt aldrig er som jeg er nu, og det skræmmer også mig jeg pludselig har fået det så dårligt
Please lad være at starte mudderkastning mod mig jeg har det skidt nok med hvad jeg byder ham i forvejen
)
og når du så ser en pige der ser godt ud med det samme tjekker om hans øjne følger hende.
og slet ikke så besværligt indbygget som os kvinder.
og vil jo så skjule det. Men tror faktisk rent ud sagt han mente det da han sagde han ikke vil kigge mere, jeg har jo sagt at det intet gør mig hvis vi ser film osv hvor der er nøgne damer med i. Men selvfølgelig hvis han ikke kan lade være, vil jeg jo helst heller ikke han gør det i det skjulte så vil jeg jo heller han er ærlig om det og står ved at han gør det, og ikke lyve sig fra det.
Håber du forstår..
det er meget værre med det skjulte kiggen for dig - så lad ham og accepter det
til dig fordi du er som du er 