Jeg har gennem et stykke tid været lidt træt af mit arbejde, pga. for mange overtimer, for stort arbejdspres, for lav løn mm.
Er så tilfældigt faldet over et muligt job, som lyder lige som noget for mig. Fik at vide at de synes jeg skulle sende en ansøgning, og sidder nu her og bøvler med det. Det skal lige siges at jeg vist kun en enkelt gang, for noget nær en million-milliard år siden har lavet en skriftlig ansøgning.
Hvordan gør jeg? Indleder man stadigvæk (som dengang) med at sige at man tillader sig at søge det og det job? Jeg mener jo det er lidt gammeldags, men kæresten siger at det er helt OK. Sådan et sprog passer jo slet ikke til mig, gør det overhovedet det til nogen?
Almindeligvis kan jeg sagtens formulere mig på skrift, men når det nu er så sjældent jeg kommer i sådan en situation bliver jeg lidt usikker.
Har i nogle gode råd? Forslag modtages med kyshånd...