Jeg har ingen anelse om, hvilket forhold, du i øvrigt har til kærestens farmor, men jeg tror godt, at jeg kunne finde på, hvis det gentog sig som du beskriver, at give tilbage med: "Du er da også blevet lidt tyk. Skulle du ikke tabe dig?"..

Og når hun så måske så helt forkert ud i ansigtet, så sige; "Ja. Der kan du se. Det er ikke sjovt at få kommentarer til sin størrelse, så jeg vil gerne have at du lader være med at kommentere min"..

moonqueen;

egentlig har jeg et ok forhold til hende.. sød ældre dame, men nogen gange så tror hun at hun er lidt bedre end alle andre og kan finde på at sige ikke så pæne ting... nårh ja, også kan hun godt li' en drink eller 10 og kan blive virkelig frygtelig at hører på for det er som om hun godt kan li' at sætte folk i situationer de ikke vil være i..... har engang spurgt mig -hen over bordet til en stor familie fødselsdag- om hvordan hendes barnebarn så er i sengen....... øhhhh ja, der blev jeg så ret rød i hovedet og det er bare et super billede på hvordan hun er.... hun kan sige ting på en sådan "sød" måde at man knapt kan tillade sig at blive fornærmet, selvom hun ikke ligefrem siger noget særligt pænt om folk...

da min kæreste og jeg startede med at være kærester for ca. 6 år siden gik vi på samme gymnasium, og da vi så havde været oppe til eksamen spurgte hun selvfølgelig hvorda det var gået.. min kæreste havde så fået 10 og jeg havde så fået 8. hun valgte så at præsentere mig til noget familie med beskeden "ja, det er så thomas' kæreste, hun er ikke så god i skolen"... -og hvad siger man så lige.....

At kritisere folk pga de er tynde, er præcis ligeså grænseoverskridende som hvis man kritiserede folk pga deres overvægt.

Det er håbløst at modtage den form for "andres mening omkring ens vægt" - for ja - hvad skal man stille op? straks gå amok i flødeskumskagerne så man kan komme til at ligne dem selv og dermed indgå i dejlig enighed om at det er ok at have lidt ekstra på sidebenene?

Eller udvikle anorexi - så de på et tidpunkt vil indse at man faktisk var flot - dengang de altid skulle himle op om at man var undervægtig..?

Nej - spøg til side.

Jeg tror det bedste er at sige fra, for nej det stopper sansynligvis ikke, det er en eller anden sær blanding af misundelse og misforstået omsorg - der får folk til den slags (tror jeg).

Afhængig af situationen ville jeg nok - hvis det var mig - svare noget med - "jeg ser ud som jeg gør, vi er alle forskellige" - og hvis det ikke hjælper: "kan du ikke lade være med altid at kommentere min vægt, det er ubehageligt for mig".

Eller også tage det lidt mere venskabeligt: "synes du det? Nå men jeg er altså rigtig glad for min vægt, - så er der ikke så meget at slæbe rundt på "

På et eller andet tidspunkt må de vil holde op med at føle det interessant - når man på den ene eller den anden måde understreger - at man intet problem har med sin vægt, og heller ingen planer har om at få det

ja og det er fordi jeg aldrig spiser noget -tror du ikke???

Eller?

Ja jege r tynd og har det fint med dem -slut

... da jeg mødte min kæreste vejede jeg 56 kilo (er 165 cm høj) og var derfor væsentligt mindre end hans mor og søster, som begge er overvægtige. Det skulle altid kommenteres, ikke på samme måde som dig men mere sådan "tag en kage til, du kan jo tåle det...".

Til sidst blev det svigerfar for meget, og så kom det tørt fra ham "det er jo nok fordi, hun siger nej tak, at hun kan tåle det"

I dag er kommentarerne stilnet af, men jeg har så også taget en hel del kilo på. Det er sgu alle de kager, jeg "godt kunne tåle".

den her er god;

ja og det er fordi jeg aldrig spiser noget -tror du ikke???

sidst hun sagde det, sagde jeg bare "at det synes jeg nu ikke" men det fattede hun ikke for det blev så bare kommenteret en gang til senere den aften...

