Det ægteskab er dødsdømt, med mindre konen vil acceptere elskerinder.

Manden er utro i flere omgange med 2 forskellige, og kun hårdt presset af beviser tilstår han.

Og ydermere arbejder han sammen med den sidste elskerinde.

Jeg forstår ikke lige sætningen elskerinde stopper forhold til egen mand.

Men ud fra de få oplysninger du giver, så ser det ikke ud som om manden tager utroskab særlig tungt.

Jeg ville nok heller ikke give forholdet mange chancer. Dels har han været utro mere end een gang og forholdene har været længerevarende (ikke at et one-night sidespring er okay, men når forholdet står på i længere tid, kan det vel ikke undgås at der kommer flere følelser med i spillet) dels arbejder han stadig sammen med elserinden, der ydermere har droppet sit eget forhold og måske håber på en fremtid med sin elsker?

Det vil i hvert fald kræve meget arbejde og tid for at genvinde tilliden. Jeg tvivler på jeg ville kunne leve med at han stadig havde kontakt til elskerinden.

Har dog ikke selv stået i en lignende situation og håber heller ikke jeg kommer til det.

ikke hvorfor konen overhovedet overvejer at beholde ham!

Man skal altså ikke bevare et ægteskab for enhver pris. Og hvorfor skulle konen dog blive hos en mand der VIL være utro?

Børnene har IKKE glæde af at forældrene bliver sammen, i et forhold der fremover vil være et helvede for mindst én af forældrene.

Nej sådan et ægteskab holder bare ikke, med mindre konen syntes det er ok med elskerinder, hvilket hun næppe gør.

Hvis jeg stod i sådan en situation, ville jeg helt klart blive skllt, ikke nok med han er utro, men er uto i en længere periode så er det jo ganske bevist.

Jeg ville aldrig kunne stole på sådan en mand igen ALDRIG..

Har heldigvis aldrig stået i sådan en situation og håber aldrig jeg kommer til det, har gjort meget klart for min mand at jeg ikke ville tvivle et sek med at flytte hvis han var mig utro.

For min tillid til ham ville være borte forevigt..

Jeg har måske lidt samme holdning som Jer. Personligt var jeg nok gået. - Men når hun nu har valgt at blive tiltrods for manden utroskab, - dette valg traf hun allerede få sekundær efter at hun havde fået klarhed overfor forløbet. - Hvor stor er så chancen for at de reelt kan få et godt forhold igen?

Han respekterer hende jo ikke!

Jeg tror simpelthen ikke på et forhold, der ikke bygger på gensidig respekt!

kommer an på hvor god hun er til at lukke øjnene.

Hvis hun kan lade være med at gå og se efter tegn på om han nu igen har en elskerinde, og hvis hun kan glemme at han har haft...

OG hvis han så kan lade være i fremtiden, eller måske være mere diskret næste gang..

Så kan hun sikkert få et ægteskab hun kan holde ud at være i.

Men altså det kræver en stor grad af fortrængning fra hendes side...

Jeg har svært ved at tro på det. Har også svært ved at tro på at HAN elsker hende, uanset hvad han siger. Man har ikke elskerinder så lang tid hvis den man er gift med er den man elsker..

Og selvom hun måske nok TROR hun elsker ham - er det så ikke mere et spørgsmål om at hun elskede ham hun giftede sig med, og hun vil gerne have ham tilbage?

Jeg har hørt om et lignende forhold. Hvor manden havde en længerevarende affære. Forskellen var at konen opdagede det ikke, og han valgte selv at stoppe forholdet og blive i ægteskabet. De er stadig gift, og har det tilforladeligt.

Men jeg er sikker på de havde været skilt hvis konen havde opdaget det.

- som I sikkert har kunnet fornemme, så er jeg lidt på mandens side. Ikke af handling!!! - men fordi det er ham jeg kender...

Kan man forstille sig at han har fået et wake-up-call, forstået og fattet, hvor vigtig hans familie og kone er? - Og kan hun (konen) godtage denne. Hendes begrundelse for at blive er børnene.

Elskerinden har trukket sig, men ville ikke forsætte hendes eget tidligere forhold. Ifølge manden fordi hun ikke længere kunne se hendes egen kæreste i øjne. Hun vil gerne manden, men virker ikke aktiv i hendes kontakt.

Den tidligere utro mand er naturligvis bange for at hans kone til trods for at hun har sagt hun vil blive, - kommer sig over choket og forlader hjemmet (eller smider ham ud) De taler desværre ikke så meget sammen om "episoden", men prøver at få en ny hverdag til at fungere.

... for at blæse og have mel i munden.

Konen har praktisk talt godtaget at han må være utro når han vil, og hun accepterer det - også i gentagende tilfælde.

Umiddelbart kunne hun lige så godt få strikket en bluse hvor der står velkommen på ryggen - hvis hun nu gerne vil være dørmåtte.

Hendes mand respekterer hende tydeligevis ikke, og det vil gå videre til børnene der vil lære at hende kan man trampe på som man vil, og uanset hvad man gør har det ingen konsekvens - andet end at mor bliver ked af det (men det er åbenbart mindre vigtigt).

Jeg er også en af dem der var gået efter første gang - livet er for kort til at spilde tid og følelser på at være husholderske for en der hverken elsker eller respekterer en.

Jeg tror nu det forhold er smuttet, der er jo ingen kærlighed tilbage i det. Hvis konen bliver for børnene og manden for ikke at blive smidt ud.

Ingen af de to er vel lykkelige.

Havde jeg været konen, havde jeg afsluttet det forhold allerede første gang han var utro.

... og har åbenbart bondeanger, siden har frygter konens reaktion, når/hvis hun kommer sig over chokket.

De tanker burde nok få ham til at tage en snak med hende om hvordan "landet ligger" i stedet for at lade som ingenting.

At lade som ingenting dur ikke i min verden, der smide man lorten på bordet og forholder sig til den

Var jeg i hendes sko, så skulle han ikke træde mange millimeter ved siden af, før han blev bedt om at skride.

Mvh. Lisbeth

jeg ser for at dette skal overleve er parterapi. ind til en terapeut med både herren og fruen. og så skal der snakkes. snakkes og handles på snakken.

ellers tænker jeg som de andre. det er a looong shot.

Han så ikke ligefrem glad ud, da jeg har til morgen viste ham "de kloge hestepigers" kommentar til hans liv... - Er der overhovedet ingen her, der personligt har erfaring med længerevarende utroskab og som har lyst til at byde ind med deres historie. Holdt jeres respektive forhold? - kæmpede I og kom stærkede ud på den anden side, - eller stoppede det med det samme? - efter nogle mdr. eller...

Vi er godt klar over at alle forhold er unikke, men alligevel...

Kommentaren omkring parterapi er taget til efterretning!

Tja kender da lidt til en familie på 6, hvor manden efter deres sidste barn pludseligt fandt en på sidelinjen. Han ville da gerne fortsætte ægteskabet, men hende på siden, skulle blive ved at være der. Hun bekræftede ham jo på en helt anden/ny måde .

Konen smed ham ud, hun ville ikke finde sig i at være dørmåtte, men det varede vist ikke mere end et par måneder før de igen var sammen af og til, når børnene ikke var hjemme.

Hvordan det er endt ved jeg desværre ikke, men der skal godt nok noget til at få sådan en forhold til at fungerer igen...

... nogle solstrålehistorier han kan læne sig op af ???

Nogle der fortæller ham, at det nok skal gå alt sammen, hvis bare konen tager ham til nåde

Skal han så fortælle konen, at han har læst på Heste-nettet, at hvis VI bare gør sådan og sådan, så kan vi redde vores forhold ud af den suppedas, som JEG har bragt det i

Hvis han nu læser med igen, så vil jeg gerne vide hvorfor??

Hvad var det, han længtes efter, siden han af flere omgange, har haft elskerinder??

Gik der sutsko og medisterpølse i parforholdet (som to forskellige foredragsholdere kalder det)??

Hvad gjorde han selv, for at få parforholdet ud af det eventuelle dødvande??

Strejfede tanken ham aldrig, at det nok blev endnu sværere at komme ud af dødvandet efter hans sidespring??

Vi aner jo ikke, om hans kone er en kedelig mokke, der helt har overset ham i hverdagens stress og jag, men har han indirekte selv været med til at gøre hende til den person??

Har han overset alle signaler og valgt den nemme løsning med noget bekræftelse fra en anden kvinde??

Skulle han måske have fattet støvsugeren, vasket de sure sokker, sørget for ungernes madpakker??

Det er gætterier og spørgsmål til ham her fra, for han kan efter min mening ikke bruge andres erfaringer til så meget, hvis det ikke ligner hans situation.

