at et samliv ikke altid er nemt. nogle vælger så den nemme løsnig øjeblikkeligt, andre kæmper forgæves og tilsidst, er der dem, som nåede i mål.

Vi møder drømme fyren og forelsker os hovedkuls i ham.

så flytter vi sammen og begynder at skabe os et samliv.

så begynder vi kvinder, at ville ha manden i vores liv, til at blive endnu mere tilpasset i vores drøm af hvordan et liv skal være. Han skal ændres så han passer ind. Men derved mister vi også, den mand som vi valgte fra starten af.

Nej Linda du er ikke den eneste der synes at der er mange brud i øjeblikket, jeg sidder og har så ondt af de mennesker som det går ud over.

Jeg burde vel være en af dem der kunne komme med gode forslag på hvordant et forhold kan vare ved, da jeg har boet sammen med den samme mand i 37 år, men der er ikke bare en ting man skal gøre for at få et forhold til at køre godt, men mange små ting.

MEN de vigtigte er vel at at man elsker hinanden betingelsesløst, og ikke vil lave hinanden om, at man kan tale sammen simpelthen om alt, uden at så hysteriske anfald, at man kan bede om hvad man har brug for og få det,(ikke materielt), at man stoler på hinanden og giver hinanden frihed til hvad man vil uden en løftet pegefinger, og noget meget vigtigt er, at man ikke truer med at man bare kan gå, eller den anden bare kan skride, det er dræbende for et forhold, har man bestemt at leve sammen kan man godt diskutere sig ud af problemer, og finde en løsning. At man står solidarisk med sin samlever, og husker at give og gøre små ting som viser at man elsker den anden, at man har humor og kan se det morsomme i hvis den anden er stiktosset over et eller andet udefrakommende. Kort og godt, man trækker på samme hammel hele tiden. Mon ikke det var de mest vigtige ting, men et forhold er et arbejde hele livet, hov glemte lige at give omsorg det er også vigtigt fra begge partner.

Jeg håber sådan for dig at du har fundet den rigtige nu.

jeg lige tilføje til alt det kloge som Merete har skrevet, at det efter min mening er sindsygt vigtigt, at man er hinandens bedste kammerat, at man har interesser fælles og at man ikke jagter den der boblende forelskelse hele livet.

Det bliver hverdag i ethvert forhold, og man kan ikke tage på kærreste wekend hver weekend for at holde forholdet kørende - der skal være noget der tager over når den første blinde forelskelse er ved at køle ned. For os er det kammeratskab og fælles interesser. Vi sejler sammen og vi rider sammen, så vi har et fælleskab der binder os sammen, og som vi er fælles om, også når hverdagen bliver træls, når ungerne, arbejdet, rengøring, madlavning etc. kræver mere end vi næsten kan overkomme, så har vi sejladsen og hestene hvor vi er sammen på en anden måde.

Hilsen John - der nu har boet sammen med chefen i 25 år.

Ja jeg håber det også, han er så stadig kun min nr. 2 kæreste Men jeg håber på det her kommer til at fungere, vi er især hver især begyndt at åbne meget op overfor hinanden, men der er da "kanter som skal slibes" men du har virkelig helt ret i at man jo ikke skal lave hinanden om, og jeg ønsker heller ikke at lave ham om, han har så mange gode sider som jeg holder så meget af, og tja vi kan vel alle finde fejl ved andre hvis vi virkelig prøver Hmm min mor er ihvertfald meget god til at finde hans fejl Men hende om det Så er det jo bare godt det ikke er hende der skal leve sammen med ham

Der skal vist rigtig mange ting til, for man virkelig holder sammen resten af livet, jeg er så ikke typen der nemt giver op, det må mine tidligere indlæg om især eks´en fortælle MEGET om

Men det gør stadig så ondt langt ind i hjertet på mig for dem herinde som er blevet forladt

Man skal da også kæmpe for sit forhold og det er i både modgang og medgang.

Merete og John beskiver fint hvordan et forhold kan kører og holde.