Luk ørerne eller sig til hende, at det er IN

Eller hvad med, at man får det så fantastisk, når man ser sådan ud, og at hun skulle prøve det selv

Hej.

Jeg har samme problem, det er mest min mormor der skal sige jeg er tynd, har prøvet at forklare hende hvordan jeg havde det med det, lige da jeg sagde det, forstod hun det godt, men hun siger det stadig. Og det er bare så trættende at høre på!

Men jeg er bare begyndt at lade som om jeg ingenting høre, gider ikke lade det gå mig på. Min fars kone som er tyk har også travlt med det, men der køre jeg bare med når den kommer ja du kan jo tåle lidt mere, så ja det er lækkert bare at kunne spise uden at tænke på vægten. det kan hun ikke så godt li at jeg siger, men gider ikke længere at tænke på hvad hun syntes for det gør hun ikke ved mig!

Totalt grineren!!!

I dag er kommentarerne stilnet af, men jeg har så også taget en hel del kilo på. Det er sgu alle de kager, jeg "godt kunne tåle".

Yiip - mon ikke du bliver påvirket af hendes kommentar, fordi du ikke har det så godt med din krop - trods det du skriver det modsatte???

Jeg bliver da ikke påvirket af, at folk beder mig spise en kage til, jeg bliver glad.(og tager kagen)

Jeg tager sgu også kagen .

Alle havde frygteligt travlt i mine teenageår, lider hun nu af anoreksi og bla bla. Derudover kom kommentaren altid; Bare vent til du kommer i tyverne så kan du ikke æde som en damptrommel.

Jeg æder stadig som en damptrommel, fylder 29 år og vejer stadig ikke mere end 60-65 kg. Til trods for en højde på 180.

Hvorom alting er min vægt og højde stoppede samtidig da jeg var 13 år.

vejer 53 kg og er 167 cm høj. jo jo min mor og svigermor ku grov blive enige om hvor tynd jeg er og at jeg skulle tage lidt på. det vile være pænere. men who cares. jeg spiser det jeg har lyst til og er stadig lige tynd. så sådan skal jeg bare se ud. syntes også selv jeg ser ok ud. jeg har former und alles

som du selv siger så kan du enten finde dig i det eller også fortælle hende at du faktisk blir ked af hendes evige kommentarer.

når hun er fuld kan du ikke regne med noget men i ædru tilstand vil hun nok ikke længere få lyst til med vilje at gøre dig ked.

og eller må du give igen af samme skuffe. spørge om hun ikke drikke for meget

Jeg kan ikke forstå, hvorfor du insisterer på at have det skidt med de kommentarer.

Jeg mener, who cares? Hvis du ikke selv synes, du er for tynd, kan det da være totalt lige meget, om farmor synes det ene eller det andet.

Jeg får også tit den der med, "Du er så TYND, du kan godt tage en kage mere!" Jeg plejer bare at svare, "Tja, det kan jo godt kalke til indvendigt uden at det kan ses udefra!"

Det plejer at lukke munden på de fleste.

-+- Zip.

til tider kender jeg det godt- ind i mellem får jeg osse den slags kommentarer- jeg er 165/166 høj og svinger mellem at veje 50 kg og til 56 kg.

Du kan jo tåle det-

Er du ikk ved at være lige lovlig tynd-

Har du ikk tabt dig igen-

Hmm jo OG?

Altså du kan jo osse bare æde som en gris uden at tag på af det. Ja og er det ikk abre heldigt for mig måske Når nu jeg osse er så madglad?

