Uha lyder ikke sjovt..

Jeg lider af depration gennem nogle år nu og har/lider også af angst.. Så kender da lidt til det..

Det kunne godt lyde som noget angst, men syntes du skal tage en lang snak med din læge om det.

Får du stadig medicin for din depration ??

Det kan jo også værer nervøsitet pga af dit nye job..

Men vil da slet ikke udlukke angsten, men tag en snak med din læge og find ud af hvordan du kommer vidre..

Du er velkommen til at skrive til mig pb. hvis du vil vide mere om min angst..

Eller alt held og lykke

Panikangst er en psykisk lidelse som de fleste der ikke har prøvet det har uendelig svær ved at forstå. Det er derfor ofte meget svært at snakke med ens normale omgangskreds om det. Jeg har ikke selv haft problemet men har skrevet sammen med flere som har eller har haft det.

Venlig hilsen Allan

Tak for svar, jeg har bestilt tid hos lægen igen men der er 3 ugers ventetid, så jeg prøver atsøge info på nettet i mellemtiden, men betryggende at vide at det kan reduceres. Tak for det.

Ja ja, det kender jeg sagtens...

Lider i gennemsnit af panikangst hver 2. år i en måneds tid, og altid omkring sommer... Nogen der sagte sommer depression??

Jeg får medicin hver dag for ikke at få mine angst anfald, og det hjælper meget. Dog kan jeg i perioder (som er hver andet år) få anfald selvom jeg er på medicin. Det er typisk i perioder hvor jeg skal præstere noget, eller skal gøre noget der sætter mig i en presset situation.

Jeg fik nok sidste år og søgte hjælp hos en Tankefeldt terapeut. Det var det bedste jeg nogen sinde havde gjort for mig selv. På 4 besøg var min angst væk og jeg kunne helt klart forholde mig til angsten. Jeg fik nogle teknikker jeg kunne bruge hvis jeg skulle føle optræk til angst.

Jeg har også gået i Kognitiv adfærdsterapi, men følte mig malplaceret i den gruppe jeg var i og stoppede derfor hurtigt igen.

Det er ikke sjovt at have angst, hvis jeg har anfald eller er inde i perioder med mange anfald kan jeg godt føle mig helt ved siden af. Jeg er ikke mig selv og er dårlig fysisk. Har ondt i maven, dårlig mave, kaster op, ryster, sveder, er svimmel, hjertebanken og rastløshed.

Jeg ved at jeg aldrig kommer ud af mine piller og det er ok. De er jo blevet en del af min faste hverdag, og om jeg aligevel skal tage vitaminpiller eller p-piller plus anti depressiv medicin er for mig et fedt.

Jeg kan klart anbefale dig at tale med din læge og måske selv ringe til en psykolog, for meget kan løses med snak hos en proffesionel.

Kh

Mette

Det lyder da lidt uhyggeligt da jeg allerede for medicin mod depression og så alligevel for disse anfald.... Men en slags terapi skal der nok oveni - håber lægen kan hjælpe mig.

også døjet med angstanfald, har både været i kognitiv terapi hos psykolog og gået hos en psykiater. Jeg har prøvet flere forskellige typer antidepressiv før vi endelig fandt et stof som virker godt på mig.

Så nu sker der kun meget sjældent at jeg får et anfald, kan godt føle angst men i mild grad, og slet ikke invaliderende som det har været førhen hvor jeg ingenting kunne.

Så synes helt klart du skal bede om en henvisning til en psykiater for at få en snak om medicinen, det har ihvertfald hjulpet mig utrolig meget.

Mvh Naja

Tak for de gode råd ;0)

Hej Bettina,

Angst er rigtig fælt. Og ja jeg har selv haft megen angst og også depression. Og i en periode fået medicin for det. Det er halvandet år siden, jeg fik det.

Idag har jeg det rigtig godt. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har mærket angst.

Jeg har
KÆMPET for at komme fri af angst og depression.