Vi har nogle fælles ting, men vi har begge en interesse som kræver meget tid, husbonden går på jagt og jeg har min dejlige hest, der er ingen sure miner når jeg skal ud til hesten eller han skal på jagt.

Vi deltager begge i hinandens interesser.

Vi er fælles om vores skønne hønsehunde, vores utallige bygge projekter, og en hel masse andre ting som vi også render og laver.

I vores forhold er der god plads til os begge, om det er derfor at vi stadig er sammen ved jeg ikke, men jeg kan sku.. ikke undvære ham

At vi har været sammen i 25 år ændre ikke på det.

mvh

Julle

Jeg har det nu sådan med den skilsmisse, jeg har inden for dørene så at sige, at det er en lettelse.

Hvis min datter blev slebet til i kanterne, så hun kunne passe helt perfekt ind i både mandens og især svigerforældrenes firkantede syn på tolerance og overbærenhed (læs mangel på de 2 ting), så ville jeg finde det mere skræmmende, end det faktum at hun skal skilles.

Jeg og hendes far har været gift i 23 år, så det er skam ikke fordi hun er opdraget til at skilsmisse er det normale i vores familie ... men det er en acceptabel løsning.

Mvh. Lisbeth

Af alle danske ægteskaber ender med skilsmisse? Mener tallet er rimeligt højt, næsten i nærhenden af de 50 %. Skræmmende...

Så HN afspejler jo bare den virkelige verden.

Synes da også der er mange solstråle historier om frierier, bryllupper og nye kæresteforhold herinde Det går et eller andet sted nok "lige op" med de brudte forhold.

Jeg satser kraftigt på at ham jeg lige har givet mit ja til er den jeg skal dele resten af livet med og jeg har faktisk ufattelig stor tiltro til at det er sådan det bliver. For vi har allerede været igennem en del og eftersom vi stadig er sammen og endda nu gift, så ved jeg vi kan klare hvad end livet måtte byde os. Sammen

Ja det er skræmmende at læse om andres skilsmisser,både dem der har været under optræk længe og dem hvor den ene part ,fra den ene dag til den anden,vil skilles!

Tænk hvis ens egen partner også går og tænker sådan...så jeg mærker lige efter en gang...nej jeg tror ikke han tænker sån,han er nemlig skruk...han går og drømmer om at vi skal lave en lille baby...

Men så læser jeg også om dem der har børn som går fra hinanden...nogle går fra hinanden mens kvinden i forholdet er gravid...det kan da ikke være lykken?

Og hvad så når ungerne flyver fra reden...har man så noget sammen...eller var ungerne bare det hele...

Nogele gange forsvinder kærligheden bare??

Lisbeth: Det gør mig da godt nok ondt for din datter, at hendes mand og hans forældre er sådan, det er da helt klart ikke i orden og forstår udmærket hun vil ud af det!

Ja det er vel bare sådan at mange går fra hinanden, selv har jeg nu ingen i nær familie som går i opløsning. Men jeg håber da virkelig mig og kæresten er sammen for altid. Havde en snak om noget lignende med ham, han sagde han jo ikke vil kunne love mig det er for evigt, det kan man aldrig love hinanden da der kan ske så meget, og det har han jo selv oplevet, han var da forlovet og alt muligt med sin eks,selvom hendes trælse sider ret hurtigt begyndte at dukke op og det blev kun værre og værre, men alligevel tog det 2,5 år for ham at gøre det forbi.

Men tvivler på manden snakker om stationcar inden for de næste år + børn hvis han ikke et eller andet sted føler sig rimelig sikker på det skal være os, han havde ikke lyst til børn med´eks´en, men hun fik ham alligevel presset ud i det meget mod hans vilje - og han er virkelig lykkelig for det ikke lod sig gøre, men også bekymret for om det kan blive et problem når vi så en dag vil have børn, da det er ham der har lidt problemer. Han håber så det er pga. hans modvilje dengang at det ikke var så godt, men tror ikke helt på det har det store at sige om den slags.

