Tja -- du kan rolig regne med at skulle høre på det der endnu nogle år !!! Jeg er nu 32 og det er først indenfor de sidste 5-6 år, at folk er holdt op med at sige "nååh... NU er det snart jeres gang... " når andre i familen fik børn ...

Jeg har aldrig (jo - da jeg var 14 - 15 !) haft lyst til at få børn ... og i takt med at min mands (mange) søskende har fået (mange) børn, har jeg ikke fået mere lyst .. det siger mig ikke ret meget, og jo, det er da meget vel, at jeg om 30 år fortryder det, fordi jeg får en ensom alderdom -- men børn giver vel ingen garenti mod den slags alligevel?

Heldigvis er min mand og jeg lige enige om at børn ikke er noget for os (og det er jo vigtigt!!)

Nu er jeg så blevet lærer, og så kan jeg være noget for andres børn i stedet for .. og stadig nyde min (sparsomme) fritid på mig selv .. haha .. Og hidtil har jeg i hvertfald ikke fortrudt !!!

Pøj pøj med fremtiden ...

Hilsen Pia

... at vi er nogle der ikke har skrigende æggestokke eller falder for fristelsen for at gøre ligesom "alle andre".

Min mand var vild efter at få børn så hurtigt som overhovedet muligt da vi mødte hinanden, men jeg hev ham med i Netto en lørdag formiddag, bad ham lytte og VOILA han blev kureret!

Jeg ELSKER MIG SELV - der er simpelthen ikke plads til snotnæser og bleer i mit univers, og som du nævner heller ikke tid til det. Folk finder én lidt mærkelig, men må ærligt indrømme, jeg har altid været ligeglad og overhører det ganske enkelt.

Mine moderfølelser begrænser sig til at synes en lille lyserød kjole er sød... That´s it. Har gud ske lov flere veninder der har det på samme måde så fint nok. Men er faktisk lige blevet uvenner med min søster fordi hun partout vil have børn - faren er kriminel og har siddet inde ad flere omgange; hvor jeg mener at lysten til disse små skrigende bæster har overskygget al realistisk sans hos hende.

Jeg er også 32 og har allerede i mange år skulle høre for "om jeg dog ikke snart skal have børn?"! Så det kan du lige så godt vænne dig til. Og efter at jeg har passeret de 30, er det faktisk blevet værre!

Jeg har aldrig haft lyst til at få børn - jeg kan simpelt hen ikke se mig selv i rollen som mor!

Det ikke fordi, at jeg ikke kan lide børn; mine veninders unger er da charmerende. Jeg kan da også godt se, at jeg nok går glip af noget ved ikke at have børn. Men så har jeg jo mulighed for at opleve noget andet i stedet for.

På en måde er det også synd for mine forældre, at jeg ikke gør dem til bedsteforældre, men det må min søster altså klare. Det skal i hvert fald ikke være min grund for at sætte børn i verden.

Men jeg kan simpelthen ikke forestille mig et liv, hvor jeg skal være til rådighed for sådan nogle små mennesker 24-7. Det er en helt urealistisk tanke.

bare at nogen folk tror det er "lov" man skal have børn, fordi det har alle andre, men jeg tror bare det er håbløst og lukke munden på dem...

heldigvis er mig og min kæreste os enige om dette her, og kan simpelhæn ik klare når vi er ude og handle at ungerne skriger og tigger osv, men min kæreste børn kan jeg da lige klare nogle timer af gangen, underlig de er glade for mig og min kæreste når vi slet ik er vilde med børn...

min kærestes brors børn skal der stå, i det andet indlæg jeg skrev..

...fordi dem, der ikke ønsker børn udtaler sig så bombastisk, at man ikke kan tage det alvorligt. "Aldrig!!!" er meget lang tid og erfaringer o.s.v. viser jo, at langt de fleste ALLIGEVEL vælger at reproducere sig, TRODS sindsygt markante udtalelser i ungdommen! Derfor kan man som frivillig barnløs følge to taktikker. Man kan demonstrativt skifte emne hver gang det kommer op. Eks: "Nåååå...*blink-blink*...er det ikke snart jeres tur til at få en lille?" Svar: "Sikke da et træls vejr vi har haft på det sidste, hva'?!" Eller man kan være mere diplomatisk og bare svare "Det er ikke med i vores planer lige nu!" For folk VIL spørge. Og medmindre man går rundt med et skilt om halsen, hvor der står "Jeg vil ikke have børn, så lad være med at spørg eller jeg vapper dig én!" så må man nok finde sig i, at den overvejende del af befolkningen stadig opfatter det som naturligt at få børn.

Sådan som jeg ser det, så er det én af de ting, man må tage med i sine overvejelser, når man vælger at bekendtgøre, at man ikke vil have børn - altså, at man gør sig selv til skydeskive for skæve smil og bedrevidende kommentarer desangående. Sikkert fordi langt de fleste har haft det sådan, da de var yngre, at - børn? NEJ tak!

Men mange har jo bare svært ved at forstå, at noget de selv synes er dejligt og vigtigt ikke er det for andre. Lidt ligesom hestegale piger, der bare ikke FATTER, at nogen faktisk synes at heste er ret ækle og stinker. Man skal ikke forstå det, men bare acceptere det. Folk spørger jo ikke for at irritere, men fordi det for 99% af befolkningen er en naturlig del af livet at få børn.

Camilla

Du har nok ret, Camilla ... det som så irriterer mig, er ikke så meget at folk spørger -- men at de ikke accepterer mit svar ... Det er som om at jeg burde SKAMME mig fordi jeg ikke har lyst til børn ... At de er 300% sikker på at "det skal nok komme" og "ellers vil du i hvertfald fortryde det" ...

