Hvad der lige præcist sker, ved jeg ikke.

Men hvis man af en eller anden årsag måske ikke kan bo hjemme, må ma vel kunne gå til kommunen, og så få hjælp der.

Hvis man som forældre smider sine børn ud, ja det ved jeg ikke.

Tjah det lyder da lidt underligt. Men nu skriver du ikke lige noget om omstændighederne. Så måske var der bare "ikke plads" til ham længere.

Når jeg skriver sådan, hænger det sammen med at jeg har en bekendt, som har en nu 18-årig søn. Han har ikke været nem, for at sige det mildt.

Min bekendt har forsøgt at hanke op i forskellige instanser, for at få hjælp til ham, da hun ikke selv kunne magte ham. Men forgæves. Det har været som om kommunen trak tiden ud til han blev 18 - for så måtte han jo klare sig selv.

Han har bla. truet hende med en kniv - for at komme tilbage få minutter senere med ordne: "Mor, jeg er syg - hjælp mig."

Han har også råbt og skreget af hende, stukket af hjemmefra og generelt bare opført sig utilregneligt, udi i det småkriminelle og han har allerede en voldsdom. Så ham var der "ikke plads til" til sidst.

Kan man det? Man har jo pligt til at forsørge sine børn. Men hvis man får så mange problemer med knægten, så er det bedst at henvende sig hos fagfolk, som kan hjælpe med at løse problemerne og finde en løsning der er holdbar for alle parter. Det er ganske sikkert ikke nemt for forældrene at nå så langt ud, at man ligefrem ønsker at smide sin søn ud af huset, lige så svært må det jo også være for drengen.

Når man begynder at tænke i disse baner, så må det være fordi at alt andet er afprøvet uden gode resultater. Laver drengen ballade, bliver han ofte taget med politiet, tæver han sine søskende, siger han "f.u.c.k dig mor" til alt hvad du siger, overmaler han hele byen med grafitti, stjæler han i brugsen og ryger han for det meste en masse hash i mens han o.nanerer på værelset?

Hvad driver forældrene ud i, at drengen skal smides ud hjemmefra?

Må vi høre lidt mere?

venligst Betina

Det må virkelig være slemt hvis man smider sine børn ud

Har jeg dyr, dem kan man uden problemer (for andre) skille sig af med.

at barnet bliver sat i pleje indtil det fylder 18 år, men hvilke forældre kan finde på at smide sit "kun" 15 år gamle barn ud..

Mette

tror jeg nu alle os forældre har haft

Men at gøre tanker om til handling, ja der skal mange kedelieg ting til, før jeg mener man når der til.

Hvis "barnet" skaber så mange problemer, må man meget hellere forsøge at søge professionel hjælp som den aller første løsning.

nok blive betegnet som en fiasko.

Selvom man smider sit blot 15 årig barn ud, kan det skyldes at forældrene er ved at blive drevet til vanvid. Når børnene når den alder skal man ikke tage fejl af de ellers så tidligere små søde væsner. Driver de tyrani i hele huset og går det ud over hele familien og har det måske stået på i længere perioder, ja så forstår jeg godt den afmagt forældrene må have. Smider de knægten ud, så vil man se på dem som værende dårlige forældre, beholder man den unge mand i huset, så er det måske på bekostningen af at resten af familien må søge psykologisk hjælp når den unge mand har drevet dem alle fra forstanden. En meget svær situation at stå i. Unge mænd på 15 år er jo hverken børn eller voksne. Selvom de har fået en rigtig god opdragelse, kan de falde i det forkerte selskab og det kan jo udvikle sig meget kedeligt for familien, eftersom drenge på 15 år ofte "mister hørelsen i kortere eller længere tid".

Men jeg ville stadig gerne høre lidt mere om, hvad der driver forældrene ud i deres overvejelser i denne her situation.

Heidi man føler sig faktisk lidt som en fiasko Drengen pjækker troligt fra skole - lyver så det render af ham - stikker bare af fra stuearrest mv. stjæler (indtil videre kun herhjemme) gør præcist som det passer ham. Hvis jeg giver stuearrest er han sikker på jeg kun gør det for at ødelægge hans liv mv.

Han er ikke voldelig men ret langt ude i hans opfattelse hvad en konsekvens er.

