Jeg har fuldstændig glemt denne tråd.
"Mine" metoder fjerner naturligvis ikke angsten, men de hjælper så angstanfaldene ikke behøver at komme helt op i det røde felt.
Når man får et angstanfald vælter der en masse adrelin rundt i kroppen, på et tidspunkt er det hele "opbrugt" og derfor vare et voldsomt angstanfald sjældent mere end en halv time. Derimod kan den generelle angst blive ved uendeligt.
Når panikangsten kommer væltende er det vigtigt at bevare jordforbindelsen så vidt muligt. Kan man sidde stille er det en god ide at sætte sig yderst på en stol med begge fødder i gulvet, pres hårdt fødderne i gulvet og spænd i mave og lænd, slap af og gentag. Hvis man ikke kan sidde stille kan man gå rundt mens man tramper fast i gulvet. Når man går i panik får man tit afvide at man skal trække vejret dybt, men det er helt forkert og puster kun til "ilden". Derimod skal man sørge for IKKE at få for meget luft ned i lungerne og der er en papirspose god at trække vejret gennem.
En anden rigtig god metode er at tage fat med ventre hånd om sin højre side, lige under brystet. Højre hånd skal tage fat i venstre overarm (som at give sig selv et kram). Pres hårdt fat med hænderne og pres underarmene ind mod maven. Det medføre en mere overfladisk vejrtrækning og metoden kan bruges alle steder, også i fakta 
Man kan kombinere disse metoder som man vil og det kan også hjælpe at sidde og rokke frem og tilbage med overkroppen, mens man fx trykker fødderne hårdt i gulvet.
Nogle finder hjælp ved at være meget aktive under angstanfaldet, jeg kunne ikke selv, men mange har haft glæde af en kondicykel, som de så tæsker afsted på indtil der igen er ro.
Det gælder om at finde den metode der passer bedst til en selv, vigtigt er det dog for alle at tænke bevidste tanker om det der sker i en. Fx "jeg dør ikke, jeg får ikke et hjerteanfald, det går over igen, det er fysisk umuligt at det vare ved, det hele foregår oppe i mit hoved og det har intet med min fysiske tilstand at gøre" osv osv osv. Sig det højt, hvis det hjælper.
Husk at disse metoder ikke fjerner angsten, der skal helt andre midler til og det kræver prof. hjælp.
Jeg har ikke selv haft et angst i næsten et år, men jeg ved at den stadig sidder på min skulder. Det tror jeg altid den vil gøre og et eller andet sted har jeg det faktisk helt godt med det. Jeg er stadig rigtig bange for at dø, men det fylder kun noget når jeg tænker meget på det. Jeg ser min angst som en ven der altid ved hvad jeg virkelig har lyst til. Eller ihvertfald hvad jeg ikke har lyst til.
Charlotte
