Undskyld mig men hvad vil du med ham???

Som jeg læser det så er han jaloux uden grund?? Du har jo ikke lavet noget med vennen? Jeg synes godt nok han er kontrollerende og hvis han går i så små sko at han ikke vil lade dig modtage et opkald fra en af hans venner, ja så synes jeg ikke han er meget bevendt .

I bund og grund stoler han jo ikke på dig, og hvis han heller ikke stoler på sin ven, hvorfor er de så venner?

Ekko det Ann-Rikka skrev.

:Pia

Men alligvel tænker jeg på,hvor gode venner er din kærste og ham gutten?

Er de rigtige venner eller kun bekendte?

Har gutten til vane at have en græseoverskridene opførelse,over for de andres kærster,eller ligger der evt. mere i denne historie end du fortæller?

Jeg har personlig nogle piger i min vennekreds,som jeg aldrig ville lade være alene med min kærste,ikke så meget som i et brøkdel af et sekund,ikke fordi jeg ikke stoler på en kærste,men fordi de pigers opførelse er så græseoverskridene,og uacceptabelt,at jeg ikke vil udsætte hverken mig selv ,eller min kærste for det..

Men under alle omstændigheder,så er du jo nød til,at tage en snak med ham,og få helt på det rene om i er helt slut.

...det er jo kun ham som kan svare på det spørgsmål.

Og som de andre siger så synes jeg også det virker en smule kontrollerende at du ikke må snakke med hans kammerat. Enten er der noget du ikke fortæller, eller også er din kæreste sygeligt jaloux.

med komunikationen imellem jer. Hvorfor pokker må du ikke snakke med vennen? Min beste "veninde" er en mand. Han kommer her flere gange om ugen, og er da også ven med min mand, men det er faktisk mig han kommer og besøger. Min mand synes da at det er ok, for han gider ikke tage med mig rundt til alt det hestesjov, men det gør min "veninde" som også går under betegnelsen min mand nr 2.

Min mand er sommetider på nogen kurser, hvor han sover på sovesale med damer, og det er da helt ok fra min side, jeg tror at det har noget at gøre med at stole på hinanden og kan tale om det.

Mit venskab har stået på i 20år nu, og jeg ved at det aldrig vil stoppe, og da bestemt ikke fordi min mand ikke kan aceptere det. Det er vel ikke sådan, at du har givet din kæreste grund til at være jaloux? for så kan jeg godt forstå at han er oppe på duppernen.

Nope, hans ven er ikke en pågående type på nogen måde og vi har bare snakket sammen sådan på et hyggeligt/vi-har-samme-dårligee humorr plan. Problemet er at vennen skrev til mig ofte og min kæreste begyndte at føle sig en smule overset(hvilket jeg fuldt ud forstår). Så derfor sagde min kæreste at jeg ikke skulle snakke med ham mere og hvis jeg gjorde ville det betyde at jeg ikke vidste respekt for ham(forstår ham også på det punkt).

Winther: Har ikke givet min kæreste grund til at være jaloux, men han er til gengæld en mere jaloux type end jeg er på det område.

Den dag vennen ringede til mig, var det endda et uheld at jeg tog telefonen. Jeg lå og sov og var ikke helt klar i hovedet da han ringede

Hvordan kan du lade en anden diktere hvem du er venner med? Dit venskab med din kærestes ven, gør vel ikke deres venskab ringere? Nogen mennesker snakker bare bedre sammen end andre gør. Der er da også folk i min kærestes vennekreds som jeg i virkeligheden har mere til fælles med end han har, men sådan er det da bare, og jeg vil da ikke afholde mig fra at snakke med nogle mennesker jeg kan relatere til, bare fordi han evt skulle føle sig udenfor.

Ej hvor ville jeg blive rasende hvis min kæreste sagde at der var nogen jeg ikke måtte snakke med, og stillede sådan et ultimatum op. Så kunne han så sandelig få lov at være den der gik.

