men hvofor skal vi lave brokke indæg, hvor vi skriver om hvores problemer med gemalen, når vi nu er stærke nok til selv at løse dem.

det er da meget bedre at dem der har problemer og ikke selv kan løse dem, søger råd og vejledning og feks her på hn, søger støtte fra os der kan selv og selv stoler på vores mavefornammelser.

vi er mange, som er lige glade med hvordan modebladene siger vi skal klæ os, hvilket arbejde vi skal ha for at være korrekte og på hvilken måde vi skal passe vores børn, for at de bliver til elite børn. Vi er også mange, som lever i et forhold, hvor man godt tør sige fra og klare de problemer der kommer inden for hjemmefronten.

Men vi er også mange, som respektere dem der vil leve efter de normer de bliver påduttet, for hvis det er sådan de vil leve, jamen så er det jo deres valg og ikke mit valg.

Erfaringen viser jo også her på HN at hvis man skilter for meget med sin selvstændighed og glæde ved sit liv/børn/forhold herinde, så bliver man stemplet som pralerøv, opmærksomhedssøgende eller en afdanket løgner som bare hitter på det hele og i virkeligheden nasser på sin mand, rider en grim hest og kører gamle biler. Eller hård i filten og grim i sin mund.

:Pia

i virkeligheden og har ikke brug for nettet på den måde.

De stærke kvinder, har bare ikke behov for at vælte deres følelsesliv ud på nettet, til godkendelse af et helt forum.

Det er godt nok tit jeg tænker mit, over de gentagne indlæg, om hvad folk skal gøre. Disse problemstillinger er jo noget der bare skal ordnes her og nu. Så hvorfor fanden smider man "l*rten" ud på nettet, venter i flere døgn osv. før jeg tager tyren ved hornene.

Jeg fatter det ved gud grød ikke.

Der er noget om det du siger Pjemm, Janteloven er ikke skrevet forgæves.

Men det burde vi jo som stærke, selvsikre og selvstændige kvinder jo så kunne hoppe og og falde ned på

behøver ikke udstille deres problemer i et forum på nettet.

De tager de beslutninger der nu engang skal tages og så lever de med konsekvenserne af deres valg, vel vidende at det var deres helt eget valg

Så hvad pokker skal vi så skrive om?

Jeg gider ikke skrive indlæg om at jeg har et glimrende liv med mand, barn, job, hus, bil, katte, heste... osv. og hvem ville gide at læse om det? ...og i vanlig HN stil ville jeg nok også bare få at vide at det rager jer en papand hvad jeg laver ...når jeg nu ikke har nogle større problemer.

Men bare rolig Ladybird - vi er her skam - os der ikke behøver at spørge 1500 fremmede mennesker til råds inden vi tager en beslutning

...jeg er da omgivet af "stærke" kvinder hver dag

Kvinder som er selvstændige og ved hvad de vil i livet, og som tror på sig selv, har IKKE brug for at fortælle det igen og igen.

Men hvorfor "udgive" sig for noget man ikke er? Jeg synes det er helt okay at man giver udtryk for at, man har brug for hjælp og søger råd og vejledning - det er der bestemt IKKE noget galt i...

I bund og grund er det ens jo opvækst, der styre ens voksenliv. Har man haft en god støtte og en tryg tilværelse - har der været tid til en, da man var barn. Har man fået en selvtillid og er man opdraget til selvstændighed, ja - så er chancen for et "godt" voksenliv jo en del større.

Skrift til sin ret.

Kvinder er kvinder værst, mistroistk, sladrende, så satans modbydelig også selv om de er "velformulerende".

Hvad mon der gik galt...

..har helt ret

Nemlig

Hvad er definitionen på stærke og svage kvinder??

Syntes det er noget generaliserende, at fordi man skriver om nogle problemer i sit i liv, i et forum - så er man svag og usikker.

Hvis man er stærk og sej - så gør man ikke!

Det er da den værste gang ævl, jeg længe har hørt.

Anne: kender sørme mange, som er vokset op i "familien Danmark", som bestemt ikke er stærke og fulde af selvtillid.

