...lavet en skriftlig kontrakt her i huset. Den går på, at skulle vi gå fra hinanden, så bor børnene hos mig, men far har lov til at se dem så ofte han ønsker. Ikke noget med samkvem hver anden weekend og så slut. Børn har brug for begge deres forældre.Men vi er også bevidste om. at HVIS vi så rent faktisk går fa hinanden, så ser tingene anderledes ud og det er ikke sikkert, at det vil fungere i praksis. Men en uge på skift synes vi ikke er optimalt...så vi bliver bare sammen!

Camilla

Min kæreste voksede op på den måde, hvilke gjorde at han idag har et mærkeligt lige-fordelings princip mht. sine forældre!

Resultatet er ikke godt i dette tilfælde!

Som lærer har jeg haft børn der har levet den slags dobbeltliv. Jeg vil da ikke sige at de skades for livet, men hold da op de har altid rod i tingene, i hovedet og er lettere forvirrede.

Nogen gange er der altså bare større fokus på forældres rettigheder end på børnenes tarv.

Der var en artikel om uge-uge deling af børnene i et ugeblad for en del år siden. Jeg bed mig fast i 2 ting:

Er skilt forældrepar skiftedes til at bo en uge ad gangen i det, der hele tiden havde været børnenes hjem. Det kunne de ikke holde til psykisk, så det blev til, at børnene flyttede mellem dem.

- Altså, når de voksne ikke kan holde til det, hvordan i alverden skal børnene så kunne???

En pige på onkring de 10 flyttede frem og tilbage mellem mor og far og havde sit marsvin med. Efter et stykke tid på denne måde lod hun marsvinet blive hos den ene: det blev forvirret af alt det flytteri!

- Snak lige om et vink med en vognstang.

Jeg bryder mig ikke meget om uge-uge deling, men jeg er ikke sikker på, om den traditionelle fordeling med børnene hos den ene hver 2. weekend er specielt meget bedre.

Jeg synes i det hele taget ikke, at der findes nogen GOD løsning på deling af børn ved skilsmisse.

Og det må så være endnu en årsag til at gøre hvad man kan for at et parforhold med børn ikke opløses.

Cita

... at det er forældrenes ret der tilgodeses. Børnene er en "ting" der skal deles, på lige fod med sofaer og stereoanlæg

Jeg synes at den aftale Himmelfjer nævner lyder fin i forhold til at det er BØRNENES interesser der varetages, frem for forældrenes. For det er jo også synd for det barn der savner sin far at der er 1½ uge til det er besøgstid, og at barnet derfor ikke kan komme til at se ham.

Jeg har ikke børn, men alligevel skar det mig i hjertet ad en tidligere kollega refererede at hendes lille søn - der er delebarn med en uge hver sted - havde spurgt hende "Mor, hvor bor jeg henne?". Det siger mig tydeligt at det er en elendig løsning - for barnet!

Som Cita siger er der ikke nogen perfekte løsninger - men det BØR da altid være barnets interesser der er de vigtigeste - og alligevel er barnet den eneste part i en skilsmisse der IKKE har en advokat til at varetage sine interesser...

Jeg kendte et par stykker, der flyttede frem og tilbage på den måde, og de var glade for det. Deres forældre var gode venner og snakkede godt sammen - jeg tænker det måske har gjort det hele nemmere.

Selv ville jeg ikke have lyst til det.

det med en uge det ene sted og en uge det andet sted, må være frygteligt forvirrende for børn, jeg bor ikke med min datters far, han har hende hver anden weekend men det er hans valg, jeg har sagt han må have hende så tit han vil bare han lige ringer og aftaler først. Men han har en ny familie som også tager tid.

Min datter siger altid hun bor 5 steder ( hun har slemme forståelses vanskeligheder) det er hendes måde at sige det er de steder hun er glad for at være, det er hos hendes mor ( mig) hendes far, hendes farmor , hendes bedste og henne i børnehaven (hvor hun har hendes støttepæd)

Jeg tror at Mikka ville blive meget mere forvirret hvis hun skulle til at være en uge det ene sted og en uge det andet, så det her fungere optimalt for hende.

