en del, hvis forældre har gjort det du tænker på.

Du skal dog tænke godt over det. Og hvis du kommer frem til at gøre det, så forklare det godt for dine børn uden på noget tidspunkt at give dem skylden. Direkte eller inddirekte.

Jeg har gået på kostskole, og der var godt nok mange der følte at de havde tynget på deres forældre og det var derfor de rejste.

Hvor gammel er din søn?

Rent teoretisk set, så syntes jeg det er en fin ide, måske kun for et halvt år. Men så tage sønnike med under armen og se lidt af hvad verden ellers byder på.

Men den er svær. OGså når man hverken kender dig eller dine børn.

er 13(i morgen) og er på ingen måde overhovedet skubbet til side ved kost skole hun trives bare ikke i sin skole og lærerne har givet hende op. så hun er pisket til hvis hun nogensinde ønsker sig et godt liv, at blive sat på plads. og jeg kan desværre ikke byde hende det.

min søn er 11, og er faktisk indstillet på at tage med mig. jeg ville heller ikke kunne undvære dem i længden men arbejdet jeg har en smule kig på, er for et år.kan jeg få hest og søn med tror jeg egentlig bare det er en formalitet endnu, men som sagt, jeg er i tvivl om det er det rigtige. det kunne være sjovt og garanteret fdt at prøve, men hvad så efter det år? hjem igen? blive? hente denise? hvordan med besøg? der er mange åbne spørgsmål, og stadig den "dårlige mor" i baghovedet.

Børn tager ikke skade af at komme ud og opleve verden. Hvad vil du gerne give dem med i bagagen som rollemodel for deres eget liv: En mor der tør forbedre sig selv og hverdagen, tør tage en udfordring, eller en mor som er bitter over alt det hun ikke fik gjort pga børn og manglende mod.

Du har en åben dør foran dig. Hvad kunne blive resultatet af at gå igennem, og hvad er resultatet af at blive indendøre?

Kun du kan mærke sandheden.

:Pia

selvfølgelig give dem med at de skal udforske verden og leve livet til max, for de har kun det ene. det var nogle kloge ord pia, tror vi kunne have en rigtig god tid derovre. og nu er det jo ikke lige fordi det er på den anden side af verden.

da jeg læste om arbejdet i går, var jeg helt sikker på det var det, og så kom tvivlen. men det lyder mere og mere rigtigt. tusind tak for jeres svar.

ikke gøre det, dine børn er alt for unge til at blive efterladt af deres mor.. jeg fik også børn tidligt (19 år) ved min første... har også viet mit liv til børnene..

det at få børn er et valg man tager, og man er så nødt til at stå ved det ansvar man har fået og passe de børn.. kunne begge ikke tage med dig, de kunne komme i internationale skoler..

jeg synes det er alt for egoistisk at forlade din datter og evt. også din søn.. vent til de er flyttet hjemmefra.. derefter kan du jo så gøre hvad du føler for.

Mette

Som jeg læser det skal den ældste på kostskole alligevel og sønnen med til udlandet.

Hvis jeg var 13 og kunne vælge en sommerferie i Åbenrå eller Italien, så ved jeg godt hvad jeg ville...

Det er bare lidt dyrere at sende hende frem og tilbage.

:Pia

skal måske med, eller være hos en søster.. jeg synes bare det er et forkert signal at sende søster kan ikke opføre sig ordentlig i skolen - kostskole, sønnen og mor til italien..

måske det bare er mig, men jeg synes det føles forkert. Det lyder jo som om at pigen i forvejen har problemer, og de vil ikke blive mindre af at mor og bror tager et år til italien, mens hun må blive her.. for mig at se må det enten være dem alle eller ingen.

men det er jo bare min mening..

Mette

Ja, det har du for så vidt ret i, Mette.

Nu ved jeg ikke hvordan pigen har det med at skulle på kostskole, det bedste ville selvfølgelig være at tage hende med på råd.