I mine øjne er det din kæreste der har et problem, ikke dig. Hvis det var mig ville jeg sige at du da hørte hvad han sagde, men at du egentlig synes det er dybt urimeligt af ham at reagere på den måde, så nu synes du egentlig han har ret i at i skal gå fra hinanden. Så kan han jo tænke lidt over det. Det lyder bare som om han forsøger at give dig rigtig dårlig samvittighed, og komme kravlende tilbage og love at du aaaldrig mere vil snakke med hans ven.

Aldrig i livet, om en kæreste nogensinde skulle få lov til at bestemme, hvem jeg talte/skrev sammen med!

Sig fra, vær herre i dit eget liv. Hvad er det næste han vil bestemme? Vær vis på, at det ikke stopper ved, at han bestemmer hvem du må skrive sammen med/tale med/have kontakt til.

Ud med ham, og find en fyr, der ikke prøver at kontrollere DIT liv.

- Salvia

jeg ka godt forstå din fyr

det er da en underlig opførsel af hans kammerat

jeg havde bedt ham lade være at ringe ,da din fyr ikk bryder sig om det ,,,

og han lyder ikk som en ok kammerat over for din fyr ,,

han lyder lidt lusked

..... så må hun hellere helt lade være med at tage telefonen, når den ringer

Hvad bliver så det næste, hun skal lade være med for ikke at vække hans jalousi ??

Tage for pænt tøj på selv om hun ikke skal være sammen med ham ??

Sætte håret pænt selv om hun "kun" skal besøge en veninde ??

Skal han endelig være sur på nogen, kan han vel være det på sin kammerat ??

Mvh. Lisbeth

Du var da ikke alvorlig der, vel??

da nødt til at spørge din kæreste, hvad han mener med, at "vi" er slut....!

Så må han da ligesom kunne forklare dig det... Og bed om at få det skåret ud i pap...

Tak for jeres svar

Det er jo heller ikke sådan at han er en kontrolfreak og jeg ikke engang må tisse i fred, rolig nu...

Problemet er jo at jeg ikke respekterede at han havde et problem med det og at jeg brød hans tillid ved alligevel at svare vennen. Min kæreste har aldrig haft let ved at finde venner og denne ved betyder rigtig meget for ham, så han føler sig jo en smule tilsidesat.

Puha, synes ikke at det er en sjov situation det her Jeg elsker virkelig min kæreste, men han siger at lige nu ser han ikke muligheden for at vi bliver et par igen. Men samtidig føler jeg at han egentlig heller ikke har lyst til at slå op med mig

Zamangah: Han føler at han bliver nødt til at gøre alvor af sin "trussel", da han før har sagt at det var slut, men senere ændret mening(han tror ikke at jeg forstår alvoren i når han siger noget). Men samtidig vil han ikke have at jeg flytter og han vil gerne have en der laver mad til ham, får ham op om morgenen og alle de der praktiske ting der er ved et parforhold. Men når det kommer til det intime, er han kold og afvisende

Det er jo dejligt at have en husmor .

Det undre mig stadig at man kan bryde et andet menneskes tillid ved at tage et telefonopkald? Hvad hvis vennen ringer fra hemmeligt nr.? Eller hvis du tilfældigt møder ham på et gadehjørne?

Jeg har mandlige venner og det er der ingen problemer i, hvis en blev for nærgående skulle jeg nok selv sige fra og det stoler manden min også på. Jeg mener stadig der er noget galt i forholdet, hvis så lille en ting fylder så meget .

men måske er vennen interessandt og det kan kæresten se/mærke/fornemme?

Kubling: Problemet er jo nok at han hele tiden har set det som hans ven og min bekendte. Jeg har haft skrevet sammen med vennen før(altså før han sagde fra) og min kæreste er sådan indrettet at hans holdninger og meninger skal respekteres og jeg svigtede jo

er du hans mor eller hans kæreste ??

Man bliver da ikke i et forhold fordi "han gerne vil have en der får ham op om morgenen og laver mad til ham!"

Kan du komme VÆK!

Og det kan kun gå for langsomt!!!!

