Som nogle måske ved, så har jeg de sidste år været ret meget syg. Alt fra kræft, over mavesår/reflux til kræft-trussel og pudsig astma.
I sommers fik jeg sat en hormonspiral op, da jeg ikke må få for mange hormoner nu. Denne har givet mig en del problemer, men jeg har hele tiden fået af vide, at jeg skulle lige vente og se til der var gået et halvt år.
Nu er der gået et halvt år, og "stillingen" ser sådan ud:
Jeg er begyndt at lide af PMS. -Det har jeg aldrig før i mit liv haft. Og det er drøn ubehageligt. Enten har jeg voldsomme smerter når jeg får mens ellers er jeg bare rigtig dårlig...en enkelt gang snuppede jeg begge dele.
Denne omgang startede med næsten 40 i feber, faldt så med en god omgang piller og en meget lang lur til knap 39. Knald ondt i hovedet op til og under. Stivhed i hele skroget. OG en ekstrem træthed.
Jeg var hjemme fra skole fredag (pga feberen), har forsøgt at klare de ting der skulle laves i weekenden (heldigvis ikke noge rigtig hårdt), men da jeg vågner her til morgen (og har fået mine 8½ time) har jeg så kraftig hovedpine igen, at jeg må i seng med en ordentlig omgang piller 
Har snakket med min læge, som ikke rigtig vil sige noget, men mener jeg skal snakke med hospitalet.
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Jeg må ikke få p piller, men jeg kan heller ikke klarer det her.
Er der nogen der har prøvet noget lign, eller kender nogen som kender nogen?