Der er nok en enkelt eller tre herinde, der husker, at jeg har gang i et langdistanceforhold af rimeligt voldsomme dimmensioner - han bor i USA og jeg bor i Danmark. Vi har her i midten af maj været et par i 1 år og 3 mdr 
Jeg så ham sidste gang d.4.januar kl. alt for tidligt i Aalborg Lufthavn hvor jeg sendte ham afsted - først mod Kbh, derefter USA - men vigtigst - jeg sendte ham afsted for en lang lang periode... Men ved I hvad?? Den er snart ovre
Det er jo lige 4 mdr. siden nu og jeg skal se ham igen d.26.maj! Er der nogen der glæder sig??? Ja, det tror jeg nok der er 
Vores evigt usamarbejdsvillige liv vil selvfølgelig, at vi denne gang skal ses i Spanien - hos hans forældre, hvor han skal bo i en måned, da han skal opereres i knæet (fodboldskade - doh! - computernørd, bliv ved din læst!). Dem har han ikke set i et år, så det bliver ret mærkeligt at jeg også sådan lige skal bo der et stykke tid... Og - nå ja - han skal selvfølgelig opereres liiiige midt i min eksamen, så det er jo 'skønt'
Projektafl. d.22., karneval i Aalborg d.24., Spanien d.26.-4. og så hjem til eksamen d.11. - så har jeg min bachelor og hurra for det
Derefter til Spanien igen efter en uge eller to hos min egen familie og så daffer vi sandsynligvis til USA d.2.juli hvor jeg bliver i 2 mdr. indtil min kandidat-udd. starter herhjemme i september imens han forsvarer sin afhandling og flytter til Seattle for at arbejde for Microsoft. Længere har vi ikke planlagt - det kan slet slet ikke betale sig for tingene ændres konstant. Hans ødelagte knæ og Europatur her midt i den sidste fase af hans ph.d. var IKKE planlagt, skulle jeg hilse at sige..!
Damn - der er dælme alt for meget logistik i det her forhold 
Men yay - var lige nødt til at dele min glæde - selvom det er lidt på forkant
Noget andet er så, at jeg er DRØNnervøs for mødet med svigermekanikken - hvad skal jeg tage med til dem for at bløde dem op?
Noget dansk, der ligger indenfor SU'ens grænser.