Jeg har haft utroligt mange samtaler med skole og en lille smule med kommunen - der er ca 1 - 1 1/2 års ventetid på en skolepsykolog og når vi har haft samtaler med kommunen mener de ikke det er så slemt (han er også en engel når de er her ) men alle løfter er glemt to timer efter.

Jeg holder fast i mine konsekvenser og mener bestemt ikke jeg er uretfærdig eller specielt streng - han får hverken tæsk eller andet men passer man ikke sin skole i ugens løb giver det stuearrest en uge ! Gør man ikke sit værelse rent giver det ikke lommepenge - lige i øjeblikket kører det hele bare op i daglige skænderier og han gør hvad det passer ham.

Det hele er ved at være for meget - det har nu stået på i ca 1 1/2 år og jeg føler ikke vi kommer videre.

Hvad gør man

Hvorfor passer han ikke sin skole? Er han dårlig i skolen og derfor "flygter" er han for dygtig i skolen og derfor keder sig. Kunne man finde en efterskole til ham, som ville falde i hans smag. Hvorfor lyver han, hvorfor stjæler han?

Hvornår har du sidst talt med ham uden at give ham stuearrest eller skælde ud?

Giver du ham "plads" nok, får han for stramme tøjler, stoler du på ham? Har han for mange pligter som kun passer ind i dine interesser? hvad har han af egne interesser, og giver du ham plds til dem? Har han frihed og ansvar?

En ung mand på 15 år har det ikke altid nemt. Han skal jo finde sit stå sted, prøve sine grænser og har måske ondt i hele kroppen af alle de hormoner man har som teenager

Han er god i skolen - karakterer mellem 7 - 10 ok men uden den store indsats - går til badminton (har været amtsmester) og fodbold. skal passe spisetider - komme hjemtider (kl.2200 i hverdage) har en del kammerater - må tage til fester hvis jeg ved hvor det er og henter gerne.

Nej lige i øjeblikket stoler jeg ikke på ham Han kan næsten lyve en citron lilla

Selvfølgelig går det hele jo nok - men hvor henter man hjælp når det hele er en tand for meget

Efterskole har været på tale - men det koster mindst 2000,- pr måned + lommepenge og det er økonomien ikke til

Når han er dygtig i skolen og får gode karakter uden problemer, så må han være god til at lyve overfor sin underviser eller også keder han sig gevaldigt med det han laver.

Hvad vil han selv? Er du altid på nakken af ham, og hvordan kunne han selv tænke sig at hverdagen så ud?

Har han ambitioner med sin badminton og er klubben ved at være for nem og træneren ikke længere dygtig nok?

Jeg arbejder til dagligt med unge kriminelle og balancegangen er svær med disse unge mænd.

Du skriver tidligere, at skolepsykolog kunne være en mulighed...Hvorfor? Er der grund til det? for hvis ikke, så er det ganske pinligt for en 15 årig dreng, når ens mor begynder at tale om skolepsykolog...jeg ville ganske enkelt hade dig.

Selvom han bor hjemme så er han ikke et barn længere og måske du må lytte mere til hans behov og I må finde en fælles løsning som I begge kan leve med i hverdagen.

Har du prøvet at henvende dig til kommunen og slå i bordet (måske ikke bogstavelig talt, men hvem ved, kan jo ske det hjælper) og sige at du har brug for hjælp NU!!! De bliver jo nødt til at gøre et eller andet, for den situation du står i er ikke holdbar for dig eller din søn. Kommuner tilbyder familierådgivning hvor man kan få klarlagt problemerne og indgå aftaler, forældre barn imellem. Jeg ved ikke hvor effektfuldt sådan noget rådgivning er, men jeg tror ikke der er så mange andre muligheder. Hvis du helt alvorligt mener at eneste løsning er at smide ham ud, skal du også henvende dig til kommunen og fortælle dem om situationen og få dem til at hjælpe dig med at finde en bolig til drengen.

Ved du hvorfor hans adfærd er som den er? Er der problemer med stoffer, druk, dårlige venner? Har han oplevet nogle ting som gør at han har det skidt, og reagerer på denne uhensigtsmæssige måde? Hvordan er dit forhold til ham generelt? Kan I snakke sammen uden at råbe, og kan han betro sig til dig?