Og god støtte og en tryg opvækst er sørme da et vidt begreb!

Men kender også mange, som er vokset op med ringe kår, som er urokkelig tro mod sig selv og klarer selv de værste strabasser i livet, uden at kny!

Jer er i bund og grund enig med trådstarter. Jeg tager også ofte mig selv i at tænke "så find da din indre værdighed og tag tyren i hornene". Og bliver så ærgelig når mennesker ikke har højere tanker om sig selv, end som så.

Men at det har noget, at gøre med hvorvidt man søger råd og vejledning i et net-forum - den køber jeg altså ikke.

Så er ens verden sgu for lille, hvis det er perspektivet.

Vi er forhåbenlig alle stærke og svage i et eller andet omfang.

Tror faktisk, at den som syntes allermest stærk og aldrig viser en svag side - er den mest fattige i den sidste ende.

Det er ingen skam ikke altid at kunne klare tingene selv - og det er sørme aldrig til skade, at få råd og vejledning, samt nye briller på et problem.

Jer er selvsikker og kan klare det meste livet byder mig - jeg ved, at hvis jeg rammer et hul, så kommer jeg op igen - jeg er meget tro mod mig selv og er mine venners bedste ven, fordi jeg ikke fordømmer og fordi jeg har fået nogle tæsk af livet, som gør, jeg har en bredere forståelse for mange situationer.

Jeg er tilfreds med mit udseende, selvom det ikke er perfekt.

Jeg er så pisse usikker på ryggen af min hest - og usikker på om jeg nu passer dem godt nok - om de mangler noget og jeg bare ikke har opdaget det?

Jeg er til tider også rædselsslagen for, om der skal ske mine børn noget. Det flyder med tragedier og hvis det rammer dem, ved jeg, at der bliver lang vej op af hullet og det skræmmer mig.

Jeg er tryg og glad i mit forhold - for det meste. Men nogle dage bliver jeg da også usikker der - enten på ham eller mig selv.

Jeg er pisse svag til, at holde op med at ryge

VI ER JO BARE MENNESKER PÅ GODT OG ONDT... Og må aldrig glemme, at kvinder har brug for kvinder. Derfor tror jeg, at mange smider deres privatliv til skue, netop i dette forum - og det er sgu da fedt!

SÅ EN KÆMPE HYLDEST HERFRA TIL DE KVINDER, SOM ER SÅ STÆRKE DE TØR DELE DERES INDERSTE MED HN OG IKKE HAR BRUG FOR KASKETTEN; JEG KAN SELV ALT!

...læg mærke til jeg skriver chancen er større.

kvinder kan såmen sagtens skrive om deres problemer eller deres liv - det som er så pokkers interessant er bare at enten

a) sker der det at folk finder Jante frem og forsøger at træde folk i støvet

eller

b) også blir indlæggene ignoreret eller kun besvaret af de få sædvanlige...!

Jeg er en af de der stærke kvinder - og det der kendetegner mig som en stærk kvinde er dæleme ikke bare at jeg er en stor pige der kan snøre sandalerne selv - men at jeg er i stand til at bede om hjælp når jeg har brug for dem! Og at jeg er til stede i ALLE mine følelser - uanset om de er positive eller negative. Det er det mavefornemmelse handler om for mig.

Er i mine øjne, dem der ikke behøver melde ind, i tråde som denne her...for at retfærdigøre over for andre hvor stærke de er.

Og ser det samme som dig. Men det er jo kun synd for de spiseforstyrrede, uselvstændige OCD-kvinder. Jeg kender mange, og har forsøgt at få dem den rigtige vej, til selvværd, men det er skisme ikke nemt. Hvad skal man gøre, nogen, der har oplevet noget virke?

Lone

Jasper så flot pointerer... så virker Janteloven stadig - det er bare ikke "tilladt" at mene at man egentlig har det meget godt vel

nu har jeg ikke skrevet at det ikke er tilladt at mene at man har det godt - vel!!!

men at kaste rundt med janteloven, når man bliver konfronteret med at andre mener/tror, man måske ikke er så stærk som man gerne vil give udtryk for...det er da for nemt

Jeg mener stadig at hviler man i sig selv, så har man ikke det store behov for at retfærdigøre sig selv som der bliver her af nogle.

