Det jeg skriver nu, er ment på den mest venlige måde, men tag dig nu sammen. 
Du skriver at du ikke tør søge et undervisningsjob fordi du ikke har arbejdet i 2 år. Det kommer du da hurtigt over, dine sprogkundskaber er nemme at genopfriske ved at læse nogle artikler eller bøger på de pågældende sprog. Og hvis du har undervist før (det véd jeg så ikke?) kommer pædagogikken og undervisningsteknikkerne også hurtigt tilbage lige så snart du kommer i gang igen.
Du skriver også, at det er svært at vænne sig til at bruge venstre hånd, når du nu er højrehåndet. Det kan jeg godt forstå, men det skal nok komme med tiden.
Din psyke har fået et dyk, skriver du, det tror jeg måske er din største hindring for at finde et job. Der er mange jobs man kan klare med kun en arm, nogle af dem kræver nok lidt opfindsomhed, men det vigtigste er, at du tror på at du kan. -Og det KAN du!!! Bare gå ud i verden med løftet pande med troen på, at du sagtens kan klare det her. Og det er selvfølgelig nemt for mig at sige, men ikke desto mindre er det det der skal til.
Jeg er godt klar over, at man ikke har det største overskud, hvis man har smerter, men nogle gange er man nødt til at fokusere på det man kan, i stedet for det man ikke kan. I dine svar skriver du, hvad du ikke kan, prøv at lave en liste med det du kan og så gå ud fra den.
Hvad med et arbejde i en salgsafdeling eller en konsulentstilling???
Uanset hvad, så held og lykke med det, jeg er sikker på, at du nok skal finde det rigtige.