Mage til behagesyg og kontrollerende stodder skal man da vist lede længe efter

June

June det kunne jeg ikke have sagt bedre selv, jeg kan ski godt forstå at han også har svært ved at få venner, de løber da skrigende bort med alt den kontrol.

jeg har læst det rigtig mange gange i andre tråde om samme emne, den der "du fortjener bedre, kan du så komme ud af det forhold". Men som med så meget andet, er det lettere sagt end gjort. Jeg elsker ham jo og vil helst bruge hvert sekund sammen med ham Så selvom det er logisk nok, det nogen af jer skriver. Er det altså lettere sagt end gjort, når man har følelserne i klemme. Er heller ikke så stærkt psykisk og ville have meget svært ved bare at gå min vej.

Aii.... Du skrev da ikke seriøst det svar til mig!! Prøv da lige at læse det selv.... Og se hvordan det ser ud.... Hvis det var en anden der havde skrevet indlægget, hvad ville du så tænke?

I er da nogle fæ, begge to.... Hvis i er glade for hinanden, så er det ikke nødvendigt at gøre "alvor af sine trusler, så du kan lære det".... Så er det vel ikke engang nødvendigt at give trusler.... Og dig, du finder dig bare i det, i stedet for at gøre noget ved det....

Hvis han ikke kan beslutte sig til, om i skal være sammen eller ej, så SKAL du vælge for ham, og så er valget at det skal i IKKE... Du skal da ikke lade dig træde sådan på, og kun være der "af hans nåde", men fordi i har lyst til at være sammen, begge to.

Hvis han ikke er manipulerende, så ved jeg ikke hvad det kaldes... Det havde jo været langt mere rimeligt, at han havde sagt, at han bliver ked af det, når hans ven kontakter dig... Så havde du jo nok også fundet ud af, ikke at have mere end den mest nødvendige kontakt med den ven.... Og ikke det der "trusler og straf"

Uanset hvad så gør det ondt, hvis det ikke går.... Lad være med at lade dig svine mere til, end du allerede har gjort.

Dine venner, mine venner er endt op med VORES venner her....

..... stille nogle krav om en ordentlig løn, hvis han vil have dig ansat som husbestyrerinde

Eller hvad forestiller du dig lige ??

Mvh. Lisbeth

Lisbet Sejberg: Vil jo heller ikke være hans mor eller husholderske, det er bare svært at være stærk når man virkelig ikke har lyst til at give slip. Så er det lettere, sådan rent følelsesmæssigt, at skubbe tankerne fra sig og bare lade som om at alt er som det plejer...

..... jeg kom i tanke om: Hvor længe vil du ydmyge dig, hvor længe vil du trædes på endnu ??

artists.letssingit.com/danser-med- drenge-lyrics-hvor-lange-vil-du- ydmyge-dig-ffmkwwh

Mvh. Lisbeth

Kristina: Helt ærligt, hvad sker der lige for dig og din hjerne?

"Han føler at han bliver nødt til at gøre alvor af sin "trussel", da han før har sagt at det var slut, men senere ændret mening(han tror ikke at jeg forstår alvoren i når han siger noget). Men samtidig vil han ikke have at jeg flytter og han vil gerne have en der laver mad til ham, får ham op om morgenen og alle de der praktiske ting der er ved et parforhold. Men når det kommer til det intime, er han kold og afvisende"

Du skriver så senere at det er nemmere sagt end gjort at forlade ham. Og det har du evig ret i. Men hvis nu han direkte havde sagt til dig, "jeg elsker dig ikke mere og vil ingen nærhed og kærlighed have med dig, men du må godt blive boende hvis du laver mad, vækker mig om morgenen og ordner alle de andre praktiske ting" Ville du så blive? Dit svar håber jeg, for guds skyld, bliver et nej! For det er for mig at læse det der er sket i dit forhold.

Han vil gerne respekteres! Javel ja. Det er da så sandelig også i orden, men man fortjener altså kun respekt hvis man selv udviser respekt. Og det gør han døde mig ikke!!! Han viser dig nul og niks respekt og tillid og han nægter dig din egen selvstændighed.