Vi er så gode - de andre er så svage

Jeg vil sige at Karina Petersen skrev meget af det som jeg selv ville have sagt

Rigtige kvinder er i mine øjne de kvinder som tør stå ved deres meninger og problemer - selv i et offentligt forum som HN. Når man er helt derude hvor alt ser sort ud, kræver det faktisk rigtig meget at vende sit liv på vrangen og "udstille" det for en masse fremmede.

Så er der nogle af disse der "vælger" at blive i offerrollen fremfor at tage skeen i egen hånd - og så er jeg stået af...

Men de der tager imod råd og vejledning og får ryddet nogle af problemerne af vejen tager jeg hatten af for. Man siger at man er sin egen lykkes smed - men derfor kan man jo godt spørge hinanden til råds undervejs.

Jeg er ikke ret gammel (syntes jeg selv ), men tit ældre end div. trådstartere herinde og i nogle tilfælde kan mine erfaringer måske bruges af de yngre kvinder.

lidt med alder/erfaring at gøre?

Synes man bliver mere og mere "lev og lad leve" og det er fint andre har deres mening, bare jeg kan få lov at have min.

Man bliver mere sikker på sine holdninger og prioriteringer og står dermed også mere fast tror jeg.

Bare mine strøtanker.

Mvh Tina

og kan faktisk ikke genkende det i mit liv. Helt ærlig tænker jeg ikke om jeg er en stærk sej kvinde eller andre er, men hvis jeg ikke er tilfreds med mit liv og dagligdag, skal jeg nok sørge for at lave det om uden det får negative konsekvenser for andre. Men det er da livsbekræftende med kvinder der har deres egne stærke meninger og tør skille sig ud på en positiv måde. Til gengæld kan jeg også sagtens rumme dem hvor det går lidt træg. Men det er utopi og tro, at alle kvinder bare render rundt og kan styre det hele til ug. Nogle gange skal man og have lov til at slappe af, knappe bukserne op og slå en ordentlig prut og hyle hvis manden er dum og arbejdet driller.

Forskellen er bare nogle bliver ved med at sidde.

Og man er da ikke svag hvis man trænger til et kram og trøst.

Der er godt nok kommet en hel masse respons, siden jeg sad og grublede i nat...

Nu kan jeg se, at mange af jer, har opfattet mit indlæg som direkte møntet på webforums og lign., hvilket det da også til en vis grad var - men mindst lige så meget på den virkelige verden, hvor jeg føler, jeg gang på gang oplever, der lader hele deres hverdag styre af, om ham "den nye flirt" nu har skrevet idag, igår eller om han helt har mistet interessen; som ikke kan finde ud af at sige fra overfor studiegruppen eller lign.

- Selvfølgelig ser man rigtig mange indlæg herinde og på andre webforums, hvor brugeren er bange for at være "ond", fordi hun har valgt at skifte sin dovne og egeocentrerede studiegrupppe/veninde/kæreste ud, og hvor man får lyst til at spørge "jamen, hvad synes du selv?"...

Vi kan hurtigt blive enige om, at de stærke kvinder eksisterer, og jeg er da lykkelig for, at så stor en del af min venindekreds netop består af stærke og selvstændige kvinder.

- At man derudover sjældent ser de stærke kvinder reklamere med deres eksistens, er vel en naturlig konsekvens af, at de netop hviler i sig selv og ikke føler behov for at reklamere (som en aden også har nævnt)...

Flere nævner janteloven som årsag til, at de stærke kvinder ikke springer ud, men jeg tror faktisk slet ikke det har noget med jante at gøre... Dem jeg oplever som stærke og hvilende i sig selv, har ikke brug for at gøre hele verden opmærksom på dem. Det kan vel sidestilles med, hvis en mand hele tiden fortæller vidt og bredt om, hvor veludstyret han er - man kan ikke lade være med at tænke, om det nu også er sandt, hvis han føler behov for at fortælle vidt og bredt om det .