Ang. efterskole... Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke hvordan din økonomi er, men man får en masse tilskud til sådan et ophold, og hvis ens årsindkomst er lav, kan man få kommunen til at betale for hele opholdet. Min far betalte for mit ophold på efterskole. Han betaler topskat og har en høj indkomst. Han betalte 1100 kr om måneden for mit ophold.

Jeg håber du finder en god løsning som fungerer for jer begge!

Venlig hilsen

Julie.

...smide ham ud kan du ikke - du kan kun bede om at få ham anbragt, fx ved en aflastnings- eller plejefamilie.
Hvis kommunen ikke vil det, så begynder det at blive svært.
Det er heller ikke sikkert, det hjælper - men "så er du af med ham"...

Umiddelbart tænker jeg:
Spørgsmålet må være, hvorfor møg-ungen opfører sig sådan...

HVORFOR gider han ikke gå i skole? (Er det for svært, for let, for meningsløst?)
HVORFOR lyver han? (Hvad opnår han ved det?)
HVORFOR stjæler han? (Er det fordi han "mangler" penge - eller bare for sjov?)

Hvad skal der til for at motivere ham til at gå i skole?
En anden skole? Med højere krav, andre undervisningsformer etc? Eller bare truslen om umiddelbar, hård og væmmelig straf for IKKE at gøre sin pligt i skolen?

Hvad skal der til for at han holder op med at lyve? At der ikke er nogen grund til det (hvad lyver han om?) eller igen: Hård og væmmelig straf?

Hvad skal der til for at han holder op med at stjæle? Flere lommepenge/goder, mulighed for "på lovlig vis at tjene" disse eller (atter en gang) hård og væmmelig straf?

Jeg synes ikke, man skal AFVISE muligheden for at lade uønsket adfærd medføre en fæl konsekvens - man skal bare gøre sig nogle ting klart:
Konsekvensen skal stå mål med forbrydelsen.
Man skal kunne gennemføre konsekvensen (dvs. hans kal fx ikke have mulighed for at stikke af fra stuearrest).
Konsekvensens sammenhæng med forbrydelsen skal stå barnet klart.

Husk, at enhhver form for konsekvens som "stuearrest" eller "gå direkte hjem fra skole" kræver at du eller en anden mandsopdækker ham - dvs. at han skal være under konstant opsyn af en person, som har ret til fysisk at forhindre ham at rømme.
Det er pokkers besværligt!

Helt ærlig -jeg syntes faktisk ikke man kan give et 15 års barn stue-arrest, det er han da ligegodt for gammel til - og da slet ikke i en hel uge, det er jo dømt til at mislykkedes.

Når nu sagen er den, at han ikke hører efter så må du finde andre måder at gennemtrumpfe dine krav på. Det kan som f.eks være at du nægter at vaske hans tøj, ikke køber hans yndlings pålæg osv.

Hvis du virkelig smider ham ud, skal du gøre sig selv helt klart at du så han NUL kontrol med hvad han foretager sig, hvem han er sammen med og om han dør af en overdosis piller eller andet næste weekend.. Dette er selvfølgelig skræk scenariet over alle, men man skal være sig sine gerninger bevidst samt eventuelle konsekvenser af dem. Jeg ville ikke smide ham ud, men sætte mig ned med ham og IKKE skælde ud, men starte med at sige " hør her xx, jeg elsker dig, du er min søn og jeg vil ikke undvære dig for noget i verden, men sådan som vi to har haft det det sidste års tid, er jo ikke rar for nogen af os, og jeg bliver forfærdelig ked af det og skuffet når du bryder vores aftaler" osv. Det er ikke sikkert han vil lytte, men det er et forsøg værd. Jeg har selv en søn på snart 17 år som jeg ved Gud også nogen gange har ønsket hen hvor peberet gror Han var i årene fra 15 til 16 1/2 MEGET SUR, arrig og totalt negativ overfor ALT hvad jeg sagde og foretog mig. Jeg var bare pinlig og åndsvag. Sådan er det at være mor, inderst inde mener de det ikke. Nu er han ovre den værste "hormon-rutschebane" og blevet en sød og fornuftig dreng igen. Dette siger jeg bare som opmuntring, der er altså lys forude.
MEN - du er nødt til at være der for ham, nødt til at sætte grænser hvor ubehageligt det end er. En klog børnelæge sagde til mig da min søn var 3 år gammel og ikke til at styre, at hvis han ikke rettede sig efter mig når han var 3, 5, 7 år gammel, så ville jeg have NUL kontrol over ham når han kom i puberteten. Dette råd tog jeg til mig og strammede op på opdragelsen. Jeg tror det er enormt vigtigt.

