Nu skal I bare høre en vild historie... Sidder og er fuldstændig måløs...
I torsdags var min mand ovre og hente vores dreng i vuggestuen, og står og er ved at sætte Andreas ind i bilen, da jeg ringer til ham...
For at få spændt drengen fast i autostolen lægger han sin telefon på bilens tag og niels den store torskeklovn, ja han kører...
Klokken var lidt over 16 og 16.18 er han tilbage på parkeringspladsen da han har opdaget at den er bortkommet...
Der låner han en mobil telefon af en mor, der har to piger i samme institution, for at ringe til sin mobil i håb om at kunne høre den...
Desværre uden held, så det er en noget negativ mand jeg får ind af døren derhjemme...
Nå men jeg får simkortet spæret hos telmore og jagten begynder på en erstatningstelefon...
Dagen efter ser vi på gul og gratis at der er en telefon magen til til salg og lige i vores lokalområde..
Ud fra billederne kan den godt ligne min mands, og da han ønsker sådan en igen ja så ringer jeg på den..
Det viser sig så at sælger bor omkring 400 meter fra vuggestuen og vi er næsten sikre på det er vores telefon..
Jeg ringer jo så og præsenterer mig og spørger om den er solgt, det var den ikke og jeg spørger ind til hvor gammel den er, det kan damen ikke huske, og de har ikke kvitteringen længere..
Som sælger skriver er der ingen tilbehør da de vil beholde det selv...
Jeg spørger så om jeg må komme og se på den og det må jeg da godt og hører så hvor de kommer fra - da jeg så siger at jeg bor i samme område ændrer stemmen sig til en usikker stemme der stammer at den er solgt, men de lover at ringe hvis den ikke bliver solgt...
Bagefter var jeg stjernesikker på det var vores telefon og ringer så til telmore og får en kopi af fakturaen på vores telefon med telefonens serienummer...
Hvad dælen gør man så?? - tja ihvertfald ringede vi til politiet og satte dem ind i situationen om at vi havde mistet vores telefon og nu var der en til salg på gul og gratis med de skræmmer som vores har, uden oplader og sælger der bor 400 m fra det sted det blev tabt...
Annoncen var indrykket samme dag som vi havde mistet vores bare knap 5 timer senere...
Politiet ringer sælger op og fortæller dem at det bliver betragtet som hæleri at sælge fundne ting og sager og siger han vil sende Niels ud til dem så han kan tjekke nummeret i telefonen..
Niels drøner derud og det viser sig at telefonen er vores!!!!
Nummeret passer helt nøjagtig...
Sælger siger at det er en telefon hun skal sælge for sin søn, der er mellem 7-10 år gammel....
Simkortet var ikke i telefonen...
Og for at det ikke skal være løgn så er det de forældre der lånte niels deres telefon så han kunne prøve at ringe til den tabte telefon..
Det er forældre som har børn i samme vuggestue og børnehave som vores - en lille hyggeligt privat vuggestue med 26 børn...
Jeg er skuffet, rasende og meget meget gal...
Da niels får sit ny bestilte simkort idag og smider det i telefonen vrimler det ind med Sms´er... og en af dem er en voicemail hvor der står sælgers nummer fra da niels lånte telefonene på parkeringspladsen...
Jeg tiltede helt ud - især på baggrund af at de i går, dagen efter, spurgte mig da jeg hentede andreas om min mand havde fundet sin telefon...
Jeg sagde til niels at skaffer de ikke det simkort så ryger der en politi-anmeldelse og hvis han ikke ville ringe og sige det til dem, så gjorde jeg...
Jeg vil ikke finde mig at blive behandlet så grimt at nogen som jeg skal leve i et lokalsamfund med...
Niels ringede dem op og fortalte at hvis simkortet ikke dukkede op så gik sagen videre til politiet...
Konen sagde at det ikke var dem der havde taget den og flippede helt ud, men niels blev stædig og sagde sådan blev det og så knalede hun røret på....
Ja, hvad skal jeg sige - så meget for at have børn i samme institution, så meget for hjælpe med at finde en tabt ting, så meget for at niels kender dem da han leverer grus flere gange pr uge hos dem...
Tja - heldigvis narer den snu den mindre snu!!!
Og så håber jeg at de opdager at de ikke løber om hjørner med sjællænderne fra nørgaard....
Og så for en skide mobil...