Sikke da en smøre

Mvh. Lisbeth

sådan at andres erfaringer er en billet til et tog der er kørt.

Men selvfølgelig ville det være fedt at høre at en hel masse andre havde stået i samme situation, og at de var kommet igennem det, og så levede de lykkeligt sammen til deres dages ende.

Jeg kender kun til nogen hvor konen IKKE kender til utroskaben, og de lever fint sammen. Men manden døjer da med samvittigheden.

Personligt forstår jeg ikke at man kan gøre det, og så ikke tage konsekvensen af det og blive skilt.

Som elskerinden i denne historie, der ikke kan se sin mand i øjnene mere, og derfor går. Sådan ville jeg også have det.

synes jeg, der er noget der halter.

Manden har haft en elskerinde over 2 omgange.

Jeg tror han elsker sin kone. Ellers var han jo forsvundet med den elskerinde han har haft i 1½ år. Men hans og konens "sovekammerliv" har de altså ikke formået at holde liv i.

Om det er hans eller hendes skyld, tjaa - det er nok dem begges.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at kvinder kan køle lidt ned, så længe børnene er mindre. Meget af hendes ømhedsbehov bliver overført til børnene. Det er såre naturligt, men også hyppigt forekommende.

Deres behov har helt sikkert ikke været ens og de har ikke forstået at få det vendt og komme frem til nogle gode løsninger.

Når manden ikke har villet indrømme hænger det nok meget sammen med at han har været bange for at miste konen.

Det svageste led i den forbindelse, er nok i virkeligheden elskerinden. Hun har hængt på fordi hun er vild med elskeren, men

for ham er hun kun til venstre hånd, det viser det jo med al tydelighed.

Selvfølgelig kan forholdet repareres. Konen bliver mere vagtsom et stykke tid og manden holder sig på måtten et stykke tid.

Når aktivitetsniveauet i ægtesengen daler igen, ja så finder manden sig en ny frille, men næste gang er han nok mere forsigtig.

Og kære medsøstre!

Med hensyn til, hvad I ved og ikke ved; er det ikke noget med 80% af alle mænd, der besøger prostituerede?

Nok ikke nogen af denne tråds, men så er der ihvertfald en del andres ægtefæller i dette forum, der er skyldige. Og Jeres veninders mænd selvfølgelig/måske.

Kvinder kigger den anden vej, det har de altid gjort, nogen for de mest bizarre ting og nogen mere end andre.

MH Conny

ret CMN...

Det er nok ofte sådan at mænd kan elske en kvinde men alligevel være utro (ofte igennem længere tid og igen og igen) men alligevel hævde at det ikke betyder noget og at han vil blive hos konen - mens kvinder der er utro oftere tager det som "det her forhold er da vist dødt" og derfor bliver de skilt bagefter. Se bare elskerinden i Cirsas historie, hun forlader sin mand.

Det skete også i den historie jeg kender..

Endnu en forskel på mænd og kvinder...

... så er den forskel roden til meget ondt

Tænk hvis vi kvinder også var udstyret med den evne til helt at kunne skille det 6uelle fra resten af vores liv

Endnu en af Vorherres ondsindede straffe p.g.a. at Eva ikke kunne lade være med at bide af det skide æwle

Mvh. Lisbeth

...vist nødt til at komme mændene til undsætning. Hvor kan man finde den statistik, der siger, at 80% af de danske mænd går til luder? Det tror jeg ikke på!

Der findes faktisk mænd, der elsker OG respekterer deres koner/kærester. Sådanne mænd kan anbefales. De b*ller nemlig ikke udenom, hvis de skulle komme til at kede sig (det er der, respekten kommer ind i billedet ). I stedet finder de mest sjældne eksemplarer faktisk på at TALE med konen, hvis de utilfredse Det er altså ikke alle mænd, der er selvcentrerede og 6-fikserede og ikke i stand til at udsætte egne behov. Nogle af dem er faktisk ganske menneskelige

Ham (lorten ) der er nævnt i dette indlæg, er IKKE en af dem. Og jeg fatter ikke, at hans kone vil være sammen med en mand, der måske nok elsker hende (?), men tydeligvis ikke respekterer hende. Jeg fatter heller ikke, at manden vil være sammen med en kvinde, han ikke respekterer

"For børnenes skyld" holder simpelthen ikke som argument! Hvem i alverden har lyst til lære sine børn, at parforhold indgås/opretholdes pga. afhængighed, facadehensyn etc. og ikke pga. gensidig kærlighed og respekt?!

En hilsen til den mand du kender.

Hvordan kan du tro at der er noget forhold at redde når du gennem det sidste 1½ år har haft en anden på sidelinien? Du har endda benægtet at der var noget når din kone konfronterede dig med det.

Der er intet at redde, da du selv har taget de valg der gør at jeres forhold er dødsdømt. Hvad glæde har din kone af dig når du åbenlyst ikke respekterer hende. Om jeg forstår hvorfor hun ikke har sparket dig ud for lang tid siden. Ikke engang børnene fortjener at have en far der bor hjemme,men ikke er lykkelig (For det ved du jo at du ikke er). SÅ helelre have 2 glade forældre der bor hver for sig.

Din kone er tilsyneladende ikke stærk nok til at smide dig ud, så gør hende den tjeneste at gå selv. Måske er du nbange for at såre hende, men helt ærligt, sår hende heller én gang mere og så må det være det og hun kan komme videre. I stedet for at du bliver og du så gentagne gange sårer hende med løgne og elskerinder...

Gør dig selv, din kone og dine børn den tjeneste at flytte.

ikke få et andet arbejde? et arbejde hvor han ikke skal se hende "ex-elskerinden"?

Tror da at det ville gavne forholdet til konen lidt.

Og så må han ellers gerne fortælle konen at han oprigtigt glæder sig over hun bliver OG samtidig er bange for at miste hende etc. etc... kort sagt : en masse bekræftelse.

Tror nu altså generelt at utroskab er noget mere udbredt end folk herinde vil være ved. At det (i de fleste tilfælde) ikke er gavnligt for forholdet er en anden sag.

MVH
Anne

Der er jo altså 20% tilbage og du erkender selv at de er sjældne.

Hvad er det for noget ævl, at de ikke respekterer deres koner.

At mænd går til fremmede kvinder herunder prostituerede, beror ofte på lyster som konerne enten ikke kan eller vil tilfredsstille, eller som manden ikke vover at spørge om, af respekt for konen.

Statistikken har været offentliggjort i dagspressen, herunder med sikkerhed i Ekstra Bladet.

Nu lyder historien jo faktisk også at manden gerne ville tale med konen, men at hun er tillukket. Det kan hun jo også have været før ikke?

Der er altid fejl på begge sider og med mindre manden er unormal

så skal der være en brist i forholdet før han kaster sig ud i utroskab.

At kalde ham s*xfikseret, er da noget snerpet vås og behovsudsættelse i 1½ år, er da det mest forvrøvlede og egocentrerede sludder, jeg har hørt længe.

I de fleste ægteskaber, er der forskellige behov for sengevarmen

og i de fleste tilfælde finder man den gyldne middelvej, men det lykkes altså bare ikke for alle. Og ja så koger gryden over.

Derfra og så til at kalde manden en L:o.rt, det er godt nok for snævertsynet.

De har været 2 om det.

MH Conny

...er vist næppe en pålidelig kilde

Derudover kan jeg blot konstatere, at vi to har et meget forskelligt syn på parforhold - så vi må hellere lade være med at gifte os og ellers lade diskutionen ligge...

... begge parter jo en lige stor forpligtelse til at holde parforholdet levende.

Det betyder både at man skal have en klar kommunikation om hvad man forventer OG at man må sige noget til hinanden hvis de forventninger ikke opfyldes. Gør de ikke det er der jo oftest en grund - og så må DEN afdækkes og gøres noget ved.

Hvis eksemplet er at manden simpelthen synes at han får for lidt 6 derhjemme - så må det jo være noget der har ændret sig siden parforholdet blev etableret - go så må man afdække hvorfor.

Kan det være fordi konen ligner en udtrådt sutsko og ikke har overskud og energi i dagligdagen til at gøre 6 livet interessant. Gider hun det ikke mere.

Og så kommer næste spørgsmål jo - HVORFOR gider hun ikke mere (det ER jo et basalt behov de fleste har). Har hendes arbejdsforhold ændret sig - og i så fald, kan man gøre noget ved det, så det ikke skal koste hende intimiteten og i sidste ende ægteskabet?