Måske kan du forsøge at hjælpe ham med at finde et fritids job. At han ikke gider er sagen uvedkommende - han skal til selv at tjene sine lommepenge og så går noget af tiden da med det - så du også har lidt frirum. Han kan f.eks. blive opvasker, flaskedreng, hjælpe en landmand eller lign. Der er mange muligheder.

HELD og lykke med det. TRO på dig selv - du er helt sikkert ikke en dårlig mor, vi bliver alle udfordret af vores teenage børn og det er ikke let, men det er vigtig vi viser styrke og udholdenhed og ER DER for vores børn på godt og ondt.

Venlig hilsen

miriam

som om han gerne vil have noget opmærksomhed af en art. nu har jeg jo mødt dig, og i virker jo som nogle meget søde og normale mennesker.

jeg ville nok prøve at tolke hans opførsel og finden kilden til det, negativ opmræksomhed er bedre end ingen, eller også er det et råb om hjælp fra hans side. der findes ikke ret mange mennesker der vælger at opføre sig som "idioter" fordi de syntes de får en god hverdag af det.

en ting er at han får gode karakterer, men hvad med kærester, venner, kliker og 1000 andre teenageting som han måske brænder inde med og ikke kan sætte ord på ? er han ude i noget han ikke kan komme ud af igen ? dårlige venner, misbrug eller lign ? snakker du med ham om hans hverdag ?

iøvrigt, hvis du selv mener dit barn er ude på et så slemt skråplan så du som han mor overvejer at "sende ham væk" og ikke kan magte ham så tidligt i hans liv forstår jeg ikke at man ikke kan finde 2000 kr om mdr til en efterskole hvis det kunne være en positiv løsning for alle... sælg et par heste de burde da kunne dække det, tag lån eller andet. der findes da intet vigtigere end at give børnene en god start på livet... også selvom de er nogle satans umulige teenagere der ikke kan forstå man prøver at hjælpe dem.

forstår ikke helt at i har bedt om hjælp og så fået en tid om 1½ år så gå til jeres egen læge, betal selv for en psykolog eller andet.

hilsen sjanna

lille bror ud da han var omkring de 15, han var blevet smidt ud af sin efterskole pga af druk, han var blevet smidt ud af vores folkeskole hvis det ikke var fordi han blev taget i lærer af den lokale bager ...

Men hun kunne ikke magte ham mere, så hun "smed" ham ud, i den forstand at han flyttede hen til min far, hun mente nu kunne han prøvepå at rette ham lidt, ikke min far kunne men det kunne hans mester så alt endte godt mellem alle og min mor og bror har det fint sammen idag ... han er stadig mors dreng he he

Jannie

... der er blevet sendt ud og sejle og på efterskole - desværre nok de eneste valg man har!

Hej fiesta

Øv hvor er det synd for jer men jeg har måske et lille råd til dig.

Jeg kan forstå du har kontaktet skole/psygolog/kommunen og PPR ?

Har i haft familierådgivningen med til de samtaler ?

Systemet er tungt og det går for langsomt og et halvt år er for længe at gå og vente på hjælp.

Det ender jo med at i bliver drevet så langt ud og knuden bliver større

Er din søn blevet tjekket/undersøgt ?

Det kan jo være han fejler et eller andet.

Du skal kontakte din læge og fortælle det hele også hvordan du har det og hvad tanker du har.

Lægen kan henvise din søn til børnepsyk.Der kommer i til nogle samtaler og de finder hurtig ud af hvad der er galt og hvad hjælp i har brug for.

Hvis du har brug for at snakke om det og evt høre mere så skriv en privat besked.Jeg taler af erfaring og ved hvordan du har det.

Mange tanker fra mig

... sende ham på efterskole?