Men nu må vi se hvad fremtiden byder os, andet er der jo ikke at gøre,man skal jo turde springe ud i det, og håbe på det holder. Jeg er jo den som skal flytte nu, så må da indrømme jeg har en god portion nervøsitet hvis det ikke går og jeg så skal flytte igen, især over mine forældres nok hånefulde kommentarer med "hvad sagde vi"

Pas nu på ...jeg tror ikke at nogen forældre, håber på noget negativt for deres børn, bare for at kunne sige "hvad sagde vi"

Men ja mange forhold går i stykker og mange forhold med små børn går i stykker.

Men IKKE ALLE og det kan godt lade sig gøre, at få børn og stadig være kærester - det kræver bare planlægning og vilje.

For det er hårdt at blive en familie, fra at være to "egoister" (dette er ikke negativt) til blive mor og far er der et kæmpe spring.

Jeg er mor og jeg elsker det...men det er hårdt og det kræver i perioder, at manden og jeg "glemmer"os selv.

OG som Inger så rigtigt skriver, man skal passe på med at

begrænse hinanden og det er nok der en del fejler.

Her hjemme tager vi da også nogle gode snak med jævne mellemrum, det er sådan det fungere for os.

For det er nemt at glemme sig selv og hinanden i hverdagen, når arbejde,børn, fritid og andet skal passes.

Og det er nemt at blive indebrændt, hvis ikke man for tømt ud inden skidtet hober sig op

Så jo der skal kæmpes for forholdet - men nogle gange er det bare bedst at give slip, for sin egen skyld

Hans eks bestemte meget over ham, bl.a. måtte han ikke besøge sine kammerater de var mærkelige mente hun, han skulle hænge hjemme hos hende.

Det med at begrænse hinanden giver jeg dig helt ret i, min kæreste vil helst vi f.eks ikke har mere end 3 heste ( jeg har så kun 3 nu, men dem jeg har solgt skulle nu alligevel sælges da de ikke helt levede op til det jeg gerne vil have i avlen) Men jeg har så købt en avlshingst,som er min nr. 3 Der var ingen problemer der, og jeg har også meldt ud jeg vil beholde et hoppeføl, og ja det giver altså 4 ponyer, men det er min interesse og så længe jeg selv passer dem og betaler så kan det jo ikke være hans hovedpine, så der kan han lige vove på at blande sig Jeg har de sidste 6 år været vant til et antal på 13-15 ponyer nærmest non-stop,men det krævede jo meget tid og det er begrænset hvor meget man så får arbejdet med hver enkelt,og nok mig selv som også har sagt jeg ikke ønsker at have så mange mere.

Min mor blander sig bare meget i det her, og bliver ved at presse mig til at finde andet job herover "til jeg finder ud af hvad jeg vil" Og hun har sat og sagt til ham det var nemmere hvis han flyttede herover. Min kæreste har selvfølgelig også trælse sider, det har vi alle, og må vist lige få påpeget at det ikkeer OK selv at hente ting i min mors køleskab uden tilladelse først, men tror nu hun for længe siden havde sagt at mangler han noget, skulle han bare selv hente det, såååå...

Men de vil gerne vi betaler et beløb, for de har jo ikke noget ansvar overfor ham og at han spiser ret meget når han er her, han har en meget god appetit. hehe,tror han glemmer det er mine forældres hus indimellem..

Men ellers ja så kører det derud af med os, manden har bare mega travlt pt. da han går og arbejder hos naboen som er landmand, de er ved at ombygge stalden så jeg hører faktisk aldrig fra ham før hen på aftnenen inden han skal i seng, hårdt når man er vant til der tikker nogle sms´er ind i løbet af dagen men jeg er nu god til at få tiden til at gå selv, det er ikke så svært med 12 heste. Der er altid noget man kan lave,især når vejret gider vise sig fra sin gode side!

Men nu vil jeg smutte igen, jeg skal til frisør, have lavet store krøller i håret Vi skal til hans søsters bryllup på lørdag så noget skal der til Fortsat god dag

At nogle af dem ender. Har I ikke læst hvordan nogle af dem er i hverdagen.

