Man lader hende vide hvordan man har det, med det hun gør. Har dette ingen effekt så kan man vælge at undlade at lave faste aftaler med hende fremover, i det at de åbenbart ingen betydning har alligevel. Jeg var blevet tosset.

fortalt lige hvad jeg mener om det og hun bliver bare væk så ... det værreste er at hun kan ik finde på at ringe nej hun smser bare .... jeg tænker hun er 14 år gammel ...

så er der jo ikk andet for end at fortælle hende at du ikk er interesseret i at lave aftaler med hende når hun hverken kan, vil el gider overholde dem. Og at eftersom du tilsyneladende betyder så lidt at det er sådan det er så er det slut med aftaler fremover.

Det lyder måske hårdt. Men sådan ser jeg på det- og sådan ahr jeg det med det. Jeg hader at se andre mennesker blive fejet væk på den måde.

Hvad er bedst en ligeglad mor der gør som din og fortsætter og passer dig ind udelukkende hvis ikk liiiige hun skal andet- eller ingen nmor at have og bekymre sig om er ligeglad med en, som man gang på gang sidder og venter på IKKE dukker op og bare sender en sms.

Jeg ville ikk finde mig i det. Virkede det jeg sagde ikke, så ville jeg nok vælge ikk at ha kontakt med hende i en periode. Virker det ikke havde jeg nok helt holdt op hvis jeg skal være ærlig.

Hvis min mor var sådan så gad jeg hende ikke en aftale er en aftale

.. at der ikke stikker noget andet under, mht. aflysning af brylluppet? Nu ved jeg godt, at der er mange måder at holde bryllup på, men hvis det er med kjole, mad og hele balladen, så er de fleste af tingene vel både bestilt og betalt. Ergo vil der ikke være noget sparet ved at aflyse. Medmindre altså at grunden er en anden.

Er denne upålidelighed noget der er kommet eller har hun altid været sådan? Ligesådan med sms'erne... Er den adfærd også kommet? Nogle gange er det jo nemmere at sende en sms, fremfor at skulle håndtere mennesker i en direkte samtale.

Der er mennesker der opføre sig respektløs over for andre. Jeg havde en søster der konsekvent kom 30 minutter forsent hver gang vi havde en aftale.

Jeg idiot fandt mig i det i mange år, men en dag blev jeg enig med mig selv om, at nu skulle det være løgn.

Helt bevist kom jeg 40 minutter forsent til vores aftalte tid.

Det resulterede i at min søster stod og gloede helt forvirret hvad var nu det.

Jeg må her tilstå at jeg kom til den aftalte tid, men ude af syne.

Ganske rigtigt - min søster kom de sædvanlige 30 minutter for sent.

Da hun havde stået der i de 10 minutter, dukkede jeg op og sagde hej osv, ingen undskyldning eller noget fra min side, jeg lod som ingenting.

Fra den dag kom hun altid til aftalt tid.

Det jeg vil med denne historie er at sige:

I stedet for at bebrejde din mor og blive sur på din mor prøv at gør det samme imod hende, som hun gør imod dig.

Så kan hun lære det, kan hun. at respektere dig.

Jeg ved godt det er svært at gøre ting der ikke ligger til en, men, måske er din mor ikke selv klar over, hvad hun gør imod dig.

Hilsen Annie

sådan altid og jeg har fået nok nu..

jeg har kigget i kalenderen og vi fik bedsked og bryllupet i nov sidste år , så der har været rig mulighed for at spare de penge sammen..

hendes begrundelse er at leje af tøj og maden var for dyrt .. jeg tænker det kan sgu da ikke komme bag på dem 14 dage før og det måske burde være bestilt..

hun kan ikke håndtere at man siger noget til hende og derfor skriver hun sms til mig , hun har dog opdaget at jeg så bare ringer og kræver svar..

jeg kom i tanke om at hun var så forarget over der var nogen det ikke kunne komme fordi de skulle på ferie , ja flot at blive det når man pisser på 50 gæster og alyser 14 dage før..

det var seriøst ikke et menneske jeg gad spilde min tid på, mor el ej. Nej... Man skal ikk lade sig pi*sse på, på den måde. Da slet ikk af sin egen mor.

hun kan for efter tiden rende og hoppe ...

hun har lige skrevet at hun ville komme forbi i morgen formiddag , jeg skrev at jeg gad ik vente på en der ikke kom alligevel. så hun kommer ik alligevel fint med mig gider ik se hende.

godt, husk at holde fast i det hvis hun fortsætter. Forbedrer hun sig skal hun da vel ha en chance, men så må du jo bare slå i bordet første gang hun gør dette igen og så lade slut være slut. For det dur ikke den slags. Men derfor skal man huske at mennesker KAN ændre sig alligevel osse.

jeg på.. klart hun kan forbedre sig , meeen jeg tror ik det sker..

Min far er lige så utilregnelig som du beskriver din mor. Det er mange år siden jeg mistede al sympati for ham og i dag har jeg erkendt at vi ikke har noget reelt forhold til hinanden længere. Han bor stadig sammen med min mor (Gud ved hvorfor hun finder sig i det!), som jeg ser ofte og har et godt forhold til, så vi ses da når han er hjemme (han arbejder meget). Men den dag min mor går bort og han stadig er her, så bliver han en meget ensom mand, da han efterhånden har skuffet og såret så mange omkring ham at ingen vil besøge ham.

Fx var min far hverken til stede da jeg blev færdige med skolen, student eller andre vigtige mærkedage i mit liv (ej heller mine brødres). Han har aflyst utallige aftaler og spruget fra ferier sammen med min mor i sidste øjeblik til trods for betalt hotel og flybilletter osv. (senest i år) listen er uendelig... Da jeg blev færdiguddannet, var en meget vigtig for mig at han var til stede, hvilket jeg fortalte ham og jeg havde gjort op med mig selv at kunne han ikke finde tiden (og lysten) til at dukke op den time, så magtede jeg ikke at give flere chancer. Han er selvstændig og har flere ansatte som sagtens kan overtage imens. Jeg har snakket med ham om det og meget kontant fortalt ham at han virkelig må tage sig sammen, han har mistet tiltroen fra hans egne børn og hvis han ikke vil miste børnebørnene også, så skal der ske drastiske ændringer.

Jeg synes du skal snakke med din mor om dine følelser, der er måske stadig håb endnu, desuden kan det netop være et tegn på at hun har det svært og har brug for din hjælp og en at snakke med. Måske har hun ikke selv det store overskud til at fortælle dig det og heller ikke overskud til at overholde jeres aftaler. Jeg håber ikke at jeres forhold ender som det jeg har til min far. Har det altid været sådan? Hvordan var hun før?

Winnie

hun har altid været sådan , jeg mistede sympatien for hende for længe længe siden , hun fik lige sit sølvbryllup med min far med inden hun ville skilles og havede mødt en anden inden... 3 uger efter sølvbryllupet ville hun skilles...

jeg har taget hende i at lyve flere gange og der er mange ting hendes nye mand ikkem å vide og i den dur...