Nu, efter jeg er blevet lærer, plejer mit (lidt provokerende svar) at være, at nu kan jeg i stedet for tage mig af de børn som ingen andre har tid til -- for jeg oplever rigtig mange som bare SKAL have børn før deres liv bliver værd at leve - og når de så får de her stakkels unger, så ser de dem 2 timer om dagen ... og hvis de kan få dem "solgt" i weekenden så de selv kan slappe af, så er det helt fint ... (det er selvfølgelig alle, men jeg har oplevet en del !) ... og så vil jeg da hellere være lidt for de unger i stedet for

Men .. jeg ønsker ikke børn .. bortset fra at jeg aldrig har oplevet den der "skruk-følelse" som alle snakker om, når de ser et spædbarn ("åhhh .. de DUFTER bare såååå skøØØØnt" ...?), så synes jeg at min mand og jeg har det så pragtfuldt sammen (på 14. år!)sammen med os selv og vores dejlige katte ... jeg har ikke "brug" for børn ... men jeg kan da egentlig godt forstå at forældre ikke kan forstå det -- de kan jo heller ikke altid forstå, at jeg ikke vil leve uden mine katte -- de er jo mine "børn"

Nej - der er nok ikke så meget forståelse, men hvis folk så bare ville acceptere, uden at føle trang til at overbevise mig om hvor forkert voers valg er ... så ville det være rart

Kh Pia

Himmelfjer: når nu du selv drager en sammenligning mellem heste og børn;

Skulle jeg så sige til min ikke-hestetossede veninde: "Hvad så, skal du ikke snart have hest?", "Nu må du da snart gøre noget ved det, og se at få en hest eller to!", "Ja ja, på et eller andet tidspunkt skal du nok få lyst til at få dig en hest". Det kunne da være lidt sjovt !

Pia Petersen: lige mine ord !

...det har du ret i, Pia. Det er et valg, og folk BØR respektere det. Jeg kan nu heller ikke forstå hvorfor de ikke gør det...man skulle af og til tro, at nogen mennesker føler, at DERES overlevelse afhænger af at andre får børn!

IKKE at få børn er en ret og et valg ligesom det modsatte. Man træffer en million valg igennem livet og jeg forstår heller ikke rigtigt hvorfor det er så svært for nogen at respektere, at der er forskel på folk. Som om man er så overbevist om sin egen alvidenhed og klogskab, at man ikke kan sætte sig ind i at andre kan have en anden opfattelse af tingene.

Camilla

hverken mig op eller ned om folk vælger børn eller ej.

Det er deres valg. Vi har valgt at få et barn nu, og forhåbenligt ude i fremtiden en mere. Vi mener der er både tid og plads til et barn i vores liv, og lysten til det var der også.

Men at "folk" vælger børn fra, fint med mig. Nu jeg tænker over det, så må jeg være vældig rar at være i selvskab med, for jeg spørger aldrig til om andre pars bedrifter i soveværelset ikke snart skal give frugt. (Og tror heller ikke jeg snakker ret meget om min datter )

Hvorfor ikke blive sterilliseret en gang for alle, det må da kunne lukke munden på dem.

hverken mig op eller ned om folk vælger børn eller ej.

Det er deres valg. Vi har valgt at få et barn nu, og forhåbenligt ude i fremtiden en mere. Vi mener der er både tid og plads til et barn i vores liv, og lysten til det var der også.

Men at "folk" vælger børn fra, fint med mig. Nu jeg tænker over det, så må jeg være vældig rar at være i selvskab med, for jeg spørger aldrig til om andre pars bedrifter i soveværelset ikke snart skal give frugt. (Og tror heller ikke jeg snakker ret meget om min datter )

Hvorfor ikke blive sterilliseret en gang for alle, det må da kunne lukke munden på dem.

Jo, det med at blive steriliseret har vi overvejet - eller min mand har... men så fortalte hans bror, at han ind imellem har ondt dernede... og så var tanken pludselig ikke så spændende mere... ved dog ikke, om det er generelt ??

Det er vel op til folk selv om de vil have børn eller ej.

Når man er 19 kan jeg godt se det ikke lige er det man tænker på-og der burde vel også være andre ting- uddannelse,arbejde,prøve nogle ting her i livet.

Og så lidt stof til eftertanke::

De sidste mange år er der ikke født så mange børn. Dette vil få betydning for pasning af de der bliver gamle om 20-30 år.

Hvem skal så passe den generation?

Samtidig stiger antallet af overvægtige mennesker eksplosivt i disse og kommende år.For ikke så lang tid siden viste en opgørelse at fedme koster 180 mill.kr. om året i sygedage.Et tal som er stærkt stigende.

Dvs.væsentlig færre arbejdsdygtige mennesker- hvilken retnig går samfundet så i ?

Alternativ må vi importere arbejdskraft fra andre lande.Hvis det er til at få.Og hvilken kvalitet bliver det,i forhold til det vi har i vlefærds Danamrk i dag?

I fx. Japan er man alvorligt bekymret for fremtiden,da næsten ingen vælger at få børn.Dette vil få alvorlige konsekvenser for de der bliver ældre om de hersens 20-30 år.

Annette

... men jeg kan ikke finde en læge der vil gøre det, ikke engang hvis jeg betaler selv. Så længe den virker og jeg "kun" har den alder jeg nu har, så fjerner de ikke et rask organ.

Jeg har gået gravid i 12 uger, og ærligt jeg HAVDE ingen kriller nogen steder andet end et voksende raseri over RASK´s måde at behandle provokerede aborter på.

Så efter 12 uger med så ømme bryster, så meget vand i kroppen, så kæmpe en vægtøgning og så svingende humør - blev jeg for alvor overbevist om at jeg aldrig ville kunne gå 9 mdr ud og synes det var dejligt.

(Rent faktisk tror jeg der er en del der kender mig der vil sætte stor pris på at der aldrig bliver reproduceret noget via mine gener! )

...Hvem fa'en siger også, at det skal være fedt at være gravid? Jeg venter nummer 3 og jeg HADER!!! at være gravid! Jeg kan for et godt ord ikke udstå at skulle døjes med alle de gener, det medfører! Men tilfældigvis elsker jeg mine børn (nu...havde du spurgt mig for 8 år siden, så skulle jeg sq aldrig have børn! ) og ønsker mig barn nummer 3, så jeg bider det i mig...eller lader det gå ud over kæresten!