Bare et ex. Manden er aldrig hjemme så "konen" står med børn, alene, også når de er syge i mdr. vis.

Skribenter kalder det er manden skal passe (egene) børn. Når det faktisk er ,også, hans børn...

Folk vågner bare lige pludselig op og så sker der ændringer...

Næ det jeg bider mærke i er "Å hvor fantastisk manden er, hvor meget han gør og ditten og datten" og så bang en dag er det slut.

Faktisk læser jeg disse "Min mand er sååå dejlig" med et grand( kilo) salt...

der er uhyggeligt mange - og jeg mener det samme om dem der har mistet deres elskede heste/dyr i det hele taget. Er det abre mig eller har der her ikk osse været uhyggeligt mange

Det er ski så synd.

Ja der er mange forhold der går i stykker.

Hvad de forskellige grunde er, er jo mange, og mange gange mere end vi herinde for af vide, og vi får det jo også kun fra en side.

Men betingningsløs kærlighed, respekt, tillid, fysisk tiltræning og så at man er hinandens bedste venner, er det der i mine øjen skal til, for at man kan have et forhold.

Desuden går et forhold ud på at man indgår kompromier og ikke forsøger at lave om på hinanden. For er der noget der dræber kærligheden, så er det forsøg på at ændre en anden.

I vores forhold var Brian ro, da vi fandt sammen. Han havde aldrig haft en kæreste. Og det har holdt i over 8 år... men det har kostet kræfter og mange kampe, men fordi at vi vil hinanden, og fordi at alt det ovenstående er opfyldt, har vi hele tiden ment at vores forhold var værd at kæmpe for, og derfor har vi i dag et forhold der - udfra hvad vi har fået af vide - er bedre end de fleste.

Nu har jeg lige læst dit indlæg.

Og jeg må lige komme med lidt mere, for nu nævner jeg og andre det med at man ikke må begrænse sin partner, men man skal nok også huske på, at et forhold også kræver noget begrænsning af sig selv alligevel

For de forhold der holder, må vel i bund og grund bestå af mennesker der er gode til at indordne sig Og her menes begge parter

Sådan som jeg ser det.

Jasper den bliver du nød til at uddybe nærmerer, (gode til at indordne sig), meget får jeg skyld for, men så absolut ikke dette og det heller ikke min mand.

Jeg mener at der er stor forskel på at indordne sig, eller kan se sagen fra flere sider, når man får nogen modargumenter, uden at stille sig op som et pattebarn og holde på sit.

OG så lige Jasper den Citronmåne, jeg har været medlem af Citronmånernes Klub i 6 år, når vi holder fest ja så får vi alle sådan en af de her mini citronmåner. Det er sådan en hade klub.

er måske også et for stærkt ord.

Men jeg mener bestemt at hvis et forhold skal overleve - skal begge være indstillet på at yde og undvære.

Altså jeg mener ikke at det er ok altid at holde på at man skal have sine egne lyster (ikke s*x) trumfet igennem.

Man er nød til at give sig lidt - for at få det helt til at gå op i en større enhed.

Der er to mennesker og i vores tilfælde to børn. Hvis ikke der er pasningsmulighed, kan vi jo ike begge to tilmelde os noget der ikke indvoldvere børn.

ergo må en af os blive hjemme

Og jeg ville da heller ikke syntes det var fedt, hvis manden kom hjem med en Prins albert - ergo så gør han ikke det.

Han ville på den anden side, blive lidt ked af det hvis jeg farvede mit hår rødt - så det lader eg da være med

Hensyn er måske et bedre ord

et godt ex. er at nu er jagten igen gået ind...og tro mig manden gad rigtig godt sidde der hele tiden, men det kan jo ikke så godt, da jeg også skal til hesten.

Her pusler vi - så begge kan nå det de gerne vil, men ingen af os kommer til at bruge alt den til vi måske i virkeligheden ønsker