Jeg har været i arbejdsprøvning, og har da lige et par råd på lager

Nu ved jeg ikke, hvorfor du skal i arbejdsprøvning, ud over, at man må forvente, at du ikke kan arbejde fuld til, altså på normal vis. Jeg var det grundet en ødelagt ryg, derfor kunne jeg fysisk ikke meget.

Du skal være klar over, at du ALDRIG selv bør sige at du eks. går hjem, du skal lade DEM sende dig hjem. Hvis de fastholder (kommunen) at du bare skal sige fra selv, så skal du få det på skrift, hvis ikke, vil du blive stemplet som ugidelig. Du skal forvente, at du skal kunne bevise alt, som kan vendes negativt mod dig. Alt som kan vendes negativt overfor dig, vil med garanti blive vendt sådan.

Selv om de er skide søde, så vær på vagt, de er søde, lige til du forventer lidt venlighed, så slår de til.

Det er helt normal praksis, at kommunen "bare" siger, at du bare skal gå, når du ikke kan holde til mere.

Problemet her opstår, når kommunen så påstår, at du ikke er motiveret, for du er bare gået... Derfor, lad ALTID dem du er i arbejdsprøvning sende dig hjem.

Mød op HVER dag, undlad at ringe og sige, at du ikke kan, at du er syg. Mød op, det er eneste måde de ser dig på, eneste måde de kan vurdere, at du gerne vil, men måske ikke kan fysisk eller psykisk.

Vær positiv, undlad at forudse noget negativt, det vil blive brugt imod dig, altså... siger du: Det kan jeg ikke...

Det magter jeg ikke... Jeg tror ikke jeg kan...

Så vil du blive læst negativt, og det er vanvittig vigtigt, at du får en positiv melding med dig derfra, det er det som kommunen bygger fremtiden på. Så får du en negativ melding med dig derfra, så er du negativ, du vil ikke samarbejde, du ser alt i negativ vinkel o.l.

Og så er det KOMPLET LIGE MEGET, OM DU HAR RET, OM DU KENDER DIG SELV, OG VED AT DU IKKE KAN...

Jeg var så indsigtsfuld, at jeg totalt kendte til mine egne resurcer og grænser.

Det fandt kommunen totalt negativt, i stedet for at bruge det fornuftigt...

Bare gode råd, som jeg har erfaret er meget meget vigtige...

Held og lykke...

været i arbejdsprøvning og det var rigtig godt, fandt selv et sted i den branche hvor jeg gerne ville revalideres, fik forlænget 3 mdr. til 7 og startede derefter på uddannelsen.

Gennemførte uddannelsen og var færdig juni 2006 og har været i job siden 1.7.2006 - totalt succeshistorie for mig.

Det eneste negative var at det første jeg fandt var som ufaglært og det kunne jeg ikke holde til, så jeg stoppede efter 3 uger uden nogen problemer med kommunen.

Hvad gør man så hvis problemet består i at, man netop ikke mangter noget og ikke kan se lyst på nogen ting?

Pga psyken.

Håber du har et bud, det vil blive være meget dejligt.

Arbejdsprøvning går vel netop ud på at sige til og fra alt efter hvad man kan/ikke kan ellers er det jo spild af tid..

nej hun har netop ret. Det går ud på at arbejde til du ligner l*rt mere eller mindre fordi du ikke kan mere. De skal se hvor meget du kan og ikk kan holde til, og det er deres syn der gælder ikk dit. At du siger nu kan jeg ikke mere kan de ikk udlede noget af andet end måske, nåh så du GIDER ikk arbejde. Hvis det er dem der må bede dig gå er det noget andet.

Det er da ikk tidsspilde fordi fordi man ikk kan sige fra i henhold til hva man kan/ikk kan.

... kommer man vel netop ud i, for at se hvad man kan holde til. Man snyder da sig selv vældigt, hvis man lader som om man kan det hele og bliver på arbejde trods smerter ell. lign.

Jeg er sikker på at den ovenstående opskrift vil give succes, men jeg ville ikke kunne holde ud, at lade som om.

Har ingen erfaring med arbejdsprøvning, men held og lykke med det.

i arbejdsprøvningen er jo netop at de skal kunne se at du IKKE kan holde til. Så er man sose nødt til at fortsætte til det gør ondt og man føler at nu kan man virkelig heller ikk mere. Siger man cut elly INDEN det, har man et problem da i de fleste tilfælde kommunen vil sige dovenlas der ikke GIDER arbejde- eller bare prøve!

Derfor er det jo altså som sådan ret vigtigt at man IKKE holder INDEN man får ondt.

Hvilket netop er hva både sagsbehandler og stedet jeg pt er på og videre skal i arbejdsprøvning fra osse direkte har sagt til mig. Foruden det at jeg som sådan skal måde op på stedet om så det kræver at jeg kravler fordi jeg ikk kan gå pga smerter.