Men jeg vil give lægerne ret. At fjerne et raskt organ i den unge alder du har nu er tåbeligt. Der er NUL fortrydelsesret og selvom du er sikker nu, så KAN det godt ændre sig, som det har gjort for utallige før dig. I øvrigt er sterelisering af kvinder ikke meget brugt og frarådes af de fleste læger fordi der jo findes alternativer. Hvorfor ved jeg faktisk ikke...men jeg talte med min læge om det og han anbefalede, at jeg fik en lang snak med kæresten og fik undersøgt om han var villig til at lade sig neutralisere, for det var et langt mindre omfattende indgreb med langt færre risici og bivirkninger. Det ville han, så han ryger under kniven inden så længe. Men uanset - så bør folk respektere dit valg, men du må nok også affinde dig med, at folk vil spørge fordi det opfattes som en naturlig del af livet. Bortset fra det er jeg enig med AfroditeB...jeg har heller ikke for vane at udspørge folk om hensigterne med deres lagengymnastik!

Nå...men (Pia) det med "kastration" af mænd...hehe...nej, så yderligt går man dog ikke til værks ..men jeg har nu ikke hørt, at der skulle være smerter efterfølgende. Der er en del i vores omgangskreds, der har valgt den løsning fordi de ikke ønsker (flere) børn og ingen - selvom omgangstonen er fri og oplysende - har nævnt noget om ubehag eller bivirkninger såsom impotens eller smerter. Men det var da værd at tale med en læge om - måske også for broderen...?

Camilla

...op til folk selv, om de vil have børn eller ej... Vi lever da, heldigvis endnu, i et frit land..

DOG vil jeg lige høre til:

Hvorfor er det, at man lige skal sælge hesten, fordi man skal have barn... ???

OG hvem siger, at alle børn skriger i Netto.. ???

Mine gør bla. ikke og har aldrig gjort det.. Så det er da kun et spørgsmål om opdragelse..

charlotte og silver:

Du er kun 19-20 år, så du kan NEMT skifte mening og opfattelse af børn, maaange gange indefor de næste 20 år...

Uhhh alle dem jeg har hørt og set sige, ja ret hvine, at de ALDRIG skulle have børn.. Og så alligevel den dag i dag har dem.. OG forguder dem..

Og sjovt, alle vil skrive under på, den der med, at EGNE børn, er noget HELT andet, end naboens dumme unger eller niecens lange næse..

Min ex- mand han skulle ihvertfld IKKE have børn, aldrig nogen sinde.. Så næsten hellere dø..

MEN da han fik Kaspar i armene, ja der så jeg tårer i hans øjne, for første gang nogen sinde.. Og med sprød stemme viske. "Ja, der er nu noget om det, at enhver so bedst kan li´ egne grise!" mens han sidder der og knuger sin søn, og KUN har øjne for ham...

Han bor i dag med Bente og de har to børn sammen...

Og jeg har så rundet de 40, hvornår begynder mine ægstokke at klapre, Else? Og min støjtolerance er ikke blevet større heller.

Næ, børn er sødest på tv. Kønne, charmerende, hamrende sjove. Og så kan man slukke for dem!

:Pia

som mig kan man nu godt ha hold i sin mening...

men det ireterer mig bare at folk fyrer den af at jeg er så ung og vi lige snakkes ved om nogle år, nr jeg er fast besluttet på det her..

Altså det er nu som himmelfjer siger, en naturlig ting at reproducere sig, helt fra amøber og til de hellige mennesker, der tror de er helt unikke i forhold til andre skabninger.

Himmelfjer har også ret i at statistisk ,så får de fleste indædte modstandere børn alligevel, og må sluge kamelen.

Jeg skulle bestemt heller ikke ha' børn, og det holdt meget længe, men jeg har to, og kunne ikke undvære dem.

Jeg vil nu vove den påstand at hvis man ikke naturligt vil reproducere sig, så har man da en genetisk fejl, for det er nu en gang det der holder racen kørende, og med den fabelagtige evne vi har til at tro vi er noget helt særligt, så er det da helt essentielt at blive til flere, ligesom lopper og rotter.

faktisk kunne jeg rigtig godt lide at høre hvordan det gik, når vi om 20 år sidder og tænker over livet, så vil det være ca 5% der ikke fik børn alligevel, de tre % pga. ufrivillig barnløshed, og så de sidste 2 % der holdt fast i deres mening, og det er nok godt, for de er helt sikkert slet ikke egnet, ligesom de der har børn og heller ikke burde ha haft dem.

Så jeg synes det er fint man siger sin mening, og holder fast i den, bare det så ikke kommer for meget bag på en, når man skifter mening.

Jeg forstod heller aldrig hvorfor det var så vigtigt for andre om jeg fik børn eller ej, og i dag blive jeg mindst lige så pist over den skråsikre holdning om ikke at få børn overhovedet, så mon ikke bare vi skal lade hinanden være i fred så kommer der jo de børn der skal.

...forklare mig HVOFOR du bliver så "pissed" over "den skråsikre holdning om ikke at få børn overhovedet" - fordi det forstår jeg ikke?

Jeg mener: Jeg går jo ikke hen til gravide folk og spørger hvad i alverden de tænker på, sådan at få børn - og om ikke de er klar over hvor dyrt og besværligt det er?!