Det der primært har hjulpet mig er gestaltterapi.

Og jeg har selv uddannet mig til gestaltterapeut.

Og en del andre ting også..positive tanker, healing, løb, sund mad, god og tilstrækkelig søvn, vitaminer og mineraler. Omlægning af mit liv mht. retning. Oprydning ift. venner. Sige til og fra.

I gestaltterapien siger man at angst kommer af en tilbageholdt følelse. Eller noget man har brug for at gøre - men ikke får gjort. Angsten kan på den måde bruges som vejviser..

Jeg håber for dig at du får det godt igen og finder den vej, der er din.

Jeg har lidt af angst siden jeg var 14-15 år til i dag 40 år. Jeg har de sidste tre år fået lykkepiller, det har tildels fjernet panikangsten. Det får jeg nu kun hos tandlægen eller i andre situationer hvor jeg er presset og ikke kan komme væk (flygte) jeg har gået på daghøjskolen med angst og fobi, i gamle dage lå den på Israls plads. Men den blev flyttet lige efter jeg var stoppet der inde, i omkring år 2000. Det hjalp umiddelbart lidt på panikken, men jeg har et generalt forhøjet angstniveau. Lider osse af social angst. Jeg har osse prøvet kognativ gruppeterapi på Sankt Hans i Roskilde (det er gratis !)Men det hjalp mig slet ikke, tvært om. Jeg har en tendens til at tage andres angst til mig, altså de fysiske symptomer. Jeg er blevet pensioneret det har til gengæld hjulpet meget, at jeg ikke skal ud og afsted med bus og tog osv. Jeg får osse anti psykotisk medicin det gir osse lidt ro i øverste etage.

Hvis det er noget, du lige har fået, kan du nok behandles hos en psykolog men hvis det er nået at blevet en del af dig, skal det måske behandles med medicin. Desværre er der lang ventetid og en times behandling med tilskud koster omkring 400 kr i timen.

Der ligger oftes en depretion til grund for angsten.

Held og lykke med behandlingen

Du kan læse lidt om angst på dette link.

www.psykiatrifonden.dk/sygdomme/ fakta/angst.html

Jeg har også lidt af dep. og angst (eller gør det vel endnu, da jeg stadig har behov for medicin og samtaler).

Når du udsættes for eksta pres i din hverdag som fx. nyt job, kan alle symptomerne bryde ud igen. Og man kan jo også få angst for selve angsten. Man kommer let til at tænke; "Åh nej, bare jeg ikke får et angstanfald første dag på det nye job" - og så bliver man faktisk angst bare ved tanken. Jeg er også lige startet på et nyt job på fuld tid for få uger siden. Det har været lidt af en kamp, men jeg tror, at det værste er overstået. Jeg nægter at lade mig styre (alt for meget) af angsten.

Det, som virker for mig, er at gå til psyk. samtaler. At have en som lytter til ens mærkelige symptomer og er fuldstændig forstående er vigtig. Og så får man også nogle tips til hvordan man kan kontrollere angsten - selvom det er en svær ting at få kontrol over!

Så til lægen igen og bed om en henvisning til en psykiater eller psykolog.

Jeg kan forresten også anbefale en bog, som hedder "Et liv uden angst" af Maria Ørnbøl Trier.

Tak for jeres svar, det er åbenbart mere udbredt end jeg troede...

At du kan få medicinpsykose- det er ER meget sjældent, men jeg får det af en helt almindelig smertestillende pille. (Ipren). Jeg får højdeskræk/ubehagelig fornemmelse ved at kigge på høje træer- eller bare billeder!

Meget underligt! Men det blev slemt sidste år, hvor jeg tog dem dagligt. Så holdt jeg op. Og tog dem igen- og så kom de symptomer igen.

Da jeg i forvejen har depression, men ikke angst ellers, kunne jeg indkredse det til- et ret sjældent symptom.

Det er noget møg, da jeg i forvejen ikke kan tåle ret meget medicin!