Er det "job nr 2" - altså det med at passe hjem, børn, hund osv - der er vokset til proportioner hvor hun ikke har overskud til OGSÅ at være 6 gudinde (når hun helst vil have sine daglige 5 timers søvn)

Eller mister hun lysten fordi manden simpelthen ikke mere gør ngoet ud af sig selv?

Og derfra opstår der så NYE spørgsmål - der leder til mulige løsninger!

Men han KAN jo selvfølgelig også bare lade hende sejle sin egen sø og gå uden for parforholdet for at få sine behov opfyldt. Så sidder hun tilbage BÅDE med årsagen til at intimiteten gik fløjten og med følelsen af at være svigtet, kasseret og nedværdiget.

Og hvor meget giver det lige hende lysten til BÅDE at arbejde med at genvinde den smadrede tillid til ham - OG til at arbejde på at få den intime del af ægteskabet på skinner igen?

Eller det kan være at han har nogle lyster som han ikke "tør" fortælle sin partner om - så er den jo også helt gal, for hvis ikke kommunikationen er der til at kunne dele sine fantasier med sin partner... så er den da helt gal. (og nej, jeg siger ikke at man skal dele alle fantasier - men dem der skal opleves - de skal opleves med den person som man har lovet troskab)

Begge parter har et ansvar - men det er den der først føler at der er ngoet galt i parforholdet der har ansvaret for at få gang i at bearbejde problemet.

I øvrigt - statistikker er taknemmelige... Og jeg tror ikke på at det er "80% af danske mænd der besøger prostituerede" - men jeg tror på at 80% af danske mænd på et eller andet tidspunkt i deres liv har prøvet at besøge en - nogen en enkelt gang, nogen flere gange og nogen gør det ganske givet jævnligt! men ikke 80% fast - det VIL jeg ikke tro!

da du har ret angående statistikken Lisbeth.

Og jeg tror da også du har ret i aspekterne omkring parforholdet.

For der er jo flere sider af samme sag.

Jeg tror vi begge har ret.

Vi kan i sagens natur ikke vide helt hvordan tingene er foregået i dette tilfælde, men den vrede de fleste umiddelbart føler her, beror kun på en ting, for mig at se. Nemlig en dybtliggende angst for at det skal ramme en selv. Og så gælder det om at vifte med advarselsflaget, så alle ved inkl. manden, at det ville man aldrig finde sig i. Men sagen ser ofte anderledes ud, når det kommer til virkeligheden.

MH Conny

Jeg kender selv til en lign situation:

Mand har elskerinde i 3 måneder. Kone finder ud af det og mand lover højt og helligt at stoppe forhold til elskerinde. Mand arbejder sammen med elskerinde. Kone bliver i hemmelighed kontaktet af elskerindes mand. Kone går rundt med mange mistanker og mærkelige følelser. Elskerindes mand foreslår kone at kone og elskerindes mand mødes for at snakke alle følelser om svigt igennem. Kone og elskerindes mand mødes.

Kone starter et forhold til elskerindes mand.

Kone afslutter forhold til elskerindes mand og fortæller om dette forhold til mand, der bliver ked men siger han forstår. Mand har hele tiden fortsat sit forhold til elskerinde til trods for løfter om at stoppe det.

Kone og mands forhold bliver dårligere og dårligere og kone overvejer at afslutte det. Kone optager forholdet til elskerindes mand istedet.

Mand kommer til bekendelse overfor kone og der indgåes aftale om at bryde alle forhold til andre og forsøge deres egne.

Holder dette forhold stadig?

Det er så langt ude, at det måske faktisk er muligt at mand og kone stadig kan gå under den betegnelse!!! - Jeg tror desværre - eller måske heldigvis - ikke at følelser er rationelle og derfor kan de måske igen i dag stadig elske og begære hinanden. Men de må være "store" mennesker, når de kan tilgive og "glemme" de svigt og den smerte de har påført hinanden.

Jeg har ikke haft mod til at vise den sidste del af tråden til min ven. Han er hårdt presset og der er ikke lutter julestemning i hjemmet. Det er nu snart 3 uger siden at kone fik klarhed, men indtil videre ser det ud til at hun bliver... Jeg håber virkelig at han har fået et wake-up call. Alle de år jeg har kendt ham, har han klaget over et dårligt ægteskab. Mangel på nærhed og intimitet. Hun går meget op i deres fælles børn, mens han har en krævende karriere. Som jeg er oplyst har de ikke haft meget tilfældes og jeg ved at han har været forelsket i begge hans elskerinder. Dog skal det også siges at når han har været på ferie med familien, så har han givet udtryk for at det er "gået lidt bedre" i en periode herefter. Jeg har rådet ham til at søge proff. hjælp. Jeg er ikke hjernevrider, men set fra min synsvinkel må det vigtigste være at de begynder at TALE sammen. Ifølge ham er der lidt lagt "låg på" indtil hun - forståeligt nok - ind i mellem kaster spørgsmål og surhed i hovedet på ham.

Jeg tror helst min ven vil stikke hovedet i en busk og så trække det op igen, når konen igen er blevet glad og from. Når Elskerinden er ude af billedet (hende siger han iøvrigt at han savner!) og at dagligdagen igen har gjort sit indtog. Jeg kan godt forstå at det er det nemmeste, men jeg er også bange for at det er den direkte vej til undergang for det ægteskab!

...vil lige for en god ordens skyld tilføje, at denne tråd nu ikke vækker vrede i mig. Jeg synes da, mandens opførsel er forkert, men jeg undrer mig lige så meget over konens. Grunden til, at jeg valgte at give mit besyv med, var bare, at jeg syntes, det udviklede sig til en gang "alle mænd er svin" - og det er jeg ikke helt enig i

... i det tilfælde du nævner har parterne jo klumret lige grundigt i det, faktisk til det niveau hvor det er lige meget hvem der startede.

Om de er sammen. ja, jeg kunne forestille mig at de gør endnu et forsøg, den ene har jo ikke noget at lade den anden høre.

Hvad jeg derimod kan tvivle på er om det ægteskab i fremtiden vil være et der er præget af gensidig respekt og tillid. Hvor er de basale værdier i parforholdet henne, og hvordan vil man genopbygge ægteskabets fundament?

Jeg ville ikke kunne leve med en person der både havde været mig utro OG løjet om at forholdet var afsluttet. Hvordan kan man se hinanden i øjnene og stole på noget der bliver sagt? Hvordan kan man opdrage sine børn til integritet og ærlighed - når man bygger sit eget liv på løgne?

MÅSKE holder det omtalte parforhold nu - men holder det om 10 år? Holder det om 20? - og hvor mange år mellem svigtet og det endelige brud vil man have "spildt"?

Vi har kun et liv!

Alle mænd er ikke nogen svin.

Men når nogen bliver det, er der fejl på begge sider og det er urimeligt at kalde manden en @!#$, når der helt sikkert er "omsorgssvigt".

Uhyggeligt mange kvinder bliver "totalmoderdyr" og glemmer alle andre omkring sig, når de får børn.

Det er der, jeg fra starten fornemmede at fejlen ligger i det her tilfælde og det jeg læser, at Cirsa bekræfter.

Kvinder kan ikke kræve at de helt og fuldt, på en totalt egocentreret måde, kan drukne sig i moderrollen og så regne med at kunne bevare deres ægteskab og at manden bare skal hænge på og være skaffedyr.

Så kommer der tvangsmæssigt elskerinder med i billedet. Det er uafvendeligt.

Manden har stadig et ømhedsbehov og hvis parret ikke fungerer, fordi kvinden bruger hele følelsesregisteret på børnene, så går det galt.

Jeg har hørt kvinder udtale:

"Du bliver aldrig mere forelsket end når du sidder med dit lille nyfødte barn i favnen."

De bedste af mine venner, har altid været mænd og jeg har som Cirsa lagt øre til mange dybtfølte hjertesuk fra mine venner.

Så ja, jeg ser også sagen fra mændenes synsvinkel og måske, skulle man lige dæmpe valkyrietilbøjelighederne lidt og se sagen fra begge sider.

Summa summarum, jeg kan ikke se at denne mand er en @!#$.

Godt nok er han "ude at skide" lige nu, men mit hjerte bløder for ham.

MH Conny

...mine øjne er der kun en løsning, hvis man føler sig omsorgssvigtet af sin partner: tal med vedkommende! Og hvis det ikke hjælper, så er skilsmissen opfundet. Alternativt er der vel også forhold, hvor mand og kone bliver enige om, at manden finder sig en elskerinde for at få sine behov opfyldt. Men at have 6 med andre uden ægtefællens vidende er i mit bog noget svineri - og kvalificerer udmærket til betegnelsen @!#$.

Nej, nu må I altså holde!

