Nu bliver jeg nok HN´S STORE HEKS. Og jeg kender ikke nogle af dem, så her er som er tror at det har forgået. kan det tænkes at enken har vist hvor det bar hen, og var klar over at livet skulle gå vidre. kan det være at A har sagt ok for at enken er sammen med B? kan det være at enkens og A forhold var gået istå før han døde?

Nej det ville ikke kunne sætte mit blod i kog, jeg ville være meget glad på enken vejne over at hun er kommet vidre.

Det eneste jeg lige falder over er, behøver hun at gå i bad med B samme dag A dør.

men det hele stiller jo et nyt spørgsmål, hvor lang tid skal man være i sog, før man starter et nyt forhold.

Jeg synes, at jeg har set mange efterladte, der hurtigt har haft en ny inde. Specielt mænd af den lidt ældre generation er det meget typisk hos.

Jeg ved fra min mor, at da min far døde, blev hun forbløffet over så tit tankerne om andre mænd, som en mulighed, kom i en periode kort efter hans død - måske er det noget grundlæggende psykologisk???

Jeg tror, at mange, både ved dødsfald og brudt forhold hiver en ny ind for at undgå (at bearbejde) den smerte og sorg der kommer.

Og jeg tror også, at en del, som har været i længerevarende forhold - specielt med børn - har brug for en erstatning for den døde/flyttede til at varetage de opgaver og beslutninger der har været.

Måske var A og hans kone virkeligt færdige med hinanden - måske har hun bare en kikset måde at håndtere sin sorg på

Cita

... som man mener, man er pot og pande med, så har alle par nok deres egne private ting, som ingen ud over de 2 kender noget til

I har i virkeligheden ingen ret til at dømme eller stille de spørgsmål, som du gør i dine sidste 3 linjer.

At i gør det alligevel, er nok meget almindeligt, men spørgsmålet er, om i kan få nogle svar, som i kan acceptere.

Mvh. Lisbeth

har A's kone trøstet sig med B?


Nej, det ville ikke kunne få mig til at blive vred, især fordi jeg har oplevet noget lignende på tæt hold hvor det dog var konen der faldt om onsdag og døde fredag, og manden blev et stort bundt fortvivlet seksuel energi som søgte udløsning.


Jeg tror det er helt naturligt, og at i som vennepar bør tage en dyb indånding og betragte deres opførsel nu for at vurdere om i stadig har lyst til at være venner med dem i stedet for at dømme dem på eventuelle konklusioner i gisner jer frem til - det er den sikreste vej

Hilsen Lene

... nogen vælger - mentalt set at "gå i graven" med deres afdøde ægtefælle, og at lade sorgen blive til omdrejningspunktet i deres tilværelse.

Andre vælger at se fremad - glædes over det der har været i fortiden og håbe på at de kan finde noget lige så dejligt i deres fremtid - med en ny partner.

Jeg er ikke gift eller i et længerevarende forhold, men hvis jeg var - og vidste at jeg skulle dø fra min elskede - så ville jeg håbe, at jeg havde styrken til at fortælle ham, at jeg håbede at han ville leve sit liv lykkeligt også når jeg var væk!

At gå videre med sit liv er ikke mangel på respekt for en afdød partner - og glæden over en ny partner gør ikke sorget over tabet af en anden mindre.

Hun er en heldig kvinde at hun har kunnet finde en der er der for hende - hvad end det er en ny livslang kærlighed eller blot nærvær, omsorg og intimitet hun har behov for.

Der er ingen der siger at man skal forstå alle valg ens venner træffer - men man kan undlade at dømme (og fordømme) hinanden og blot acceptere at man har forskellige livsholdninger.