At stærke kvinder skulle blive stemplet som harper, HNkællinger og lign. bare fordi de tror på sig selv, hviler i sig selv etc, tror jeg ikke på - ens indre styrke hænger vel ikke proportionelt sammen med ens manglende evne til at tale pænt til andre eller tage hensyn til den forskel, der er på en 12 årig/ en 30 årig hvad angår skrivestil og debat emner... Eller gør den?

- Det handler vel netop om at have overskudet til, at se gennem fingre med andre og deres fejl, at kunne vælge sine kampe - og gå uden om dem, der alligevel ikke har den store betydning...

Lady

Tager fejl.

DU sidder her og afgøre at HVIS man er glad for det man har, ikke er et klynkefjæs´, ikke holder tilbage med at man ikke er et klynkefjæs, at så hviler man IKKE i sig selv.

Jamen det er jo umuligt at stille alle tilpas,noget jeg aldrig har exelleret i og aldrig kommer til.

Siger man pip er man svag.

Siger man pip er man usikker.

Siger man pip hviler man ikke i sig selv.

Man hviler kun i sig selv hvis man ikke svar at man ikke er er klynkefjæs, jamen kan I ikke se det.

SNORK og nej jeg blæser på om der sidder andre, med en anden mening om hvad det at hviler i sig selv betyder.

I, De skal ikke komme og sætte normen for mig, det kan jeg selv.

jeg mangler stadig en definition på, hvad stærke og svage kvinder er???

Som kvinder er.

Det kan IKKE sættes op, da vi bruger sprogetes ord forskelligt.

Jeg tænker ikke i stærke svage, men i "så gør dog noget menneske, udnyt hvad du har"

nævnt op til FLERE gange så er vi her os stærke kvinder. Og nej vi har, hvilket åbenbart er kendetegnende for os stærke kvinder, IKKE behov for at vælte alt ud på nettet.

Hyggeligt at læse dig igen Lady, længe siden.

Og nej vi har, hvilket åbenbart er kendetegnende for os stærke kvinder, IKKE behov for at vælte alt ud på nettet.

dvs.at dem der opretter indlæg, som du højst sandsynligt læser...de er svage???

Kvinder jo nøjes.

Jeg oplever nu at blive mobbet og få skudt motiver i skoene- som stærke kvinder ikke har.

Og jeg er ikke ligeglad, jeg tør godt prøve igen. Det kan jo være folk ikke forstår mig- omvendt forstår jeg måske ikke dem.

Mit behov er nok, at jeg hellere vil spørge fremmede- og tage de skrammer det giver. Nogen få ryger på min lille røde liste. Men jeg gider ikke bære nag- ikke så længe endda. At man så godt kan formulere sig pænt- ja. Jeg kan ikke diktere HN.

Men men- idag fik jeg en rygsæk på nakken- godt nok med 2 kg fuglefrø i. A HA fuglefodring gør mig stærkere.

Det var netop min pointe - der er ingen definition på stærke og svage kvinder/mennesker.

Det er så individuelt hvad vi anser, som værende en stærk karakter, eller en svag karakter!

Tror nogle af sind, gener og erfaringer, kan "klare mere" end andre - men måske ikke på "alle områder"...

At jeg i hvert fald SELV anser mig for at være en svag person. (Og det er der nok også andre der gør - aner det ikke. Jeg har ikke spurgt). Men denne svaghed gør netop, at jeg IKKE har lyst til at overøse HN med diverse små-problemer. Hvad kommer mine bagateller dog jer ved? Om de så generer mig aldrig så meget og fylder nok så meget i min verden.

Indrømmet - det er mest fordi jeg frygter jeres dom, at jeg ikke gør det...

Ergo: jeg har ikke fattet spillets regler! SÅ kan jeg lære det!

Mig selv som svag- måske lidt slatten, men ellers er jeg ægte sølvpapir. Hvad folk mener, behøver jeg ikke at rette mig efter.