Tro mig, hvis ikke du kommer ud af det forhold, eller seriøst får læst ham DIN tekst, hvilket selvfølgelig også kan medføre at han går sin vej, men så betyder det nok bare at han ikke vil respektere DIG, ja så tror jeg på, at dit liv ikke bliver særligt sjovt. Hvad bliver det næste? At du ikke må snakke med din mandlige nabo? Møde dine veninder, for hvordan kan han vide sig sikker på, at det ikke bare er noget undercover noget, for at skjule at du møder en anden fyr? Osv. osv.

Han vil lige så sikkert som amen i kirken pille dine grænser og din person ned, smide det væk, og bygge dig op som HAN gerne vil have dig.

Er det det du har lyst til? Skal det være dit liv? Et liv som du bruger til at behage HAM og ALDRIG dig selv? Eller har du lyst til et liv, hvor Du bliver respekteret? Har du lyst til at finde en mand som respekterer og elsker dig for den du er? Og som stoler på dig. Hvor dine venner bliver hans venner og hans venner bliver dine venner?

Jeg ved ikke hvor gammel du og han er, men i mine øjne lyder det som et "kæresteforhold" i starten af teenageårene (12-13 års alderen)

Hvorfor i himlens navn finder du dig i ham?

Vis ham denne her tråd, og du kan være vis på, at han vil blive stjenegal? For han vil forsvare SIG SELV med næb og kløer og overhovedet ikke bide mærke i DIN problematik omkring det her og heller ikke i dine ulykkelige følelser. Han vil kalde alle os der har svaret for diverse grimme gloser, og han vil blive tosset over at du er gået til "offentligheden" med det. For inderst inde ved han godt at han er gal på den. Men det vil han selvfølgelig ikke indrømme. Man er vel "macho". Og det vil være pinligt for ham. Og derfor vil han blive eddike arrig.

Han kan kun gøre det, han gør over for dig, fordi du giver ham lov... Lad være med det.

"...han vil blive tosset over at du er gået til "offentligheden" med det. For inderst inde ved han godt at han er gal på den. Men det vil han selvfølgelig ikke indrømme. Man er vel "macho". Og det vil være pinligt for ham. Og derfor vil han blive eddike arrig..."

Jeg ville nu også blive eddike arrig, hvis nogen udstillede mig i offentligheden, og jeg vidste, at jeg havde ret.

Men, jeg synes nu alligevel, at kæresten her overreagerer.

Jeg er 100 % enig med Dancer/LoneR - hvis du fortsætter dette forhold, så bliver det på bekostning af din egen personlighed, og det er en alt for dyr pris at betale for noget der ikke engang kan kaldes kærlighed. Jeg har for mange år siden selv været gift med en meget dominerende mand, ikke så slem som din kæreste, men alligevel dominerende og med trang til at jeg skulle "ændres på væsentlige punkter" Det holder ikke en meter, og for mit vedkommende endte det med et nervesammenbrud og 2 års behandling hos psykiater - jeg blev 10 år for længe fordi vi havde børn sammen, men hvad nytter det??

Jeg har en anden veninde som for et år siden kom ud af et forhold med en mand der lyder MEGET præcist som din, hun er den dag i dag stadig på depressiv medicin og kæmper en sej kamp for at genvinde sit selvværd.

Jeg forstår godt du syntes det er svært, og jeg ved også godt at det nok er lidt som at tale til en dør, at vi kommer med alle vores erfaringer og råd herinde, for du er ikke åben for at lytte til os - endnu.... jeg håber bare du snart bliver det og husk på at uanset hvor vidunderlig din nuværende kæreste er, så findes er mindst 1000 gode mænd derude der er ENDNU bedre på alle punkter!!

Så, please - tag hånd og dig selv og slut forholdet helt, det er alt for synd at du skal gå til grunde på det.

vh Miriam

Jeg vil virkelig på det kraftigste råde dig til at komme ud af det forhold!! Han lyder da ligesom min eks... Og tro mig han fik mig længere og længere med i min selvtillid, han var netop også kold og afvisende, vil bestemme over mig og jeg var også bare hans husholderske. Jeg havde også svært ved at komme væk, elskede ham jo virkelig, men det var det helt rigtige for mig at gøre, der findes altså mænd derude der ikke er sådan!!