Man har ikke en begrænset mængde kærlighed at dele ud af. Man kan da udemærket give både børn og partner kærlighed. Selvfølgelig tager det tid at få børn. Men det burde da tage tid fra begge parter.

Skulle det pludselig være OK at manden søger udenomss*x, blot fordi kvinden bruger tid på børnene?

Det er vel børn, de har fået sammen?

Hvis hun pludselig er blevet så træt, at hun ikke har tid til at pusle tiltrækkeligt om ham, efter at der er kommet børn til, kunne det jo være fordi han ikke tager sin del af 'arbejdet'.

Synd at der er mænd, der er så opmærksomhedsafhængig af partneren, at de kan blive jaloux på den tid, hun bruger på børnene.

Selvfølgelig er det da fantastisk at få børn, men det skulle det da gerne være for begge parter.

Hvis han stadig savner elskerinden, er han nok ikke klar til at fortsætte sit ægteskab?!?

Måske skulle han tænke over, HVAD det er, han savner. Er det hende som person? Så er han jo gift med den forkerte person!

Er det opmærksomheden fra en anden person? Så må han se at komme ind i kampen, og få det ordnet med sin kone, så de har tid til hinanden!

Er det uforpligtigende s*x, han savner? Så skulle han måske overveje, om han er klar til at stifte familie! (Lidt sent for de nuværende børn)

Jeg vil ikke gøre mig til herre og hvad der ville ha været rigtig for min ven og hans kone at havde gjort i deres ægteskab tidligere, - ej heller om han er et frådende xxxmonster eller om hans kone er helt leverpostej... Fakta er, at de pt. står med en kæmpe l... midt i deres stue!

Min indgangstråd var nok mere fremadrettet. Kan det ægteskab reddes? kæmper han/de forgæves?? samt en eftersøgning af "historier" for andre der havde været i lign. situationer.

Hvordan gik det år efter, - var de alene og glade for det? holdt de sammen og fandt hinandenpå ny? - eller blev elskerinden ophøjet til kone ? ;O)

KH

altså desværre stadig at den med at kæmpe og finde hinanden på ny... det er endnu en løgn.

Jeg har ikke set det ske, dem jeg kender/har hørt om der er blevet sammen efter utroskab, har gjort det for børnene, men ægteskabet er aldrig blevet godt igen. Kender til 2 par, og deres ægteskaber holdt kun nogle år efter krisen.

Og jeg mener faktisk de skulle have smidt håndklædet i ringen længe før - både for deres egen og børnenes skyld.

Det er misforstået at det skulle være godt for børnene at mor og far bliver sammen, når de nu egentlig ønsker sig noget andet...

... efter de sidste meldinger om ham, at han er en lohrt

Han vil stikke hovedet i busken og vente på at konen glemmer det hele, i mens går han og savner elskerinden

Nu må han sgu se at blive voksen og tage medansvar, ellers kan han da lige så godt pakke sine sydfrugter og forsvinde NU !!!

Tror han virkelig på, at det kan ties ihjel og ikke kræver noget af ham??

Han har givet udtryk for, hvad han har savnet i forholdet, men har han nogen sinde givet udtryk for det over for konen??

Har han givet hende et måske tiltrængt wake-up-call??

Jeg har også tidligere skrevet, at vi jo ikke ved, om konen er en sur mokke, ved han hvad hun har savnet i forholdet??

Hun har nok bare bidt tænderne sammen og regnet med, at det løste sig hen ad vejen, når børnene ikke længere krævede så meget.

Jeg stejler også over ordet omsorgssvigt, det er et alt for alvorligt ord at bruge i denne sammenhæng.

Mvh. Lisbeth

... om han vil følge tråden, selv om den ikke har bragt helt det, du havde håbet??

Jeg er opmærksom på, at vi ikke skal skyde på dig, som ikke er en del af selve problemet

Men jeg synes, du burde give ham muligheden for, at læse hvordan andre kvinder, ser på hans handlemåde.

Mvh. Lisbeth

...record synes jeg også, at ordet "omsorgssvigt" er alt for stærkt i denne sammenhæng. Jeg gentog det kun, fordi Conny bruger det i sit indlæg.

(Så fik jeg forhåbentlig reddet min r*v )

bedt ham følge tråden. Og han er om muligt, endnu mere slukøret end tidligere. manden ved jo godt,at han moralsk har handlet helt, helt forkert. Jeg har ikke rådet ham til at gøre noget, - andet end at forsøge at redde hans familie, hvis det er han inderst inde gerne vil. Og jeg tror oprigtig, at det er der hans ønske er pt. - Men jeg har også sagt at nissen flytter med, hvis de ikke ændre på det forhold!!! Jeg kan sagtens følge at han er bange for at miste trygheden, børn og familie...

Elskerinden spøger dog stadig. Jeg ved, at de har været meget tætte og det er vel naturligt at han savner en person, som har været helt "inde i kernen" gennem de sidste 1½ år, - også selvom det jo er helt forkert i denne henseende! Elskerinde har bedt ham om at kæmpe for hans familie og kun komme tilbage, hvis han erkender at kærligheden mellem han og konen er væk. Hun forholder sig derfor så vidt vides passivt og dialogen mellem dem skulle kun være arbejdsmæssigt.

Men han søger stadig historier fra andre som har sejlet i samme usikre båd.

KH

Linda, som er glad for ingen vielsesring, ingen børn og en sød kæreste!!!

At omsorgssvigt er et "godt ord" i den sammenhæng. Ikke at man kan anklage nogen af parterne for at svigte omsorgen for den anden part - men omsorgen for ægteskabet er åbenlyst gået fløjten!

... at ville bruge et ord, der i daglig tale rummer noget langt mere dramatisk, som f.eks. børn eller handicappede der bliver udsat for "rigtigt" omsorgssvigt fra forældre eller pædagoger

Ham tråden handler om, har jo ikke været hensat i en tilstand, hvor han ikke selv kunne handle og varetage sine behov ... så langt fra endda

Hvis jeg nu kører ud på en pløjemark med min bil, fordi jeg fumler med en CD, er det så ikke også en voldsom overdrivelse, hvis jeg påstår, jeg har været ude for en færdselsulykke

Hvis jeg brugte ordet færdselsulykke, ville det være for at aflede opmæksomheden fra, at jeg selv havde været en klovn

Og så er vi med ordet klovn tilbage ved det, tråden handler om.

Mvh. Lisbeth

... Og her er opskriften:

-For det første må manden gøre op med sig selv, om han virkelig vil forholdet til sin kone... om han elsker hende så højt, at han virkelig vil kæmpe for det, og samtidig fuldstændig skippe forbindelsen til sin elskerinde, også selv om det betyder at han må skifte job (Hvilket man jo for øvrigt gerne gør for sin elskedes skyld)

-Hvis han gør op med sig selv, at overnævnte gør sig gældende, så skal han fortælle sin kone hele historien, sandhed for sandhed og tåre for tåre.

-Inden han gør det skal han gøre det klart for sig selv, at denne samtale bliver alt afgørende. For på baggrund af den skal hun træffe sin beslutning, om hun kan, om end ikke tilgive, så leve med, at han har bedraget hende, og om hun har lyst til at fortsætte sit liv med ham.

-Hvis hun vælger at kæmpe, så venter der dem mange år med mistillid, sved og tåre, men forhåbentlig også dobbelt så meget glæde og kærlighed.

-Hvis hun ikke længere vil være sammen med manden, så må han acceptere dette, og tage sin velfortjente straf!

Men som det første, må han gøre op med sig selv, om han kan opfylde kravene i punkt 1... hvis han ikke kan det, så glem alt om det ægteskab, og fortæl så konen at han vil skilles... hun har med garanti ikke fortjent at blive ført bag lyset, så hellere stoppe nu, end at bedrage hende i endnu længere tid.

Overnævnte er basseret på virkelige erfaringer, fra nøjagtig den samme situation... næsten.

PS. -Ikke erfaringer fra mit eget forhold, men fra nogle gode venners forhold. -Måske det skal nævnes, at de den dag idag har det godt sammen som mand og kone.

Ok...så får du et svar fra en der har prøvet det.

Min mand var mig utro og løj om hele affæren i 6 måneder, jeg havde hele tiden en mistanke og konfronterede ham dagligt med denne. Han benægtede indtil 6 måneder efter hvor han brød sammen og fortalte at min mistanke var sand.

Der er ingen børn i vores forhold og jeg elsker manden og valgte efter ca 1 måneds overvejelse at prøve at tilgive...Det har været en lang og meget smertefuld proces, jeg vidste at han var flov og meget brødebetynget over hvad han havde gjort.

Jeg forlangte at han skiftede job og at han accepterede at jeg ville vide stort set alt hvad han foretog sig.