Ja ja det holder nu nok når først jeg er blevet gravid og laske fed- så blir det ski nok til

Skulle du ikk tabe dig lidt-

Skulle du ikk holde lidt igen-

Er du sikker på du har godt af det der-

Til den tid blir mine kommentarer bare til-

Nåh sidst var jeg for tynd el nåh jeg troee ikk jeg kunne blive tyk nok! El. jo det er så hva der kan ske når nu man giver forældrene et barnebarn. Årh jeg har masser kommentarer.

Jeg er så ligeglad med den slags kommentarer- det rager mig et stykke. Jeg er mig og er og ser ud som jeg gør- og det er jeg stolt af!

Jeg kan dog godt forstå det kan irriterer når hun kommer med så grove kommentar- men mi svar til hendes " nåh er mit barnebarn så god i sengen " havde nok bare været- Ja fan*eme ja han er- jeg ahr aldrig fået så god tissemand i mit liv!

Nu kan jeg osse selv være ret grov og er alt andet end blufærdig hva den slags angår.

Guud hvor er den køn din hest! Det er den pæneste brogede jeg har set..:-)

mormor droppede kommentarerne om min vægt dengang hun IGEN kommenterede at jeg da vist havde taget på siden sidst:

Jeg konstaterede noget tørt: "Jeg har så tabt 3 kg siden sidst vi sås!" ... Sjovt nok har jeg ikke hørt et muk siden da

min familie punker til mig, hver gang vi ses. Jeg synes, det er deres problem. Mine søstre har haft spiseforstyrrede - de kan ikke glæde sig på mine vegne, uanset hvad jeg vejer. Jeg har altid været en pind, og har nu fået antydningen af hofter, og er super glad. Hvad jeg har lært af at have spiseforstyrrede søstre er, at jeg ikke skal fortælle dem, at jeg elsker min krop. Det kan de slet ikke forstå, nogle mennesker kan-

Sig til mormor, at du elsker din krop. Selv hvis hun ikke fatter det, er det rart at fortælle sig selv

Finten for kvinder er i øvrigt at lade være at spørge, "hvordan ser jeg ud", men snarere sige, "se, jeg har taget 1 kg på, JEG synes bare, det er vildt flot" (og undlad at spørge, "synes du ikke OGSÅ") Det er egenkærlighed.

Lone

Lone:

nu vil jeg sige at det ikke passer at alle spiseforstyrrede ikke kan forstå at nogle kan elske deres krop.

Er selv spiseforstyrret (og har været ret alvorligt, tæt på død), jeg kan ikke holde min egen krop ud, men kan være misundelig på andres kroppe. Og tænke at de må elske at se sådan ud, og jeg ville gerne se sådan ud. Og sådan kender jeg flere spiseforstyrrede der tænker.

Yiip... ignorer hvad de siger, og glæd dig over du er tilfreds med din krop. det kan ingen tage fra dig medmindre du lader dem gøre det.

En mulighed var vel at fortæller "farmor", næste gang hun stikker til dig, at du er tilfreds med din vægt, og at den ligger inden for "normal-kurven".... Så er der vel ikke så meget mere at sige til det.... Hun kan selvfølgelig begynde at fortælle dig, at hun mener at det er helt hen i vejret, men det er da så også det.... Og det bliver hun vel træt af....

Tak

... havde lidt samme tendens da jeg var ganske ny i familien.

I starten var jeg pæn og høflig, men på et tidspunkt blev det for meget, og jeg bed hende af med et "Ja, og det sidder på mit eget!"

Jeg har ikke hørt noget siden....

Hilsen Sif

hele min levetid på nær de sidste 2 år har jeg altid fået at vide, at jeg var meget tynd.

Især én skulle altid kommentere min vægt, eller mangel på samme. En dag blev det for meget for mig, og da hun endnu engang sagde: "hvor er du altså tynd" svarede jeg "ja, men jeg har sgu ikke så grimme sko som dig"

Det var noget mærkeligt ævl, jeg fik fyret af, men det virkede sgu, og hørte aldrig flere kommentarer fra hende, om min vægt.