Jeg er da stærk på en masse ande områder. Min drengs uddannelse fx. Og kattene... Der er jeg benhård!

Jeg er overhovedet slet ikke ude i, at "stærke kvinder" skl være jernhårde bitches/karrie kvinder eller aldrig må vise svaghed... Tværtimod...

- Jeg efterlyser bare en tro på sig selv og sine egne værdier (jeg må indrømme, jeg er lidt overrasket over, hvor mange af de mennesker herindefra, som jeg generelt netop opfatter som stærke, der åbenbart har følt sig nødsaget til at forsvare sig overfor mit indlæg...)

Kort fortalt, hvis du selv føler, du ikke har brug for at spørge andre om råd altid, men tør tro på, det du selv føler måske ikke er helt forkert - måske ligefrem at det netop er den der berømte mavefornemmelse... Så er det måske rigtig nok - og så hører du måske netop ind under dét, jeg kalder stærke kvinder?

Jeg er ikke ude på at få folk op af stolene til et nyt 70´er oprør - tro mig... Jeg er fint tilfreds med min BH, min jobsituation og hvad der ellers stod på spil dengang...

Jeg savner bare at flere kvinder rent faktisk tør tro på sig selv og det de føler/fornemmer...

Med andre ord - hvis du ikke kan genkende dig selv i den "svage kvinde" jeg har beskrevet, så er du jo nok ikke hende

Mvh Lady

Okay - jeg må jo hellere prøve at forklare, hvad jeg rent faktisk mener mht at være hhv. stærk/svag - egentlig undrer det mig lidt, at diskussionen har fået den drejning, eftersom emnet oprindeligt handlede om at hvile i sig selv og stole på sin "mavefornemmelse", frem for at lade andre diktere sig... Men lad nu det ligge Denne diskussion er vel lige så spændende

- Og bær lige over med mig, hvis jeg misser lidt tegnsætning eller lign. Jeg har været på arbejde frem til nu

For mig er en stærk kvinde ikke ensbetydende med en "sur rappenskralde", powerkvinden der kan alt eller hende med karrieren, der overhovedet ikke behøver de der vatnisser kaldet mænd...

- For mig er det en kvinde, der tør være svag - og vise hun er det overfor dem, der elsker hende. Men det er også hende, der ikke lader sig slå ud, når livet går hende på - ligesom det er hende, hvis verden ikke bryder sammen, fordi hun ikke lige har de berømte modelmål.. I ved hende, der har udstrålingen og personligheden - hvad enten hun har model udseendet eller ej

- Et godt eksempel på en stærk kvinde (i mine øjne) er min ene gode barndomsveninde, der sidder med en knægt på 1½ år, en far til barnet der bor på den anden side af kloden - og ikke er interesseret i kontakt til drengen. Hun sidder utrolig hårdt i det økonomisk, har en bachelor, hun ikke kan komme til at bruge, da hun ikke kan skaffe institution til sin søn (hurra for hovedetstaden).

- Ét af de træk hos hende, der får mig til at karaterisere hende som værende "stærk" er netop, at hun tør være svag - at hun tør bede om hjælp, men at hun samtidig stoler på sin egen intuition - hvad det angår mænd, livsholdninger eller børneopdragelse...

Jeg ved, at der herinde findes mange stærke kvinder - det tror jeg de fleste har fået bevidst gennem årene og de debatter her har været... Men kig jer omkring - ikke kun i jeres familie og vennekreds, men også på arbejdet, studiet, stalden og hvor i ellers kommer - og fortæl mig at i ser flest kvinder, der rent faktisk tør tro på sig selv og det DE føler - fremfor hvad andre fortæller dem, de bør føle...

Mvh Lady

At man skal kunne styre det hele til UG kryds og bolle døgnets 24 timer, ugen igennem... Det er slet ikke der, jeg vil hen

- Som jeg har skrevet længere nede, har alle deres op og nedture... Det handler mere om hvordan man tackler det, når man er nede - og hvordan når man er oppe...