Jeg skulle bekræftes mange gange om dagen...han skulle virkelig vise at det var mig han ville have, ellers var jeg nok smuttet. Alt dette levede han til fulde op til, og den dag idag har vi et vældig godt og på mange punkter et bedre forhold. Dog lever jeg med et lille grønt uhyre ved min side ( jalousi ) Det har jeg aldrig i mit liv følt før, men nu kender jeg følelsen og det er nok også meget godt.

Det skal lige nævnes at såfremt det nogensinde skulle ske igen ville jeg ALDRIG tilgive det, dertil har vejen til et tillidsfuldt forhold været alt for lang og smertefuld ( og DET ved han godt).

Det er idag ca. 4 år siden og egentlig først nu at jeg kan sige at jeg virkelig har tilgivet og lært at leve med utroskaben som en del af vores ægteskab.

Jeg siger, hvad jeg føler og mener. Jeg taler ud fra, hvordan jeg har oplevet en masse ægteskaber. jeg har ikke set en masse kvinder på leverpostejstadiet (fedt ord), men jeg har set en del kvinder, der var så totalt opslugte af deres børn, at mændene blev luft. Der var ikke tale om jaloux ægtemænd, hvorfor i himlens navn, skal mændene hele tiden tillægges værste faktor?

Skal det virkelig pindes ud i mindste detalje, for at det kan forstås? Kan kvinder overhovedet ikke se ud over deres egne følelser ? (Det behøver jeg egentlig ikke at spørge om, for det er det indtryk, man får af, at læse Jeres indlæg).

Det virker som om at ægteskabet, for de fleste er en tilstand, hvor fred og idyl er lig med terrorbalance. Underforstået: "Du vover at gøre sådan og sådan, for så får du 10 kolde tæer i røven!"

Fint hvis man er lykkelig med det.

MH Conny

kan hjælpe.

Mennesker er forskellige og deres indstilling til tingene er forskellige.

Hudløs ærlighed er godt for den ene, men den anden vil ikke høre sandheden.

I mange år var hudløs ærlighed sagen. I dag råder mange rådgivere til: Har du lavet @!#$, må du bære det selv. Lad være med at belemre din partner, med sårende detaljer."

Manden må jo spørge konen, "hvad skal der til for dig, for at vi kan komme videre?"

Det er hende der skal sætte dagsordenen og så må de tale ud fra, hvad hun ønsker. Hvis det ikke er nok for ham, ja så er det, han må tage op til overvejelse, om han kan se en fremtid. Selvfølgelig virker strudsemetoden ikke.

MH Conny

Tjo, ind imellem skal der da nok være forhold, hvor begge parter, glemmer at pleje forholdet, når der kommer børn ind i billedet.

Men at det ligefrem er en undskyldning for utroskab, det er den værste gang vrøvl jeg længe har hørt.

Hvis manden føler sig svigtet, fordi konen bruger alt sin kærlighed på børnene, så var det da langt bedre om han tog en lang og dyb samtale med sin kone, om det problem han nu følte der måtte være. Og derfa så prøve at løse det, i stedet for at kaste sig i favnen på en anden kvinde.

-Det kunne jo nemlig nemt være, at det forholder sig som Karolinemor skriver, nemlig at konen selvfølgelig bliver for træt til at pleje parforholdet, hvis hun mere eller mindre er alene om at passe barnet.

Hvis nu manden har prøvet at lete sit hjerte overfor sin kone, og konen så stadig ikke "reagere", så er det da langt bedre for alle parter, om han så krævede skilsmisse i stedet for at være utro, hvis han virkelig var så utilfreds med sit liv/forhold.

I øvrigt tror jeg, at det "fænomen" du beskriver, mest høre din genneration til. (Uden at fornærme dig/ jer ).

-Jeg oplever i hvert fald slet ike det problem du beskriver, hverken i mit eget forhold eller i vores mange venners forhold.

-Vi er nok mere lige om forældre-opgaven nu om dage, hvilket gør at begge partere har mere overskud til tosom-heden.

I min verden findes der ingen undskyldning for at være utro. Hvis man er utilfreds med noget i sit forhold, så gør dog noget ved det, i stedet for at "søge trøst" hos andre!

-Alt andet er respektløs .

Hmmm, jeg tror ikke, at jeg personligt kunne tolerere utroskab under nogen former.

Og det skal ikke ses som en undskyldning. Men jeg kan forstå, at man kan lade sig friste af et øjebliks ubetænksomhed, og lade sig gribe af en stemning.

Så jeg er da ikke blind eller helt uforstående overfor, at man kan have et sidespring.

Men jeg har absolut INGEN forståelse for at man kan have et længerevarende(½ + 1½ år) forhold ved siden af ægteskabet/det faste forhold!

Elsker han sin kone? Det kan jeg nemlig ingen steder læse, om han har givet udtryk for. Derimod skriver du, at han har indset, at hans familie er vigtig, og at han føler et moralsk ansvar for at få det til at fungere.

Det tror jeg simpelthen ikke er nok!

Når jeg genlæser dine indlæg, får jeg indtryk af, at han nu vil have ægteskabet til at fungere udfra pligt. Og det tror jeg ikke holder!

SORRY!

Men når jeg snakker om kvinder, der kaster sig udelt ind i moderrollen, taler I om træthed og overkørthed.

Det er ikke det jeg taler om, som jeg har set op til flere gange

(og nu er jeg jo ikke holdt op med at betragte børnefamilier, de sidste 30 år)jeg taler om kvinder der 130% dedikerer sig til deres børn, hvor intet andet eksisterer for dem end barnet.

Hver gang I taler om mænd, der derved bliver skubbet ud, kommer der en totalt nedladende tone ind i det.
Det forstår jeg ikke. Mænd/fædre er vel ikke sekundære, så snart

ungerne er født? Eller er de?

Jeg troede engang, at de stadig var ægtefæller, partnere på ligeværdig basis.

Er det Jeres mening, at de bare skal træde et skridt tilbage og vente, til det passer konen at komme ud af ammekulleren igen ?

Hvem siger, at manden ikke har prøvet at snakke med konen, før han blev utro? Hvem siger konen er til at snakke med?

Det er lige som om at det er helt umuligt for Jer, at se sagen fra anden side, end hvis I selv sad i den.

Eller hvad?

MH Conny

... jo jeg har skam stillet spørgsmålstegn ved, at vi jo ikke ved, om hun var en led mokke og hvorfor hun evt. var blevet det.

Men han har da været med til at sætte 3 børn i verden, så det er vel ikke sket lige hen over en nat, at deres familieforhold har forandret sig så drastisk, at han pludselig kun kan se utroskab som en udvej

Om han som far er blevet tvunget ud i en sekundær rolle, eller om han selv har valgt den, det melder historien heller ikke noget om.

Hvis han ikke har brudt sig om rollen, har han vel haft muligheden for at gøre noget ved det??

Hvis konen VAR en umulig mokke, hvorfor så overhovedet lade hende gå ind i avlen

Mvh. Lisbeth

... Lisbeth, du her bevæger dig ind på på!

Der er nok rigtig mange af os, der ikke burde avles på pga forskellige skavanker, hvis vi skulle bedømmes på samme grundlag som diverse avlsdyr!

Børn? Tjah, jeg mener ikke at man bør sætte børn i verden, hvis man ikke kan tilsidesætte egne behov i en vis grad i en årrække!

Men som jeg skrev længere oppe, så indeholder man ikke en begrænset mængde kærlighed, - der burde være nok til alle.

Jeg elsker da min mand, men mine børn er mit (og selvfølgelig hans) ansvar. De har ikke valgt at blive sat i verden. Det er noget, vi har valgt for dem.

Så på nogen måder kommer de i første række for både ham og mig.

Ikke sådan at forstå, at jeg mener, at man skal 'glemme' hinanden.

Der må dog være noget helt grundlæggende forkert, når man i en periode over flere år kan have et forhold kørende ved siden af.

Jeg siger hverken at det er hans eller hendes skyld.

Jeg tror bare ikke, der er så meget at bygge på, hvis det kan køre så meget af sporet.

Indlægsskriveren fortæller ikke ret meget om konen her, så det ville under alle omstændigheder blive spekulationer/gætterier fra vores side. Men fakta er, at han har haft forhold ved siden af i lang tid, og det kan jeg slet ikke se nogen undskyldning for, hvis man virkelig vil sit ægteskab!

Så skal vi dæleme nok afgøre om folk er egnede til at få børn eller ej!

Nej vi ved ikke en dyt reelt, - og spørgeren bad jo også om, at få at vide om forholdet havde en chance.

I min bog kunne det sagtens have det, men det kræver knofedt,

at få glorierne pudset op igen.