De skal ikke bare parkeres mens mor hygger sig, det er heller ikke noget godt signal at sende.

:Pia

ville jeg give Mette ret - men på den anden side: har man trang til at parkere sine børn for et år - tjaeh, så er det måske det bedste for dem, at finde andre der gider dem mere?

Hvad kan være mere ødelæggende, end ikke at være ønsket?

Jeg synes da du skal forenene dig med din egoistiske side og finde dig selv og al det der - og måske give dine børn nogle andre tryghedspunkter - for det er da godtnok grumt, at overveje at sende børn på 11 og 13 alene ud i verden, fordi man har "ofret sig" siden de blev født.

Hvorfor er det lige man får børn?

Et andet behov for at realiserer sig, som nu er opfyldt?

Tak, for kaffe sir jeg bare - jeg blir da aldrig arbejdsløs: 70% af de mennesker i krise jeg arbejder med hver dag, har grundlæggende mødt de første svigt i barndommen - og har aldrig lært at fungere.

held og lykke med det...

tro endelig ikke jeg vil "parkere " mine børn nogen steder, og har ikke overhovedet fortrudt jeg har fået dem, tag ikke fejl, jeg spurgte til om der var andre der havde den trang eller måske kendte følelsen.

min datter bliver på ingen måde skubbet til side, jeg har pga af de ting vi har været igennem, bla andet voldelig far, selvmord, far der svigter, generelt er de blevet svigtet af mange lige bortset fra mig, så vi har en forbindelse der er meget sjælden.tro ikke jeg kunne undvære dem overhovedet. men har bare ind imellem tanken, og har overvejet det, set på et job tilbud, men videre er jeg ikke kommet, jeg har snakket det igennem med dem, og miguel vil meget gerne med, men jeg ved jo ikke engang om det er det jeg vil. har 1 gang holdt ferie uden dem og savnede dem efter 2 dage så 5 dage var lange.

Så tog jeg afsted imorgen. Der er et sted i Firenze, hvor man kan lære animation...
Som du har jeg også haft et liv, der var lidt mere turbulent end godt var. Som du, har jeg nok parkeret mine egne ønsker på holdepladsen mærket: "Når drengen er stor nok".

Dine børn er godt nok yngre end min søn, men han tog på efterskole som 14 årig, og har valgt at være der et år mere (han er 16 nu).

Hvis du tager din søn med, så skal du være omhyggelig med at fortælle din datter hvorfor. Så hun ikke føler sig mindre elsket.

Italien er et dejligt sted at være.

"min datter bliver på ingen måde skubbet til side, jeg har pga af de ting vi har været igennem, bla andet voldelig far, selvmord, far der svigter, generelt er de blevet svigtet af mange lige bortset fra mig..."

Leg med tanken om at rejse - nyd det i dine drømme. Alle kan få trang til at komme væk et stykke tid og det er helt legalt.

Men rejs ikke fra din datter. Du har fandengalemig bare at være der, når hun skal på weekend og hjem til jul.

Mvh en af dem der arbejder sådan et sted, hvor børn der har været udsat for det samme som dit, ender!

% for min datter og min søn, jeg har aldrig svigtet dem, jeg står lige her bag ved dem indtil den dag jeg falder om.da snakken faldt om det, synes denise at jeg havde det fortjent, lige så vel som hun har fortjent at komme på sin kost skole, hun har taget ting en del mere til sig end godt er.det er rigtig dejligt at få både pro og contra det bekræfter mig en del, bla andet jeg ikke kommer nogen steder. never ever!!!

jeg havde jo mine tvivl om jeg ikke var for egoistisk,ved tanken, så mon ikke det bare bliver til nogle weekend ophold for mig selv i ny og næ

børnene får næste år en bungalow af deres bedstefar i portugal, så der kan vi jo så frit tage hen. (deres far er portugiser)

tusind tak igen for jeres ærlige kommentarer.