...jo i bund og grund om, at vi føler os fanget på vores følelser og at vi bliver angrebet for en holdning, som vi - hver især - føler er den eneste rigtige. Jeg føler mig da også provokeret af udtalelser som "jeg HADER børn!" og "børn larmer og skriger og stinker!". Det er da ikke rart at vide, at det man selv elsker højest i verden er hadet af nogen mennesker bare fordi de er små. Det er da heller ikke rart at vide, at man bliver stemplet som et dårligere menneske med en dårlig hygiejne, som ikke er kompetent til at opdrage sit barn. Gu' støder det mig da! For sådan mener jeg jo ikke selv, at det hænger sammen! Jeg mener jo, at jeg har nogle dejlige, rene, velduftende, velopdragne, glade børn. Og jo, de larmer da af og til. Og de leger og griner og snakker...men de sidder også stille og læser en bog eller tegner eller leger med modellér voks o.s.v.

MIN opfattelse af børn er så modsat Charlottes, at vi aldrig kan blive enige. Hun vil hårdnakket påstå at børn kun er egnet som mål for had og afsky og jeg vil ryste på hovedet af den holdning fordi den for mig er indbegrebet af "forkert".

Og når man står på hver sin side af hegnet - begge parter med en "Ingen skal fortælle mig noget!"-holdning, - så er det ufatteligt let at blive irriteret på hinanden. For man har alt for travlt med at forsvare sig selv til at acceptere, at andre har en anden holdning og livsindstilling.

Og jo...jeg har godt nok mødt rigtig mange frivilligt barnløse, der har sagt til mig, at de ikke fatter hvorfor jeg vil spilde mit liv på at få børn og tænk på alt det jeg må opgive! Men det er jo netop sagen...jeg føler jo netop IKKE at jeg må opgive noget. Tværtimod synes jeg jo, at jeg får en hel masse.

Det er så let at kaste med mudder, men hvorfor gøre det? Vi har jo bare hver vores holdning til tingene. Og det gør os jo ikke til dårligere mennesker. Nogen af os. Enhver har ret til sit valg og bør respekteres for det.

Camilla

...en del, der synes Mikkel og jeg SPILDER en masse tid og penge på vores Parelli-hysteri.



Det, der undrer mig er, hvis under en samtale om børn nogen spørger (mig, for eksempel) om "Skal du/I ikke også snart have børn?" og på svaret "Nej" straks farer op og kaster sig ud i "Jamen bare vent til du/I bliver ældre!" eller "Det skal nok komme!!!" eller "Jo, det skal du/I da!" eller (måske den værste?) "Det mente jeg også indtil jeg mødte den rigtige!".

For det ER det samme som at sige til ikke-heste-folk "DU skal da også have en hest!" - eller at sige til "almindelige" hestefolk "Du skal da også snart i gang med noget Parelli, hva'!".

Min bedste veninde har lige annonceret, hun er gravid - de har ikke fortalt det til nogen før de passerede de 3 måneder "hvis nu...".
Jeg er GLAD på hendes vegne - hun "kan sikkert ikke" få børn og har fået at vide, at hun skal satse på at nå det inden hun bliver 25, ellers skal hun SLET ikke regne med noget.
Og hun ønsker sig børn - og har altid vidst, hun ville have "den slags".
Vi tog en tur til Fyn og sagde tillykke og kom med gaver og hurra-råb og den slags.

Hun har til gengæld ingen hest - men spørger altiod oprigtigt interesseret hvordan det går.
(Så er det op til mig at omsætte det til noget, der er forståeligt for "almindelige mennesker"...)

du er hermed opgivet, du er jo nu 2x20..

Jeg har da engang taget en, der IKKE ville, og for den sags skyld, fandt vi ud af senere, ikke kunne få børn, i forsvar...

Hun havde så ikke heste, men derimod en ordentlig flok hunde...

Det er fordi jeg er blevet et af de der gamle skvaderhoveder der tror at et længere liv end de helt unges har givet lidt slag på selvsikkerheden hvad angår "mine meninger er da langtidsholdbare"

og derfor nu mener jeg er berettiget til at tro at de unge bliver klogere, og derfor lader jeg mig ligesom alle andre gamle gennem generationer irritere af de dog ikke forstår hvad vi mener.

... vove at påstå at vi har en genetisk fejl? Ja måske for 1000 år siden ville fænomenet være uhørt (omend ikke umuligt), men vi lever altså i en hverdag der for nogle af os ikke kan kombineres med det ansvar som vi føler det er at få børn. Jeg vil i så fald vove at påstå at vi frivilligt barnløse måske tænker lidt mere over hvad verden er gjort at før vi kaster endnu en sagesløs sjæl ind i den. Jeg vil i så fald - HVIS æggestokkene mod forventning skulle begynde at klapre en dag - hellere adoptere en af de små stakler der ikke selv har valgt.

Vi må bare finde os i at blive peget fingre af ligesom homoseksuelle og andre afvigere, men jeg vil tilhver en tid påstå at jeg har mere styr på mine gener end de de med børn der ikke kan forsørge, stimulere eller opdrage dem.

Jeg ser feks også rødt hvis jeg får zappet forbi "De unge mødre" hvor de glædeligt fortæller de vil have flere børn, som de ikke kan håndtere, for så kan de jo gå hjemme og krydre en vis legemsdel lidt længere. Mange børn lider jo under deres forældres forskruede virkelighed. Men JA min lykke er nok bare en anden - og langt fra.

Da jeg var 20 år skulle jeg heller aldrig have børn. Dine indlæg ku' ha været skrevet af mig dengang. Hele familien kendte til min holdning - min kærestes familie... og kæresten accepterede det. Han har en søn fra tidligere forhold.

Men jeg blev ikke ved med at være 20... Og en dag kom det bare til mig, at nu var det tid. At jeg måtte prøve det. Til trods for at jeg måtte "Hvad sagde jeg..." møllen igennem gang på gang. Og kæresten skulle liiige overtales. Han gloede noget forundret på mig, da vi en dag i Føtex så en af disse skrigende unger og han sagde: "skal vi ikke også ha' sådan én en dag" og mit stædige NEEEJ var ændret til "Ikke lige nu..."