Jeg tror ikke på utroskab eksisterer, hvis der ikke er fejl på begge sider, med mindre den ene part har Don Juan syndrom.

Er der brecher i forholdet, kan andre trænge ind, ellers ikke.

Om jeg tror dette forhold har en chance?

Her må jeg nu sige nej, det tror jeg ikke, for det kræver voksen og moden kommunikation og frem for alt evnen til at kunne tilgive, samt at kunne gribe i egen barm.

Jeg tror ikke det er til stede.

MH Conny

MH Conny

...tror, du har ret i, at utroskab oftest skyldes fejl fra begge sider. Men jeg vil stadig mene, at den utro part er en l o r t. Hvis jeg var utilfreds med noget i mit forhold, kunne jeg aldrig finde på at løse det ved at begynde at b*lle med en anden ved siden af. Det giver simpelthen ikke mening i mine øjne - det løser jo ikke problemet.

Så jeg synes ikke, at utroskab kan tilgives. Det er noget respektløst svineri. (Undtagelsen er selvfølgelig, hvis parterne er enige om, at en sådan opførsel er i orden).

Jeg tror, det er umuligt at svare generelt på, om det omtalte ægteskab kan reddes. Ja, jeg svarer ud fra, hvordan jeg selv ville agere i situationen - hvad skulle jeg ellers svare ud fra? Og den ægtemand, der læser med her, kan jo ikke bruge min mening til noget - det er jo (gudskelov ) ikke mig, han er gift med.

Manden har haft TO forhold, af længere varighed.

Havde det så bare være ét, eller engangsknald.

Det virker som om han har brug for mere og andet end han får i ægteskabet.

Det kan jo sagtens være et "godt og rart og praktisk fungerende" ægteskab, uden at det tilfredsstiller alle hans nødvendige behov.

Jeg tror umiddelbart konen må leve med at have en mand der har andre ting kørende, eller lade sig skille...

Det kunne nok også være en rigtig god idé for dem at gå i par-terapi, så der kunne komme lys på problemerne, og nye indgangsvinkler til at bearbejde og løse dem.

Hvis manden evt. ville være instillet på dette, vil jeg give forholdet et point mere i overlevelsespotentiale.

dig han var gift med, havde problemet måske
slet ikke været der!

MH Conny

...så havde han ikke engang orket at tænke tanken - man skal bare udmatte dem

Seriøst kunne jeg ikke være gift med ham - vores værdisæt er alt for forskellige.

For det er jo det du ikke ved!

Du ved ikke, hvor mange gange manden er blevet afvist.

Du ved ikke, hvor mange gange han har forsøgt dialog.

Du ved ikke om han ganske simpelt ræsonnerer , at konen
har brug for at slappe af fra ham, så i mellemtiden

kaster han sig i armene på en anden, dels så han ikke presser på konen og dels, for at få dækket det konen ikke kan give ham af nærhed og s*x. Det kan faktisk også være en form for respekt.

Vi ved ikke hvad der er sket og det kan være, at han er en @!#$,

men vi kan ikke vurdere, når vi ikke har set eller hørt nærmere.

Selvfølgelig kan man se sagen fra begge sider, hvis man vil.

Det er klart at hvis du var i den situation, ville din mand være en @!#$, for du har forstået alle hans behov og I har en super kommunikation og I er der for hinanden.

Men sådan er det jo ikke alle kvinder der er vel?

MH Conny

...har åbenbart ikke udtrykt mig klart nok. Hvis vi nu antager, at konen er en selvcentereret heks, og at den stakkels mand gang på gang bliver afvist, når han forsøger dialog. Det resulterer i, at manden til sidst ikke orker mere - han er udmattet og desperat og ved ikke, hvad han skal gøre. Så kan han vælge at gå i seng med en anden (og er han frisk nok, kan han endda dække det ind som et form for "hensyn" til konen ) eller han kan tage konsekvensen og blive skilt. Og jeg vil ikke giftes med en mand, der på noget tidspunkt kunne finde på at vælge den første løsning. Det kan simpelthen ikke undskyldes - igen, skilsmissen er opfundet

Du skriver, at utroskab kan være en form for respekt. Dét er jeg absolut uenig i! Og det skyldes, at vi har forskellige værdisæt (og derfor vil være et uhensigtsmæssigt ægtepar)

... som du beskriver, at han gang på gang har forsøgt dialog og at konen var en selvcentreret heks, burde han så ikke have taget en mere fair beslutning: nemlig at foreslå seperation??

Nu ved vi ikke, hvor mange år det er han mener, når han har udtalt, at ægteskabet har været dårligt gennem mange år.

Men gad vide hvad han i alle de år har gjort, for at gøre det bedre??

Måske er han hoppet på den der med, at et barn mere vil styrke vores forhold ... den tror jeg ikke på, hvis man i forvejen er alvorligt på vej af to glidebaner i hver sin retning.

Det er igen gætterier (men det er jo også underholdende) men hvorfor har han ikke taget skridtet fuldt ud og har sagt seperation og skilsmisse??

Mvh. Lisbeth

skuffe dig, jeg vil ikke giftes med dig heller

MH Conny

Det er jo netop det, jeg skriver? At han bør søge om skilsmisse. Fx her: "...i mine øjne er der kun en løsning, hvis man føler sig omsorgssvigtet af sin partner: tal med vedkommende! Og hvis det ikke hjælper, så er skilsmissen opfundet."

Og igen her: "Så kan han vælge at gå i seng med en anden (...) eller han kan tage konsekvensen og blive skilt. Og jeg vil ikke giftes med en mand, der på noget tidspunkt kunne finde på at vælge den første løsning. Det kan simpelthen ikke undskyldes - igen, skilsmissen er opfundet".

Læs lige mine indlæg, ikke?

... nærlæst og er klar over, at vi er enige

Jeg blev nok bare chokeret over, at du ville giftes med Conny

Mvh. Lisbeth

...sgu egentlig også en skræmmende tanke

Jeg er sgu da god at blive gift med !

KOm ikke for godt i gang fru Sejbjerg, så kommer jeg bare ekstra rom i SWKT`en.

MH Conny

det så i denne sag???

Hvis man må være så nysgerrig

Jeg kan ikke forstå hvordan den mand kan leve med sig selv og sit bedrag. Det siger lidt om ham som menneske..

Og NEJ der er ingen grund som er god nok til at man bedrager sin partner i 2 omgange, og i 1½ år- at ville skilles er mere medmenneskeligt!

Var jeg konen var jeg gået - jeg ville aldrig kunne elske ham igen, aldrig kunne stole på ham, aldrig kunne tilgive ham. Og det ville være spild af mit liv at bruge tid på sådan et forhold.

Man bør heller ikke opfostre sine børn i sådan et forhold hvor bedrag, snyd, manglende respekt/selvrespekt gennemtære tilværelsen. Mand dig op kvinde og find en mand der fortjener din kærlighed og troskab, og som kan vise dine børn hvad et kærlighedsforhold består af.

Jeg vil vædde med at om 1 år eller 2 gør han det igen - og jeg er overbevist om at på et tidspunkt møder han en som får ham til at forlade sin familie...og så sidder konen der og hader både sig selv og manden.

Det var mine tanker/råd

I det store hele går det vist fint nok... De er IKKE gået i parterapi, men skulle "tale" meget om hvad der er skedt. De sidste par uger har været gode. De har talt, kysset, dyrket s... som "dengang" og ifølge ham er de nærmst som nyforelskede. Konen er dog stadig mistroisk, men føler at han "vælger hende" - og det er hun glad for!!!

Hun siger at han er glad for at han har fået en ekstra chance, og at han virkelig føler at tingene er ændret i forhold til hans ægteskab.

Måske har det været en øjenåbner. Måske HAR han opdaget, hvad han har kunnet miste. Jeg er dog mere bekymret for konen, hvordan kan hun dog magte at komme videre og lægge dette bag sig? Selvom jeg gerne ville, ville det uden tvivl poppe op igen og igen i mit hoved (hvis jeg altså var i hendes sko) - og tingene ville aldrig blive helt gode igen. Måske er hun bare en helt specielt kvinde, - eller også er de begge tryghedsnarkomaner af rang!!! Jeg ved ikke hvad jeg skal mene/tro, men jeg håber at hele mit hjerte at de begge bliver lykkelige!

at spørge til Jeres kommentar...

Ser det ikke umiddelbart ud til at lykkes??

Den ene del af mig siger jo, - den anden del siger at det er naturligt at kaste sig over hinanden, når man nu har været så tæt på at miste, men at nissen flytter med... Og historien derfor måske ikke ender så lykkeligt som i de amerikanske film. Hverdagen luer jo lige udenfor vinduet...

