en smule.. De spørger ofte til om jeg ikke snart tage en kæreste med..

Jamen, hvorfor blander I jer?? På den ene side kan jeg mærke at jeg mangler en kæreste, en at dele livet med osv.. Men på den anden side kan jeg også mærke at jeg måske ikke helt er klar endnu, for jeg nyder friheden fuldt ud Der er trodsalt visse ting man ikke kan tillade sig i et forhold..

Tilbage til dig, bare sig at du klare dig fint uden og de bare skal blande sig helt udenom..

Sig du er til kvinder... Det skulle nok lukke for Farmor!

båd, jeg har selv været single et stk tid med min datter, og min famillie spurte da også ofte, men jeg bar bare over med min bedste, sådan er hun jo bare og så hellere bare nyde at man har en bedste end irritere sig på hende

Jannie

kun sige god for den med at påstå man er til kvinder.

Det har jeg påstået i årevis, og det har vitterlig lukket munden på hele familien.

"Sprang ud" til en familiefest: min morfar gik i seng ovenpå bekendtgørelsen, min mormor så helt helt forkert ud og min mor blev næsten grøn i hovedet. Resten af selskabet blev også helt sære..

Men jeg blev aldrig mere spurgt til det med kærester!

..og jeg har holdt alle mine forhold lidt for mig selv, så jeg har gået i 7 år som lesbisk. Da jeg mødte min kæreste i 2005 og han skulle præsenteres for min mor, blev hun bare ved med at sige: er det en mand?? Jamen en mand?? Mand?? ...hi hi jvis en fremmed havde overhørt hende, havde de troet hun var noget til side.

Det mest sjove er at min familie i årevis har troet at jeg havde et forhold med min veninde, jeg fortalte hende det og vi har begge grinet mange gange over vores lesbiske fortid.

Ja den med at være lesbisk kunne da være sjov

Nej ikke alle mænd er svin, men de fleste giver da en flere problemer end uden. Min eks ville da også have at jeg skulle sælge mine heste da han fandt ud af hvad de kostede i handel Og så var han pisse sur hver gang jeg købte foder!!

Så jeg synes bare hverdagene var hårde til tider!

Han var også sur når jeg brugte en masse tid på dem : den tid kunne jeg bruge på at arbejde og tjene penge. For ham er hele livet drejet omkring arbejde og penge (han havde også en god bankbog )

... aftenens gode grin ... er de ikke klar over, at du har fuppet dem, eller tror de, du er blevet "omvendt"??

Benzonshøj det lyder da som om, du trænger til at finde dine egne ben igen, inden du kaster dig ud i udvalget af dejlige fyre. For selvfølgelig findes de

Sig at du er kræsen og at du ikke har tænkt dig at støve en middelmådig kæreste op "kun" for at leve op til deres emsige forventninger.

Eller tag dig til ørerne og lad som om du får nogle periodiske høreproblemer, når de lufter emnet

Mvh. Lisbeth

Ja jeg skal nok også finde ud af hvad jeg selv vil før jeg skal til leve op til andres forventninger også!

Hvis man kommer ind med lidt hestelort på tøjet, halm i håret og jord i hovedet så sukker ens mor også bare og siger: "Det er sgu da ikke mærkeligt at jeg ikke kan få dig afsat!"

Min mor har faktisk aldrig spurgt videre til det, det må være meget tabu for hende, så jeg antager at hun tror jeg er "kommet til fornuft".

Jeg boede hos min far og hans kone fra jeg var 18 til 21, og de første nætter jeg havde overnattende gæster havde jeg ikke ligefrem sagt det ikke var hunkøn. Min fars kone lugtede den med det samme og morede sig over min far som slet ikke havde luret den. Stor var min fars overraskelse da han løb på en fremmed mand på vej til badeværelset en tidlig morgen . Han har grinet af min mor lige siden.

Min mors måde at forholde sig til en "lesbisk" datter er helt lige Maude Warnæs fra Matador; og der kommer mange grin ud af at se dem sno sig for at undgå ubehagelige ting

... Benzonshøj det handler da ikke om, at du skal leve op til andres forventninger ... du skal da bare være dig og mon ikke der lige pludselig kommer en fyr, der kan lide dig, som du er

Mvh. Lisbeth

Lisbeth: der findes faktisk mænd der kan lide mig som jeg er

Men de mænd der så viser interesse skynder jeg mig at få afvist! Også selvom det er ganske søde unge mænd, men jeg magter bare ikke sådan noget!

Jeg er nok ikke helt hundrede!

Åhr hvor jeg kender det...

Vi er i min familie 4 jævnaldrende kusiner, den ene har fast kæreste og lige købt lejlighed, den anden blev gift sidste år, den tredje fandt en kæreste sidste år og så er der mig... Jeg har ikke haft en fast kæreste siden jeg smed min ex ud for fuld musik for 3 år siden. I starten ville jeg gerne finde en ny kæreste, så kom en periode hvor det var et bevidst valg ikke at have en kæreste og nu er jeg lidt blandet, jeg vil gerne finde en at være sammen med, men det haster altså heller ikke. Ting tager tid, og jeg vil hellere vente på den rigtige end leve sammen med endnu et r*vhul...

Det er bare en holdning mange ikke forstår. Det er som om, der er noget galt med én når man nu har været single så længe. De førnævnte kusiner har kørt meget på mig omkring mit singleliv, "Skal du ikke snart falde til ro?" "Er det ikke snart på tide at finde en fyr?" "Vi skal da nok finde en til dig!" "Hold nu op med at være så kræsen, så finder du jo aldrig en!" Og videre i den dur...