Puha sikke mange svar og meninger.

I dagligdagen er han egentlig en sød dreng, vi kan fint snakke almindeligt sammen - problemerne er nok værst når der er noget han vil men ikke må.

Jeg mener selv han har ret frie tøjler dog under ansvar. Hvis han ikke passer skolen er der ingen festen i weekenden - er det for strengt Hvis han ikke gider lave noget - ingen lommepenge - er det for strengt Han vil gerne tjene penge - men !!! har prøvet at gå med aviser - det holdt 1 måned (kun om søndagen) så smed han dem væk istedet for at køre ud med dem Han må gerne tjene slatskillinger ved at feks. støvsuge bil stue mv. - feje blade sammen i gårdspladsen (5x5 m) osv. men gider ikke - og den indstilling gider jeg ikke belønne med flere lommepenge - er jeg helt forkert på den med det

Han skulle i praktik i to uger - var der om mandagen pjækkede tirsdag,onsdag,torsdag var der fredag - i begge uger.

Vi har haft familierådgivning hvor vi har aftalt mange ting og vi har aftalt konsekvenserne i samarbejde med ham, og han kan godt se det er noget @!#$ og lover at rette sig. jeg mener og siger at det værste er hans lyven fordi det gør det svært at stole på ham. Det er ikke kun en gang vi har lavet den slags aftaler men mange gange. Der er ting jeg ikke vil have han gør - bla at rende ude til kl 4 -5 stykker om natten og bla. på det punkt vil jeg ikke gi mig

Sjanna - ja sælg hestene - men vi har ingen jeg er skilt har ingen heste mere, men har en fin gæld på knap 800.000,- vedr. min eksmands firma - så 2000 - 2500 er ret svært bare at hive ud af budgettet Lånemuligheder har jeg ikke før den gæld er betalt

Efterskole kan jeg godt få tilskud til men der er en egenbetaling på ca 2000,- pr måned.

Skolepsyk. var noget skolen foreslog da han indimellem lukker sig inde i sig selv og virker ret ligeglad (nok en slags forsvar)

Men nu kommer familierådgivningen igen på onsdag, så må vi se hvad der sker, det er trods alt kun fordi jeg elsker ham jeg prøver at finde løsninger på det her rod.

Jeg synes ikke stuearrest er en dårlig straf for en 15 årig, der findes vist værre ting. Jeg mener jeg bør opdrage ham til at man selv må gøre en indsats før belønning - og man behøver ikke en belønning for at gøre noget for sig selv. Måske er han bare en ganske almindelig ekstrem doven teenager Jeg er mere bange for hvad han ender med, hvis han bliver ved med at vise den holdning til tingene - "jeg vil ha og gider ikke gøre noget for det"

Friser : jeg ville ønske han gad tage et fritidsjob men han gider ikke. Han får herhjemme 100,- i ugen hvis han gør sit værelse rent en gang i ugen + lukker hunden ud i haven når han kommer fra skole. Jeg betaler udover det hans tøj sport mv. de 100,- er til bio + småfornøjelser. Han har jo muligheden for at tjene mere - men igen - gider ikke

er alene og kan dokumentere at du vitterligt ikke har pengene eller mulighed for at låne, så søg en friplads ???

jeg ved da at nogle børn kommer afsted på efterskole betalt af kommune/amt/stat(?) hvor forældrene ikke betaler en krone, dog mister de børnepengene men det er vel ok ?

kan kommunen ikke vejlede dig i hvordan du skal søge det ?

vidste ikke du var skilt osv, sorry. kan det være det der går din søn på ? hvor er hans far henne i alt det her ? ville han kunne være hos ham ?

hilsen sjanna

Umiddelbart ser det ud som om, hele din hverdag med ham går op i, hvilke konsekvenser hans dårlige opførsel skal have. Du virker ikke til at have tænkt ret meget over, hvilke konsekvenser hans GODE opførsel skal have; du giver ham "bare" penge, hvis det fungerer.

Er du sikker på, det er det, han vil have fra dig?

-+- Zip.

Har han nogenlunde kontakt med - det er dog ikke en mulighed da han kører lastbil eksport - desuden vil sønnen ikke den løsning.