Jeg vil ikke skrive en laaang smøre nu - trænger i stedet til at komme i seng... I stedet har jeg uddybet, det der var min pointé i indlægget "Stærk/Svag - eller hvil i dig selv" længere nede...

Godnat

Lady

Jeg læser for det meste med på side linien - så er her skam stadig dagligt Det bliver bare ikke til så mange indlæg - i stedet nyder jeg at hyggelæse herinde om aftenen

;-)

Okay... Et sidste svar inden jeg går i seng (er vist blevet ramt af skriblo-mania )

Jeg tror, du har misforstået min pointe i mit indlæg - det handlede ikke om hvorvidt man er stærk/svag, fordi man søger råd på et debat forum. Men hvorfor så mange kvinder ikke stoler nok på deres egen mavefornemmelse/intuition til, at de tør gå efter den - men istedet følger de anvisninger andre stikker ud... Hvad enten det er anvisninger givet på et online forum eller af en veninde i den virkelige verden..

Ingen tvivl om at alle kan have brug for et råd ind imellem - ligesom alle har deres op og ned perioder, hvor de har mere overskud end i andre perioder...

- Men det kan til tider skræmme mig, at så mange kvinder ikke tror nok på sig selv og deres andres beslutninger, at de tager skylden som i "jamen, det var jo også fordi jeg ringede til ham hele tiden" - det tror da fa´en hvis manden har været dig utro de første 5 gange og han nu er ovre hos "veninden" for at se film...

èn af de ting, der ligeledes skræmmer mig, er når kvinder vælger at blive i status Q - uden at gøre brug af de råd og tilbud om hjælp de får... Dette er generelt heller ikke møntet på internet forums, men lige så vel baseret på oplevelser jeg har gjort mig med egne veninder...

Kan i nu sove godt

- Så må debatten fortsætte imorgen...

Mvh Lady

Ja, det var vist blevet lidt for sent, for dig i nat

Hvem skriver du konkret til???

Bliver lidt forvirret her?

Hvis man er stærk, når man tør søge råd - men svag når man ikke stoler på sin egen mavefornemmelse og bare bruger de råd, andre kommer med!!!?

Jeg tror ikke denne tråd munder ud i en "AHA" oplevelse for nogen Det er så individuelt hvad der er svage og stærke kvaliteter.

Og handler nok også meget om, hvor i sit liv man står/er...

Har man aldrig prøvet, at blive "dumpet" af et menneske man havde satset sit liv til - så er det nok svært, at sætte sig ind i venindens frustrationer hvis det er det hun oplever.

Har man ingen børn, er det nok svært, at forstå hvorfor ens veninde bliver skråsikker, som mor.

Har man mange penge er det nok svært helt, at forstå hvorfor dem,s om ingen har piver.

Har man altid haft sine forældre, ved man ikke hvad det vil sige, at være den, der aldrig har haft nogle.

Og sådan kunne jeg blive ved, i en uendelighed

Mavefornemmelse udspringer af mange ting - og ikke i alle situationer har man noget, at ty til..

Mit indlæg var ikke henvendt til nogen specifik person, men et udbrud over hvorfor så mange kvinder ikke tør tro på sig selv og deres egen intuition. Men søger om råd i småsager, hvor de reelt - såfremt de kiggede lidt på sagen fra oven eller turde se kendsgerningerne i øjnene - kender svaret på, hvad de selv mener/har lyst til...

- At min veninde er mor, er ikke årsagen til, jeg har brugt hende som eksempel. Jeg har kendt hende lang tid før hun fik barn, hvor hun altid har været en stærk person, der netop gik efter sin egen intuition.

Som du selv skriver udspringer "mavefornemmelsen" af mange ting - og står du i en helt ny og uvant situation, vil de fleste af os have brug for at søge råd hos venner, veninder og familie. Men jeg oplever bl.a. at mangle har tendens til at søge om råd eller bekræftigelse i situationer, hvor de reelt kender løsningen, den er måske bare ikke så behagelig - fx. når der skal slås op med kæresten eller siges fra overfor veninden... Hvorfor er det så nødvendigt at søge om råd i stil med "Er jeg en ond kæreste/veninde fordi jeg slår op/siger fra"? Nogle beslutninger er ubehagelige, og det ville være dejligt, hvis flere turde tage de ubehagelige beslutninger - i stedet for at lade stå til...