Jeg har heller aldrig elsket babyer eller følt noget for de små væsner - andet end min søsters. Først efter jeg har fået mine egne. Nu er jeg mor til 2 piger og jeg har aldrig fortrudt. Og jeg har stadig min hest.

Det jeg vil hen med dette indlæg til dig er, at man slet ikke kan fatte hvor man selv er henne i livet om 5 år - eller 10 år. Måske holder din holdning ved - og så fred være med det. Måske ændrer du dig - og så giv dig selv lov til det. Man vokser så længe man lever og man udvikler sig hele tiden. Så stå ved dine holdninger nu - men giv plads til, at det måske ikke er din holdning om 10 år.

Acceptere at der en mange der IKKE ønsker børn.Man kan jo bare svare dem pænt hvis de spør.

Jeg bliver aldrig spurgt, jeg er nok ikke særlig "moderlig" og dermed ikke skrevet at jeg ikke er ansvarsfuld

Børn er et VALG, IKKE er fravalg.

Man vælger at blive forældre med alt hvad det indebære eller man vælger at berige sit liv på en anden måde ( mange andre måder).

Man bliver ikke et bedre mennesker af at få børn ( nogle bliver direkte dumme i deres opførsel) eller ikke få børn ( de forbliver bare dumme i deres opførsel).

Man kan sagtens udvikle sig uden børn.

Vi er bare forskellige og nogle hunkøns væsner VED altså godt at formere sig det er ikke noget de ØNSKER, også selv om de "kun" er 25 år.

Og det burde nogle mødre måske også lige acceptere

En genfejl Gud fader måske kan man bare tænke på andre ting end at overbefolke verden.

Og det med at reproducere så der er nogle til at tage sig af de gamle, virker ikke i vores totale selvcenteret verden, som aldrig mere bliver et "varmt" sted at være...

At adoptere et barn, er også at få børn.

Og jeg går ikke ud fra at de statestikker der er lavet på området er lavet for at genere nogen, men bare beskæftiger sig med facts, håber jeg, og det betyder altså at kun ca 2% af de der som unge ikke ønsker børn også holder sig til det.

Og jeg går da ikke rundt og genere nogen med nærgående spørgsmål om hvorvidt de vil have børn eller ej, jeg er da fuldstændig ligeglad om andre vil det, bare jeg ikke skal høre på deres klager over at vi andre ikke kan fortå det, lad det dog ligge, og hvis nogen spørger "skal i ikke snart" så bed folk om ikke at interessere sig for jeres 6liv, det plejer at virke, eller det gjorde det for mig, indtil jeg skiftede mening, ligesom 98% af de andre der ikke ville ha børn tidligere.

Man kan da også vælge at mene at fordi verden er et frygteligt sted, kunne man måske netop påvirke den dålige vej, ved at sætte nogle fornuftige børn i verden, med vores egne vidunderlige holdninger som udgangspunkt, og så kan verden da kun blive et bedre sted at være.

men som 99E kan jeg sagtens glæde mig når de "barnhungrende" endelig får det barn de har ønsket sig.

Jeg er nu 34½ og min mand har samme mening.

Vi har drøftet det regelmæssigt de senere år fordi vi ville være sikre på at det ikke bare var en fiks ide vi ville fortryde når det blev for sent. Men ingen af os har lyst til børn.

Vi kan godt se nogen enkelte positive ting ved rene, opdragne børn i en bestemt alder, men at binde sig så voldsomt er slet slet ikke noget for os. Jeg har aldrig været barnepige i mit liv og min mand har prøvet en enkelt gang...stor fiasko.

Vi har ingen dikke-dikke-gener og synes helt ærligt at voksne der sidder og diskuterer børn under et helt selskab er uendeligt kedelige. Jeg byder da ikke andre mennesker at de skal høre om mine heste i timevis. Hver eneste lille prut de har slået.

Hvorfor må folk slæbe deres snottede 2-årige ind i mit hjem hvor de hærger det hele under forældrenes "tihi, de er jo børn" når jeg ikke må slippe min store velopdragne jagthund løs i deres stue?

Vi har også lagt ører til familiens og kollegernes plagerier og stikpiller.

Synes faktisk det er uforskammet. Jeg har arbejdet sammen med en hvor de prøvede og prøvede med flere aborter til følge. Jeg kan sagtens tåle mosten og svarer bare igen, men det må være hårdt for dem der ønsker børn men ikke kan få dem.

Mvh Tina

... jeg er NØD TIL at give dig ret.

Jeg er nu 26 år, og har i mere en 7 år sagt at jeg IKKE skulle ha børn. Børn siger mig INTET!!! Jeg har en bekendt der fik en datter, og var evig vild efter at vise den frem. Er den ikke sød? Spurgte hun gentagenede gange... Øh... den ligner alle andre. Jeg kan ikke se det søde i dem.

At handle ind er et helvede. For fniller, kuller og knopper af skrigende børn.

Jeg har dog den dybeste respekt for de få forældre jeg har mødt der faktisk har formået at få velopdragne og søde børn ud af det. og dem der siger til deres skrigende unge at de kan komme ud i

bilen, hvis de ikke stopper med at hyle, og så rent faktisk gør det. Tomme trusler er noget jeg skærer tænder over.

Mindre børn bliver jeg træt af i løbet af 3-5 min. Så må de meget gerne smutte igen.

Jeg har ikke tid eller lyst til at få børn. Kan simpelthen ikke se hvor de skulle passe ind.

Al den frihed jeg har, kunne jeg ikke få mig selv til at opgive for et barn. Så heller blive gammel og ensom. Det bliver man nok alligevel. For børn og børnebørn har da deres liv, og har sjældent tid til den gamle.

Desuden så er det sådan her i huset at det er Frosti der er vores søn. Han bliver pudslet og nusset om. Men et rigtig barn...