Jannie

tænk sig det kommer helt bag på mig at i har samme holdning for jeg havde hørt at det var blevet så populært. jeg er skilsmisse barn og måtte kun komme ud til min far hver 14. dag dette har jeg tilstadighed svært ved at tilgive min mor for. min ældste datter er desværre også skilsmisse barn og hun må se sin far så ofte hun ønsker og som han ønsker. jeg vil kæmpe til min død for mine to piger men blev det til at hun blev tvungen til at bo ved faren min. halv tid ville jeg i sorg give hende fra mig så hun boede ved ham. og se hende så ofte som det overhovedet var tilladt. Jeg har også hørt om de par der skiftes til at bo i huset og hurtigt har fortrudt det, men derimod byder børnen det istedet.

Ved så, at "mange" mener, at 9-5 systemet er bedre..

Men det kender jeg ikke nogen, som udfører i praksis.

Men så skulle barnet have en fast base - Men alligevel nogle gode lange dage hos anden forælder.

"9 - 5" systemet brugte min onkel og hans eks med deres 2 drenge. Børnene boede mest ved deres mor. For at gøre det ultralet for drengene købte min onkel et hus 500 meter fra deres skole. Det virkede godt. Perfekt blev alt dog ikke, for de 2 voksne kunne ikke tale sammen.

hvis forældrene er på talefod. Mine to noget yngre halvbrødre - ja, min far har adskillige hold og ex-koner - skiftede 'hjem' hver 14.dag i mere end 10 år. Deres forældre boede ikke vanvittigt langt fra hinanden, og de enedes faktisk pænt om tingene. Jeg har snakket rigtig meget med brødrene om det, da jeg egentligt var af samme opfattelse som den, I giver udtryk for, men mine brødre så det som en kæmpe fordel, at de boede hos begge forældre. De undgik at skulle vælge eller blive valgt, de undgik 'weekend-ræset', de undgik at blive delt mellem forældrene og de var rigtig gode til at fordele deres ting og interesser mellem de to hjem, så der var en fin balance. Endvidere indgik forældrene den aftale, at fødselsdage, jul og den slags kun blev fejret det ene sted, ligesom ferier og aktiviteter ikke blev indrettet efter, hvor brødrene var i de pågældende uger. Altså en rimelig almindelig hverdag uden dobbelt-fløde og særregler; og vigtigst af alt - en hverdag, hvor de beholdt hinanden og begge forældre. Det er da ikke nogen helt ringe måde at gøre det på. Men som sagt kræver det forældre på rimelig talefod ... og med nogle rimelige prioriteringer.

hmmm...

mine drenge er afsted hos deres far noget lign denne metode i omtaler. de blir hentet om torsdagen og kommer hjem tirsdagen efter, ( op til hver 2 weekend ) dette har fungeret for os i snart 2 år, og drengene er så absolut ikke forvirrede el noget som helt i den grad.

selvom vi stræber os efter at have fælles regler kan det ikke undgåes at der er forskelligeheder alligevel, hvilket drengene ved og lyn hurtig kan omstille sig til, så indtil videre har det ikke skadet mine drenge. og tror skam heller ikke at det gør det. de nyder det der hvor de er, om det er hos mig el deres far, så længe de er i trygge rammer. det er vel det vigtigste.

bare et lille input herfra. det kan altså sagtens lade sig gøre..

for et par år siden mente min eks mand vi skulle slås om den yngste der dengang var 3 år...jeg havde ikke overskud til det og kunne godt se at jeg for en gangs skyld i mit liv var nødt til også at tænke på mig selv...jeg valgte det der hedder du får ret og jeg får fred...og i dag bor den yngste hos sin far og er hos mig hveranden wekend.

det er selvfølgelig hårdt,men tror det er bedre end vi voksne skulle slås om hende...og nej...jeg har ikke dårlig samvittighed over at mit barn får fred til at vokse op,kun over at jeg ikke havde modet til at stå imod