Du kunne jo også spørge på den interesserede måde, om hun kan huske hvordan det føles??

Min familie har altid stukket til mig, og jeg har altid fået at vide at jeg var for tyk (havde vidst også et håndtag for meget), da jeg så tabte mig 15 kilo for at blive slankere fik jeg at vide at jeg var SÅ tynd og nu måtte jeg ENDELIG ikke tabe mig mere og at jeg var blevet så hulkindet og mager(overdriver du ikke lidt svigermor?)

Meget muligt, men jeg vejer altså pt. 70 kilo og er 180 cm høj, så jeg er tilnærmelsesvis hvad man kan kalde "normalvægtig" - ikke slank og tynd

Ens fedtprocent kan jo stadig være alt for høj selvom man er normalvægtig - min er på 32 og den må være mellem 17 og 27

Men familien skal vidst bare kommentere evig og altid.

Men må indrømme at jeg nok hellere vil være for tynd end for tyk hvis jeg kunne vælge!

Her kan jeg vist være med

Jeg er 168 cm høj og vejer 45 kg - er 14 år. Jeg ved godt det sikkert er for tyndt, og mit BMI er for lavt og bla bla, men jeg har masser af energi, jeg spiser godt og jeg føler jeg har det godt.

Noget andet er så at jeg godt nok ser meget tynd ud, men det kan jeg vel ikke gøre så meget ved, selvom jeg godt ville af med de "lufthuller" mellem benene

En fra min klasse kommer også tit med kommentarer om, at jeg skal spise noget mere og få lidt sul på kroppen.

Plejer bare at sige, at det er dejligt ikke at skulle være bange for at spise en kage for meget, eller også siger jeg bare "ja, jeg er for tynd" på en glad måde, så ved hun slet ikke hvad hun skal svare.

Har overvejet lidt ondt at sige næste gang: "Har du ikke også taget lidt på?" og så kigge undersøgende på hende ( ), hvorefter jeg siger "se, det er ikke sjovt at ens krop bliver kommenteret".

Hmm... Hun virker da lidt træls, hende svigermor. Jeg synes ikke, hun behandler dig særlig pænt- hun skal sg* da respektere dine grænser. Det er, som om hun lige afprøver, hvor langt hun kan gå (måske får det hende til at føle sig "større"?)

Det skal du ikke finde dig i! Hav nogle rappe svar klar, på de områder, hun plejer at "angribe"- gerne noget a la hendes egne "søde" bemærkninger, hvis du kan.

Du er nødt til at sige fra, så hun respekterer dig og dine grænser.

Må vores problemer aldrig blive større

Er selv mager og får da også kommentarer - men enten tager jeg dem, som et kompliment - ellers ind ad højre og ud af venstre.

Ville da aldrig give mig til, at diskutere med en gammel sørgelig farmor, som jo tydelig nok har det skidt, siden hun er så "tørstig".

Ældre mennesker er ikke nemme, at opdrage, så vær da det større menneske og brug dine resourcer på konstruktivt istedet.

Hvis du er tilfreds med dig selv, hvad betyder hendes mening så?

Læste lige en vittighed og kom i tanke om denne tråd

Den kraftige til den slanke:

"Når man ser på dig, skulle man tro der var hungersnød i Danmark"

Den slanke til den kraftige:

"Ja, og når man ser på dig, skulle man tro det var din skyld"

Får dagligt kommentarer af familie, venner, kollegaer og klienter....

Røg fra 78 kg ned på 63 efter min skilsmisse sidste år. Er 178 høj, og ved godt at jeg ikke vejer for meget. Men jeg kan spise det jeg har lyst til, bikini sæsonen er på vej og jeg har det skide godt. Så whatever.

Plejer at sige at det da er fordi jeg har tabt 115 kg på 1/2 år, ja de ca 100 var jo ham eksen.....