NEJ TAK!!!

jeg er 26 og jeg er heller ikke blevet skruk...måske bliver jeg det en dag,det kan jeg jo ikke vide,men jeg har aldrig haft lyst til at få børn,og jeg tror heller ikke jeg får det...

der er så mange andre ting i jeg hellere vil bruge min tid på...mig selv,min mand og mine dyr...´så er der ikke det store behov for børn...

vi har en del planer for de næste 5-10 år,og der er ikke plads til børn i dem heller...

mine forældre har vist fattet det...at dyrene er de eneste børnebørn de får...men svigerforældrene plager stadig...og vil ikke respektere det...

min mand vil bestemt inegn unger ha...men hans mor mener det er mig der presser ham til at sige det...så som hun siger,han kan jo bare blive skilt og så finde sig en der vil ha børn...

Det er noget, folk selv afgør! Hvis folk ikke ønsker børn, så er det fint med mig, det er jo en individuel sag, om man ønsker dem eller ej!

Jeg synes, man skal passe på med at sige, at man ALDRIG vil have børn, især når man er meget ung. For det kan altså godt ændre sig, ingen ved, hvor man står om et år eller to eller tre.

Det , jeg ofte bliver stødt på, er de meget hårde udtalelser, jeg ofte har hørt fra folk, der ikke ønsker børn, og jeg synes også, at de ind i mellem er lidt fordomsfulde overfor dem, der vælger at få børn, nogle af dem ihvertfald. Jeg har hørt mange sjove ting faktisk, bl.a. ting som, at børn er dumme, og børn er besværlig og ting i den dur. Og også, at folk med børn tror, de er mere end andre, de har dem kun, for at det skal se godt ud osv. Det er ting, jeg har fået stoppet i hovedet, af ikke- børn- ønsker. Og det gør mig ked af det, for jeg dømmer ikke dem, så behøver de vel heller ikke dømme mig???

Jeg ta´r hatten af for de mennesker, der ærligt indrømmer, at de ingen børn har, fordi det ønsker de ikke! Jeg synes det er flot, at man ikke bare følger trenden, men at man gør det, man selv ønsker. Men så må mit valg om at have børn også blive respekteret. Jeg har ikke børn, fordi det er smart og ser godt ud ud af til! Jeg har børn, fordi jeg elsker børn, og fordi, jeg mener, jeg har noget godt at tilbyde et barn!

Jeg ville gerne have et til, men ALDRIG mere gravid, hvis jeg kan undgå det!! For det er da det værste, jeg nogensinde har oplevet! Ikke desto mindre har jeg været igennem det to gange, men jeg har også fået to mirakler ud af det, så jeg har lidt i stilhed i de 9 måneder, de var i maven!

Så, hatten af til jer ,der ingen børn ønsker, men respekter mig, selv om jeg gerne vil have dem

...se, sådan skal det jo være. Gensidig interesse og respekt. Og så kan man ellers vælge at få børn/hest/kanin/parelli-kurser eller lade være.

HeidiS>> "Jeg vil i så fald vove at påstå at vi frivilligt barnløse måske tænker lidt mere over hvad verden er gjort at før vi kaster endnu en sagesløs sjæl ind i den." Øh...nej! Du har bare et andet fokus. Du vil ikke sætte en uskyldig sjæl i verden. Jeg vil gerne fylde lidt glæde i verden og mener, at den er værd at kæmpe for. Jeg tror stadig på - og vil nok altid gøre det - at mennesker en dag bliver klogere og verden bedre og det må mine børn gerne være en del af. Jeg er ikke klar til på samme måde at opgive menneskeheden endnu.

Og ellers kan jeg kun give Illum fuldstændig ret. ...det er sq ved at blive en dårlig vane!

Camilla

... jeg tror bare faktisk bare det drejer sig om hvad der gør os forskellige og lykkelige!

sådan og det blir det nok ved med.

Jeg tror dog også at der ligger en "fare" for andre i, at man tør stå alene og vælger at leve sit liv uden børn.

Mange lader sig påvirke og presse af omgivelserne og det faktum at nogen tør står alene, gør dem lidt farlige. Fuldstændigt som single kvinder i en omgangskreds.

De forældre der har fået børn "eeelsker" det jo, men inderst inde ved de også hvad de har mistet og helt ærligt, jeg oplever ikke mange forældre, der nyder deres børn. Det er: Hold nu mund , - Hold nu op, - Sid stille, - Gå nu ud og leg, - Gå op på dit værelse, - Lad være med at blande dig, - Gå nu i seng, - Lav nu lektíer! Ja og meget,meget mere i samme genre.

Hvor fedt er det?

Jeg er 54 nu og de få minutter i mit liv (max 120 min), hvor tanken har strejfet mig, om jeg evt skulle have børn, er hurtigt blevet afløst af et : Nej ikke på vilkår!

Til gengæld har jeg fået og oplever et liv, hvor jeg til stadighed har kunnet udleve alle mine drømme. Bevares, jeg har fået "øretæver" som alle andre, men det er også som en sagde for 15 år siden:

"Med alt det du har oplevet, må du jo ha levet i 120 år".

Det er 15 år siden, så der er røget 30-35 år på siden da.

Jeg har ikke fortrudt det og jeg har ikke savnet det, men til gengæld har jeg et meget bedre forhold til børn i dag, end i min ungdom.

Så ved du hvad Charlotte!

Dine omgivelser lærer aldrig at forstå det. Du må lære at klare

deres uforståenhed og bare sige: "Sådan er der mange hestekvinder, der har det, og mange af de hestekvinder der HAR børn, er nogle forbandede ravnemødre".

Det kan gi dem lidt stof til eftertanke.

Til Jer andre:

Jeg ved godt at der er mange hestekvinder, der er gode mødre!

MH Conny

Ina!

Af de børn der blev født for 40-50 år siden, var der ikke mange der kunne påstås at være ønskebørn.

Børn blev født fordi omgivelserne forventede det og man levede bestemt også op til omgivelserne, eller fordi det "gik galt" og

der var mange der blev gift på den konto dengang.