Elskerinden taler han stadig fortroligt med, men der skulle være lukket for "det varme vand". Konen tror ikke at de længere har kontakt udover det arbejdsmæssige.

I mine øjne er han da stadig 'utro' mod sin kone!

Han taler fortroligt med elskerinden, men fortæller konen, at de ikke længere har kontakt???

Hvornår har han tænkt sig virkelig at være ærlig overfor sin kone?

Desuden lyder det som om du også er hans meget fortrolige. Undskyld mig, men han lyder ikke til at have meget røv i bukserne!

"Ser det ikke umiddelbart ud til at lykkes??"

Manden bedrager jo stadig sin kone. Måske ikke fysisk, men i hvert fald psykisk. Hvis han har nogen anstændighed i livet, så bryder han enten helt med elskerinden eller med konen. Det er simpelthen uanstændigt det han har gang i der.

Så nej, i mine øjne ser det ikke ud til at lykkes. Det er bare synd for konen, at pinen skal trækkes ud.

... på overfladen, men så længe han har den tætte fortrolige kontakt med eks-elskerinden, så er han jo overhovedet ikke gået helhjertet ind i at redde sit ægteskab.

Hvis han var min mand, tror jeg ikke vi delte dobbeltseng mere.

Mvh. Lisbeth

... ville jeg godt nok have det lidt mærkeligt med, hvis min mand diskuterede kvaliteten af vores fælles s*xliv med en kvindelig bekendt, som manden her åbenbart gør med dig!

"Ser det ikke umiddelbart ud til at lykkes??"

Det kommer jo an på, hvad succeskriteriet er. Hvis det er at opretholde facaden, jo, så ser det ud til at lykkes. Hvis det er et ligeværdigt og respektfuldt forhold, så nej. Han lyver jo stadig for konen (dumme @!#$ ).

Nu er det vel ikke at være utro at dele tanker med en ven, når man er i svær situation, - Jo, selvfølgelig er jeg en pige og han en mand, men derfor kan vi da godt tale forholdsvis fortroligt sammen uden at det betyder, at han også på denne konto er et s...n overfor hans kone. At han er glad for at deres sexliv er blomstret op er vel ikke at diskutere deres sexliv i detaljer??

Det kunne jo også tænkes at manden fx var min familie...

KH

Cirsa

Nu ved vi jo ikke om du er i familie med manden. Du kunne jo være også være elskerinden eller manden kunne være din mand. Sådan er det jo i cyberspace.

Man svarer ud fra de kriterier du har stillet op, og da må jeg give Karolinemor ret.

Men det virker som om du tager din kollega i forsvar, og jeg tror det er svært for mange af os at fotså hvorfor. Hans handlinger virker ikke specielt sympatiske.

jeg tager dine ord - Helle - til mig, for jeg tager ham bestemt ikke i forsvar. Jeg synes han har handlet både dumt, egoistisk og helt uden respekt. Men jeg prøver ikke at dømme. Jeg har set, hvor ked af det han er, - og jeg startede indlægget for at høre om der var andre der havde prøvet eller hørt om lign. situationer, - blot for at høre hvorledes disse var endt. Da jeg startede denne tråd var jeg dagligt sammen med en mand, som angrede og virkelige håbede det bedste for hans familie. I dag tror han selv på at de kommer igennem krisen.

Måske har han ikke fortjent at "slippe så let", men jeg vælger at tro, at de som par måske kan komme ud styrkede sammen. Sikkert lidt naivt!

Men der ud over, så taler jeg da faktisk med flere af mine mandlige venner omkring s...x - og det forventer jeg da ikke at min kæreste mener er utroskab!

... at have den rolle, som du har i al det her.

Du er den, han kan betro sig til og han fortæller dig, hvordan han oplever sit ægteskab.

Men du får jo ikke hele billedet af deres ægteskab.

Du har ikke tilsvarende siddet og lyttet til hans kone, der kunne fortælle om sin opfattelse af det hele.

Så du har kun hans udlægning af deres ægteskab, derfor er det vel meget naturligt, at vi tager hendes parti og prøver at se det med hendes øjne.

Jeg håber da virkelig, hun har nogen, hvor hun tilsvarende kan søge støtte og opmuntring, for det må hun da have brug for.

Mvh. Lisbeth

Ak, ja, hvis kærligheden bare var så nem og alt var sort og hvidt.

Men man kan altså godt elske flere end en. Men i den sort-hvide verden, er det ensbetydende med at man SKAL vælge. At de følelser man pludselig kan få for en anden person, bliver taget fra ens faste partner.

Men sådan forholder det sig ikke i virkeligheden.

I den sort-hvide verden, er kærlighed åbenbart også lig med ejerfornemmelser og sårede følelser, men ikke rummelighed og tilgivelse.

Kun den der kan tilgive, elsker.

I min meget farvede verden, vil en total fornægtelse af partner p.g.a. utroskab, være et bevis på manglende kærlighed (og så blev DET så næsten sort-hvid)!!

Det er rammende at dem der HAR prøvet det, kan se at det kan lade sig gøre, at "redde" et sådan forhold (sjovt ordvalg, "redde", det burde være videreudvikle!), hvorimod de fleste, især meget unge, slet ikke kan se det for sig.

Længe leve livet og følelser, selv om det kan gøre ondt. Men hellere det, end døde forhold.

Mvh Dorte

Giver et helt andet syn på livet.

En ballast til at kunne vudere og ikke lade sig styre af såret "stolthed" eller hvilken irationelle følelse der nu måtte styre på et givet tidspunkt.

Hej Cirsa

Jeg kender til det du (og han) eftersøger.

Han skal straks droppe al fortrolig snak med hende udenomsen.

-det er prisen for det han har gjort. Og han vil få det bedre med sig selv. Been there done that.

Han skal af sig selv oplyse om detaljer for hans gøren og laden overfor konen. Så hun får indtryk af at hun får alt at vide -uden at skulle snage/udspørge selv.

Han skal tage hende med til parterapi for ellers bliver nissen boende.

De er BEGGE skyldige i det der er sket - og sådan er det jo som regel.

Og de har BEGGE ansvar for at ændre det der ikke fungerer, derfor skal de bruge parterapien til at få snakket sammen. Terapi bider ikke, det er guld værd.

Og man kan faktisk få et endnu bedre forhold bagefter. FORDI man bliver opmærksom på at ændre de dårlige ting i forholdet.

Og så skal han bekræfte Konen mere end han plejer. Jo lækrere og dejligere hun får at vide hun ser ud, desto mere vil hun gøre for at være sådan. Alle mænd kunne vinde på den konto. Synd de færreste er klar over det.

Kvinder vil nemlig til enhver tid forsøge at leve op til de forestillinger andre har om dem.

Hils ham held og lykke !.

Han er heldig med den kone han har og det skal han finde ud af at sætte pris på.

Har han spørgsmål er han velkommen til at skrive til mig herinde. Jeg har nemlig selv været en l**t, fordi Manden og jeg havde nisser i skabet der ødelagde det. Ægteskabet er dog bedre end nogensinde nu her 3 år efter.

Da jeg læste, at du mener, det er begges skyld, når en af parterne i et forhold vælger at b*lle udenom, tænkte jeg, at du da vist havde været den "udfarende" part - og det var du så sørme også. Mon din mand er enig i, at han er skyld i, at du var utro?

At kvinder altid forsøger at leve op til de forestillinger, andre har om dem, er måske en noget generaliserende udtalelse?

Hejsa...og mest til Lea m.fl.

Nu bryder jeg mig ikke om udtrykket "b*lle udenom", det er nok oftest sådan, at man "elsker udenom".

Lur mig, det er de få der løber den risiko, bare for sjov, for spændingens skyld.

Men som gør det, fordi man pludseligt bliver hvirvlet rundt i et følelsesmæssigt kaos, af måske i det daglige, forlængst glemte føleleser.

Jeg er ret sikker på at mange, som har oplevet at deres partner har været dem utro, hen ad vejen erkender at de måske også selv har været "utro", bare ikke af den slags der indebærer en anden partner. Men gennem selvfølgelighed, mangel på interesse og/eller respekt, egen karriere, you name it. Og derigennem når den til den erkendelse at man er to om de problemer der opstår.

Uden at vide det, er jeg da ret sikker på at Katrine's partner, har nået den indsigt og derfor har valgt Katrine, på trods! Tilvalgt hende igen!

DET er kærlighed.

Mvh Dorte

Hvad mener du med "DET er kærlighed"? At der skal utroskab og efterfølgende tilgivelse til, før et forhold indeholder sand kærlighed?!