De ser hinanden ca en gang pr kvartal. Jeg har ikke boet sammen med hans far siden knægten var 1 1/2 år gammel så jeg tvivler på det har den store indflydelse

Friplads tjener jeg for meget til - og mindstebetalingen er ca 2000,- uanset hvor lav din indtægt er - tro mig det er undersøgt

Nu håber jeg bare rådgivningen har et eller andet udspil på onsdag som vi kan bruge til noget.

Han lyder fuldstændig som mig da jeg var i den alder. Jeg er bare en pige.

Jeg gjorde også nøgagtigt havd der passede mig. Jeg var til en hav af samtaler og jeg lovede også bod og bedring. Og tro mig jeg ville gerne ændre mig. Men man får desværre en rolle mellem vennerne og han er den seje type. Den rolle er ikke nem at ændre får ens venner gejler hinanden op. Og når man er 15 år vil man altså gerne være den seje.

Jeg endte med at blive smidt ud af skolen.

Og derefter blev jeg sendt på efterskole. Det ændrede alt. Der var ikke nogen der kendte mig så jeg kunne lige pluselig være en anden. Jeg gik på efterskole i to år. De bedste to år i mit skoleliv.Jeg blev en hel normal person efter det. Selvfølig havde jeg nogle sammenstød men slet ikke som inden.

Knus Anja

Sidder og bliver helt dårlig,når jeg læser.at nogle vil have drengen under behandling.Han reagerer i mine øjne helt normalt på de forhold han tilbydes.

Du prøver helt sikkert på,at gøre hvad du mener er bedst for din dreng og du står tilsyneladende også ret alene med problemerne.

Som helt udenforstående vil jeg pege på et par ting,der falder mig i øjnene,når du beskriver jeres forhold.

Respekt og fortrolighed er der ikke rigtig noget af fra nogen af jer.Du tillader dig at idømme ham isolationsfængsel i helt op til en uge,selvom det er almindelig kendt fra fængslerne,at det absolut ikke har nogen præventiv virkning på lignende forseelser.

Lidt groft sagt,men du minder lidt om en politimand,der hele tiden skal finde fejl og mangler hos sønnen.

Skal han have lidt lommepenge,skal han udføre nogle opgaver i hjemmet,som i bund og grund er et fællesanliggende og derfor ikke bør antage status af et arbejdsgiverforhold med dig som boss.Han skal efter min mening have pengene fordi han ingen har selv og dernæst kan du opfordre ham til at gøre nogle ting,som han kan se fornuften i - og det er ikke hans værelse,som du ingen ret har til at bestemme over.

Hvis han skal respektere dig,må du så sandelig også til,at behandle ham som en ligemand og en du holder af.

Dybest set tror jeg drengen har et lavt selvværd,der bl.a.kommer til udtryk i pjækkeriet.Skældud er så nedbrydende for psyken.

Prøv at snakke venligt med ham bare 1 dag - uden skældud,krav og trusler.Det falder verden jo ikke sammen af!

Husk,hvis du gør som du plejer,så bliver tingene ved med at være som de plejer.

Sikke en smøre...

Hmm kan ikke lade være at smile lidt - måske har jeg formuleret mig lidt forkert - vi har så sandelig også gode dage - vi snakker til dagligt pænt sammen, vi snakker hver dag om hvordan dagen er gået og hvordan vi har det.

Håber ikke tråden tager drejning til at jeg kun er en ond uforstående mor der råber og skriger af min søn mens jeg har pisken i den anden hånd

mht. stuearrest så er han hverken bagbundet med strips om benene eller har knebel i munden - han skal være hjemme, men på lige betingelser med resten af familien. Vi gør faktisk meget ud af at hygge med en god film eller tage i svømmehallen ol. det er ofte der vi får vores gode samtaler fra - altså når vi er sammen - det er nok ikke mange 15 årige der generelt synes det er hyggeligt at "være sammen med" sine forældre eller er det kun mit barn der hellere vil hænge ud med vennerne

Hans værelse blander jeg mig ikke meget i - jeg respekterer hans værelse som hans eget og banker pænt på hvis jeg skal derind - men et teenageværelse kan altså i løbet af en uge komme til at se ret slemt ud (og være sundhedsskadeligt) så derfor forlanger jeg en ugentlig rengøring - er det helt ved siden af

Hvis i straffer jeres børn - hvad skal der så til før i straffer dem ? og hvilken straf får de ? og hvad ville i gøre hvis diverse aftaler hinanden imellem konstant blev brudt

Min dreng får er en skideballe, men ellers taler vi sammen om tingene- når gemytterne er dæmpet ned. Han er en fornuftig fyr for det meste.