Kom nu væk derfra!!

Jo ikke første gang han opfører sig som en nar... Men du kender jo min holdning.. få ham ud af vagten, og skynd dig at komme langt væk. Han er ikke det værd!

Jeg læsr måske Kristinas indlæg andreledes end i andre. Jeg tror kæresten er jaloux på Kristina og ikke vennen. for det er hende han er parart til at skippe ikke vennen, som han åbenbart holder meget af.

Kristina har din kæreste direkte sagt, at han gerne vil ha dig boende, så du kan tage dig af alt det praktiske? Eller har han bare ikke bedt dig om at flytte ud? for der er en stor forskel.

Jeg har virkelig prøvet ikke at tage stilling hverken for eller imod.

hvis din kæreste virkelig er så beregnene som de andre siger han er, så kan det vist ikke hurtigt nok med at komme væk fra ham. Men hvis han er den usikre type der kæmper for at beholde et venskab, skal du tage stilling til, om du vil leve sammen med en der sætter sin ven højere end dig, eller om i kan finde en løsning, og det kan jo så stadigvæk være, at flytte fra ham. Eller kæmpe for ers forhold.

Håber du finder den løsning der passer bedst til dig.

Anja

Kunne godt tænke mig at vide hvem det er at han ikke stoler på, Kristina? Er det dig eller vennen?

For efter hvad jeg ved, så har I to været sammen længe og alt det du har fortalt mig I har været igennem kræver en stor portion tillid, og det har jeg da altid haft indtryk af at I har haft i jeres forhold. Alt det pjat med han skal ud af vagten, er noget fis. Efter hvad jeg ved, har I det godt sammen, og selvom han har gjort lignende før, ej, come on. Vi har allesammen vores fejl og mangler.

Jeg tror det er vennen kæresten ikke stoler på, og idet at kæresten har svært ved at få venner, tænker han at det er bedre at støde dig fra ham, fordi han ved at du er der for ham, fordi du elsker ham.

Men om du skal finde dig i det, er op til dig selv.

Jeg er enig med din kæreste i, at du brød respekten osv, men helt ærligt. Jeg tror ikke at din kæreste er så nærgående som andre i denne tråd beskriver ham, og man vil jo nok hellere være sammen med kæresten, end at blive ved med at snakke med kærestens ven. (det lyder som om at dig og vennen ikke snakker så tit og ses så meget) Jeg ville selv bryde kontakten med kærestens ven, bemærk venligst det er kærestens ven. Man kan godt være venner med kærestens venner, MEN i det omfang at hvis vennen bliver for nærgående siger man fra.

Har I fortalt vennen at han ikke skal skrive og ringe til dig mere? For ellers er det sgu svært for vennen at vide hvad der foregår!

Nu kender jeg nogenlunde dig, men ikke din kæreste, men jeg ved du har det godt sammen med ham, og er glad for ham og jeg kan ikke se nogen grund til hvorfor det her forhold ikke er værd at kæmpe for.

Håber du ved du kan snakke med mig, også selvom jeg er gået ud, og jeg ikke kan li' du ved hvem...

men jeg har et spørgsmål der presser sig på. jeg tør næsten ikke stille det af frygt for om i kommer og tæsker mig

men jeg tænker. hvor er din fyr født og opvokset? (har han det man kalder anden etnisk baggrund?) eller er det bare en klassisk "mors yngste søn"

begge ovennævnte holder jeg personligt fra af samme grund som din tråd her handler om. man ser det bare for tit. så simpelt.

(her er det dog ok at kalde mig fordømmende og smålig )

men kære trådstarter. lyt til kvinderne over mig her. der er sagt mange kloge ord. i den bedste mening.

og få så talt ud med ham. forklar ham at det ikke er sådan klaveret spiller!