Manges opdragelse dengang, har båret præg af at mødrene hadede deres børn. De børn/mennesker har haft deres problemer med at lære at overleve.

I dag behøver vi ikke at få børn, hvis vi ikke ønsker dem og Gud ske tak og lov for det.

Jeg ville jo nok tillade mig at kalde dine meninger "frelste".

Vær du nu lykkelig for det at du er "frelst", men fri os fra, at du prøver at "frelse" os andre. Jeg er heldigvis "beyond reach"

hehe

De piger der har det som Charlotte som unge, - lad dem dog være i fred. Hvis ånden kommer over dem senere, ja så sker det og hvis ikke, så er det fint at de heldigvis ikke blir tvunget ud i det i dag ikke?

MH Conny

Selvfølgelig kan man ikke undgå, at folk spørger til, om man ikke snart skal have børn. Det er måden, de spørger på, som kan irritere mig: nogle personer kan nærmest få mig til at føle mig som den største taber, fordi jeg ikke bare følger "flokken" og får nogle unger.

Andre har lidt den indstilling, at jeg da bare skal finde mig en eller anden tilfældig mand, så jeg kan få de der børn. Som om at jeg er ved at være for gammel til at vente på den rette!!! Ja, så kan jeg kun ryste på hovedet og sige; "jeg er jo ikke desperat!!!".

Conny: Ja, jeg tror, at du har helt ret i at (nogle) folk med børn ser os frivillige barnløse som "farlige", fordi vi "tør" leve vores liv anderledes end hovedparten af befolkningen. Og samtidig være glad og tilfreds med det.

Men jeg kan dog heller ikke se, hvorfor nogle mennesker hader børn og synes, at de klamme og trælse. Vi har jo ligesom allesammen selv været der; med ble på og sut i munden! Men tanken om selv at få børn ligger mig meget meget fjern. Men man skal jo aldrig sige aldrig, hvem ved hvordan mit liv ser ud om 5 år!?!?!?!

Selvfølgelig er de ikke klamme. Der er masser af søde børn og der er masser af irriterende børn. Ligesom med voksne!! Jeg har bare valgt ikke at bo sammen med nogen i den størrelse. Jeg bor også kun sammen med 1 anden voksen, kunne ikke tænke mig at flytte i kollektiv (og jo, jeg har prøvet) eller generelt have det halve nabolag rendende her hele tiden. Jeg går heller ikke til rockkoncerter eller fodboldkamp.

At jeg så slet ikke kan kommunikere med de små er en anden sag som ikke har ret meget med dem at gøre. De er jo som de er.

Om jeg mangler et kromosom eller noget er jeg inderligt ligeglad med. Instinktet er der bare ikke og derfor savner jeg det ikke. Som så meget andet jeg heller ikke har prøvet.

Hvorfor skal det være så følelsesladet?

:Pia

efter i årevis at have hørt på ubegavede kommentarer omkring at min kæreste gennem 13 år og jeg ikke vil have børn, er noget gået op for mig:

Dem der altid spørger om man skal have børn,- er ALTID dem der ikke kan fatte at man ikke vil have børn,- og så efterfølger der altid de sædvanlige kommentarer om at "det skal man da" osv.

de sidste par år har jeg undgået dette ved simpelthen at sige:

"børn??? Næ tak, de lugter, og så har de ikke pels"...

så går de fleste mennesker i chok, og holder deres kæft.

Dejligt!

Hvis folk er rigtig pågående, så kunne en anden grov kommentar være: Tak, ikke lige nu, der er ikke plads i fryseren!

:Pia

Nej HULK vi kan IKKE, det stopper de fleste.

Har jeg hørt, vi bliver bare aldrig spurgt.

...Ja, nemlig.

Pjemm>> Fed kommentar! Den burde virke!

CMN >> Jamen du godeste! Stakkels børn, du kender! Ja, altså ikke fordi du kender dem! Men hvis det er det eneste de hører fra deres forældre, så er det da synd for dem!

Jeg ved godt, at jeg som mor "går glip" af eller "har mistet" en masse. Jeg kan ikke bare rykke op og rejse når jeg vil, jeg kan ikke bruge alle mine penge på mig selv eller min hobby, jeg har ikke tid eller råd til at have hest lige nu, jeg er sjældent på restaurant og café og den slags og sikkert mange andre ting. Men det er jo et VALG. Og et valg jeg har taget fordi jeg nyder mine børn og vil være sammen med mine børn. Jeg kan blive "egoist" igen, når de er blevet store. Og helt ærligt, så er dét, jeg får igen af mine børn meget mere værd, en det jeg går glip af. For mig. At andre har det anderledes er helt fint. Vi finder forhåbentligt hver især dét, der gør os lykkelige.

Snepony>> Ja, måden der bliver spurgt på...! Men det gælder nu ALT hvad der falder en smule udenfor norman. For hvis man skiller sig en lille smule ud - med eller uden børn - så tror folk, at de har en eller anden ret til at blande sig og de spørger på de mest nedladende og arrogante måder. Og det er selvfølgelig også med til at prikke til både stædighed og temperament!

Camilla

den med at sige "vi kan ikke få børn" virker udemærket...jeg har bestemt mig for at bruge den...og fik mulighed for det her i sommers...

der var en der mente jeg var i den fødedygtige alder...26..ja det er jeg jo nok...

da jeg så sagde at vi altser ikke kunne,lukkede han skuffen og så der der ikke mere der at snakke om...

men man bliver tit opfattet spm lidt af en særlign når man ikke har børn..

jeg har det ellers fint med børn,og har let ved at få kontakt og pjatte med dem...men det blir jeg ikke skruk af...heldigvis..

Jeg har heller ikke børn - og det er et bevidst fravalg.

Nu er jeg 48 år gammel/ung - og "stemmerne" er ved at ophøre ...

Det er kun et par år siden, at spørgsmålene er ophørt - så jeg kender til det!