I sommer overtrådte han et klokkeklart påbud (ikke to på éen knallert og man SKAL bruge styrthjelm) og blev opdaget. Så nogen engel er han ikke, men den affære klarede vi uden det store drama. Han måtte også gerne låne min knallert bagefter.

Men min dreng har nu været på efterskole i 2½ år efter eget ønske. Det er faktisk rigtig godt for begge parter: Man slipper for en masse teenagebøvl, han er modnet betragteligt, han har lært at rydde op og gøre rent (ikke så meget herhjemme ), han er selvstændig- men ikke bleg for at søge råd, han klarer sig rigtig flot fagligt- og han har fået mange gode venner.

Økonomien har været/er stram, men vi klarer det.

Jeg tror, din dreng er en rigtig sød fyr, og du er en rigtig god mor. I er bare kørt skævt af hinanden. Det er svært med teenagere, der det ene øjeblik vil være voksne (men ikke opfører sig voksent), det næste er det mest modne, man længe har set- for så at være værre end nogen to-årig i trodsalderen. Sure teenagere kan ødelægge ENHVER glæde ved noget som helst!
Det handler om løsrivelse- og om at give slip (men være klar til at gribe!)

Jeg har ingen grydeklar løsning- nogen tid hjemmefra kunne være godt for Jer begge.Anna Wahlgren: "De kære børn" har mange kloge ord og betragtninger om børn- og teenagere.

Håber ikke tråden tager drejning til at jeg kun er en ond uforstående mor der råber og skriger af min søn mens jeg har pisken i den anden hånd

Det er helt fair at kunne snakke normalt og pænt med sin søn i dagligdagen, og det lagde jeg i hvert fald også fint mærke til, at du skrev. Jeg tænker bare stadig på, om ikke du skulle lære at belønne ham anerledes, end du gør.

Ligegyldigt hvilke straffe du kommer på, har de jo ingen effekt, hvis hårdede disciplin ikke er det, han har brug for. Og jeg synes da det lyder som om, du ER god til disciplin og til at sætte grænser.

-+- Zip.

Det var da dejligt,at du kom til at tænke på alle de gode og hyggelige ting,som I foretager jer sammen.Det er der såmænd nok nogen,der kunne misunde dig.

Tænk flere af den slags positive tanker!

Mht.værelset,så har jeg aldrig hørt om,at rod var sundhedsskadeligt.Lad ham rydde op for sin egen skyld og betal ham ikke for det.

Prøv,at lade ham få ansvar for egne handlinger og spørg ham om råd til dine problemer og bekymringer.På den måde bliver han involveret.

Avisjobbet og praktikken gik jo ikke,men var det kun fordi han er en doven en,eller ligger der noget andet bag?Kunne det tænkes,at han syntes,det var pinligt at møde kammeraterne med en stak aviser bag på cyklen?Kunne han ikke helt finde ud af arbejdet på praktikstedet og derfor pjækkede?

Døm ham ikke for hurtigt,men vis lidt indføling.

Man bliver tit,som omgivelserne opfatter en.

Ros og anerkendelse virker meget bedre end straf, - så lad være med at straffe!

Nogen siger,at et barn kun kan opdrages på intil 12års alderen,derefter kan det vejledes.

Kan godt se,min svada om stuearrest,lød lidt bombastisk,-men det er min kæphest at få udryddet denne nyttesløse form for frihedsberøvelse.

Op med hovedet - på med vanten - få vendt skuden.

Husk lige:

Hvis du gør tingene som du plejer,så bliver de,som de plejer at være!

Lidt trist opdatering - i mandags blev han (og en kammerat) taget med hænderne i en mands taske da de var til badminton - det blev opdaget og sagen er meldt til politiet. Vi skal til afhøring på tirsdag Derudover har de begge fået et års karantæne fra den lokale sportshal.

