Læs tråden "SvigerMonster" - den handler om mødre der ikke kan give slip!

Nej, jeg tror ærlig talt jeg vil have det nøjagtig ligesådan når mine drenge smutter hjemmefra, om forhåbentligt laaang tid.

MEN jeg vil mentalt forberede mig allerede nu - eller i det mindste forsøge at forberede mig.

Der er jo åbenbart noget med mødre og sønner ikk - min svigermor har stadig ikke forstået at sønnen (min mand) snart er 40, og hun lærer det nok aldrig .

Bare husk at fortælle din søn hvordan du har det - på en morsom måde, for han kan garanteret godt mærke at du ikke er helt "tilfreds" - og måske hans kæreste kan også?? Mere for ikke at der bliver noget knas i krogene.

Håber du kommer over det hurtigt

Ham har du da vist været heldig med! Sådan én kan man da også kun savne

Bare rolig, du kommer over det - bare tænk på at du om nogle år risikere at blive omtalt på nettet som monstersvigermor, hvis du ikke kan slippe ham

at du selv kan se, at du skal passe på

Men jeg forstår dig udemærket - vores ældste er lige blevet 4 år og jeg kan få helt myrekryb ved tanken om, at hun om ca. 14 år flytter

Vi har joket om, at vi er nødt til at blive ved med at få børn, så vi altid har en hjemme... Hvilket vi jo slet ikke ønsker, glæder os nemlig også til den dag hvor vi bliver alene igen.

Jeg kan da godt forstå, at du har det sådan.

Vores datter på 18½ havde bestemt, at hun ville flytte sammen med en veninde nu her efter gym.

Af forskellige årsager har de besluttet at vente et år - JUBIII.

Så får vi lov at "beholde" hende et år mere.

Det er nu ikke fordi hun overrender os, men det er nu dejligt at få et år til at vænne sig til tanken.

mig klagekoret

Min datter på 18 bliver student den 26/6 og flytter

hjemmefra allerede den. 4/7, puha hvor jeg tror det bliver hårdt.

Kunne hun så bare nøjes med at flytte nogle få kilometer hjemmefra, men nej hun flytter over til kæresten i Skotland

hun siger godt nok at de flytte til dk om 2 år, så hun kan komme hjem og få sin uddannelse, men jeg må indrømme at jeg frygter

at de bliver hængende i Skotland.

Jeg har det meget blandet med det, på den ene side er jeg utrolig glad på hendes vegne og kæresten er en fantastisk sød fyr.

Jeg ønsker også af hele mit hjerte at hun får det voksenliv

hun drømmer om.

På den anden side er jeg lidt bange og bekymret for hvordan det skal gå hende i det skotske, med den afstand bliver det ikke nemt lige at træde til med en hjælpende hånd.

Rent egoistisk, vil jeg komme til at savne den daglige krammer

når hun kommer hjem fra skole hver dag, føj hvor jeg tror det bliver tomt

Så jeg kan nemt forstå dem der har svært ved at give

slip, når ungerne flyver fra reden, de har jo trods alt været en stor del af dagligdagen i mange år.

Hilsen Helen.

forældre. Så vil jeg da næppe vide hvordan de har haft det. Jeg flyttede fra den ene dag til den anden, uden varsel. Måske de havde set det komme, men jeg sagde ikke til dem "Jeg har besluttet at flytte", jeg gjorde det bare. (Jeg rykkede ind hos min kæreste i løbet af 14 dage).

Op med humøret Jillow din dejlige tøs!!!

Tag det med et smil, og vær stolt af at du har sådan en skøn knægt, der kan og VIL klare sig selv!!!

Prøv at tænk på de stakkels forældre der har børnene boende indtil de selv skal i graven fordi deres unger ikke kan finde ud af at klare sig selv.

Hvor fedt er det lige at ens 47 årig søn kommer og spørger Mor hvornår skal vi spise??

Har du smurt min madpakke jeg skal ha med på arbejde?

At din søn har en sød kæreste og de bor sammen , betyder jo osse at du kan være heldig om ganske få år at de kommer hjem med et lille barnebarn du kan sørge for bliver møgforkælet!