Mht. at man ofte er to om problemerne er jeg da absolut enig med dig. Det skriver jeg jo også flere gange i tråden, bl.a. her: "Hvis vi nu antager, at konen er en selvcentereret heks, og at den stakkels mand gang på gang bliver afvist, når han forsøger dialog. Det resulterer i, at manden til sidst ikke orker mere - han er udmattet og desperat og ved ikke, hvad han skal gøre. Så kan han vælge at gå i seng med en anden eller han kan tage konsekvensen og blive skilt. Det kan simpelthen ikke undskyldes - igen, skilsmissen er opfundet "

Og her:

"...at utroskab oftest skyldes fejl fra begge sider. Men jeg vil stadig mene, at den utro part er en l o r t. Hvis jeg var utilfreds med noget i mit forhold, kunne jeg aldrig finde på at løse det ved at begynde at b*lle med en anden ved siden af. Det giver simpelthen ikke mening i mine øjne - det løser jo ikke problemet.

Så jeg synes ikke, at utroskab kan tilgives. Det er noget respektløst svineri. (Undtagelsen er selvfølgelig, hvis parterne er enige om, at en sådan opførsel er i orden)."

At kalde det at "elske udenom" gør da overhovedet ikke konceptet mere spiseligt. Tværtimod må det være endnu mere forfærdeligt at få at vide, at ens mand eller kone faktisk elsker en anden.

Og så lige en sidste ting: Hvad har livsviden med noget at gøre? Er det sådan underforstået, at jeg er ung og naiv, fordi jeg mener, man kan nøjes med at have et 6-uelt forhold til én person ad gangen?

Jeg kan godt forstå man kan blive rasende over utroskab. For mit eget vedkommende ville jalousien da nage mig voldsomt og jeg ville blive rasende.

Men jeg har da svært ved at blive forarget.Og kan ikke fatte, at man er ude af stand til at tilgive.

Konen i det her spil behøver ikke at være en mokke, eller led madamme, for at være negligerende eller indadvendt i sit parforhold. Nogen gange er der bare perioder, hvor kommunikationen ikke når sammen. Manden følte sig forsømt, hvorfor ved vi ikke, men er der punkter, hvor han skulle have

været bedre og hjulpet konen, kunne hun vel også have åbnet munden og kommunikeret ud, at hun havde brug for hjælp.

Det er altså for ensporet.

Jeg savner stadig i Jeres indlæg, " en lige ret for begge parter".

I er for mig at se "hamrende uretfærdige og egoistiske" i Jeres syn på sagen. At manden her kun har et par advokater, - er ikke mange i forhold til 20-25 "furier", der helst så ham sat på hjul og stejler.

At manden fortsat ikke er ærlig, siger da lige så meget om kvinden som om manden. Enten VIL hun ikke høre sandheden, eller sandheden vil endegyldigt gøre det forbi.

Kvinder har veninder! De fortæller hinanden alt! Det er i orden.

Mænd har ikke altid det nære forhold til deres venner. De fortæller ikke hinanden alt. Især ikke, hvis deres hjemmeliv er noget skidt.

Her kommer veninder ind i billedet. Jeg har da gennem tiderne

haft mange flere "mandlige veninder" (ikke bøsser) end kvindelige. Forstår ikke, at det skulle være et problem, udover at det selvfølgelig er ideelt, hvis man er hinandens bedste venner i ægteskabet. Sådan er det bare sjældent.

Mænd har da nok ligeså stort behov for at læsse af som kvinder.

MH Conny

Hvorfor er det så svært for dig at forstå, at jeg ikke ville tilgive utroskab, hvis det skete i mit forhold? Det er sådan, jeg er skruet sammen. Jeg har ikke svært ved at forstå, at du ville tilgive utroskab - der er jo forskel på folk.

Nogle kvinder kan ikke tilgive, hvis manden én gang i affekt stikker dem en lussing - andre ser det ikke som verdens ende. Nogle kan ikke tilgive, at partneren ser p*rno på nettet/stadig mødes med gamle kærester/whatever. Mennesker har forskellige grænser, og de er ikke ens. Min mands grænser er anderledes end mine. Men jeg har valgt at leve i et forhold med ham, og derfor respekterer jeg hans grænser. Hvorfor er det så sært?

var svaret henvendt til dig, men rettede sig jo så ud til de andre også.

Men at sammenligne utroskab med vold?

Her taber du mig helt.

Jaja, der er forskel på folk. Jeg har da generelt svært ved at forstå, hvis man ikke kan tilgive hinanden i et forhold. Jeg mener, at der ikke er mange, som er perfekte, så evnen til at tilgive er noget man er nødt til at besidde.

Nå men reelt altså rettede min indlæg, sig jo ud til de andre også. Det var ikke for at punke på dig (alene)

Det kunne godt misforståes, det må du undskylde!

MH Conny

...opfattede det nu ikke, som om det kun var mig, du punkede

Og så er jeg jo nødt til at kommentere, at du jo ikke aner en dyt om, hvad jeg er i stand til/villig til at tilgive i mit forhold (udover utroskab).

Grunden til, at jeg nævner eksemplet med lussingen, er, at jeg egentlig godt kunne forestille mig et scenarie, hvor det nærmest var forventeligt, at man fik lyst til at vappe mig én. Specielt når jeg tænker på, hvordan jeg opførte mig i mine yngre dage (altså yngre end nu ), er det sgu egentlig forbavsende, at jeg aldrig har fået en lussing

Min pointe er, at jeg ikke nødvendigvis ville gå fra en mand, fordi han gav mig en lussing - det ville komme an på omstændighederne. Og dén oplysning får sikkert mange til at undre sig og konkludere, at jeg jo ikke må mene, jeg er bedre værd. Sådan kan jeg i hvert fald godt komme til at tænke, når jeg læser, at folk ville finde sig i utroskab.

Pyh, lang remse for at forklare, hvorfor lussingen blev brugt som eksempel. Mon det lykkedes?

.. ofte at vi har forskellige grænser og forskellige forventninger.

Folk er forskellige, og vores evner for tilgivelse er forskellige.

F.eks. er det nok ikke uden grund at jeg er single, da jeg i forvejen har meget svært ved at give min tillid - HVIS den først er givet vil et alvorligt brud være aldeles utilgiveligt.

JEG er nok en af dem der finder f.eks. utroskab er et utilgiveligt tillidsbrud (og en lussing ville være i samme kategori), men det er ud fra MINE forudsætninger og der er INGEN mand der vil være i et forhold til mig mere end et par uger uden at kende mine grænser.

Nogen er stærke nok til at kunne genopbygge tilliden - andre kan ikke håndtere tillidsbrud.

Nogen ville gå i spåner over en partner der f.eks. af jobmæssige årsager skulle rejse i et par måneder - det ville ikke være noget problem for mig (ikke at jeg ville være begejstret, men jeg ville heller ikke stå i vejen). Sådan er vi alle så forskellige.

Hej Cirsa..

Jeg ved du er elskerinden.. Grunden til du startede tråden var jo for at se om andre mente du havde en chance hos manden.. det havde du ikke...

Derfor gik du også tilbage til din kæreste...

Utroligt at man ikke vil stå ved sine fadæser

jeg mener at hvis manden vil have sit ægteskab til at fungere - på alle måder - så har han noget af en arbejdsopgave foran sig.

hvis man kan sige at manden har et pointsystem hos konen - så er han BESTEMT i minus.

han skal score point hos konen igen for at hun kan elske og give ham noget af hende igen.

det gør han ikke kun ved store ting så som at tjene mange penge mv - neeej det er de små ting i hverdagen:

uanset hvor træt han er når han kommer hjem, skal han være glad for at se hende - give hende kys og kram.

hans skal lytte opmærksomt til hende når hun "hælder vand ud af ørene" og ikke tage alt som en kritisk decideret af ham.

han skal hjælpe hende med tingene derhjemme

han skal bruge TID sammen med hende - også på ting han evt ikke gider - men gør det for HENDES skyld.

Mit eget synspunkt på utroskab er at det er fyringsgrund - bestemt.

men skal det virkelig fungere tror jeg at ovenstående er en god opskrift på at få det til at virke igen.

Hvor ved du det fra? Du er måske konen??

Sikke nogle påstande at komme med

jo om give og tage i en god ballance, det kan jo ikke nytte noget hvis kvinder tror at det kun er dem der skal have opmærksomhed, en mand har altså også brug for at blive bekræftet af sin kvinde.

ang. utroskab, er min holdning sådan, at kan man gå i byen og blive forelsket eller dyrke 6 med en anden end sin partner, så er det fordi der ikke er mere at hente i det forhold man er i og derfor er det tid til at komme videre.