Om jeg er genetisk fejldisponeret???

Mage til idiotiske bemærkning har jeg da ikke hørt længe - der burde nærmest gives en pris for den!

Skulle jeg give tilbage af samme skuffe?

Nææh ... Dét vil jeg ikke ... Men HVIS jeg ville - og dét vil jeg jo ikke - så ville jeg hævde - at man aldrig er for dum til at få børn ...

Men som sagt - sår'n er jeg ikke.

Tilbage til lidt seriøst:

Jeg mener, at med det frie valg man har i dagens Danmark - så kan man vælge - eller fravælge børn ved hjælp af diverse præventationsformer - og når man bevidst vælger livet uden børn -- så har andre dælme dulme at respektere det - ligeså vel som man skal respektere andre i DERES valg!

Hvor svært kan det være???

Venlig hilsen

Nina

både for dem der vælger at få børn, og dem der vælger ikke at få børn.

Der er alt for mange "der bare får dem"...

Mvh MetteTM

temmelig ufølsomt at spørge en single kvinde om hun ikke snart skal ha børn... Det synes jeg er total respektløs!!! Tænk lige over det næste gang I kan mærke trang til at spørge ad kommer over jer.

Jeg er så osse een af dem som har fravalgt at få børn... heldigvis ved at nå en alder hvor spørgsmålene ebber ud.

Hygge

Sprit

... den slags "racisme" der opstår når man bliver valgt fra på gæstelisten til fester. Personligt rører det mig ikke da jeg så på forhånd ved hvad festens samtale emner bliver, og jeg vil kede mig ihjel.

Jeg har ikke noget imod børn eller forældre for den sags skyld, men jeg ønsker bare ikke selv at ende med det ansigtsudtryk jeg ser hos mine veninder; en slags fortabthed/udtryksløshed når man spørger - næsten af pligt - om deres dagligdag.

Desuden er det vist meget moderne at hænge sammen med barnet hele tiden og kigge bebrejdende på mig når jeg foreslår en sammenkomst der måske ikke lige egner sig til små børn. "Det kan jeg ikke tillade mig mere, jeg er jo blevet mor"

Jamen HALLO - du skal da netop huske dig selv! Jeg føler ofte at hele verden drejer sig omkring dette ene lille barn, og folk ikke mere tillader sig at være "voksne" alene eller sammen med andre, UDEN barnet.

Jeg er da tit blevet passet ude, og det er da ikke derfor jeg har taget skade

Jeg bliver jo også gerne fravalgt til nye jobs fordi jeg ikke har børn (endnu mener de jo) - så jeg er altså begyndt at sige til jobsamtaler at jeg ikke kan få børn, det er derfor jeg har så mange dyr.

Desuden oplever jeg at jeg bliver stemplet som værende den endnu ikke voksne pga manglen på børn. En yngre kollega blev mor, og mens hun stadig var på barsel blev hendes ansvarsområder pludselig fordoblet, mens jeg stod klar på sidelinien, stemplet som uansvarlig uden det blev sagt højt!

børn til eller fra så er det fint med mig.

dem der sidder med 2 småbørn og suker over deres tabte frihed skulle måske have overvejet det med børn FØR de fik dem.

Jeg kender mange der får børn fordi nu har de hus og bil og er blevet gift og har fast job...så skal man gså have børn for det får alle deres jævnaldrende venner.

Man kunne også bruge en weeknd til at tænke over sine valgmuligheder. Det kunne jo være der var ting man vill egøre anderledes hvis man faktisk overvejede det. Få børnene tidligere/senere eller slet ikke. Hvad vil man prioritere...børn, karriere, hest? Hvad må vige? Hvad kan hænge sammen. Hvad hjælp kan man få til pasning af børn eller dyr osv.

Hvis bare folk har tænkt over hvad de gør så er det fint med mig. Også at tingene måske senere ikke svarer til forventningerne og man vælger om igen. Fair nok. Bare man har både hovedet og hjertet med i det man gør.

Mvh Tina

Sådan havde jeg det osse da jeg var yngre.

Jeg har aldrig brudt mig om børn, og ville overhovedet slet ikke røre ved dem før de var så gamle de ku snakke og fortælle hvad de ville.

Men hvis nogen kom gående med en hundehvalp, så var jeg solgt, og ku næsten ikke lade vær med at spørge om jeg ikke lige måtte røre ved den.

Jeg har altid meget bedre ku lide dyr end børn.

Men da jeg så blev gift , ku jeg godt se det var lidt egoistisk af mig da min mand gerne vil ha børn, så jeg tænkte en enkelt ku vi da godt få.

Skæbnen ville så at vi havde svært ved at få børn og at det tog 5 år at lave stephanie med syghusets hjælp.

Vi får masser af ros fordi hun netop er velopdraget og ikke smider sig skrigende i netto, jorder rudnt og vælter ting når hun er med i byen og kan holde fingrene fra andre folks ting.

Det er et spørgsmål om opdragelse.

Og vi snakker da stadig om at lave endnu et barn, men det vil kræve reagensglas, og vi skal selv betale alt.

Indtil nu har vi bare givet tid og set om ikke det skulle komme helt af sig selv, men det ser ikke sådan ud.

Men jeg kan sige så meget at det er fuldstændigt rigtig!!!

Selvom man ikke kan lide børn og de giver en kvalme, så er ens egne børn noget helt andet.

Jeg er stadig ikke specielt vild med andre folks børn og jeg vil hellere se på fotoalbum med billeder af deres heste end deres unger, men min egen unge er altså bare skøn.

Så det med at enhver so kan bedstlide sin egne grise den er helt korrekt.

Men hvis du/i vælger ikke at ville ha børn, så er det da helt fint, for folk skal gøre som de syntes.

Jeg har en datter og 4 heste, og jeg vil helst ikke undvære noget af det.

Med venlig hilsen Karina.

med garanti ikke spurgt fordi I allerede har paseret de 100 år