Og det hjælper bare ikke at fortælle om dette bevidste valg. Jeg vil da gerne have mand og familie, men jeg skal da lige have tid til at finde ham først.

Det er lidt som om jeg stadig er "barn" i nogle familiemedlemmers øjne; jeg har ikke fast kæreste, jeg bruger al min tid på hesten, bruger de fleste penge på hesten og dem der tilovers bliver brugt på byture, cafeture og hygge med vennerne. Men det er da nu jeg skal nyde at jeg kan den slags. Selvfølgelig skal der være plads til den slags i et forhold også, men der er bare nogle andre hensyn at tage når man ikke længere kun er sig selv. Og de hensyn har jeg ikke lyst til at skulle tage. Ikke lige nu. Derfor ser jeg situationen fra to sider: Enten er jeg ikke klar til at falde til ro, eller også har jeg ikke fundet den rigtige at gøre det med.

Den med at sige man er lesbisk har også været oppe at vende her. Det var bare min mor der foreslog det! Hun sagde en dag da jeg igen brokkede mig inden en familiefest "Jamen, vi siger da bare at du er til piger! Vi kan da også spille den helt ud, og jeg kan lade som om det er STORT tabu og at jeg er meget ked af at du er det. Det skal da nok lukke munden på dem!" Sådan mor!

Vi gjorde det dog ikke, men har moret os godt over det sidenhen.

Men ja, jeg er bestemt i samme båd og ved udemærket hvordan du har det!

klar og ikke et sekund tidligere.

Jeg gik fra en kæreste på et tidspunkt og det havde været en drøj omgang. Et år efter mødte jeg nytårsaften en rigtig sød fyr og han var fuldstændig skudt i mig (aner ikke hvad jeg havde gjort!! Tihi). Han spurgte om vi ikke skulle mødes og jeg havde den støreste lyst til at brøle "NEJ Jeg er ikke klar" men jeg nøjedes bare med at sige nej. Det bedste af det hele var at han så svarede "jamen vi skal bare ud og spise ikke giftes!!!" Den kommentar kan jeg stadig godt more mig over. Den dag i dag kan jeg godt fortryde at jeg ikke sagde ja til en date. Jeg var bare slet ikke klar til noget som helst med mænd!

To gange er jeg gået fra et længerevarende forhold og begge gange er der gået i hvert fald to år førend jeg fandt en kæreste. Sidste gang flirtede jeg vildt og voldsomt i en periode, men ville ikke mere end det.

Så tag du det bare roligt, en dag er du klar igen.

Mht til alle kommentarerne kunne du bare bede dem om at lade være med at spørge for du skal nok selv sige til, hvis du har fundet HAM. Ellers må du ty til den lesbiske indgangsvinkel!

Her har det altid været lige omvendt

Min familie mener jeg har haft for travlt

Nu er jeg atter single og det er da lækkert nok..

Ja, man skal finde sig i mange kommentarer som single. Folk synes simpelhen, at jeg bare skal tage mig sammen og finde mig en mand, så jeg kan formere mig i en fart!!!

Jeg vælger bare at ignorere disse udtalelser. Jeg hører dem så tit (fra visse personer), at det ikke rigtig påvirker mig mere!

Men nogen gange kan et frækt svar jo godt lukke munden på folk!

Jeg vil hellere undvære end at nøjes...

Det har jeg fastholdt i de sidste 3½ år som single... Forklaringen at jeg ikke vil have en kæreste, bare for at have en... Det skal være HAM, ellers er det sgu da ligegyldigt!!!

Det har faktisk virket ret godt, også er det jo sandt, stikpiller osv har været på et minimum.

Og hvad er der til min Mors store glæde sket...!?! Drømmefyren er pludselig dukket op. Faktisk efter at jeg havde aftalt med mig selv, at dø alene med 30 katte og 4 stærkt overvægtige ponyer. (har det ikke, men regnede også først med at tage billetten om et par år)

På et tidspunkt får en bemærkning fra en fyr om at du ser godt ud når du kommer ind med hestelort i håret

- han synes endvidere at du burde få lagt en foderplan for dine heste, så du er sikker på at de får vitaminer ol. nok

- desuden spørger han om du har dyrlægens nr. gemt på din mobil

- han bestiller sadelmager i tide og utide - for hestens ryg skal ikke overbelastes af en dårlig sadel -

og i det hele taget er "et" med dig og dine dyr - den dag er du ikke i tvivl

så vent på prinsen og nyd dit singleliv livet er for kort til kompromisser

Fiesta: hvor kan han købes henne?

Benzonshøj og Fiesta: Sorry piger! Ham har jeg fundet - på nær det med sadelmageren, så passer det meget godt. Han har ingen brødre.

Men ham ventede jeg også meget længe på.

Men som et gammelt ordsprog vist nok siger: "Alt godt kommer til den der kan vente."

jeg har været single i nu godt 2 år. Inden jeg blev skilt var der mange som spurgte om det ikke snart var på tide at vi fik børn, vi havde jo været sammen i rigtig mange år, jeg valgte at bruge " jeg vil ikke have børn" men til sidste sagde jeg bare at jeg ikke kan få børn.

Nu hvor jeg har været mig selv i 2 år, er der rigtig mange som spørger om jeg ikke snart skal have en kæreste for jeg bliver jo ikke yngre og jeg skal jo også til at tænke på at snart at få børn.

Ja jeg nærmer mig de 30, men som mange af jer andre gider jeg ikke og skal have en bare for at have en, den rigtige kommer en dag og ellers så har jeg det egentlig fint nok sammen med min kat..