Vi havde besøg fra kommunen idag - en sød og venlig dame som kom med et par gode forslag til hvordan vi får løst op for problemerne - lad os håbe det lykkedes

Durchweg - jo et værelse kan sagtens være sundhedsskadeligt når der står brugte tallerkener under sengen og mandarinskrællerne har ligget i vindueskarmen en måned

Nå men på med det gode humør - jeres råd har fået mig til at se lidt anderledes på nogen ting

modig

Har desværre ingen gode råd, men tager hatten af for at du ærligt tør stå frem og sige du har svært ved at magte det.

Held og lykke til din lille familie.

MVH
Anne

P.S. Bon Bons Beauty er solgt videre igen (men var den ikke 3ér?)

Hvor synd for dig(og ham).

Rigtig flot,at du kan bevare optimismen trods alt.Synes det vidner om overskud,vilje,omsorg og kærlighed.

Håber,at denne episode kan blive et vendepunkt for jer begge,så du får større forståelse for din søn og han indser hvor fejt og umoralsk han har handlet.

Det bliver for dig,som at balancere på et knivsæg den kommende tid.En 15årig står netop på tærsklen til at vælge livsretning.Her er kammeraterne en meget afgørende faktor for,hvad retningen bliver.Hvis du forstår at tale med ham,uden at fordømme hans personlighed,kan du også påvirke ham i gunstig retning,-men fejler du her,er chancen forspildt.

Ang. værelset:

Visse,vasse,sundhedsskadeligt.Hvis han har tømt tallerkenerne før han smed dem under sengen,er der da ingen mider,der gider bruge krudt på dem.Mange pynter til jul med mandariner,der er tørrede,så heller ingen fare der!

Durchweg : Du skulle se hans værelse indimellem Det er sundhedsskadeligt ! men måske skal jeg bare vænne mig til at be tallerkenerne om selv at gå ned i opvaskemaskinen de kan sikkert godt gå selv.

Anne : Det generer mig ikke at "stå frem" jeg har jo netop fået en masse gode råd - og hvis ikke andet så hjælper det ofte for mig at få tingene ned på skrift, hvis det er noget jeg grubler for meget over - når man så samtidig kan få gode råd er HN jo perfekt Man skal bare kunne sortere de svar fra man mener man slet ikke kan bruge.

Og nej Bon Bon's Beauty var kat 2 - målt til 140 cm som 5 års

Nå men det næste jeg skal igang med er at få snakket med halinspektøren om karantænen i hallen - her ude på landet i sønderjylland er der ikke altid meget andet at tage sig til end at bruge tiden i den lokale sportsklub - måske kunne knægtene få ophævet karantænen mod at arbejde i hallen - lyder det som en god ide

Kommunen har tilsendt os et skema hvor de regner ud hvad vi ville få i tilskud til efterskole på baggrund af vores rådighedsbeløb, så kunne der måske blive råd til efterskole - hvilket knægten utroligt gerne vil.

hvor jeg føler med dig, har en datter på 13 som ikke mangler noget overhovedet men fik de forkerte veninder og er nu røget ud af skolen, og skal på kost skole.

det er ikke opdragelsen der er noget galt med, og det at man som mor kan se at ting går galt for barnet er en stor ting, jeg har nu haft min datter hjemme i en måned, men søgte plads på en kost skole til sommer (juni) og først nu er økonomien blevet bevilliget. en smule grotesk for når en mor ber om hjælp fordi hun har nået sine grænser, burde ting ikke tage så lang tid!

håber ting går noget hurtigere for jer, og at i får vendt tingene´, og husk at vælge en efterskole der har styr på såkaldte "problembørn" så din søn får mest mulig ud af det, og lærer at overholde de grænser han får sat. det er ikke nemt for familien at leve et sådan liv, de andre bliver tilbage, for ikke at give den unge for lidt opmærksomhed og den kræver teens jo en del af:)

håber det bedste for jer.

pia

Alletiders løsningsforslag,så flasker det hele sig nok.

Ang.værelset:Sikke et jernhelbred din søn er udstyret med,det var kun moralen,der blev lidt anløben derinde.-Kan selfølgelig skyldes de mange dages værelsesarrest! (ku ik dy mig!,sorry)