- Jeg ved, ikke alle har det sådan, men jeg oplever det stadig jævnligt , derfor det er røget med i emnet her...

Kort fortalt så var min tråd ikke tænkt som en "her kommer jeg med de vise sten - svaret på alt! Thi jeg ved bedre end jer...". - Den var tænkt som et opråb til at kigge lidt på sig selv og sin omgangskreds. Mærke efter om man netop følger sin intuition og mavefornemmelse, eller om man kunne blive bedre til det - og føler man, man allerede gør det... Jamen så springer man da bare pænt og elegant videre til næste tråd

- Giver det mening, eller er jeg helt ude i hampen?

Mvh Lady

Men jeg oplever bl.a. at mangle har tendens til at søge om råd eller bekræftigelse i situationer, hvor de reelt kender løsningen, den er måske bare ikke så behagelig - fx. når der skal slås op med kæresten eller siges fra overfor veninden... Hvorfor er det så nødvendigt at søge om råd i stil med "Er jeg en ond kæreste/veninde fordi jeg slår op/siger fra"? Nogle beslutninger er ubehagelige, og det ville være dejligt, hvis flere turde tage de ubehagelige beslutninger - i stedet for at lade stå til...

Jamen det er da indlysende!!! Kvinder VIL bekræftes hele tiden det er nok ikke så meget om at få et råd, men om at blive bekræftiget i, at ens handling er OK/rationel/acceptabel. For spørger man kæresten, sin svigermor eller sin veninde siger de jo noget helt andet

der giver sig tid til at skrive på nettet. Jeg læser jeres indlæg med glæde. Det giver mig håb i min hverdag, som jeg ikke altid føler mig nær stærk nok til at håndtere hele tiden. Denne weekend er f.eks. fyldt med ting, man kan få helt ondt i maven af at skulle deltage i. Men jeg har mistet min mavefornemmelse og evner ikke rigtig at sige fra idet konsekvenserne er meget ubehageligere.

I stedet prøver jeg på at fokusere på de små gode ting, der falder ind imellem:

Samværet med hestene, som jeg har fået et meget bedre forhold til end jeg nogensinde havde turde håbe (har arbejdet meget med min angst for dem).

Mine skønne børn - to store piger(24,19) og en "lille" dreng (9)- .

Regnen der løber ned ad ansigtet, når man har godt med tøj på og trasker rundt og rydder op og muger helt alene med julemusikken kørende i stalden.

At den eneste kylling, som ræven ikke tog, er blevet en stor stærk hane, der passer på de sidste 7 høns.

osv

Tak til de stærke af jer, der gider fylde nettet med hverdagens
dejlige trivialiteter.

Når du ved du har mistet den der gutfeeling, så vær aktiv i at få den geninstaleret.

Det vil give dig så meget glæde at kunne sige fra.

Fx har vi fået en invitation til en 60 års dag i jan. fra en person der ikke er min kop the og jeg er ikke hendes.

Jeg sagde ærligt til manden min, invitation fra gl. forvalterens kone fra hans barndoms hjem, at jeg tog ikke med til den fest.

Ingen grund, hun inviterede mig fordi manden er inviteret.

Og det kunne manden min godt forstå. Jeg kan rigtig godt li´forvalteren,han kommer her forbi af og til.

Det er vist aldrig sket før at jeg har sagt nej.

Så jeg misbruger ikke min ret

Så find din mavefornemmelse, den beskytter dig rigtig meget.

Det må vidst stå for egen regning det du der kom ud med!

skrev ordene - ikke mig.

og jeg har lært det på den hårde måde...

og så vil jeg tilføje at jeg på nogle områder hviler ganske godt i mig selv og i andre knap så godt. det er livet. det svinger og er ikke stationært. jeg ser det som om jeg blir udfordret hele tiden og bonusen er netop at få lov at hvile i mig selv imellem udfordringerne.