Så det kan da vist diskuteres hva man snyder sig selv mest ved!

Jeg er med på at man ikke skal sige fra før man får ondt. Men når man så føler at man ikke kan mere er man vel nødt til at gøre opmærksom på det?

De ville da være ganske forfærdeligt at bliver erklæret egnet til x antal timer og så man ikke er det - både for en selv, kommunen, kommende arbejdsgiver osv. Man risikerer jo at skulle starte forfra..

Vibs1 vi kan ikke blive mere enige, jeg har også været møllen igennem og kan nikke genkende til alt du skriver.

Jeg har 2 ødelagte skuldre, som de har prøvet at operere på uden held, og jeg blev sendt ud og pakke forkellige ting i kuverter, meget smart når man skulle sidde og række ind over bordet efter en masse ting med 2 skuldre der ikke duer.

At være i arbejdsprøvning er det samme som at gå på gloende kul, træd varsomt, meget varsomt.

men i det at man får ondt kan det både ses og høres på ens arbejds nivaeu, humør mv - og så er det at de selv vil sende en hjem men med det i mente at man virkelig prøver men har brug for det fornødne hva end det så måtte være

Undskyld den sene reaktion, jeg er først lige kommet hjem efter weekend camping

Jeg kan desværre ikke råde dig, da jeg er stærk som en okse psykisk, jeg har ingen vide og erfaring omkring hvad og hvordan man gør det, hvis man ikke er som jeg...

Jeg har jo hørt en masse, men ikke noget jeg kan give videre, da det ikke er min egen oplevelse, men andres, som du jo ikke "bare" kan bruge.

At jeg sagtens kan forstå, at det er svært, jo jo, det kan jeg. Men jeg kan ikke finde dig et godt råd, desværre...

Tak for svaret, er bare helt i orden.

Nu har jeg været i arbejdsprøvning, et par gange.

og har svært ved at give udtryk for hvordan jeg har det, kender man mig ikke, kan man ikke lige se på mig hvornår det er nok..

Første sted var der sådan set ingen som holdt øje med mig, lederen som havde ansvaret var fraværende, det meste af tiden, og så havde jeg meget varierende kollegaer, jeg skulle være der faste tider men de skiftes til at møde om formiddagen og eftermiddagen. Så jeg var nødt til selv at sige fra..

Så skulle jeg ha været på Reva det bedste sted til arbejdsprøvning,men de ville ikke tage ansvaret for mig, jeg var efter mine læge papire for syg..( det kunne måske have givet et finger peg til kommunen)

Arbejds prøvning nr 2, var i en genbrugs forretning sammen med en flok pensionister et nyt hold hver dag i ugen, og lederen var der aldrig om formiddagen, sammen med mig..

Så det der med at blive sendt hjem??? kan man ikke altid bruge til noget..

Men jeg er da enig om andre om at det er vigtigt at tage afsted på arbejde hver dag, men synes også at man selv må sige fra mår man ikke kan mere.

Jeg gik på arbejde på samme arbejds plads i 7 år og de 2 sidste blev jeg mere og mere syg, rendte til lægen konstant og blev sendt til undersøgelser flere gange.

Sygemeldte mig sjældent, der var aldrig nogen som kom med en bemærkning om at de synes jeg skulle gå hjem!

Så man må selv tage ansvaret for sit heldbred, og så ellers kæmpe for at få flex eller pension alt efter hvad man kan mærke med sig selv at man kan klarer..

Vh.

Anne

er lidt mere komplekst end som så i det hele taget.

Nu er jeg på KVIL - skulle ha været på REVA, men da alle på dagpenge skal komme før os kontanthjlælps modtagere stod jeg pludseligt med minimum 6 mdrs ventetid som bare blir længere og længere i det der hele tiden kommer flere på dagpenge foran mig.

Jeg var ellers jublende lykkelig over at efter sommerferien skulle jeg afsted- så brev om at 3 mdr. ville der gå. Til sidst møde med sagsbehandler som uden at fortælle mig det havde aftalt møde på KVIL, og så skulle jeg tag arbejdsprøvning der i gennenm - fair nok. Dernede kan jeg godt alt efter hvem det er og hvornår mv. se og hører det er ligesom om, hallo, du sidder på en stol det meste af tiden, ellers er det motion. Det må du da kunne holde til. Jeg glædede mig jo så osse helt vild til at komme videre i praktikken ud og prøve lidt forskelligt mv. Se hvilket af det jeg kan holde til og hvor meget og finde ud af om så jeg bliver sent hjem eller selv skal give et bette praj mv. Men men men, der er jeg jo så ikk endnu, der går åbenbart flere mdr. endnu ser det ud til!.